Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - uddannelse - kommuner - sprog - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - uddannelse - kommuner - sprog - ej medhold

J.nr. 2500147-09

Det var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling, at en klagers søn blev henvist til en anden skole end distriktsskolen som følge af kommunens sprogscreening.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnicitet i forbindelse med en kommunes skolehenvisning af et barn til en anden skole end distriktsskolen som følge af resultatet af kommunens foretagne sprogscreening.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling, at en klagers søn blev henvist til en anden skole end distriktsskolen som følge af kommunens sprogscreening.

Sagsfremstilling

Et forældrepar har klaget over, at deres 5-årige søn blev henvist til en anden skole end distriktsskolen som følge af kommunens sprogscreening af nye skolebørn ved skolestart.

Klager har en anden etnisk baggrund end dansk og mener, at kommunens sprogscreening er et udtryk for forskelsbehandling på grund af etnicitet, ligesom klager finder, at de er blevet frataget det frie skolevalg.

Kommunen sprogscreener børn med dansk som andetsprog, da det efter kommunens opfattelse fører til et bedre skoletilbud, hvis der maksimalt er 20 procent børn pr. årgang med dansk som andetsprog.

Klager har allerede en ældre søn på distriktsskolen, og forældrene ønsker, at deres børn går på den samme skole.

Endvidere har forældreparret et ønske om, at deres søn kan følges med nogle af de børn, han kender fra daginstitutionen.

Forældreparret klagede til kommunen over henvisningen af deres søn.

Kommunen inviterede dem derfor til et møde, hvor de orienterede forældreparret om baggrunden for henvisningen, samt at det efter kommunens opfattelse ville være et bedre sprogligt-pædagogisk tilbud for sønnen.

Videre oplyste kommunen, at sønnen ville blive omfattet af det frie skolevalg, når han ikke længere havde særligt behov for dansksproglig støtte.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at de som forældre er blevet frataget det frie skolevalg, hvilket de finder diskriminerende.

De ønsker, at deres 5-årige søn kan starte i børnehaveklasse på distriktsskolen (skole A), hvor også klagers anden søn går.

Klager oplyser, at det er vanskeligt at have børn i to forskellige skoler.

De har fået oplyst, at deres 5-årige søn fik 13 ud af 15 point i en sprogtest, og at det ikke var tilstrækkeligt til, at deres søn kunne få en plads på distriktsskolen.

Klager oplyser, at deres søn har været i børnehave, siden han var tre år, hvor han er blevet sprogstimuleret på dansk.

Efter klagers vurdering taler deres søn godt dansk.

Klager ønsker, at deres søn får en plads på skole A.

Klager undrer sig over, at deres 5-årige søn ikke har fået plads på skole A, eftersom de allerede har en anden søn på skolen.

Klager har ikke mulighed for at benytte deres sekundære ønske om, at begge børn kommer til skole B, da de ikke har penge til at kunne betale transporten for deres anden søn.

Kommunen dækker alene transportudgifter til deres 5-årige søn, som er henvist dertil.

Klager henviser til, at ingen af de børn, som deres 5-årige søn gerne ville følges med fra daginstitutionen, er kommet på deres sekundære ønske.

De er enten henvist til distriktsskole A eller kommet på privatskole.

Indklagede påstår, at der ikke er tale om diskrimination.

Indklagede henviser til lov 594 af 24. juni 2005 om lov om ændring af lov om folkeskolen.

Styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder ved udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre skoler end distriktsskolen (L594).

Indklagede henviser videre til folkeskolelovens § 4a, stk. 2, som regulerer hvorvidt et barn har dansk som andetsprog.

Indklagede bemærker, at spørgsmålet om hvorvidt et barn har dansk som andetsprog, ikke afgøres ud fra etnicitet, navn mv. men alene tager udgangspunkt i, hvilket sprog forældrene har talt med barnet siden fødslen.

L594s forudsætning er, at børn med dansk som andetsprog med et sprogstøttebehov vil få et bedre skoletilbud på en modtagerskole end på distriktsskolen, og dermed bedre danskfærdigheder.

Et veludviklet og velfungerende dansk er afgørende for børnenes skolegang.

L594 er således med til at sikre, at børn med et ikke uvæsentligt sprogstøttebehov får den nødvendige støtte til at opnå et dansksprogligt niveau, hvor de får optimalt udbytte af deres skolegang.

Indklagede oplyser, at indskrivning til børnehaveklasse forgår i januar måned, og at alle indskrevne børn med dansk som andetsprog umiddelbart herefter sprogscreenes.

Kommunen har besluttet, at der maksimalt må være 20 procent børn med dansk som andetsprog med et særligt sprogstøttebehov på en årgang.

Hvis der på planlægningstidspunktet i marts/april måned for de kommende børnehaveklasser er mere end 20 procent børn med dansk som andetsprog med sprogstøttebehov indskrevet i et skoledistrikt, skal der henvises børn med sprogstøttebehov til en anden skole end distriktsskolen.

Kommunen oplyser, at klagers 5-årige søn har dansk som andetsprog, og at han blev sprogscreenet den 20. januar 2009.

Sprogscreeningen viste, at sønnen havde et behov for særlig støtte til den videre tilegnelse af det danske sprog.

Kommunen oplyser videre, at familiens skoledistrikt, skole A, havde indskrevet 30 børn til den kommende børnehaveklasse, og at 10 af disse børn havde dansk som modersmål.

Kommunen foretog derfor sprogscreening af 20 børn, hvoraf de 17 børn fandtes at have et særligt sprogstøttebehov.

Der var således 56 procent af de indskrevne børn, som havde et særligt sprogstøttebehov.

Kommunens beslutning om, at der maksimalt må indskrives 20 procent børn med dansk som andetsprog med sprogstøttebehov på en årgang, havde kommunen kun mulighed for at indskrive tre børn med sprogstøttebehov til distriktsskolen A.

Udvælgelsen af disse tre børn blandt de 17 børn med sprogstøttebehov blev foretaget ud fra en vurdering om, hvorvidt der er søskende på skolen i forvejen, herunder antallet af søskende, samt eventuelle børn, hvor særlige forhold gør sig gældende.

Kommunen skulle således henvise 14 børn med sprogstøttebehov til en anden skole end distriktsskolen, skole A.

Kommunen meddelte klager om sprogscreeningsresultatet samt oplyste, at deres søn var blevet henvist til skolen B.

Kommunen oplyste videre til klager, at der ville være gratis transport med en særlig skolebus til og fra skole.

Kommunen har oplyst, at klager klagede over henvisningen til skolen B, og at de blev tilbudt et møde, som blev afholdt den 15. maj 2009.

På mødet oplyste kommunen om baggrunden for sprogscreeningen, og at klagers søn fandtes at have et sprogstøttebehov.

Videre oplyste kommunen, at henvisningen af sønnen til skolen B skete for at give ham et bedre sprogligt-pædagogisk tilbud.

Kommunen fastholdt beslutningen i en afgørelse til klager den 27. maj 2009, og har i brevet oplyst at klagers søn vil blive omfattet af reglerne om frit skolevalg, når han ikke længere vurderes at have et særligt behov for dansksproglig støtte.

Kommunen oplyser, at det fremgår af deres mødereferat fra 15. maj 2009, at klager mødte op i selskab med en tolk, og at kommunen oplyste, at de børn, der er henvist til skole B er skoleplaceret sammen med andre børn fra samme daginstitution.

Videre fremgår det, at der er tale om en særlig skolebus med opsamlingssted på distriktsskole A.

Vedrørende børn med søskende på skolen fremgår det videre af mødereferatet, at der har været flere børn med søskende, end der har været pladser på skolen inden for de maksimalt 20 procent med sprogstøttebehov.

De familier, der har fået plads, er alle familier med 3-4 børn på skolen.

Kommunen oplyste videre på mødet, at sønnen havde mulighed for at gå i SFO på distriktsskole A og derved være tættere på sin bror.

Endelig oplyste skolen, at klager kunne anmode om at få deres ældste søn flyttet til skole B, men at kommunen kun tilbyder betalt transport for børn indtil 3. klasse.

Kommunen har oplyst, at klager ikke har henvendt sig til skole B for at høre om denne mulighed.

Kommunen er derfor uforstående over for, at klager oplyser, at de har fået afslag på skoleskift for deres ældste søn.

Kommunen har taget kontakt til skole B, som har oplyst, at der er en ledig plads til klagers anden søn på skolen, hvis klager fortsat ønsker dette.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at man ikke må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Nævnet finder, at indklagedes sprogscreening af børn med dansk som andetsprog og deraf følgende skolehenvisning i højere grad rammer børn med anden etnisk herkomst end dansk.

Afgørende for om der herved forekommer indirekte forskelsbehandling er, om der er tale om et sagligt formål, og om midlerne til at opnå det er nødvendige og hensigtsmæssige.

Nævnet finder, at kommunen forfølger et sagligt formål ved at forsøge at sikre børnene den bedste skolegang og bedre danskfærdigheder.

Nævnet finder endvidere, at de af kommunen valgte midler til at opnå dette formål må anses for både nødvendige og hensigtsmæssige.

Nævnet finder ikke, at klagers søn, således som sagen foreligger oplyst, har været udsat for forskelsbehandling på grund af sin etnicitet.

Nævnet finder derfor ikke, at kommunen har handlet i strid lov om etnisk ligebehandling.

Indklagede har derfor ikke overtrådt lov om etnisk ligebehandling.