Legislator Case Law & Legislation
W20150939925 DK

Ligestillingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 9399 Valid

Ligestillingsnævnets afgørelse om køn - forskellige priser - medhold

KEN#LOKDOK23 2015 9399 Valid

Det var i strid med ligestillingsloven, at en fodboldklub opkrævede entré for mænd, mens kvinder fik gratis adgang.

En mand klagede over, at en fodboldklub opkrævede entrépriser for mænd, men ikke for kvinder.

Ligestillingsnævnet fandt, at indklagede havde overtrådt ligestillingslovens § 2, ved at opkræve entrépriser for mænd, men ikke for kvinder.

KEN#LOKDOK23 2015 9399 Valid

Klagen drejer sig om, at en professionel fodboldklub har fritaget kvinder, men ikke mænd, for at betale entré til en fodboldkamp.

Sagsfremstilling

Klageren (en mand) har anført, at indklagede, en fodboldklub i SAS ligaen den 17. oktober 2004 havde et arrangement "Kvindernes dag i [--]", hvor kvinder havde gratis adgang til en fodboldkamp, mens der blev opkrævet entré af de mandlige tilskuere.

Indklagede har ikke bestridt klagerens oplysninger.

Parternes påstande og bemærkninger

Klageren ønsker at få konstateret, at det er i strid med ligestillingsloven at opkræve entrépriser for mænd, mens kvinder får fri entré, samt at indklagede ophører med denne praksis.

Ligeledes ønsker klager, at de mænd der har betalt entré, får deres penge tilbage.

Nævnets sekretariat har spurgt klageren om han har været betalende tilskuer til fodboldkampen.

Klageren har ikke svaret herpå.

Indklagede har påstået frifindelse.

Indklagede beklager, at klageren finder de forskellige entrépriser for mænd og kvinder diskriminerende, da dette ikke var hensigten.

I forlængelse heraf har indklagede oplyst, at fri entré for kvinder havde formål at hverve nye tilhængere via gratis ad-gang til kampen, og at alle - såvel mænd som kvinder - skulle nyde godt af hinandens selskab.

Ligestillingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ifølge ligestillingslovens § 19, kan Ligestillingsnævnet behandle sager om forskelsbehandling på grund af køn efter ligestillingslovens § 2.

Efter ligestillingslovens § 2 er det ikke tilladt at forskelsbehandle kvinder og mænd inden for offentlig forvaltning og erhvervsmæssig og almen virksomhed.

Nævnet finder, at indklagede har overtrådt denne bestemmelse ved at opkræve entré af mænd, men ikke af kvinder.

Herefter

bestemmes

Indklagede har handlet i strid med ligestillingslovens § 2 ved at opkræve entrépriser af mænd, men ikke af kvinder.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →