Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansøgning om lån mm. - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansøgning om lån mm.

- medhold

Det er indirekte forskelsbehandling at kræve yderligere dokumentation for statsborgerskab eller opholdstilladelse i forbindelse med et billån, når det alene sker på baggrund af oplysninger om, at ansøger ikke er født i Danmark.

Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

Klagen er indbragt for Klagekomitéen for Etnisk Ligebehandling, men er overgået til behandling i Ligebehandlingsnævnet, der blev oprettet pr. 1. januar 2009.

Sager, der er indbragt for Klagekomitèen, skal behandles efter den dagældende lov, det følger af forarbejderne til lov om Ligebehandlingsnævnet.

Ligebehandlingsnævnet afgiver derfor udtalelser i disse sager.

Sagsfremstilling

Klager har den 17. juni 2008 klaget over, at han er blevet forskelsbehandlet på grund af sit navn, og fordi han ikke er født i Danmark.

Parternes bemærkninger

Klager har oplyst, at han i forbindelse med bilkøb underskrev alle de nødvendige dokumenter angående bilkøb og finansiering.

Ugen efter kontaktede bilforhandleren ham og bad om kopi af hans pas, da finansieringsselskabet forlangte dette på grund af hans navn, som ikke lyder dansk.

Han havde i forbindelse med ansøgningen sendt kopi af sit kørekort samt sygesikringsbevis.

Ved efterfølgende samtale med finansieringsselskabet blev det oplyst, at de ville have hans pas for at se hans opholdstilladelse i Danmark, for at sikre tilbagebetaling af lånet.

Klager oplyste i den forbindelse, at han har dansk statsborgerskab og arbejder i Danmark.

Under samtalen meddelte finansieringsselskabet, at de ville finansiere bilen.

Indklagede har oplyst, at de beklager, at klager føler sig diskrimineret.

De mener dog ikke, at der er sket diskrimination, idet de alene forsøger at opnå dokumentation for, at en kunde i henhold til reglerne om opholdstilladelse i Danmark lovligt kan opholde sig i landet i den periode, som det pågældende lån er aftalt til at løbe.

Indklagede oplyser også, at de har en forretningsgang for området, der gælder for alle kunder.

Det fremgår blandt andet heraf at "fremgår det af kørekortet, at kunden ikke er født i Danmark eller i et af de førstnævnte lande" (nordisk eller EU-land) "udbedes en kopi af dansk pas eller opholdstilladelse type B eller D".

Forretningsgangens krav om dokumentation udspringer af Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som forpligter selskabet til at indhente behørig legitimation på alle kunder.

Selskabet har en saglig interesse i at sikre sig, at debitor på lånet kan forventes at opholde sig i Danmark i hele lånets løbetid.

Årsagen til, at der skelnes mellem på den ene side danske/nordiske/EUstatsborgere og statsborgere i øvrige lande, er, at det er selskabets erfaring, at det i praksis er væsentlig dyrere og vanskeligere såvel at lokalisere motorkøretøjerne, som at gennemføre tilbagebetalingsforretninger i mange af disse lande.

Det er netop selskabets hensigt med forretningsgangen at sikre, at kunderne behandles ensartet og ud fra saglige og objektive kriterier.

Selskabet modtog fra klager de underskrevne dokumenter på finansieringen sammen med kopi af kørekort og sygesikringsbevis.

Begge dele var udstedt i 2004, og af kørekortet fremgik det, at kunden er født i Irak.

Fra udtræk i Cpr.

-registeret fremgår ligeledes, at klager har været tilmeldt adressen siden 5. juli 2004.

Da selskabet ikke havde dokumentation for, at klager enten er dansk statsborger eller har en opholdstilladelse, der er gældende for de kommende 7 år, som lånet er aftalt til, anmodede de klager om dokumentation herfor.

På baggrund af klagers oplysninger om, at han har boet i Danmark i 15 år og har været dansk statsborger i 8 år, beslutter indklagede at fravige forretningsgangen og lægge klagers mundtlige forklaring til grund som alternativ til den ønskede dokumentation.

Låneansøgere med anden etnisk oprindelse end dansk gøres til genstand for det ekstra led i gennemgangen af deres forhold af den grund, at der skønnes at være større risiko for, at denne kundegruppe vil forlade landet, inden lånet er indfriet.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af Lov om etnisk ligebehandling, at det er i strid med loven, at forskelsbehandle en person på grund af race eller etnisk oprindelse inden for al offentlig og privat virksomhed, for så vidt angår adgangen til og levering af varer og tjenesteydelser.

Ingen må således udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer af en bestemt race eller etnisk oprindelse ringere end andre personer, med mindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der føler sig krænket påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at principper om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat.

Nævnet finder, at indklagedes forskelsbehandling af kunder ud fra deres fødselssted i højere grad rammer personer med anden etnisk herkomst end dansk.

Indklagede har ikke godtgjort, at firmaet ikke har overtrådt forbuddet mod indirekte forskelsbehandling ved at kræve yderligere dokumentation for statsborgerskab eller opholdstilladelse i forbindelse med ansøgning om et billån, alene på baggrund af oplysninger om at ansøger ikke er født i Danmark.

Der er tale om et sagligt formål i forhold til ønsket om at sikre sig, at gælden kan tilbagebetales, men der er ikke tale om hensigtsmæssige og nødvendige midler til at opfylde formålet.

Nævnet har ved denne vurdering lagt vægt på, at klager ved indsendelse af kopi af kørekort og sygesikringsbevis sammenholdt med udtræk fra Cpr.

-registeret, hvor han siden 2004 står registreret på samme bopæl, har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at han opholder sig lovligt i Danmark.

Dokumentation for statsborgerskab eller opholdstilladelse i hele lånets løbetid er ikke en garanti for, at klager bliver i Danmark i hele lånets løbetid.

Der opnås således ingen yderligere garanti for ophold i Danmark i hele lånets løbetid eller for tilbagebetaling af lånet ved ud over den allerede fremlagte dokumentation at indhente oplysninger om statsborgerskab eller opholdstilladelse.

Nævnet har også lagt vægt på, at Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme ikke kan begrunde, at personer der ikke er født i Danmark, generelt skal fremlægge mere dokumentation end en etnisk dansk låneansøger.