Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00777/1

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00777/1

Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over god presseskik kan rettes til det pågældende medie selv eller direkte til Pressenævnet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

Klagefristen vedrørende artiklerne bragt den 20. december 2014 udløb således den 14. marts 2015.

Da Pressenævnet først har modtaget klagen over Politiken den 20. marts 2015, er klagen over artiklerne fra december 2014 indgivet efter klagefristens udløb, mens klagen vedrørende artiklerne fra januar og februar 2015 er indgivet rettidigt.

Indgår for sent påklagede artikler i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med artikler, som er påklaget rettidigt, kan en sådan helhedsvurdering i nogle tilfælde omfatte samtlige påklagede artikler.

Pressenævnet finder, at artiklerne fra december 2014 indgår i så nær en tids- og indholdsmæssig sammenhæng med artiklerne fra januar og februar 2015, at der er grundlag for at behandle også denne del af klagen.

Klagen realitetsbehandles for så vidt angår alle de påklagede artikler.

[Klager] har ved [Person A] klaget til Pressenævnet over flere artikler bragt i Politiken den 20. december 2014 samt over to artikler, bragt henholdsvis den 31. januar og den 4. februar 2015.

Artiklerne handler blandt andet om [Person B]s dødsfald ved Amagerbro metrostation den 6. oktober 2014.

[Klager], som er [Person B]s søster, har klaget, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen er modtaget i Pressenævnet den 20. marts 2015.

Denne kendelse angår alene spørgsmålet om klagens rettidighed.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at fuldmagtshaver [Person A] også har klaget over artiklerne på egne vegne.

Det fremgår imidlertid af nævnets kendelse 15-70-00777/2, at [Person A] ikke har retlig interesse i at få sin egen klage behandlet.

Den 20. december 2014 bragte Politiken på politiken.dk featuren ”Den dag [Person B] døde” .

Af artiklens underrubrik fremgår følgende

”ALARM [Person B] døde på det travle Amagerbro Torv, efter at seks forskellige mennesker havde ringet forgæves efter hjælp.

Det var en kaotisk time.

[Person B] havde også levet et kaotisk liv.

Som sin mor - og sin mormor, der kom til Danmark fra det nordligste Østgrønland.”

Herefter følger en flere sider lang artikel om forløbet på Amagerbro Torv, da [Person B] afgik ved døden.

Artiklen gengives ikke her.

Samme dag bragte Politiken en tidslinje over [Person B]s sidste time

”Timen, hvor alt gik galt” .

Tidslinjen gengives ikke her.

Den 31. januar 2015 bragte Politiken artiklen ”Politiet mangler lydfiler om [Person B]s død” .

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”Københavns Politi er nærmest gået i stå i sine undersøgelser af, om ansatte i Region Hovedstadens akutberedskab skal sigtes, fordi de ikke sendte en ambulance til en dybt bevidstløs mand i oktober – selv om en håndfuld borgere ringede til 112

[..] En anden årsag til det stillestående politiarbejde er [..], at dødsårsagen endnu ikke er fastslået.

Ifølge Politikens oplysninger blev der fundet en række stoffer i mandens blod, herunder havde han en alkoholpromille på over 4.

En håndfuld forbipasserende ringede igennem tre kvarter om hjælp, fordi manden, den hjemløse [Person B], havde ligget flere timer på jorden og var helt uden for kontakt.

Han udåndede, kort før et udrykningskøretøj endelig nåede frem.

[..] En borger [..] har anmeldt Københavns Politi [..] for grov pligtforsømmelse efter straffeloven, blandt andet fordi politiets operatør den dag i vagtcentralen ikke spurgte til, hvor dårlig [Person B] var [..]

[Borger] klager også over, at politimanden ved telefonen som noget af det første spurgte kvinden, om den bevidstløse mand på jorden var grønlænder [..]”

Den 4. februar 2015 bragte Politiken artiklen ”Fem gange kom ambulancen ikke – fem mennesker døde” .

Af artiklens underrubrik fremgår følgende

”Telefonnumrene 112 og 1813 er i søgelyset på grund af en stribe sager, hvor borgere har ringet om hjælp til deres medmennesker.”

Af artiklen fremgår blandt andet følgende

”[..] Den 7. oktober 2014 blev den 32-årige [Person B] fundet bevidstløs midt på Amagerbro Torv [..] Gennem tre kvarter forsøgte seks forskellige personer forgæves at ringe 114 og 112 [..] for at få hjælp til den meget berusede mand, som de slet ikke kunne komme i kontakt med.

Som noget af det første spurgte politiet, om det var en grønlænder, og det forbløffede kvinden, der ringede – men hun kunne bekræfte det.

Politiet sendte ikke en vogn som lovet, men ringede tyve minutter efter til akutberedskabet for at spørge, om de havde fået opkald om samme sag.

Det havde de, men her havde man besluttet ikke at sende en ambulance.

Så droppede politiet også sagen.

I alt fem forskellige personer ringede 112 om [Person B], uden at få akutberedskabet til at sende hjælp.

I stedet valgte akutberedskabet at bede en ansat i Metro Service komme forbi og se på sagen.

Men metrostewarden tog fejl og troede, at det handlede om en aggressiv beruset person nede i metroen og tilkaldte politiet til det.

Politiet ankom til pladsen, hvor [Person B] stadig lå dybt bevidstløs omgivet af en ophidset og utålmodig menneskeskare, men gik forbi og ned i metroen for at tage sig af den anden sag.

Men de kunne ikke finde den aggressive person, de var kaldt ud til – og først derpå tilså de [Person B] oppe på torvet.

Da de endelig tilkaldte en ambulance, var det for sent.

[Person B] var død. [..]”

Pressenævnet udtaler

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Inger Bach, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Det følger af medieansvarslovens § 34, stk. 2, at klager over god presseskik kan rettes til det pågældende medie selv eller direkte til Pressenævnet.

I begge tilfælde er klagefristen 12 uger efter offentliggørelsen.

Klagefristen vedrørende artiklerne bragt den 20. december 2014 udløb således den 14. marts 2015.

Da Pressenævnet først har modtaget klagen over Politiken den 20. marts 2015, er klagen over artiklerne fra december 2014 indgivet efter klagefristens udløb, mens klagen vedrørende artiklerne fra januar og februar 2015 er indgivet rettidigt.

Indgår for sent påklagede artikler i en samlet reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med artikler, som er påklaget rettidigt, kan en sådan helhedsvurdering i nogle tilfælde omfatte samtlige påklagede artikler.

Pressenævnet finder, at artiklerne fra december 2014 indgår i så nær en tids- og indholdsmæssig sammenhæng med artiklerne fra januar og februar 2015, at der er grundlag for at behandle også denne del af klagen.

Klagen realitetsbehandles for så vidt angår alle de påklagede artikler.

Afgjort den 7. maj 2015.