Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansøgning om lån mm. - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansøgning om lån mm.

- ej medhold

Det var ikke udtryk for forskelsbehandling, at et teleselskab overfor en svensk statsborger stillede krav om dansk udstedt billedlegitimation i forbindelse med oprettelse af abonnement.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af nationalitet.

Klagen er indbragt for Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, men er overgået til behandling i Ligebehandlingsnævnet, der blev oprettet pr. 1. januar 2009.

Sager, der er indbragt for Klagekomitèen, skal behandles efter den dagældende lov, det følger af forarbejderne til lov om Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnet afgiver derfor udtalelser i disse sager.

Ligebehandlingsnævnets udtalelse

Det var ikke i strid med lov om etnisk ligebehandling, at et teleselskab stillede krav om dansk udstedt billedlegitimation forstået som enten pas, kørekort, militært-ID, politi-ID, dansk opholdstilladelse eller ambassade-ID i forbindelse med indgåelsen af et abonnement.

Sagsfremstilling

Klager har den 2. juni 2008 klaget over, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af, at han ikke er dansk statsborger i forbindelse med tegning af abonnement på mobilt bredbånd.

Parternes bemærkninger

Klager har oplyst, at han den 27. maj 2008 indfandt sig i en butik for at købe et mobilt bredbånd.

I forbindelse med købet blev klager bedt at vise fotolegitimation.

Da klager ikke kunne forevise dansk kørekort eller dansk pas blev det nægtet klager at tegne et abonnement.

Sælgeren forklarede, at alle forsøg på at tegne abonnement på andre måder ville kræve dansk pas eller kørekort.

Klager talte den følgende dag med firmaets kundeservice, hvor han fik oplyst, at man skal være dansk statsborger for at tegne abonnement hos indklagede.

Det gjorde ikke nogen forskel, at klager pointerede, at han var langvarig kunde hos indklagede med mange års bopæl her i landet.

Klager konkluderer derfor, at indklagede udelukkende har lagt vægt på hans nationalitet ved vurderingen af, om han kunne tegne et abonnement.

Indklagede har om firmaets kreditpolitik oplyst, at de ved indgåelsen af nye abonnementsaftaler vurderer alle kunders kreditværdighed.

En politik der har til formål at sikre størst mulig betalingsdygtighed og villighed fra såvel nye som eksisterende kunder samt forhindre svindel.

Efter indklagedes kreditpolitik skal der ved indgåelsen af nye abonnementsaftaler forevises dansk udstedt billed-ID forstået som enten pas, kørekort, militært-ID, politi-ID, dansk opholdstilladelse eller ambassade-ID.

Billed-ID skal forevises i kombination med sygesikringsbevis eller udskrift fra folkeregisteret til verifikation af adresse.

Det er derfor ikke korrekt, at svensk kørekort eller pas kan anvendes til identifikation af en potentiel kunde.

Kravet om dansk udstedt billed-ID af ovenstående type skal ses i lyset af medarbejdernes mulighed for at verificere gyldighed af det anvendte ID og dermed minimere svindelrisiko.

Indklagede har tidligere accepteret billed-ID fra andre lande, men har måttet ændre dette som følge af svindelrater på op mod 90 procent.

Der er ikke efter indklagedes kreditpolitik krav om, at en kunde skal være dansk statsborger, og indklagede accepterer opholdstilladelser fra udenlandske statsborgere som gyldig legitimation.

Indklagede har på den baggrund flere kunder med andet statsborgerskab end dansk, inklusiv klageren selv.

Det af klageren oplevede svar beror således på en misforståelse, som indklagede skal beklage sin andel af.

Indklagedes kreditpolitik kan alene fraviges af virksomhedens Customer Finance afdeling.

I det konkrete tilfælde, hvor der er et længerevarende eksisterende kundeforhold, burde de pågældende medarbejdere have forespurgt Customer Finance afdelingen om muligheden for at fravige den generelle regel om dansk billed-ID.

En sådan forespørgsel ville have medført en godkendelse af klager, da klager har været kunde i virksomheden i en årrække og har overholdt sin betalingsforpligtelse.

Kravet om dansk udstedt billed-ID stiller ikke udenlandske statsborgere dårligere end danske statsborgere, hverken direkte eller indirekte, idet de har lige adgang til at erhverve eksempelvis dansk kørekort.

Klager oplyser, at indklagede i deres svar modsiger sig selv, idet klager i en tidligere telefonsamtale med firmaets kundeservice fik oplyst, at hans udenlandske billed-ID godt kunne anvendes som legitimation.

Klager godtager ikke indklagedes argument om, at forevisning af dansk udstedt ID kan minimere risikoen for svindel.

Som unionsborger i Danmark, er hans svenske kørekort gyldigt i Danmark, og som svensk statsborger er han fritaget fra kravet om en dansk opholdstilladelse.

Når indklagede kræver billed-ID fra kunder med anden etnisk oprindelse end dansk, er der tale om forskelsbehandling.

Indklagede henviser til § 10, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 714 af 26. juni 2008 om udbud af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester hvoraf fremgår, at udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller tjenester til slutbrugere skal sikre, at der foreligger en kontrakt med slutbruger.

Det er i den forbindelse naturligt, at selskabet anmodede om navn og adresse på slutbruger samt om dokumentation for dansk adresse, herunder legitimation.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Klager mener sig diskrimineret som følge af det indklagede teleselskabs krav om, at dets kunder skal kunne forevise dansk udstedt billedlegitimation.

Han blev afvist som kunde, da han ikke kunne forevise dansk pas eller dansk kørekort.

Selskabets kundeservice skal ifølge klager efterfølgende telefonisk have oplyst ham om, at selskabet stiller krav om dansk statsborgerskab.

Selskabet beklager, hvis en sådan oplysning måtte være givet.

Den er under ingen omstændigheder korrekt.

Det er derimod selskabets praksis, at der ved indgåelse af abonnementsaftaler med personer bosiddende her i landet skal forevises dansk udstedt billedlegitimation, dvs. enten dansk pas, dansk kørekort, dansk opholdstilladelse eller lignende.

Klager mener sig diskrimineret, fordi han er svensker.

Nævnet finder indledningsvis anledning til at bemærke følgende

- For det første, at selskabets dokumentationskrav ikke forhindrer udenlandske statsborgere i at opfylde dokumentationskravet.

Det er alene muligheden for at dokumentere ved hjælp af dansk pas, der kun kan benyttes af danske statsborgere.

Kundernes muligheder for at dokumentere deres identitet på anden måde end ved dansk pas og navnlig gennem en dansk opholdstilladelse viser, at selskabets dokumentationspraksis ikke bygger på kundernes nationale oprindelse.

- For det andet, at nævnet kun er kompetent til at udtale sig om klagen inden for rammerne af loven om etnisk ligebehandling.

Lov om etnisk ligebehandling forbyder forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse for al offentlig og privat virksomhed for så vidt angår bl.a. adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.

Den forbyder både direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Den bestemmer herom

- at det er i strid med loven, at forskelsbehandle en person på grund af race eller etnisk oprindelse inden for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår adgangen til og levering af varer og tjenesteydelser.

Ingen må således udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse.

- at der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i tilsvarende situation.

- at der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, med mindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

- at hvis en person, der føler sig krænket påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at principper om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat.

Nævnet finder ikke, at der i den foreliggende sag foreligger en sådan forskelsbehandling.

Der foreligger ikke direkte forskelsbehandling, fordi selskabets dokumentationskrav ikke lægger vægt på kundernes etniske oprindelse.

Der foreligger heller ikke indirekte forskelsbehandling.

Mulighederne for at dokumentere identitet overfor teleselskabet er ganske vist mere begrænsede for her i landet bosiddende personer, der som udlændinge ikke kan få dansk pas.

Det er også rigtigt, at dokumentationsmulighederne er mere begrænsede for statsborgere i andre EU-lande, der ikke, når de får bopæl i Danmark, skal udskifte deres kørekort med et dansk, og endelig er det også sådan, at dokumentationsmulighederne er mere begrænsede for statsborgere fra de andre nordiske lande, fordi der ikke for disse er krav om, at de skal have dansk opholdstilladelse.

Men disse begrænsninger i mulighederne for at dokumentere identitet, der gælder for visse grupper af potentielle kunder hos teleselskabet, indebærer ikke, at disse grupper er indirekte diskriminerede på grund af deres etniske oprindelse.

Dansk pas kan udstedes til alle danske statsborgere uanset deres etniske oprindelse, og den dokumentationsmulighed, der herved åbnes for danske statsborgere, modsvares for de fleste udenlandske statsborgere - uanset deres etniske oprindelse - af muligheden for at dokumentere identitet ved hjælp af dansk opholdtilladelse.

De særlige regler, der eksisterer for de grupper, der ikke har pligt til at udskifte deres udenlandske kørekort til danske kørekort, eller som ikke skal have dansk opholdstilladelse, giver på den ene side disse grupper en særlig gunstig retsstilling i forhold til andre udlændinge, men indebærer som nævnt på den anden side begrænsninger i deres muligheder for i forhold til teleselskabet at dokumentere deres identitet.

De begrænsninger, der gælder for de således karakteriserede persongrupper, kan imidlertid ikke kvalificeres som indirekte diskriminerende på grund af etnicitet.