Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - påklædning - sport - medhold

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - påklædning - sport - medhold

Det var i strid med ligestillingsloven, at et træningscenter ikke tillod mænd at træne i stroptrøjer.

Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 2.500 kr.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et motionscenter ikke tillod mænd at træne i stroptrøje (min.

T-shirt), mens det var tilladt for kvinder.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede ikke tillod mænd at træne i stroptrøje.

Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 2.500 kr. med procesrente fra den 13. juni 2013, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Der er klaget over, at et motionscenter ikke tillod mænd at træne i stroptrøje.

Mænd skulle som minimum træne i T-shirt.

Påklædningskravet fremgik af centerets reglement.

Klager gjorde gældende overfor de ansatte i motionscenteret, at kravet var i strid med loven.

Klagers medlemskort blev herefter spærret.

Klager ønsker, at få refunderet en uges medlemskontingent.

Parternes bemærkninger

Klager bemærker, at han på motionscenteret flere gange er blevet advaret mod at have undertrøje på og derfor er blevet nødsaget til at skifte til T-shirt.

Klager henviser til centerets reglement, hvoraf det fremgår, at mænd som minimum skal have T-shirt på.

Klager gjorde flere ansatte samt lederen i motionscenteret opmærksom på, at det var i strid med loven, at mænd ikke måtte træne i undertrøje, mens det var tilladt for kvinder.

Klager fik af motionscenterets leder at vide, at de var ligeglade med loven, da de ikke var omfattet af den som privat virksomhed.

Klagers træningskort blev spærret nogle dage efter.

Klager henvendte sig til motionscenteret en uge senere med en kopi af loven, men han fik besked på, at alt var, som det skulle være.

Klager mener, at forskelsbehandling ikke er "tilladeligt".

Klager ser desuden spærringen af sit kort som en åbenlys ligegyldighed overfor loven, da han før spærringen gjorde indklagede opmærksom på de gældende regler vedrørende forskelsbehandling.

Klager mener, at han har ret til at få refunderet beløbet på en uges medlemskab, som han har mistet ved spærring.

Indklagedes eneste bemærkning til klager har været, at reglerne er til,

"så de ældre mennesker ikke føler sig utilpas og stødt ved synet af farlige mænd".

Indklagede er uforstående overfor kravet, da klager ved oprettelse af abonnement er blevet gjort bekendt med motionscenterets politik.

Indklagede henviser til vedhæftede bilag af centerets reglement, hvor det fremgår, at mænd som minimum skal være iklædt T-shirt.

Kravet fremgår yderligere af et opslag i motionscenteret.

Indklagede gør opmærksom på, at klager har fået flere advarsler, hvor han er blevet gjort opmærksom på stedets politik.

Efter gentagne advarsler og manglende efterlevelse er klagers kort blevet spærret i seks dage.

Klager har af andre årsager fået tilbagebetalt én måneds abonnement, hvilket også dækker de seks dage, han ikke har kunnet træne på grund af spærret kort.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede har overtrådt lov om ligestilling af mænd og kvinder ved at stille et påklædningskrav til de mandlige medlemmer, mens lignende krav ikke er stilles til de kvindelige medlemmer, og indklagede har ikke bevist, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket

Det bemærkes i den forbindelse, at klager har anført, at det på grund af temperaturforholdene er generende at træne i T-shirt.

Indklagede har ikke kommenteret dette og har ikke besvaret nævnets forespørgsel om baggrunden for beklædningsreglen.

Det forhold, at påklædningskravet er anført i motionscenterets reglement og forelagt for klager ved indmeldelse, kan ikke føre til nogen anden vurdering.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 2.500 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsen foretaget en skønsvurdering over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 2.500 kr. til klager med procesrente fra den 13. juni 2013, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Det skal herudover bemærkes, at indklagede har tilbagebetalt klager én måneds abonnement, hvilket omfatter indklagedes krav om tilbagebetaling af en uges medlemskontingent.