Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - selvstændig - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - selvstændig - medhold

J.nr. 2500024-11

En mandlig taxachauffør af anden etnisk oprindelse end dansk, klagede over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med uddeling af taxatilladelser.

Ligebehandlingsnævnet fandt, at indførelse af kriteriet om dokumenteret uddannelse kan indebære en indirekte forskelsbehandling.

Klager fik derfor medhold i, at indklagede ved indførelse af kriteriet om dokumenteret uddannelse vil handle i strid med forskelsbehandlingsloven.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med uddeling af taxitilladelser.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har handlet i strid med forskelsbehandlingsloven.

Sagsfremstilling

Klager er en mandlig taxachauffør af anden etnisk oprindelse end dansk.

Indklagede er en kommunal myndighed, der blandt andet udsteder tilladelser til vognmænd og førerkort til chauffører samt udfører alle opgaver efter taxilovgivningen, herunder kundeklager.

Frem til slutningen af 2010 har indklagede uddelt taxitilladelser til chauffører efter anciennitet.

Den 5. oktober 2010 vedtog indklagede, at der ved næste uddeling af taxitilladelser til chauffører skulle gælde nogle nye kriterier.

Det var også indstillingen, at halvdelen af de taxitilladelser, der udbydes på et senere tidspunkt, vil blive uddelt efter de gamle regler.

Der er tale om følgende nye kriterier

4 års anciennitet fra taxikørsel i indklagedes medlemskommuner indenfor de sidste 5 kalenderår, heraf 1 år i kalenderåret forud for ansøgningen, giver 4 point.

Anden relevant arbejde i branchen, herunder på en taxicentral, giver også anciennitet.

Anciennitet beregnes som hidtil ud fra ansøgernes årsopgørelser fra SKAT over deres indtægter fra taxikørsel i de enkelte optjeningsår.

SKAT har opgørelser 5 kalenderår bagud, så oplysninger om ATP indbetalinger for denne periode kan ikke benyttes.

Ansøgere, der ikke opfylder dette krav, kommer ikke i betragtning til en ledig taxitilladelse.

Dokumenteret uddannelse for bestået studentereksamen og lign., erhvervsfaglig uddannelse, f.eks. mesterlære eller hvad der kan ligestilles hermed (udenlandske uddannelser), giver 1 point.

Andre dokumenterede og relevante erhvervsuddannelser, herunder taxilovens vognmandskursus, giver 1 point hver, dog max.

4 point.

Vandel og økonomi tillægges som hidtil stor betydning ved frasortering af ansøgere til ledige tilladelser.

Klager har vedlagt underskrifter fra flere hundrede personer, der alle har skrevet under på deres "utilfredshed med vedtagelsen af de nye kriterier for uddeling af taxitilladelser til chauffører".

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at indklagede ved indførelsen af nye kriterier for uddeling af taxitilladelser vil afskære 50-60 procent af taxichauffører af anden etnisk oprindelse end dansk på ventelisten fra at få en taxitilladelse, da de ikke har nogen uddannelse.

Det er udtryk for forskelsbehandling.

Tidligere var praksis, at der blev lagt vægt på anciennitet og ikke uddannelse.

Chauffører, der har ventet 13-14 år på at få en tilladelse, føler sig snydt og krænket ved indførelsen af de nye kriterier.

Hvorfor er det nu pludselig nødvendigt at foretage drastiske ændringer.

Der er henvist til ønsket om at højne standarden blandt vognmænd, men det er ikke nærmere forklaret, hvad der ligger i dette.

Kravet om uddannelse har intet med erhvervet at gøre, og spørgsmålet er derfor, om det vil forbedre serviceniveauet.

Man lærer det, man skal lære, på det obligatoriske vognmandskursus.

Alle de chauffører, der indtil nu har arbejdet målrettet på at blive vognmand, må se sig overhalet af andre chauffører, der har mindre erfaring, men til gengæld har flere point i kraft af deres uddannelse via det nye system.

Taxihvervet bliver imidlertid udført af indvandrere med lavt uddannelsesniveau.

Det virker derfor som om, at indklagede bevidst forsøger at lægge forhindringer i vejen for, at indvandrere skal kunne opnå status som vognmænd.

Branchen ønskede en ændring af de hidtidige kriterier, og der blev derfor nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra taxibranchen.

Næstformanden for indklagede havde i den forbindelse stor indflydelse på at få fastlagt de nye kriterier.

Han er valgt ind fra område A, hvor ventetiden for at opnå bevilling er mellem 3 - 6 år.

Denne person har indført de nye kriterier for at tilgodese sine venner fra område A og øge deres chancer for at få en taxibevilling, idet de primært er etnisk danskere.

Denne person har tidligere udtalt, at ".

.

fordi man har været i branchen i 13 - 14 år har man ikke en ret til at blive vognmand.

Faktisk har man slet ikke nogen ret til at blive vognmand, det svarer til at fordi man havde været ansat i firma XX i 13 - 14 år så skulle man også have ret til at blive skibsreder".

"Branchen" virker i det hele taget inhabil, da alle har noget på spil, når spørgsmålet om uddeling af taxitilladelser kommer på bordet.

Når en chauffør får tildelt en bevilling, så mister vognmanden en chauffør, måske endda to, da den nye vognmand tager nat- eller dagmand med fra den pågældende bil, de har kørt på.

Det betyder, at den tidligere arbejdsgiver har en bil, der holder stille, hvilket betyder tab i omsætningen.

Sidste uddeling af taxitilladelser var i 2007.

Hvem har ansvaret for, at ancienniteten har sneget sig op omkring 16 år, før man kan blive vognmand.

Indklagede har lyttet for meget til repræsentanter fra taxibranchen, som gang på gang har modargumenteret for uddeling af taxitilladelser.

De har lyttet for meget til folk, som hver især har noget på spil, og der er tale om en klar interessekonflikt.

Indklagede må gøre noget for at få nedbragt ventetiden for at blive vognmand uden at snyde dem, der retmæssigt har optjent anciennitet.

Inden for de sidste tre år er der blevet afleveret 300 tilladelser, svarende til 100 om året.

Det er tidligere blevet foreslået indklagede, at de kunne uddele hver anden tilladelse, som er blevet leveret tilbage.

På den måde vil man være i stand til at nedbringe ikke kun ventetiden på at blive vognmand men også antallet af taxier og få nogle friske kræfter ind i erhvervet.

Taxichaufførerne står derfor i en verden, hvor der ingen fremskridt er at finde, da alle rammerne bliver fastlagt af folk i branchen, der på ingen måde tilgodeser de øvrige chauffører.

Indklagede påstår frifindelse.

Årsagen til indførelsen af de nye kriterier har været at højne standarden hos vognmænd, og indklagede har ikke haft til hensigt at forfordele nogle chauffører frem for andre.

Hidtil har indklagede uddelt tilladelser efter anciennitet.

Taxibranchen ønskede imidlertid en ændring af dette kriterium, hvorfor indklagede i slutningen af 2009 nedsatte en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra branchen, der skulle se på nye kriterier for at højne standarden for vognmænd.

Efter indstilling fra arbejdsgruppen vedtog indklagede den 5. oktober 2010, at der ved uddeling af taxitilladelser til chauffører fremover skulle gælde de nye kriterier (nævnt under sagsfremstillingen).

Det blev samtidig besluttet, at man ved de næste 2 uddelinger af tilladelser til chauffører vil uddele minimum halvdelen efter de gamle kriterier, hvor det er chaufførernes anciennitet, der er afgørende for at få tilladelse.

Indklagede genoptog en drøftelse af kriterierne i februar 2011, da der dels var modtaget en del kritik fra chauffører, dels fordi en del af branchen på et møde i Kontaktudvalget har gjort opmærksom på, at de ikke alligevel var tilfredse med de nye uddelingskriterier.

Det blev besluttet, at arbejdsgruppen skal arbejde videre med kriterierne, herunder udarbejde en specifikation af pointgivende uddannelser, kurser osv. Arbejdsgruppen skal ligeledes vurdere en mildere overgang til det nye pointsystem, f.eks. at halvdelen af de udbudte tilladelser gives efter det gamle system, altså efter hvor mange år, man har kørt taxi.

Arbejdsgruppen er ikke færdig med dette arbejde.

Indklagede vurderer formentlig først i efteråret 2011 om der skal uddeles nye taxitilladelser.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Nævnet skal indledningsvis bemærke, at nævnet ikke har kompetence til at vurdere spørgsmålet om habilitet i forbindelse med indklagedes arbejdsgange og måde at træffe beslutninger på.

Det fremgår af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at der ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af blandt andet etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af blandt andet anden etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opnå det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder enhver, der fastsætter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve selvstændigt erhverv.

Nævnet finder, at indførelse af kriteriet om dokumenteret uddannelse (kriteriernes punkt 2) kan indebære en indirekte forskelsbehandling.

Nævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at taxachauffører af dansk oprindelse ifølge statistiske oplysninger generelt har et højere uddannelsesniveau end taxachauffører af anden etnisk oprindelse end dansk.

Kriterier, der vægter uddannelse, er således egnet til at stille taxachauffører af anden etnisk baggrund ringere end etniske danske taxachauffører.

Som sagen foreligger oplyst for nævnet, og henset til at indklagede ikke har oplyst nærmere om begrundelsen for indførelsen af kriteriet om dokumenteret uddannelse, findes indklagede ikke at have løftet bevisbyrden for, at forskelsbehandlingen er objektivt begrundet i et sagligt formål, og at midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Klager får derfor medhold i, at indklagede ved indførelse af kriteriet om dokumenteret uddannelse vil handle i strid med forskelsbehandlingsloven.

Nævnet har noteret sig, at en arbejdsgruppe under indklagede arbejder videre med kriterierne for tildeling af taxibevillinger.

<2500024-11>