Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sagsbehandling - kommuner - kompetence - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - sagsbehandling - kommuner - kompetence - ej medhold

J.

nr. 2500039-09

Sagen drejede sig om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse at klager blev tilkendt førtidspension og efterfølgende fik afslag på revalidering.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med behandlingen af klagers sociale sag i kommunen, og i forbindelse med, at klager blev tilkendt førtidspension og efterfølgende fik afslag på revalidering.

Klager ønsker at arbejde.

Klagen er indbragt for Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, men er overgået til behandling i Ligebehandlingsnævnet, der blev oprettet pr. 1. januar 2009.

Sager der er indbragt for Klagekomitéen, skal behandles efter den dagældende lov, det følger af forarbejderne til lov om Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnet afgiver derfor udtalelse i disse sager.

Ligebehandlingsnævnets udtalelse

Nævnet har ikke kompetence til at tage stilling til en hændelse på et lokalt værtshus, hvor klager efter det oplyste blev generet af nogle gæster.

Nævnet kan ikke tage stilling til, om det var i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager blev tilkendt førtidspension, da sagen ikke blev påklaget, og det administrative klagesystem dermed ikke blev udnyttet.

Nævnet finder ikke, at kommunen har handlet i strid med forbuddet mod forskelsbehandling under behandlingen af klagers sociale sag i kommunen.

Nævnet kan heller ikke tage stilling til, om det var i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager fik afslag på revalidering til lærer, da sagen ikke er færdigbehandlet administrativt.

Sagsfremstilling

Klager har været udsat for en episode på et lokalt værtshus, hvor han efter det oplyste blev kaldt "latino, spagetti, jøde" af gæsterne, ligesom han senere blev kontaktet af to ophidsede mænd, og tre hagekorstatoverede mænd sørgede for, at bartenderen ikke serverede for klager.

Episoderne er politianmeldt den 19. juli 2008.

Ifølge et brev fra Statsadvokaten af 31. marts 2009 er det første forhold undergivet privat påtale, og forholdene forfølges derfor ikke af det offentlige, med hensyn til det andet forhold foreligger der ikke et strafbart forhold som forfølges af det offentlige, og endelig er efterforskningen i sagen om det tredje forhold indstillet, da der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen om gerningsmændenes identitet.

Klager er jøde af tunesisk oprindelse og fransk statsborger.

Han er uddannet lærer i Frankrig, og har taget en magistergrad i engelsk.

Han kom første gang til Danmark i 1978, og har i november 2006 taget eksamen i dansk.

Han har i Danmark haft småjobs indenfor restaurationsbranchen, men ikke haft arbejde hvor han har brugt sine uddannelsesmæssige kompetencer.

Klager har modtaget kontanthjælp, og er gennem kommunen arbejdsprøvet i en række ufaglærte jobs.

Han er ikke arbejdsprøvet indenfor områder, hvor han kunne afprøve sine uddannelsesmæssige kompetencer.

Det lykkedes ikke kommunen at finde ordinært eller beskyttet arbejde til klager, og han er med virkning fra den 1. januar 2007 tilkendt førtidspension.

Klager har ikke påklaget pensionstilkendelsen.

Klager har søgt om tilskud til en to-årig uddannelse til meritlærer i juni 2006 og igen i efteråret 2009.

Kommunen gav begge gange afslag på ansøgningen.

Afslaget i 2009 er sket under henvisning til, at klagers hovedforsørgelsesgrundlag er førtidspension.

Klager har anket afslaget til Beskæftigelsesankenævnet i Statsforvaltningen i Midtjylland.

Nævnet har i afgørelse af 19. april 2010 hjemvist sagen til fornyet behandling i kommunen.

Nævnet finder afgørelsen ugyldig, idet der ikke er udarbejdet en ressourceprofil i overensstemmelse med bestemmelserne herom.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at han på et lokalt værtshus blev udsat for diskrimination, da han blev kaldt for "perker, spagettifyr, spanjola og jødekarl m.v.".

Han var "forgabt" i en servitrice på værtshuset, og blev af den grund generet med disse udtalelser, ligesom han blev udsat for talrige overfaldsforsøg.

Han anmeldte episoden til politiet.

Klager har generelt været udsat for diskrimination i den provinsby, hvor han bor.

Han mener, det er på grund af hans tilhørsforhold til en anden tro og et andet kulturelt samfund, at han er blevet moppet.

Han er blevet udsat for bagvaskelse, således at heller ingen arbejdsgiver i området har villet ansætte ham.

Klager påstår, at han mod sin vilje er blevet tilkendt førtidspension, men han vil meget hellere arbejde.

Han har flere gange i årenes løb gjort kommunen opmærksom på, at han ikke fejler noget.

Han har i sit hjemland lært at undervise, og han vil meget gerne undervise i Danmark.

Det har han også gjort sagsbehandlerne i kommunen opmærksom på.

Han henviser til, at han på et tidspunkt blev aktiveret på en skole, og det var vellykket, og han fik fine anbefalinger.

Han kan ikke forstå, at kommunen ikke har givet ham en praktikplads i en skole eller på et bibliotek.

Han har flere gange foreslået det til sagsbehandleren i kommunen, som har nægtet at imødekomme hans anmodning, men uden at præcisere årsagen til afslaget.

Han mener, at han har været udsat for chikane på flere af de arbejdspladser, hvor han er blevet arbejdsprøvet med ufaglært arbejde.

Han henviser til et pizzaria, hvor bestyreren bagtalte og forfulgte ham, fordi han er jøde, og refererede til den evige konflikt, der er mellem jøderne og araberne i Mellemøsten.

Han benægter, at han har gjort seksuelle tilnærmelser til kvindelige kunder eller kolleger.

Han anser sig selv for at være en velopdragen, kultiveret og høflig mand, som opfører sig ordentligt både på en arbejdsplads og andre steder i det danske samfund.

Endelig påstår han, at han meget gerne vil tage en uddannelse i Danmark, og det er derfor, at han har søgt om tilskud til meritlæreruddannelsen.

Han mener, det er spild af ressourcer, at han ikke kan få lov til at bruge sine kompetencer.

Han henviser generelt til, at akterne fra kommunen er fuld af usandheder.

Indklagede kommune (2), der har tilkendt klager førtidspension, henviser til pensionssagen for så vidt angår årsagen til, at klager får tilkendt førtidspension.

Der fremgår følgende af "Samlet vurdering": "Gennem den tid hvor klager har været i Danmark har det ikke været muligt at få ham etableret på arbejdsmarkedet.

Han har deltaget i forskellige kurser, og der har været etableret virksomhedspraktik indenfor forskellige brancher.

Det har ikke været muligt at få etableret klager på arbejdsmarkedet, hvilket dels skyldes hans manglende faglige egenskaber samt opførsel specielt i forhold til kvindelige medarbejdere og kunder." Under handlingsplan står: "Det vurderes ikke muligt at anvise klager et ordinært job eller et job efter anden social lovgivning pga.

mangel på sociale og praktiske evner i forhold til arbejdsmarkedet.

Derfor overgår sagen til behandling efter Lov om Social Pension."

Indklagede kommune (1), der har givet afslag på uddannelse til meritlærer, har oplyst, at afslaget på ansøgning om revalideringsstøtte til udgifter forbundet med meritlæreruddannelsen er revurderet, genbehandlet og videresendt til Beskæftigelsesankenævnet.

Indklagede har oplyst, at det skal være sikkert, at ansøger kan få job med den pågældende uddannelse for at der kan bevilliges revalideringsstøtte til en uddannelse, og det mente kommunen ikke, at det var i klagers tilfælde.

Hertil kom, at han havde et forsørgelsesgrundlag i førtidspensionen.

Indklagede oplyser i øvrigt, at der er ydet omfattende råd og vejledning til klager om forbedring af erhvervsmuligheder med såvel oversættelses- som undervisningsopgaver, en forbedring der ville kunne ske ved kontakt til relevante myndigheder eller evt.

jobcentre i dele af landet, hvor klagers sproglige kompetencer ville være betydeligt mere efterspurgte.

Indklagede kommune konkluderer afslutningsvis, at der ikke findes belæg for at antage, at klager ikke har været behandlet korrekt i ligebehandlingsmæssig henseende under opholdet i kommune (1).

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at det er forbudt at forskelsbehandle på grund af race og etnicitet for al offentlig og privat virksomhed for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sociale goder.

Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, med mindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der føler sig krænket efter denne bestemmelse, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indledningsvis bemærker Ligebehandlingsnævnet, at det ikke kan tage stilling til episoden på et værtshus, hvor klager blev generet af nogle gæster og efterfølgende blev forulempet af ukendte mænd.

Der er her tale om forhold, som nævnet ikke kan tage stilling til.

Forbuddet i loven om etnisk ligebehandling gælder alene for offentlig og privat virksomhed, social beskyttelse samt levering af varer og tjenesteydelser.

Med hensyn til klagen over tilkendelse af førtidspension i 2007, fremgår det af pensionstilkendelsen, at ressourceprofilen blev gennemgået med klager, og at han ikke havde bemærkninger hertil.

Det fremgår ligeledes af brev fra kommunen af 15. december 2006, at der til afgørelsen var vedlagt klagevejledning.

Ifølge oplysningerne fra pensionsmyndigheden har klager ikke klaget over afgørelsen.

Klager har ikke udnyttet den administrative klageadgang, og nævnet har derfor ikke mulighed for at behandle klagen.

Der er ligeledes efter nævnets opfattelse klaget over sagsbehandlingen i kommunen, som klager påstår er diskriminerende.

Klager har gennem årene overfor kommunen fastholdt, at han ønskede at arbejde.

Han har fremhævet, at han ikke er blevet arbejdsprøvet indenfor arbejdsområder, hvor han kunne bruge sin uddannelsesmæssige baggrund.

Det fremgår af handleplanen i ressourceprofilen, at kommunen har vurderet, at det "ikke har været muligt at anvise klager et ordinært job eller et job efter anden sociallovgivning pga.

mangel på sociale og praktiske evner i forhold til arbejdsmarkedet." Nævnet finder ikke, at klager i fornødent omfang har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at kommunen har lagt vægt på, at klager er af anden etnisk oprindelse i forbindelse med behandlingen af klagers sag.

Ligesom nævnet ikke finder det påvist, at det er på grund af klagers etniske oprindelse, at kommunen ikke har formået at finde relevant arbejde til klager.

Endelig har klager under behandlingen af ovennævnte sag i Sekretariatet for Ligebehandlingsnævnet klaget over afslag på bevilling af revalideringsmæssig støtte til meritlæreruddannelsen.

Der er klaget over afgørelsen til Beskæftigelsesankenævnet, som har fundet kommunens afgørelse ugyldig, og har hjemvist sagen til fornyet behandling i kommunen (1).

Sagen er således fortsat under behandling i kommunen, og kan derfor ikke på nuværende tidspunkt behandles i nævnet.

< 2500039-09>