Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - kompetence - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - kompetence - parts- og vidneforklaringer

En kvinde blev afvist i døren på en bar for homoseksuelle.

Flere mænd, herunder resten af hendes selskab, fik lov til at komme ind.

Klager gjorde gældende, at dørmanden havde sagt til klagers ven, at "der er for mange af DEM derinde" og henviste til hende.

Indklagede gjorde gældende, at adgang til klubben krævede, at der var tilstrækkelig plads under hensyntagen til, at der hele tiden blev reserveret plads til gæster med VIP kort.

Nævnet fandt, at en afgørelse af sagen krævede parts- og vidneforklaringer.

Nævnet kunne der for ikke behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med at en kvinde, blev afvist ved indgangen til en natklub for homoseksuelle.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer

Sagsfremstilling

En kvinde klager over, at hun den 1. februar 2013 ikke blev lukket ind på den indklagede natklub for homoseksuelle.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Klager henviser til, at hun kl.

2.30 blev afvist i døren alene, fordi hun er en pige.

Flere mænd, herunder resten af hendes selskab, fik lov til at gå ind, så det var ikke på grund af pladsmangel.

Dørmanden sagde til klagers ven, "der er for mange af DEM derinde" og henviste til hende.

Klager er kommet på natklubben i mange år, men det er først, efter at ejeren er begyndt at udvise heterofjendtlig adfærd, at der er problemer med at komme ind, hvis man er pige eller hetero.

Klager blev ikke spurgt om hendes seksualitet, og selv om der er tale om en homobar, mener klager ikke, at det holder i retten at afvise kvinder.

Der var en lang debat sidste år med indklagede i centrum, fordi de smed et heterokærestepar ud alene for at kysse.

Klager henviser til nogle avisartikler fra politikken angående dette, hvor indklagede udtalte sig om, at heteroseksuelle ikke er velkomne.

Det fremgik klart af dørmændenes udtalelser, at de fulgte instrukser.

Klager henviser i øvrigt til, at indklagede på en hjemmeside beskriver sig selv som åbne for alle.

Klager har vidner til hændelsen, og hun kender andre piger, der har prøvet det samme.

Hun har indsendt en vidneerklæring fra et mandligt vidne.

Selv om flere i selskabet havde VIP kort og derfor kunne tage andre med ind, kunne klager ikke komme ind.

Klager mener, at det er irrelevant, at der er kvindelige ansatte hos indklagede.

Indklagede gør gældende, at de ikke har udsat klager for forskelsbehandling på grund af køn.

Indklagede bestrider, at de udviser heterofjendtlig adfærd og at klager blev nægtet adgang på grund af, at hun var kvinde.

Indklagede driver natklubben blandt andet ved anvendelse af VIP kort, som udstedes både til kvinder og mænd, og som giver adgang til klubben forud for personer, der ikke er i besiddelse af et VIP kort.

Adgang til klubben kræver i øvrigt, at der er tilstrækkelig plads.

Der var den pågældende aften også kvinder til stede i natklubben, og der blev samme aften også afvist mænd, uden at det har givet anledning til klager til Ligebehandlingsnævnet.

Omkring det tidspunkt, hvor klager ikke kunne komme ind, vurderede indklagede, at der ikke var plads til flere gæster under hensyntagen til, at der hele tiden reserveres plads til personer med VIP kort.

Dette var grunden til, at klager ikke blev lukket ind.

Der er ansat kvindelige bartjenere og kvinder i garderoben.

Indklagede har ikke ansat dørpersonale, men entrerer med et sikkerhedsfirma, som de ikke har mulighed for at give bindende instruktioner i udøvelse af diskriminerende adfærd.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven)

Efter ligestillingsloven må ingen udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet alle personer, der leverer varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden inden for den offentlige og private sektor.

I forhold til påstanden om at indklagede ikke ønsker at have heteroseksuelle på klubben, skal Ligebehandlingsnævnet bemærke, at forskelsbehandling på grund af seksuel orientering falder uden for ligestillingslovens område, og at Ligebehandlingsnævnet derfor ikke kan tage stilling til dette.

Parterne er ikke enige om, hvorvidt klager blev afvist ved døren, fordi hun er kvinde, eller fordi hun ikke havde et såkaldt VIP kort.

Nævnet finder, at det er nødvendigt for at kunne afgøre dette spørgsmål, at der foretages bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for Ligebehandlingsnævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.