Legislator Case Law & Legislation
W20150940425 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 9404 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

KEN#LOKDOK23 2015 9404 Valid

Det var i strid med ligestillingsloven, at et diskotek havde fri entré til gæster, der var iført bikini og stiletter.

Klager fik derfor medhold og en godtgørelse på 2.500 kr.

KEN#LOKDOK23 2015 9404 Valid

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at et diskotek havde fri entré og billigere entrépriser, hvis gæsterne var iført bikini og stiletter.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med ligestillingsloven, at indklagede havde fri entré og billigere entrépriser, hvis gæsterne var iført bikini og stiletter.

Diskotek First Floor skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klageren på 2.500 kr. med procesrente fra den 26. marts 2013, hvor klagen er modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Der er klaget over, at et diskotek havde et tilbud om fri entré til alle, der mødte op i bikini og stiletter.

En del af indklagedes Facebook annonce så således ud

"ENTRÉ

FRI ENTRÉ 23.00-00.00

IFØRT STILETTER OG BIKINI

IFØRT STILETTER

100,-

ENTRÉ UDEN

200,-"

Parternes bemærkninger

Klager påstår, at indklagede har handlet i strid med ligestillingsloven ved at afvise klager fra diskoteket, idet han ikke var iført stiletter og bikini.

Klager påstår derudover, at det er i strid med loven, at han skal betale 200 kr. i entré, imens piger skal betale 100 kr.

Klager gør gældende, at stiletter og bikini i almindelighed er damefodtøj og damebeklædning.

Tilbuddet om at få fri entré samt fri bar må således anses for at være et tilbud, der i al væsentlighed er rettet mod diskotekets kvindelige gæster.

Indklagede har oplyst, at det omtalte koncept er opstået som et sjovt tiltag for at gøre det mere attraktivt at gå i byen hos indklagede.

Indklagede gør gældende, at det er et koncept, som kun er blevet afholdt få gange.

Konceptet er således ikke en generel holdning, diskoteket har med hensyn til prisforskellen.

Indklagede nævner, at de har haft flere mænd, der mødt op i stiletter og selvfølgelig har opnået samme rabat.

Indklagede har efterfølgende ændret konceptet til, at man kan få samme rabat, hvad enten man møder op i stiletter eller i jakkesæt.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af køn.

Ligebehandlingsnævnet finder, at indklagede har overtrådt lov om ligestilling af mænd og kvinder ved at tilbyde billigere entré til gæster, der kom i stiletter og bikini.

Der er tale om et tilbud, der i al væsentlighed er rettet mod kvinder.

Klager får derfor medhold i sin klage.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 2.500 kr.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelse af godtgørelsens størrelse taget udgangspunkt i praksis samt et skøn over sagens faktiske omstændigheder, herunder karakteren og alvoren af den skete hændelse.

Indklagede skal herefter betale 2.500 kr. til klager med procesrente fra den 26. marts 2013, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →