Legislator Case Law & Legislation
W20150941325 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00790

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 9413 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00790

KEN#LOKDOK23 2015 9413 Valid

Resumé

Oplysninger om en mistænkt var tilstrækkeligt anonymiserede

Ekstra Bladet skrev ”Dømt storsvindlers navn misbrugt i [Bank]-svindel”.

En mistænkt for [Bank]-svindlen omtales ikke ved navn, og Pressenævnet finder heller ikke, at oplysningerne i artiklen i øvrigt er så specifikke, at personer, som ikke i forvejen kendte til sagen om svindlen, vil kunne identificere ham.

Pressenævnet udtaler ikke kritik af Ekstra Bladet.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

[Klager]s afdøde ægtefælle er ikke omtalt ved navn i artiklen, men det oplyses, at der er tale om en ”30-årig IT-medarbejder fra [Bank], der i december kastede sig i døden fra sjette sal, da han blev mistænkt for svindel til flere hundrede millioner kr.”, ligesom det senere oplyses i artiklen, at han havde været ansat tre år i [Bank] på [Adresse på bank-filial].

Endelig oplyses det også, at han boede i en lejlighed på [Adresse]i [Bydel].

På den baggrund kan det ikke udelukkes, at personer med kendskab til klager kan udlede, at der er tale om [Klager]s afdøde ægtefælle.

I tilfælde, hvor den berørte person var død, da omtalen blev offentliggjort, kan en klage efter nævnets praksis under visse omstændigheder indgives af visse nære pårørende, herunder ægtefælle, forældre, børn, børnebørn og søskende.

[Klager] er ikke selv nævnt direkte eller indirekte i artiklen, men hun er ægtefælle til den afdøde mand, som omtales i artiklen, og nævnet finder derfor, at hun i denne situation er omfattet af den kreds af nære pårørende, der efter nævnets praksis kan klage over omtale af en anden person.

Spørgsmålet om anonymitet

Det følger af punkt C.6 og C.7 om retsreportage i de vejledende regler for god presseskik, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes.

En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.

Der skal videre iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person.

Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side.

Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget.

[Klager]s afdøde ægtefælle er ikke omtalt ved navn i artiklen, men, som beskrevet ovenfor i afsnittet om retlig interesse, oplyses det i artiklen, at der er tale om en ”30-årig IT-medarbejder fra [Bank], der i december kastede sig i døden fra sjette sal, da han blev mistænkt for svindel til flere hundrede millioner kr.”, ligesom det senere oplyses i artiklen, at han havde været ansat tre år i [Bank] på [Adresse på bank-filial].

Endelig oplyses det også, at han boede i en lejlighed på [Adresse] i [Bydel].

Det billede, der blev brugt i artiklen, var helt sløret.

Pressenævnet finder, at det har almen interesse at omtale den alvorlige kriminalitet vedrørende midler fra [Bank]-konti, som klagers afdøde ægtefælle var sigtet for, og herunder at oplyse, at han var ansat i [Bank], at han var sigtet og anholdt og at beskrive forløbet i forbindelse med anholdelsen, herunder på hans bopæl.

Da oplysningerne i artiklen endvidere ikke er så specifikke, at personer, som ikke i forvejen har kendskab til klagers afdøde ægtefælle eller til hans sag, vil kunne identificere ham, finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af oplysningerne i artiklen om klagers ægtefælles identitet.

På den baggrund finder nævnet ikke grundlag for kritik.

Stillingtagen til skyldsspørgsmålet

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig.

Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig, jf. pkt.

C.5.

På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at politiets efterforskning af sagen på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen endnu ikke var afsluttet, men at [Klager]s mand var blevet anholdt og sigtet, inden han begik selvmord.

Pressenævnet finder, at det tydeligt fremgår af artiklen, at [Klager]s mand alene var sigtet i sagen, og at politiets efterforskning endnu ikke er afsluttet.

Det er således Pressenævnets opfattelse, at Ekstra Bladet ikke har taget stilling til skyldsspørgsmålet i den påklagede artikel.

Pressenævnet udtaler herefter ikke kritik af Ekstra Bladet.

Faktuel fejl

Det fremgår ligeledes af de vejledende regler for god presseskik, at et medie er forpligtet til at bringe korrekt og hurtig information – og så langt som det er muligt – kontrollere, om oplysningerne er korrekte jf. pkt.

A.1.

Ekstra Bladet skriver i artiklen, at [Klager]s mand var 30 år, mens han faktisk var 29 år.

Pressenævnet finder ikke, at fejlen er af så graverende eller afgørende karakter, at det kan føre til kritik, idet nævnet samtidig forudsætter, at Ekstra Bladet retter oplysningen i online artikler, således som Ekstra Bladet har givet tilsagn om i sin udtalelse til nævnet.

Afgjort den 23. juni 2015

KEN#LOKDOK23 2015 9413 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Dømt storsvindlers navn misbrugt i [Bank]-svindel” bragt på ekstrabladet.dk den 6. marts 2015 og i Ekstra Bladet den 7. marts 2015 under overskriften ”[Bank]-svindler brugte kendt bedragers navn” , idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Ekstrabladet.dk bragte den 6. marts 2015 artiklen ” Dømt storsvindlers navn misbrugt i [Bank]-svindel” .

Af underrubrikken fremgår følgende

”Bankmand kastede sig i døden fra sjette sal, da han blev sigtet for forsøg på at overføre 225 mio. kr. fra [Bank] til skattely.”

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”Den kendte storsvindler [Person A], 34, der nu afsoner sin seneste dom på fem års fængsel, spiller ufrivilligt en central rolle i bedrageri-sagen mod en 30-årig IT-medarbejder fra [Bank], der i december kastede sig i døden fra sjette sal, da han blev mistænkt for svindel til flere hundrede millioner kroner.

Ekstra Bladet kan afsløre, at den 30-årige brugte [Person A]s navn som modtager af de 225 millioner kr., som [Bank]-manden overførte fra interne [Bank]-konti til et skuffeselskab i skattely i Kingstown [..]

Der var tale om seks overførsler, hvor [Person A] stod som modtager, men transaktionerne nåede at blive stoppet af [Bank].

Politiet løftede øjenbrynene, da efterforskerne så [Person A]s navn, fordi han senest i juni 2014 blev dømt for bedrageri og dokumentfalsk til små 30 millioner kr. og sad i arresten [..], da den 30-årige [Bank]-ansatte begik svindlen.

’Stjålet’ identitet

Derfor blev [Person A] sigtet som formodet medgerningsmand og hans celle ransaget, men alt tyder nu på, at den dømte storsvindler absolut intet har at gøre med [Bank]-svindlen.

Den 30-årige har blot 'stjålet' hans identitet og brugt navnet som modtager af millionerne i skattelyet.

Motivet til at misbruge [Person A]s navn er ukendt, for der er ingen forbindelse mellem de to.

Politiets teori er, at [Bank]-manden blot har læst om [Person A] i pressen og derefter brugt hans navn som modtager af pengene.

Københavns Vestegns politi bekræfter Ekstra Bladets oplysninger

- Vi efterforsker stadig, om der har været eventuelle medgerningsmænd, men som det er oplyst nu, er konklusionen, at den pågældende ikke har haft noget med sagen at gøre, siger Claus Hjermitslev, der er chef for afdelingen for økonomisk kriminalitet hos Vestegnens Politi.

Politiet mangler fortsat få løse ender i opklaringen af den 30-åriges svindelsag, men efterforskningen ventes sluttet i løbet af en måneds tid, siger Claus Hjermitslev.

Brugte net-café i Valby

Politiet fik i midten af november sidste år en anmeldelse fra [Bank], der havde mistanke om, at der blev overført penge til udlandet fra interne konti.

En rutinemæssig kontrol afslørede uregelmæssigheder.

Seks overførsler af i alt 225 millioner kroner i euro og amerikanske dollars blev stoppet, mens et køb af it-udstyr hos et tysk firma for cirka 12.000 euro var gennemført.

Men [Bank] fik stoppet handlen og ført pengene tilbage.

Mistanken samlede sig om den 30-årige, der havde været ansat i tre år som IT-medarbejder i [Bank] på [adresse på bank-filial].

Politiet fandt bl.a. ud af, at han havde benyttet en netcafé i Valby til ulovlighederne.

Købet af IT-udstyr i Tyskland var sket fra netcaféen. [..]

Den 1. december sidste år skred politiet til anholdelse af den 30-årige på hans arbejdsplads, men da han kørte med to efterforskere til sin lejlighed på [Adresse]i [Bydel], tog han en dramatisk konsekvens af politiets sigtelse.

Han var ikke iført håndjern, fordi han opførte sig stille og roligt, men den 30-årige løb ud på altanen og sprang ud fra sjette sal.

Han var dræbt på stedet. [..] ”

Ekstra Bladet bragte en stort set enslydende artikel i Ekstra Bladet den 7. marts 2015 under overskriften ”[Bank]-svindler brugte kendt bedragers navn”.

Printudgaven af avisen illustreres af to billeder

Det ene er en kopi af Ekstra Bladets forside den 3. december 2014, hvor et sløret billede af klagers ægtefælle ses.

Det andet viser den ejendom, hvor ægtefællerne boede.

Teksten til billedet er

”IT-manden kastede sig i døden fra sin lejlighed på sjette sal, da politiet ransagede den efter hans anholdelse 1. december sidste år”.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at hun ønsker at klage over Ekstra Bladets omtale af hendes afdøde ægtefælle.

Spørgsmålet om anonymitet

Ekstra Bladet har i tidligere artikler udpeget ægtefællernes lejlighed med pile på billeder samt bragt billeder af hendes afdøde ægtefælle, der trods sløring har været fuldt genkendelig for enhver, der kendte ham.

Ikke mindst fordi de brugte det billede, der var hans profilbillede på Facebook.

Således har enhver med det mindste kendskab til ham fuldt ud kunnet identificere ham i den påklagede artikel, selv om hans navn ikke direkte har fremgået.

Stillingtagen til skyldsspørgsmålet

Efter [Klager]s opfattelse omtaler Ekstra Bladet hendes afdøde ægtefælle, som om han er skyldig i de forhold, han er anklaget for.

Dette på trods af, at politiet endnu ikke har afsluttet undersøgelserne.

Hendes ægtefælle erkendte sig på intet tidspunkt skyldig.

Artiklen beskriver f.eks. klart og tydeligt, at ”Ekstra Bladet kan afsløre, at den 30-årige brugte [Person A]s navn som modtager af de 225 millioner kr. […]”.

Selvom Ekstra Bladet i sætningen inden skriver, at han var mistænkt for svindel, efterlader blandt andet den citerede sætning det klare indtryk, at der er tale om fakta og ikke blot om en mistanke.

Faktuel fejl

Derudover er der en faktuel fejl i artiklen, som Ekstra Bladet aldrig har rettet i de artikler, avisen har skrevet om sagen.

[Klager]s ægtefælle var ikke 30 år, da han døde, men 29 år.

Det er naturligvis korrekt, at det ikke er Ekstra Bladets fejl, at Den uafhængige Politiklagemyndighed udsendte forkerte oplysninger om alderen på [Klager]s mand.

På dagen for hendes mands fuldstændigt uventede død havde hun dog ikke overskud til at få oplysningen korrigeret.

Efterfølgende blev der rejst så mange og alvorlige anklager mod [Klager]s ægtefælle i medierne, at det virkede trivielt at gøre indsigelse mod den lille faktuelle fejl.

Pointen med at nævne det var blot, at Vestegnens Politi allerede i deres oprindelige pressemeddelelse på dagen skriver hans alder korrekt, og at [Klager]s mands alder/fødselsdata derfor vil fremgå korrekt af alle sagsakter og officielle udtalelser fra Vestegnens Politi.

Da Ekstra Bladet angiver ikke at være i besiddelse af [Klager]s mands fødselsdata, må dette betyde, at Ekstra Bladet ikke er i besiddelse af sådanne akter eller udtalelser.

Hvis det er hurtigt og nemt at rette alderen i artiklerne på nettet, går [Klager] i øvrigt ud fra, at Ekstra Bladet har rettet det nu, hvor de er blevet opmærksomme på fejlen.

Ekstra Bladet gør desuden i deres svar gældende, at efterforskninger stoppes øjeblikkeligt, når den mistænkte afgår ved døden, og kun fortsætter så længe der er mistanke mod andre personer, og at dette er artiklens egentlige fokus.

Oplysningerne om efterforskningens forløb er i dette tilfælde ikke korrekt.

Eftersom [Klager]s mand allerede var blevet sigtet i sagen før sin død, fortsætter efterforskningen fuldstændig som vanligt, indtil politiet betragter den som undersøgt til bunds.

At sagen mod [Klager]s mand så aldrig vil blive prøvet ved retten på grund af hans død, ændrer intet ved selve efterforskningens forløb i forhold til en almindelig sag.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Spørgsmålet om anonymitet

Ekstra Bladet har anført, at avisen aldrig har nævnt klagers mands navn.

Han har således altid været fuldt anonymiseret.

Stillingtagen til skyldsspørgsmålet

Ekstra Bladet har ikke på noget tidspunkt taget stilling til skyldsspørgsmålet.

Det fremgår således af den påklagede artikel fra 6. marts 2015 utallige gange, at manden kun er ’ sigtet’ , ’ mistænkt’ , og at der er tale om en ’ teori’ fra politiets side.

Der er således taget de nødvendige forbehold for den pågældendes skyld.

Det er ikke journalistisk praksis, at der ved hver eneste henvisning i en artikel skal fremgå ”ifølge mistanken/sigtelsen/tiltalen”.

Når en mistænkt/sigtet/tiltalt afgår ved døden, inden en straffesag kan pådømmes, gør særlige forhold sig gældende.

Efterforskningen vil normalt øjeblikkeligt blive indstillet, medmindre der er medgerningsmænd i sagen.

I den aktuelle sag har politiet fortsat efterforskningen efter den sigtedes selvmord for at få be- eller afkræftet, om der var medgerningsmænd.

Mistanken samlede sig om den nævnte [Person A] som medgerningsmand, og det er først og fremmest denne vinkel, som artiklen handler om.

Ekstra Bladet har talt med flere kilder med indgående kendskab til sagen, og de i artiklen anførte oplysninger fremgår af det efterforskningsmateriale, som politiet har udarbejdet.

Alle de i Ekstra Bladet angivne oplysninger er således korrekte.

Den tragiske udgang på sagen betyder, at der ikke vil ske en retslig prøvelse af beviserne i sagen.

Men dette forhold gør sig også gældende i andre sager, hvor en mistænkt/sigtet/tiltalt afgår ved døden inden en straffesags afslutning.

Det betyder naturligvis ikke, at medierne ikke kan omtale sagerne i det omfang, de har offentlig interesse.

Faktuel fejl

Klager anfører, at alderen på afdøde er 29 og ikke 30 år.

Men dette er uden betydning for artiklens substans.

Alderen i artiklen er angivet ud fra pressemeddelelsen om dødsfaldet fra Den Uafhængige Politiklagemyndighed, som oplyser 30 år.

Ekstra Bladet er ikke i besiddelse af fødselsdata på den afdøde, men finder det besynderligt, at klager ikke har rettet henvendelse til Ekstra Bladet og andre medier, hvis det var vigtigt for hende at få præciseret alderen på afdøde.

Det ville være hurtigt og nemt at gøre på de artikler om sagen, som ligger online.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Inger Bach, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

[Klager]s afdøde ægtefælle er ikke omtalt ved navn i artiklen, men det oplyses, at der er tale om en ”30-årig IT-medarbejder fra [Bank], der i december kastede sig i døden fra sjette sal, da han blev mistænkt for svindel til flere hundrede millioner kr.”, ligesom det senere oplyses i artiklen, at han havde været ansat tre år i [Bank] på [Adresse på bank-filial].

Endelig oplyses det også, at han boede i en lejlighed på [Adresse]i [Bydel].

På den baggrund kan det ikke udelukkes, at personer med kendskab til klager kan udlede, at der er tale om [Klager]s afdøde ægtefælle.

I tilfælde, hvor den berørte person var død, da omtalen blev offentliggjort, kan en klage efter nævnets praksis under visse omstændigheder indgives af visse nære pårørende, herunder ægtefælle, forældre, børn, børnebørn og søskende.

[Klager] er ikke selv nævnt direkte eller indirekte i artiklen, men hun er ægtefælle til den afdøde mand, som omtales i artiklen, og nævnet finder derfor, at hun i denne situation er omfattet af den kreds af nære pårørende, der efter nævnets praksis kan klage over omtale af en anden person.

Spørgsmålet om anonymitet

Det følger af punkt C.6 og C.7 om retsreportage i de vejledende regler for god presseskik, at der i videst muligt omfang skal følges en klar saglig linje ved afgørelsen af, hvilke sager der omtales, og i hvilke tilfælde navne på de implicerede nævnes.

En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet.

Der skal videre iagttages varsomhed med meddelelser om, at politianmeldelse er indgivet mod en navngiven person.

Meddelelser herom bør som regel ikke bringes, før anmeldelse har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side.

Dette gælder dog ikke meddelelser, som den anmeldte selv fremdrager, eller hvis det anmeldte forhold i forvejen er kendt i videre kredse eller har væsentlig almen interesse, eller det efter de foreliggende omstændigheder må antages, at anmeldelsen er solidt underbygget.

[Klager]s afdøde ægtefælle er ikke omtalt ved navn i artiklen, men, som beskrevet ovenfor i afsnittet om retlig interesse, oplyses det i artiklen, at der er tale om en ”30-årig IT-medarbejder fra [Bank], der i december kastede sig i døden fra sjette sal, da han blev mistænkt for svindel til flere hundrede millioner kr.”, ligesom det senere oplyses i artiklen, at han havde været ansat tre år i [Bank] på [Adresse på bank-filial].

Endelig oplyses det også, at han boede i en lejlighed på [Adresse] i [Bydel].

Det billede, der blev brugt i artiklen, var helt sløret.

Pressenævnet finder, at det har almen interesse at omtale den alvorlige kriminalitet vedrørende midler fra [Bank]-konti, som klagers afdøde ægtefælle var sigtet for, og herunder at oplyse, at han var ansat i [Bank], at han var sigtet og anholdt og at beskrive forløbet i forbindelse med anholdelsen, herunder på hans bopæl.

Da oplysningerne i artiklen endvidere ikke er så specifikke, at personer, som ikke i forvejen har kendskab til klagers afdøde ægtefælle eller til hans sag, vil kunne identificere ham, finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af oplysningerne i artiklen om klagers ægtefælles identitet.

På den baggrund finder nævnet ikke grundlag for kritik.

Stillingtagen til skyldsspørgsmålet

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at så længe en straffesag ikke er endeligt afgjort eller bortfaldet, må der ikke offentliggøres tilkendegivelser om, at en sigtet eller tiltalt er skyldig.

Ved omtale af en straffesag skal det klart fremgå, om sigtede/tiltalte har erklæret sig skyldig eller ikke-skyldig, jf. pkt.

C.5.

På baggrund af parternes oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at politiets efterforskning af sagen på tidspunktet for offentliggørelsen af artiklen endnu ikke var afsluttet, men at [Klager]s mand var blevet anholdt og sigtet, inden han begik selvmord.

Pressenævnet finder, at det tydeligt fremgår af artiklen, at [Klager]s mand alene var sigtet i sagen, og at politiets efterforskning endnu ikke er afsluttet.

Det er således Pressenævnets opfattelse, at Ekstra Bladet ikke har taget stilling til skyldsspørgsmålet i den påklagede artikel.

Pressenævnet udtaler herefter ikke kritik af Ekstra Bladet.

Faktuel fejl

Det fremgår ligeledes af de vejledende regler for god presseskik, at et medie er forpligtet til at bringe korrekt og hurtig information – og så langt som det er muligt – kontrollere, om oplysningerne er korrekte jf. pkt.

A.1.

Ekstra Bladet skriver i artiklen, at [Klager]s mand var 30 år, mens han faktisk var 29 år.

Pressenævnet finder ikke, at fejlen er af så graverende eller afgørende karakter, at det kan føre til kritik, idet nævnet samtidig forudsætter, at Ekstra Bladet retter oplysningen i online artikler, således som Ekstra Bladet har givet tilsagn om i sin udtalelse til nævnet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →