Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - kompetence - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - adgangsbegrænsning - kompetence - parts- og vidneforklaringer

En kvinde blev sammen med tre veninder ikke lukket ind på indklagede natklub for homoseksuelle.

Hun mente, at dette var udtryk for forskelsbehandling på grund af køn, idet dørmanden havde sagt, at indklagede hverken var interesseret i heteroseksuelle eller piger inde på klubben.

Indklagede bestred, at klager blev afvist, fordi hun var kvinde.

Indklagede oplyste, at klager blev afvist, fordi der var mange mennesker i natklubben, og de resterende pladser var reserveret til kunder (mænd og kvinder) med VIP kort.

Nævnet fandt, at en afgørelse af sagen krævede parts- og vidneforklaringer.

Nævnet kunne der for ikke behandle klagen.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at en kvinde blev afvist ved indgangen til en natklub for homoseksuelle.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer

Sagsfremstilling

En kvinde klager over, at hun den 6. januar 2013, da hun var i byen med 3 veninder ikke blev lukket ind på den indklagede natklub for homoseksuelle.

Indklagede har fremlagt videoklip fra den pågældende nat.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

Hun ønsker en godtgørelse for dette.

Inde på klubben befandt sig en stor gruppe af klagers venner, som hun havde aftalt at mødes med.

Da klager og hendes veninder skulle til at stille sig i kø, kom dørmanden op til dem og sagde, at de ikke ville blive lukket ind.

Dørmanden fortalte, at de ikke var interesseret i at have hverken heteroseksuelle eller piger inde på klubben.

For mange piger kunne virke utrolig generende for mændene, som festede indenfor.

Mens klager talte med dørmanden, kom en gruppe unge mænd og stillede sig i kø.

De blev lukket ind lige foran klager og hendes veninder.

Klager mener ikke, at det kan være rigtigt, at hun ikke kan få lov til at feste med sine homoseksuelle drengevenner, bare fordi hun er en pige.

Indklagede gør gældende, at de ikke har udsat klager for forskelsbehandling.

Indklagede henviser til, at indklagede udsteder VIP kort til både mænd og kvinder, som giver adgang til natklubben, forud for personer, der ikke har et VIP kort.

Alle har adgang til klubben, hvis dørmændene skønner, at der er plads i natklubben.

Der reserveres altid plads til eventuelle VIP kunder.

Indklagede bestrider klagers fremstilling af forløbet den 6. januar 2013.

Klager og hendes veninder blev således ikke afvist, fordi de var kvinder, eller med en bemærkning om at natklubben ikke havde interesse i at have besøg af heteroseksuelle og/eller piger.

De blev afvist, fordi der var mange gæster i natklubben den pågældende nat, og de resterende pladser var reserveret til VIP kunder.

Den gruppe mænd, klager henviser til blev lukket ind, var alle i besiddelse af VIP kort.

Det fremgår af videoklippene, at natklubben var meget besøgt, og at der også var kvinder blandt gæsterne.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven)

Efter ligestillingsloven må ingen udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet alle personer, der leverer varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden inden for den offentlige og private sektor.

I forhold til påstanden om at indklagede ikke ønsker at have heteroseksuelle på klubben, skal Ligebehandlingsnævnet bemærke, at forskelsbehandling på grund af seksuel orientering falder uden for ligestillingslovens område, og at Ligebehandlingsnævnet derfor ikke kan tage stilling til dette.

Parterne er ikke enige om, hvorvidt klager blev afvist ved døren, fordi hun er kvinde, eller fordi hun ikke havde et såkaldt VIP kort.

Nævnet finder, at det er nødvendigt for at kunne afgøre dette spørgsmål, at der foretages bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

En sådan bevisførelse kan ikke foretages for Ligebehandlingsnævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.