Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - kommuner - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sagsbehandling - kommuner - ej medhold

I forbindelse med et aktiveringsforløb, valgte en kommune at overflytte en person af anden etnisk oprindelse end dansk fra et Jobcenter til et Integrationscenter.

Nævnet vurderede, at denne overflytning ikke var i strid med lovens forbud mod indirekte forskelsbehandling.

Det lå dog udenfor nævnets kompetence, at tage stilling til betydningen af et manglende samtykke, i forbindelse med indhentning og videregivelse af fortrolige oplysninger.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med indklagedes beslutning om at flytte klager fra Beskæftigelsesområde Centrum til Integrationscenteret mod klagers vilje.

Klagen drejer sig endvidere om manglende samtykke til indhentning og videregivelse af fortrolige oplysninger.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det er ikke udtryk for forskelsbehandling, at en kommune overflyttede en person et Jobcenter til et Integrationscenter.

Det ligger udenfor Nævnets kompetence at tage stilling til betydningen af det manglende samtykke i forbindelse med indhentning og videregivelse af fortrolige oplysninger.

Sagsfremstilling

Klager kom til Danmark i 1992 som flygtning fra det tidligere Jugoslavien.

I 2000 blev han dansk statsborger.

Klager har bestået mundtlig og skriftlig danskprøve 1 og 2.

I 2002 fik klager konstateret sygdommen psoriasisgigt.

Klager var i denne periode tilknyttet indklagedes Jobcenter og var blandt andet i praktik to gange indenfor tekstilbranchen.

Den 8. november 2006 fik klager meddelelse fra kommunen om, at han blev overflyttet fra Beskæftigelsesområdet Centrum til Integrationscenteret.

Baggrunden for beslutningen var, at det trods flere tidligere aktiverings- og revalideringsforløb ikke havde været muligt at bringe klager tættere på det danske arbejdsmarked.

Klager havde ikke været i stand til at gennemføre mange af de erhvervsrettede tiltag på grund af sygdom, samarbejds- og tilpasningsproblemer og racismeproblemer.

Det sidste tiltag for at få udredt arbejdsevnen nåede aldrig at blive iværksat efter visitation afholdt den 19. oktober 2006, idet klager ifølge afgørelsen ikke mente, at det kunne være af væsentlig betydning for ham, samt at indklagede havde de sagsakter, der skulle til for at afhjælpe klagerens problemer.

Efter overflytningen har klager blandt andet deltaget i aktivering i det Jobforberedende Hus for flygtninge.

Efter endt forløb dér, er der mulighed for et videre forløb enten i et Sundhedsafklarende projekt eller i Revalideringscenteret, hvor der kan laves en beskrivelse af funktionsevnen i forhold til fremtidige beskæftigelsesmæssige tiltag.

Han har først klaget over forholdet til Ligebehandlingsnævnet i maj 2009 i forbindelse med en brev fra indklagede med varsling og partshøring om påtænkt fradrag i kontanthjælpen.

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at han har været udsat for diskrimination.

Han vil flyttes tilbage til Jobcenteret, da han ikke føler, at han hører til i Integrationscenteret.

Klager er dansk statsborger i dag, og mener at det er hans etniske oprindelse, der har medført tilbageflytningen til Integrationscenteret.

Klager påstår endvidere, at hans sagsbehandler uretmæssigt har indhentet og videregivet fortrolige oplysninger uden hans samtykke.

Klager har boet 17 år i Danmark.

Han forstår derfor ikke, hvorfor han skal i praktik i det Jobforberedende Hus med en masse mennesker, der ikke taler dansk.

Mange af opgaverne kan klager ikke løse, fordi de andre folk ikke taler dansk.

De taler mest somalisk og arabisk.

Klager er ikke enig i, at han mangler engagement og samarbejdsvilje.

Tilbage i 2002, da klager flyttede til byen og fik konstateret sin sygdom, var han i praktik i en tøjforretning og i et stormagasin.

I den periode skiftede indklagede ofte socialrådgiver og jobkonsulent, og det havde han svært ved at vænne sig til.

Det efterfølgende år lavede klager ikke noget.

Klagers påstand kan dokumenteres ved at indhente journaloplysningerne tilbage fra 2002.

Da klager blev overflyttet til Integrationscenteret ventede han et år på at komme til samtale.

Klager har fået det værre af at bliver overflyttet til Integrationscenteret, idet han fik en meget god og professionel behandling i Beskæftigelsesområdet Centrum.

Klager mener, at han er blevet flyttet, fordi indklagede vil separere flygtninge fra almindelige danskere.

Indklagede påstår, at klager ikke har været udsat for diskrimination.

Klager skal blive i Integrationscenteret.

En person er ikke tilknyttet Integrationscenteret, fordi han kommer fra et andet land end Danmark.

Vedkommende er tilknyttet Integrationscenteret, hvis der er tale om flygtninge-specifikke problemstillinger så som psykiske problemer efter krigstraumer eller andre eksilrelaterede problemer eller sproglige vanskeligheder.

Afgørende er vurderingen af, at der er et behov for en særlig indsats for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det har således ikke noget at gøre med, om man har dansk statsborgerskab, eller om man har bestået danskprøver.

Der er flere danske statsborgere tilknyttet Integrationscenteret.

Indklagede har i deres besvarelse vedlagt kopi af overflyttelsesnotat af 8. november 2006.

Heraf fremgår det, at klager blev overflyttet til Integrationscenteret, idet det på baggrund af de foreliggende oplysninger i ressourceprofilen, de tidligere erhvervsmæssige foranstaltninger og et afslag fra Revalideringscenteret ikke vurderedes at være blevet "ordentligt integreret".

Klager havde således "væsentlige kulturelle barrierer, samarbejds- og tilpasningsproblemer i forhold til samarbejdspartnere, manglende vilje til udredning og intet engagement.

Af journalark af 11. juni 2009 fra indklagede fremgår det, at klager under en samtale med indklagede gav udtryk for sin utilfredshed over at være blevet flyttet over på Integrationscenteret, idet han ikke mener at have integrationsmæssige problemer.

Indklagede forklarede i den forbindelse klager, at Integrationscenteret har særlige kompetencer i forhold til at arbejde med borgere, der har anden etnisk baggrund end dansk.

Man har oprettet denne specialenhed for bedre at kunne hjælpe udenlandske medborgere tilbage til arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Nævnet bemærker indledningsvis, at det ligger udenfor Ligebehandlingsnævnets kompetence at tage stilling til betydningen af det manglende samtykke i forbindelse med indhentning og videregivelse af personlige oplysninger.

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at det er forbudt at forskelsbehandle på grund af race og etnicitet for al offentlig og privat virksomhed for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sociale goder.

Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, med mindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der føler sig krænket efter denne bestemmelse, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Indklagede har begrundet overflytningen med, at klager vurderes ikke at være passende integreret i det danske samfund.

Denne begrundelse, der i sagens natur forudsætter, at pågældende er af anden etnisk herkomst end dansk, rammer alene ikke-etniske danskere.

Nævnet vurderer derfor, at begrundelsen er udtryk for indirekte forskelsbehandling, med mindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Nævnet finder, at der er tale om et sagligt formål i forhold til ønsket om at kunne løse særlige problemer forårsaget af integrationsvanskeligheder.

Disse problemer, der blandt andet er forårsaget af kulturelle barrierer, finder kommunen bedst løses i en enhed, der har særlige kompetencer indenfor området.

Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering.

Om overflytningen var hensigtsmæssig og nødvendig afhænger af, om den var det mindst indgribende middel til at opnå det formål, der lå bag beslutningen om at flytte klager.

Det er nævnets vurdering, at der ikke kan påvises et andet og mindre indgribende middel, da baggrunden for overflytningen netop var de konstaterede integrationsvanskeligheder, der således bedst blev håndteret af Integrationscenteret.

Det må lægges til grund, at der ikke foreligger omstændigheder, der kan give anledning til at betvivle, at beslutningen om overflytning var hensigtsmæssig.

Om overflytningen var nødvendig, afhænger af, om den var det mindst indgribende middel for at opnå det til grund for overflytningen liggende formål.

Når henses til at baggrunden for overflytningen var de konstaterede integrationsvanskeligheder, og når henses til, at sådanne vanskeligheder bedst anses for at kunne håndteres i en enhed med specielle kompetencer på området, ses det ikke, at der kan påvises et andet og mindre indgribende middel til at håndtere klagers særlige vanskeligheder.

Nævnet vurderer derfor, at der i den konkrete sag har været tale om et hensigtsmæssigt og nødvendigt middel til at opfylde dette formål.

Selv om klager henviser til, at han har boet mange år i Danmark, har opnået sproglige kvalifikationer og i perioder har været i praktik og derfor finder, at han ikke med rette er tilknyttet Integrationscenteret, må der også tages hensyn til, at kommunen har forsøgt andre tiltag, herunder navnlig henvisning til Revalideringscenteret og til det såkaldte sundhedsafklarende projekt, og at han har afvist disse tilbud.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at anfægte kommunens beslutning om at overflytte klager til Integrationscenteret og at opretholde hans tilknytning til dette center.

Kommunens beslutning er ikke stridende mod