Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansættelse - medhold
Statutory Text (3 Articles)
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansættelse - medhold
Det var en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven, at et hotel afviste en kvinde af anden etnisk oprindelse, der søgte job som rengøringsassistent, fordi man foretrak danske ansøgere.
Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnicitet i forbindelse med, at en kvinde af anden etnisk oprindelse end dansk søgte job som rengøringsassistent på et hotel.
Klagen er indbragt for Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, men er overgået til behandling i Ligebehandlingsnævnet, der blev oprettet pr. 1. januar 2009.
Sager, der er indbragt for klagekomiteen, skal behandles efter den dagældende lov.
Det følger af forarbejderne til lov om Ligebehandlingsnævnet.
Ligebehandlingsnævnet afgiver derfor udtalelse i disse sager.
Ligebehandlingsnævnets udtalelse
Det er i strid med loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at hotellet tilkendegav over for klageren, der søgte job som rengøringsassistent, at man foretrak danske ansøgere.
Sagsfremstilling
I begyndelsen af september 2008 søgte klageren, der er en kvinde af anden etnisk oprindelse end dansk, job som rengøringsassistent på et hotel, men det blev tilkende- givet, at hotellet foretrak ansøgere med dansk baggrund.
Parternes bemærkninger
Klager har anført, at hun i forbindelse med jobansøgningen til hotellet blev nægtet en jobsamtale med den begrundelse, at hun var af anden etnisk herkomst end dansk.
Begrundelsen fra hotellets side var, at man ønskede en ligelig fordeling mellem danskere og personer med anden etnisk herkomst end dansk, da man for tiden havde flere udlændinge end danskere ansat.
Klagers ægtefælle havde efterfølgende kontaktet hotellets oldfrue telefonisk og fået bekræftet begrundelsen for, at klageren blev nægtet en jobsamtale.
&Aelig;
gtefællen optog samtalen på sin mobiltelefon.
&Aelig;
gtefællen havde herefter kontaktet en lokalavis, der bragte historien i en artikel i avisen, herunder et interview med hoteldirektøren, der bakkede op omkring oldfruens beslutning.
Det er klagers opfattelse, at der klart er tale om forskelsbehandling på grund af etnicitet, og at der er tale om overtrædelse af reglerne om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Det fremgår af den nævnte artikel, at hotellets oldfrue havde bekræftet over for klagerens ægtefælle, at klageren fik afslag på arbejde, fordi hun var udlænding.
Oldfruen tilkendegav, at der var tale om et dansk hotel, og at et af hendes store problemer var, at folk skulle kunne forstå, hvad de ansatte sagde.
Det fremgår videre af artiklen, at hotellets direktør havde udtalt, at hotellet havde mange udlændinge ansat.
Aktuelt søgte hotellet en kok og bager, som gerne måtte være udlændinge.
Direktøren bakkede oldfruen op i den konkrete sag, idet han oplyste, at tre ud af fire rengøringsassistenter aktuelt var udlændinge, og at man derfor ønskede at ansætte en dansker næste gang.
Direktøren udtalte videre, at der skulle være balance mellem det danske og udenlandske personale, og at hotellet lagde vægt på, at personalet kunne gøre sig forståelig over for gæsterne, når de trådte ind på værelset.
Indklagede har bestridt, at klageren er blevet forskelsbehandlet på grund at sin etniske oprindelse.
Indklagede har anført, at klageren på intet tidspunkt havde søgt arbejde på hotellet, men at hun blot havde anmodet om at få en underskrift for at kunne dokumentere, at hun var jobsøgende.
Hverken oldfruen eller hotellets øvrige ansatte kunne i øvrigt genkende klagers påstande eller det anførte i artiklen.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
Ved forskelsbehandling forstås efter loven enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap, eller national, social eller etnisk oprindelse.
Det fremgår af loven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse.
Hvis en person, der føler sig krænket efter denne bestemmelse, påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Det er efter Ligebehandlingsnævnets opfattelse uden betydning for vurderingen af sagen, at der var tale om jobsøgning i forbindelse med, at klageren skulle dokumentere, at hun stod til rådighed for arbejdsmarkedet.
Nævnet finder, at det på det foreliggende grundlag må lægges til grund, at indklagede i forbindelse med klagerens jobansøgning tilkendegav, at man aktuelt ønskede at ansætte en person med dansk baggrund, da man ønskede en mere ligelig fordeling mellem ansatte med dansk og ansatte med anden etnisk baggrund.
Der er derfor er en formodning for, at klageren i forbindelse med jobsøgningen hos indklagede blev udsat for forskelsbehandling på grund af sin etniske oprindelse.
Nævnet finder ikke, at indklagede har ført det fornødne modbevis for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Indklagede findes således at have overtrådt loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.