Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - ej medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - ej medhold

Brugen af udtrykket "perkere" måtte efter en generel målestok anses for at være krænkende, men der var tale om en enkeltstående episode og arbejdsgiveren havde gjort det fornødne for at overholde sin pligt til at sikre et chikanefrit miljø.

Der var derfor ikke tale om en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven.

Klagen drejer som om diskrimination på grund af etnicitet.

Klagen er indbragt for Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling, men er overgået til behandling i Ligebehandlingsnævnet, der blev oprettet pr. 1. januar 2009.

Sager, der er indbragt for Klagekomiteen, skal behandles efter den dagældende lov, det følger af forarbejderne til lov om Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnet afgiver derfor udtalelse i disse sager.

Sagsfremstilling

Klager har den 4. august 2008 på vegne af en medicinstuderende klaget over en hændelse den 1. maj 2007, hvor han blev udsat for chikane af en kollega på arbejdspladsen, et hospital.

Parternes bemærkninger

Klageren har anført, at den medicinstuderende blev udsat for chikane af en kollega på arbejdspladsen.

Det er oplyst, at den medicinstuderende var på klinisk ophold på hospitalet, da han om aftenen, hvor han fulgtes med bagvagten til akutmodtagelsen, overhørte en samtale mellem to anæstesisygeplejersker om en netop indlagt patient, som var offer for knivstikkeri.

Den ene sygeplejerske sagde under samtalen, at patienten var blevet "stukket ned af - undskyld sproget - nogle perkere".

Samtidig med, at hun sagde "undskyld sproget - nogle perkere", kiggede hun hen på den medicinstuderende og nikkede.

Den medicinstuderende anførte i klage til hospitalets ledelse, at udtrykket "perkere" er et skældsord, der bruges nedsættende om en person af mellemøstlig herkomst.

Da han selv er af mellemøstlig herkomst, følte han sig provokeret af sygeplejerskens brug af udtrykket "perkere", især fordi hun kiggede på ham, da hun sagde ordet, som om hun tiltalte ham med det.

Efter at de to sygeplejersker havde afsluttet samtalen, kontaktede klager den sygeplejerske, der havde anvendt udtrykket "perkere", for at gøre opmærksom på, at hun ikke skulle bruge et racistisk og nedsættende ord.

Der udspandt sig en diskussion, som endte med, at klager tog et stykke papir for at notere sygeplejerskens navn ned.

Dette medførte, at sygeplejersken dækkede sit navneskilt med den ene hånd og greb efter papiret med den anden hånd.

Efter ca. 30 sekunder slap sygeplejersken taget i hans hånd og skubbede til hans højre skulder, samtidig med at hun bad ham om at forlade rummet.

Der var adskillige medarbejdere til stede under samtalen, men ingen blandede sig i det, der foregik.

Efterfølgende kontaktede den anden sygeplejerske klageren og tilkendegav, at kollegaen skulle have formuleret sig anderledes.

Hun ville dog ikke blande sig i sagen på stuen, da der var en patient på vej.

Hun ville senere fortælle den pågældende kollega sin mening om sagen.

Der klages dels over den pågældende sygeplejerske, dels over arbejdsgiverens manglende indgriben over for den pågældende medarbejder, idet det på trods af en længerevarende klageforløb efter klagerens opfattelse desværre ikke var lykkedes at få arbejdsgiveren til seriøst at behandle klagen om racistisk chikane.

Indklagede , hospitalsledelsen, har anført, at der er reageret relevant og tilstrækkeligt på klagen for at undgå, at den krænkende medarbejder gentager sin kritisable adfærd.

Indklagede har tilkendegivet, at udtrykket "perkere" i almindelighed opfattes som en nedsættende betegnelse for personer med anden etnisk oprindelse end dansk, og at anvendelse af udtrykket er uforenelig med hospitalets bærende værdier.

Klager havde god grund til at føle sig krænket, og ledelsen beklagede stærkt, at klageren var blevet mødt med krænkende adfærd fra en kollega på hospitalet.

Indklagede tilkendegav endvidere, at den krænkelse, som klageren havde været udsat for, ikke var udtryk for et almindeligt problem på hospitalet, og at den, hvor beklagelig den end måtte være, ikke gav hospitalsledelsen anledning til videregående foranstaltninger.

Den pågældende sygeplejerske havde været til samtale med den nærmeste ledelse, og hospitalsledelsen formodede, at samtalen havde bragt nogle ting på plads hos pågældende.

Hospitalsledelsen fandt derfor ikke anledning til at foretage sig yderligere.

Ledelsen fandt ikke at kunne tvinge sygeplejersken til at give den forurettede en undskyldning.

Det bemærkes i øvrigt, at den sygeplejerske, som deltog i samtalen, hvor kollegaen brugte udtrykket "nogle perkere" umiddelbart efter hændelsen tog kontakt til den forurettede og tilkendegav, at kollegaen ikke skulle have udtrykt sig på denne måde.

Indklagede havde på foranledning af hændelsen genopfrisket hospitalets ledelsesgrundlag i et ugebrev til samtlige ledelsespersoner på hospitalet.

Der blev ligeledes fremsendt en pjece med hospitalets ledelsesgrundlag samt en e-mail, hvor det blandt andet indskærpes, at adfærd, der bygger på hospitalets bærende værdier - tillid, respekt, loyalitet og professionalisme - i sig selv udelukker diskrimination.

Hospitalsledelsen finder, at diskriminerende adfærd er uacceptabel og uforenelig med at varetage opgaver på hospitalet.

Klager har yderligere oplyst, at der fandtes et overvågningskamera på den stue, hvor hændelsen foregik.

Klager har desuden anført, at sagen drejer sig om to forhold, dels de racistiske udtalelser, dels den voldelige håndspålæggelse, som sygeplejersken udøvede under episoden.

Indklagede har yderligere oplyst, at der var overvågningskamera på stuen, men at kameraet ikke er eller har været i funktion, og at der derfor ikke foreligger nogen optagelse af episoden.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af loven om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, at chikane skal betragtes som forskelsbehandling, når en uønsket optræden i relation til fx en persons race, hudfarve, religion eller tro samt nationale, sociale eller etniske oprindelse finder sted med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima for den pågældende.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Arbejdsgiveren har pligt til at stille et chikanefrit arbejdsmiljø til rådighed, og arbejdsgiver er forpligtet til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane.

Dette gælder ikke blot krænkelser begået af arbejdsgiveren personligt, men også krænkelser, der begås af andre ansatte.

Hvis den, der udøver chikanen er en anden ansat, skal arbejdsgiveren sørge for at stoppe den krænkende adfærd.

Det fremgår af forarbejderne til loven, at den chikanøse adfærd skal være rettet mod en eller flere konkrete enkeltpersoner.

Indledningsvist bemærker Ligebehandlingsnævnet, at spørgsmålet om den indklagede sygeplejerske har chikaneret klageren, den lægestuderende, på grund af dennes etniske oprindelse, herunder det forhold, at sygeplejersken forsøgte at vriste sedlen med sit navn fra den lægestuderende, ikke er en overtrædelse af forskelsbehandlingsloven, der alene medfører pligter for arbejdsgiveren og ikke for arbejdstageren.

Det betyder, at Ligebehandlingsnævnet ikke har kompetence til at tage stilling til forholdet mellem klageren og den indklagede sygeplejerske.

Ligebehandlingsnævnet har derfor alene taget stilling til, om den indklagede arbejdsgiver har overholdt sin pligt til i rimeligt omfang at sikre de ansatte mod chikane/sikre et chikanefrit miljø.

Ligebehandlingsnævnet har lagt til grund, at udtrykket "perkere" efter en generel målestok må anses for at være nedvurderende og krænkende.

Nævnet finder, at indklagede har godtgjort, at der er gjort det fornødne for at sikre et chikanefrit miljø på arbejdspladsen, og at forbuddet om forskelsbehandling derfor ikke er overtrådt.

Nævnet har lagt vægt på, at der ikke er tale om systematisk chikane, men om en enkeltstående episode.

Nævnet har også lagt vægt på den indklagedes generelle politik om, at alle skal behandles med respekt, hvilket som følge af hændelsen blev indskærpet over for alle ledelsesmedarbejdere i et internt ugebrev, og hvilket fremgår af pjecen om hospitalets ledelsesgrundlag.

Nævnet har endvidere lagt vægt på, at den indklagede stærkt beklagede hændelsen over for den medicinstuderende, og at den pågældende sygeplejerske blev indkaldt til samtale med den nærmeste ledelse med det formål at indskærpe den alvor, hvormed ledelsen så på sagen.

På denne baggrund finder nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at den indklagede har udsat klageren for chikane på grund af etnicitet.

Det bemærkes i øvrigt vedrørende spørgsmålet om overvågningskameraet, at nævnet vurderer, at hændelsesforløbet er tilstrækkeligt beskrevet i sagen.