Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansættelse - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansættelse - ej medhold

Det var ikke forskelsbehandling, at en ansøger af anden etnisk oprindelse end dansk ikke blev indkaldt til ansættelsessamtale om en stilling som fastholdeldeskoordinator på et handelsgymnasium.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnicitet i forbindelse med ansættelse af en fastholdelseskoordinator på et handelsgymnasium.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det er ikke i strid med loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at indklagede ikke indkaldte klageren til samtale om stillingen som fastholdelseskoordinator.

Klageren har derfor ikke ret til godtgørelse efter denne lov.

Sagsfremstilling

Klageren, der er uddannet folkeskolelærer med tyrkisk-kurdisk baggrund, søgte den 24. august 2008 en opslået stilling som fastholdelseskoordinator.

Da klageren ikke havde fået svar på ansøgningen, kontaktede han skolen i slutningen af oktober 2008, hvor han fik at vide, at han var den bedst kvalificerede i forhold til stillingsopslaget, men at skolen ville genopslå stillingen.

Skolens begrundelse for at genopslå stillingen var, at der var tale om en praktisk orienteret stilling, hvor arbejdsindholdet, udover at koordinere arrangementer for eleverne, i høj grad indeholdt samvær med eleverne.

Skolen havde derfor valgt at gentænke indholdet af stillingsopslaget for at nå et bredere ansøgerfelt.

Klageren indgik i den nye ansøgningsrunde på grundlag af det nye stillingsopslag, men blev ikke indkaldt til samtale.

Det fremgik af klagerens ansøgning og CV, at han er uddannet skolelærer, og at han har gennemført et instruktørkursus, der er rettet mod professionelle, der arbejder med etniske konflikter, samt en grunduddannelse i konfliktløsning på Center for Konfliktløsning i København.

Han har arbejdet som klasselærer og vejleder på en international ungdomsskole, og han har undervist i "Unge og autoriteter" på Politiets Efteruddannelse.

I det første stillingsopslag søgte skolen en fastholdelseskoordinator til at planlægge, koordinere og gennemføre initiativer, der kunne fastholde den enkelte elev i uddannelsen.

Koordinatoren skulle have lyst og evne til at arbejde med de unge og skulle via sin uddannelse og person kunne styrke relationerne mellem ledelse, lærere og elever.

Stillingen havde reference til uddannelseschefen på HG.

Der blev ikke stillet nærmere krav til ansøgernes uddannelse eller baggrund.

I det næste stillingsopslag søgte skolen en udadvendt fastholdelseskoordinator, som udstrålede en positiv adfærd i arbejdet med eleverne.

Fastholdelseskoordinatoren skulle planlægge, koordinere og gennemføre initiativer, der kunne fastholde den enkelte elev i uddannelsen.

Skole- og læringsmiljøet ønskedes styrket - både det faglige, men i særdeleshed også det sociale miljø.

Koordinatoren skulle have lysten og evnen til at arbejde med de unge og via sin uddannelse og person kunne styrke relationen mellem ledelse, lærer og elev.

Det daglige arbejde skulle foregå i tæt samarbejde med undervisere, skolens studievejleder samt uddannelseschef.

Der blev i modsætning til det første opslag stillet krav til ansøgernes baggrund og uddannelse, idet det blandt andet forventedes, at ansøgerne havde et særligt talent for samtale med unge og gerne havde en uddannelse inden for socialpædagogik, coaching eller lignende.

Parternes bemærkninger

Klager har anført, at allerede beslutningen om at genopslå stillingen efter omstændighederne kunne være udtryk for, at arbejdsgiveren ønskede et bredere ansøgningsfelt med ligeså eller mere kvalificerede ansøgere, der var etniske danskere.

Det er påfaldende, at arbejdsgiveren ikke kunne bruge en eneste fra det første ansøgerfelt, hvor klageren var den bedst kvalificerede.

Klager har videre anført, at det virker usagligt, at ansøgerne fra august selv måtte rette henvendelse til arbejdsgiveren for at få oplyst om forløbet.

Det må derfor fastslås, at arbejdsgiveren ikke har optrådt korrekt i forhold til ansøgerne til det første stillingsopslag.

Det forhold, at der efter det nye stillingsopslag blev udvalgt tre ansøgere til samtale, men at klageren, som var den bedst kvalificerede i forhold til det første stillingsopslag, ikke fandtes egnet til at komme til samtale, taler efter klagerens opfattelse for, at han allerede på forhånd var udelukket på grund af sin etniske oprindelse.

Det er klagerens opfattelse, at indklagede har handlet uprofessionelt og diskriminerende, og at det er sandsynliggjort, at klageren har været udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse, hvilket ikke er modbevist af indklagede.

Klageren mener sig derfor efter omstændighederne berettiget til en godtgørelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Det er videre anført, at klageren opfyldte de nye kvalifikationskrav i forhold til det andet stillingsopslag, idet han er uddannet folkeskolelærer og herudover har en betydelig teoretisk og praktisk overbygning målrettet unge med anden etnisk baggrund end dansk.

Klageren måtte umiddelbart anses for at have såvel bedre teoretiske som bedre praktiske forudsætninger for at bestride stillingen end den ansøger, der blev ansat.

Klager har nedlagt påstand om godtgørelse på 50.000 kr.

Klageren har i øvrigt rejst spørgsmål om, hvorvidt indklagede eventuelt har overtrådt persondataloven.

Indklagede har afvist, at der var tale om diskrimination i forbindelse med behandlingen af klagerens ansøgning.

Indklagede har erkendt, at der var fejl i formalia i forbindelse med håndteringen af ansættelsesproceduren over for klageren.

Indklagede har henvist til, at skolen, da fristen for det først opslag udløb, valgte at sende afslag til alle ansøgere undtagen klageren.

Dette skyldtes, at ansøgerfeltet ikke matchede det praksisnære indhold i stillingen som fastholdelseskoordinator, hvorfor man besluttede at reformulere indholdet og genopslå stillingen.

Da klagerens kvalifikationer var relevante for stillingen, besluttede skolen at lade hans ansøgning indgå i den nye runde.

På grund af uddannelseschefens sygemelding blev stillingen først genopslået i november 2008.

Skolen modtog 46 ansøgere, hvoraf tre blev indkaldt til samtale, og man valgte den person, som man fandt var bedst egnet til stillingen.

Indklagede lagde i udvælgelsen vægt på, at kandidaternes kvalifikationer matchede målgruppen, HG-elever.

De øvrige ansøgere, herunder klageren, fik afslag.

Indklagede har også henvist til, at der er tale om en skole med mange elever med anden etnisk baggrund, og at skolen gennem sin ansættelsespolitik aktivt tilstræber, at også sammensætningen af medarbejdere afspejler kulturel og etnisk mangfoldighed.

Indklagede har videre henvist til, at ikke er relevant at sammenligne de faglige kvalifikationer hos klageren, og den ansøger der blev ansat i stillingen.

Indklagede valgte at ansætte en ansøger, der havde relevant erhvervserfaring fra en ungdomsklub, hvor han havde arbejdet som klubmedarbejder og stedfortræder.

Det er indklagedes opfattelse, at der var tale om to pædagogisk forskellige profiler, og at den person, der blev ansat, bedst matchede skolens forventninger til en fastholdelseskoordinator.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det ligger uden for Ligebehandlingsnævnets kompetence at tage stilling til, om den indklagede arbejdsgiver i forbindelse med ansættelsesproceduren orienterede klageren på en hensigtsmæssig måde.

Det ligger også uden for nævnets kompetence at tage stilling til spørgsmålet om eventuel overtrædelse af persondataloven.

Ligebehandlingsnævnet behandler blandt andet klager over forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Ved forskelsbehandling forstås efter loven enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af for eksempel etnisk oprindelse behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller vil blive behandlet i en tilsvarende situation.

Det fremgår i øvrigt af loven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Personer, hvis rettigheder er krænket, kan tilkendes en godtgørelse.

Ligebehandlingsnævnet finder efter det i sagen oplyste ikke, at der er grundlag for at antage, at indklagedes beslutning om ikke at indkalde klageren til samtale om stillingen som fastholdelseskoordinator skyldes klagerens etniske oprindelse.

Nævnet har herved lagt vægt på, at indklagede vurderede, at klageren som den eneste af ansøgerne til det første stillingsopslag havde kvalifikationer, der var relevante for den opslåede stilling som fastholdelseskoordinator.

Indklagede lod derfor klagerens ansøgning indgå i gruppen af ansøgere til det nye stillingsopslag.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at stillingen som fastholdelseskoordinator var nyoprettet, og at indklagedes begrundelse for at genopslå stillingen var at opnå et bredere ansøgerfelt, der havde praktisk erfaring med skolens målgruppe og det sociale miljø.

Indklagede ønskede således i højere grad ansøgere, der matchede det praktisk orienterede indhold i stillingen.

Indklagede valgte derfor at genopslå stillingen og præciserede i den forbindelse i forhold til det første stillingsopslag, at man gerne så, at ansøgerne havde en uddannelse inden for socialpædagogik, coaching eller lignende.

Nævnet har i øvrigt lagt vægt på, at indklagede ved besættelsen af stillingen som fastholdelseskoordinator valgte den ansøger, som indklagede vurderede bedst matchede de kriterier, der blev opstillet i forbindelse med det andet stillingsopslag.

Nævnet finder på dette grundlag ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede udsatte klageren for forskelsbehandling ved ikke at indkalde ham til samtale.

Nævnet finder således ikke, at indklagede har udsat klageren for direkte forskelsbehandling på grund af etnicitet.

Der er derfor ikke grundlag for at tilkende klageren en godtgørelse.