Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - ej medhold

Udtalelse var efter en generel målestok nedsættende og nedvurderende.

Nævnet lagde imidlertid vægt på den sammenhæng, hvori ordene blev sagt, og at der alene var tale om en enkeltstående episode.

Udtalelsen kunne derfor betegnes som et upassende vredesudbrud og ikke som chikane.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnicitet.

Klagen er indbragt for Klagekomitèen for Etnisk Ligebehandling, men er overgået til behandling i Ligebehandlingsnævnet, der blev oprettet pr. 1. januar 2009.

Sager, der er indbragt for Klagekomitèen, skal behandles efter den dagældende lov, det følger af forarbejderne til lov om Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnet afgiver derfor udtalelser i disse sager.

Sagsfremstilling

Klager har den 12. oktober 2007 klaget over en VVS-mester, der har fremsat ytringer, som klager fandt krænkende.

Parternes bemærkninger

Klageren har som begrundelse for sin klage anført, at han og hans familie er blevet forskelsbehandlet, krænket og verbalt "svinet til" på grund af deres hudfarve.

Klager undrede sig over den høje regning, han modtog for udført VVS-arbejde på bopælen og ringede derfor til indklagede for at få oplyst, hvordan indklagede takserede sit arbejde.

Indklagede blev vred og aggressiv og udtalte blandt andet, at "hvis jeg ikke kunne forstå regningen, så skulle jeg rejse tilbage til mit hjemland, hvor jeg kan forstå det".

Indklagede udtalte også, at "der faneme altid var bøvl med sådan nogle som os", hvorefter han lagde på.

Klageren følte sig krænket og såret og var i chok.

Klager ringede senere samme dag til indklagede, og de aftalte at ringe sammen senere grundet travlhed hos indklagede.

Da indklagede senere samme dag ringede til klager, spurgte klager om årsagen til indklagedes reaktion.

Klager fik svar på spørgsmålene omkring afregningen, men ikke nogen undskyldning for de nævnte kommentarer.

Indklagede nævnte i stedet, at han aldrig ville give en undskyldning, om så klager blev ved, til han fyldte 70 år.

Indklagede nævnte også, at han var racist, og telefonsamtalen endte med, at indklagede kom med krænkende og racistiske bemærkninger, hvorefter han lagde på.

Indklagede har oplyst, at klager ringede til ham en aften, efter han var gået i seng, og anmodede indklagede om at komme ud til klagers bopæl for at tilse en utæt vandinstallation.

Klager mente ikke, at han selv kunne lukke for vandet, og indklagede lod sig overtale til at stå op og køre ud på bopælen.

Indklagede oplyser, at det første klager spurgte om var, om han kunne få rabat, hvilket indklagede bekræftede.

Klager var efterfølgende bortrejst tre dage.

Efter hjemkomst kørte indklagede efter aftale med klager ud for at installere en ny sikkerhedsventil, som han havde indkøbt til formålet.

Indklagede sendte herefter regningen, som klager reagerede på ved at ringe op til indklagede.

Da indklagede havde travlt, kom han nok til at trykke på en forkert knap på telefonen, og forbindelsen blev afbrudt.

Klager ringede op igen, og parterne blev enige om, at indklagede ville ringe til ham samme aften, hvilket han gjorde.

Indklagede forklarede, hvordan regningen skulle forstås, men klager blev ved med at sige, at han ikke kunne forstå, hvorfor indklagede ikke med det samme havde skiftet sikkerhedsventilen.

Indklagede svarede, at han dels ikke havde en ventil liggende i bilen, dels ikke kunne begynde at skifte ventilen sent om aftenen, velvidende at klager skulle ud og rejse den følgende dag.

Indklagede oplyste endvidere klager om, at han ikke havde faktureret for en nattetime, hvor han normalt er berettiget til fire timer for udrykning efter arbejdstids ophør.

Klager mente fortsat, at hans udgifter kunne have været begrænset, hvis indklagede var kørt hjem på værkstedet for at hente en sikkerhedsventil.

Efter en lang diskussion endte indklagede med at sige, at klager gerne måtte betale regningen, og skulle han få brug for en VVS installatør en anden gang, skulle han venligst ikke ringe til indklagede.

Regningen var på i alt 2.037,26 kroner.

Klager har endvidere oplyst, at indklagede også fremkom med sætninger som "pis af til jeres hjemland" og "jeg vidste, der ville komme et eller andet bøvl med jer".

Klager undrer sig over, at indklagede ikke tager stilling til de beskrevne hændelser og mener i øvrigt, at der er flere hændelser i indklagedes brev, som ikke stemmer overens med virkeligheden.

Indklagede oplyser, at han umiddelbart før den nævnte episode havde fået at vide, at en person af anden etnisk oprindelse havde snydt ham for 21.000 kroner.

Det kan godt være, at der "røg en finte af banden", men indklagede har ikke udtalt sig nedsættende om klager, blot bedt ham om at betale regningen.

Indklagede indrømmer brugen af bandeord, men mener ikke, at der var tale om æreskrænkende bemærkninger.

Klager har til sagen fremsendt en lydfil, der dækker 3 minutter og 14 sekunder af den sidste telefonsamtale, han havde med indklagede den 9. oktober 2007.

Parterne taler sammen i alt tre gange den dag, og lydfilen dækker en del af den sidste af samtalerne.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at man ikke må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse.

Chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en optræden i relation til race eller etnisk oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Såfremt en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat.

Ligebehandlingsnævnet har lagt til grund, at indklagede har fremsat ytringer, der efter en generel målestok må anses for at være nedsættende og nedvurderende.

Nævnet har lagt vægt på, at ytringerne er fremsat direkte til klager, og at klager dermed med rette har følt sig krænket.

De fremsatte ytringer kan imidlertid optræde i forskellige grader af grovhed og på en sådan måde, så deres betydning efter omstændighederne kan være nuancemæssigt forskellige.

Indklagede har to gange besøgt klager på hans bopæl for at udføre et stykke arbejde, og de nedsættende ytringer er først fremsat under de efterfølgende telefonsamtaler, hvor regningens størrelse blev diskuteret.

Der er derfor ikke tale om, at indklagede har udvist gentagen chikanøs adfærd overfor klager.

Indklagede indrømmer at have været irritabel under telefonsamtalerne, og klager udtrykte undren over indklagedes ytringer under telefonsamtalerne, da indklagede havde virket flink tidligere.

De nævnte ytringer må på den baggrund nærmere betegnes som upassende vredesudbrud end som egentligt chikanøse i relation til race eller etnisk oprindelse.

Det er endelig Ligebehandlingsnævnet vurdering, at indklagedes ytringer i den fremsendte lydfil vurderes til dels at være fremprovokeret.

Ligebehandlingsnævnet finder herefter, at indklagede har løftet bevisbyrden for, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat.