DK
Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00763
Statutory Text (3 Articles)
Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00763
Resumé
Ingen kritik af omtalen af frokost
BT skrev ”Middag til 9.000 kr. – [Instruktør]-film kan ende hos Ombudsmanden.” BT dokumenterer sin påstand ved at henvise til en offentliggjort revisions-rapport.
Pressenævnet udtaler ikke kritik.
Pressenævnets begrundelse og afgørelse
Indledningsvis bemærkes, at det ligger uden for Pressenævnets kompetence at anmode BT om at tage stilling til, hvor meget middagen i virkeligheden skal have kostet og offentliggøre dette.
Klagefrist
Klagefristen vedrørende artiklerne i BT i oktober 2013 var fire uger.
Klagen af 27. januar 2015 for så vidt angår artiklerne fra 2013 er derved indgivet efter 4-ugers klagefristens udløb og afvises som for sent indgivet, jf. den da gældende § 34, stk. 2, i medieansvarslovens § 34, stk. 2. Nævnet behandler således alene klagen over artiklerne fra januar 2015.
God presseskik
Det fremgår af de vejledende presseetiske regler, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Det fremgår videre, at oplysninger som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse bør ske sådan, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.1 og A.3.
Det fremgår af artiklen i bt.dk, at overskriften Middag til 9000 kr. – [Instruktør]-film kan ende hos ombudsmanden og den tilsvarende artikel i BT har dækning i det udkast til rapporten Rapport vedrørende gennemgang af produktionsregnskab for [Film] dateret den 13. november 2014, fra revisionsfirmaet Deloitte, som [Filmselskab] selv valgte at offentliggøre i forbindelse med, at [Filmselskabet]s juridiske chef udtalte sig til pressen i januar 2015, og i den forbindelse udsendte en pressemeddelelse.
Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik af BT.
[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt på bt.dk den 27. januar 2015, som også blev bragt i BT den 28. januar 2015, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
1 Sagsfremstilling
Bt.dk bragte den 27. januar 2015 en artikel med rubrikken ”Middag til 9.000 kr. - [Instruktør]-film kan ende hos ombudsmanden” .
Følgende fremgår af brødteksten
”En middagsregning på godt 9.000 kroner kan efter halvandet års kontrovers nu ende hos Folketingets Ombudsmand.
Sådan konkluderer filmselskabet [Filmselskabet]s juridiske chef, [Juridisk chef], tirsdag over for Berlingske, efter at filmselskabet mandag valgte at offentliggøre et udkast til en rapport fra revisionsfirmaet Deloitte.
Udkastet var oprindeligt udelukkende beregnet for [Filmselskabet]-ledelsens øjne og var sendt til ledelsen af rapportens bestiller, Det Danske Filminstitut (DFI), så [Filmselskabet] kunne tilføje bemærkninger og eventuelle korrektioner, inden den blev sendt videre tilbage til DFI.
Men da [Filmselskabet]s ledelse mener at kunne udlede af udkastet, at rapporten er en de facto-frikendelse af filmselskabet, har den valgt at offentliggøre den.
»Når vi går til pressen allerede nu, er det, fordi vi tidligere har haft erfaringer med, at pressen var tilbøjelige til at overtage DFIs standpunkter.
Vi vil gerne vise, hvordan landet ligger, inden det bliver inficeret af filminstituttets synspunkter,« siger [Juridisk chef] til Berlingske.
Den endnu ufærdige rapport er den midlertidige afslutning på et sagsforløb, der begyndte, da tre producere på [Instruktør]s »[Film]«-film i et notat til BT beskrev diverse af filmselskabets udgifter, herunder en middag med vin med Cannes-festivalens præsident, [Præsident], til en samlet værdi af 9.270 kroner.
Det førte til, at DFI bad revisionsfirmaet Deloitte om at gennemgå regnskaberne for »[Film]« for eventuelt misbrug af støttemidler.
Ifølge [Filmselskabet]s juridiske chef er Deloittes »[Film]«-rapport, på trods af at den indeholder diverse anmærkninger til [Filmselskabet]s regnskab, en reel renvaskning af filmselskabet.
»Sagen startede med en beskyldning om misbrug af midler og er endt med en anmærkning om, at nogle udgifter skulle have været konteret som lanceringsudgifter snarere end produktionsudgifter.
Det er med andre ord en ren bagatelsag.
Men det principielt bekymrende forhold er, at alle vores regnskaber tidligere både er blevet forelagt DFI og er blevet godkendt af en revisor,« siger [Juridisk chef] og fortsætter
»Derfor er det urimeligt, at man efterfølgende kan forlange en ny revision på baggrund af nogle løse påstande, og denne revisor så ændrer revisionsmåde i forhold til tidligere anvendte procedurer.«
Ud af de tre produceres oprindelige bekymringsliste på i alt 20 punkter har Deloitte valgt at fokusere på otte punkter, hvoraf der er bemærkninger til fire.
[Filmselskabet] bestrider imidlertid bemærkningerne til tre af de fire punkter, men mener i øvrigt, at alle klagepunkterne samlet set falder under det, man i filmbranchen må henregne til almindelig fejlmargin i en kreativ virksomhed.
»Samler man alle klagepunkterne repræsenterer de sammenlagt udgifter, der svarer til 0,8 procent af det samlede budget.
Der bør med andre ord være nogle proportioner i det her.
I andre brancher ville man end ikke rynke på næsen, og vi frygter, at dette her er et tegn på, at DFI har forvandlet sig fra at være en kreativ sparringspartner til at være en ren kontrolinstans med en håbløs nulfejlspolitik,« siger [Juridisk chef].
Han henviser til, at »[Film]«-regnskaberne også er blevet revideret af private og offentlige investorer i Tyskland, Frankrig og Polen, og at man der betragter budgetafvigelser på filmbudgetter under to procent som værende under marginalgrænsen.
På Det Danske Filminstitut siger direktør Henrik Bo Nielsen, at han ikke kan kommentere på en igangværende sag, men at han forventer at kunne træffe en endelig afgørelse i »[Film]«-regnskaberne på baggrund af Deloittes rapport og [Filmselskabet]s indvendinger i løbet af en til to uger.
[Filmselskabet] har sammen med Deloitte-rapporten fået tilsendt et udkast til denne afgørelse, og selvom hverken Deloitte-rapporten eller DFIs afgørelse endnu foreligger i en endelig form, melder [Juridisk chef] allerede nu ud om, at sagen næppe ender med DFIs afgørelse.
»Hvis DFI eksempelvis dekrerer, at [Filmselskabet] fremover skal være under skærpet tilsyn, så vil vi klage til Kulturministeriet.
Og hvis ministeriet ender med bare at blåstemple rapporten vil vi klage til Ombudsmanden,« siger [Juridisk chef].”
BT bragte den 28. januar 2015 i print samme artikel dog med rubrikken ”Balladen fortsætter” .
Af underrubrikken fremgår
”En middagsregning på godt 9.000 kroner kan efter halvandet års kontrovers nu ende hos Folketingets Ombudsmand.”
Yderligere oplysninger
Rapport vedrørende gennemgang af produktionsregnskab for [Film] blev offentliggjort af [Filmselskabet] den 26. januar 2015.
[Filmselskabet] udsendte samtidig en pressemeddelelse om offentliggørelsen.
2 Parternes synspunkter
2.1 [Klager]s synspunkter
[Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at BT nu hævder, at filmselskabet [Filmselskabet] har afholdt en middag til en pris af 9.000 kr. for Cannes Film Festival direktøren [Præsident].
Den 7. oktober 2013 blev det på forsiden af avisen hævdet, at middagen kostede 60.000 kr.
[Klager] har i den forbindelse anmodet Pressenævnet bede BT tage stilling til, hvor meget denne middag skal have kostet og offentliggøre dette, da BTs beskyldninger er usande.
En berigtigelse bør endvidere offentliggøres på forsiden på samme sted og i samme formet som beskyldningerne.
2.2 BTs synspunkter
BT har oplyst, at BT den 7. oktober 2013 skrev artiklen ”Opgør med [Filmselskabet]” , hvoraf det fremgik, at [Klager]/ [Filmselskabet] brugte 60.000 kr. på at fragte Cannes-festivalens direktør, [Præsident], til København, og at udgifterne talte transport og bespisning m.m.
[Klager] har senere for BT fremlagt en regning på 9.000 kr., der er konteret som frokostudgifter i produktionsregnskabet.
Det fremstår fortsat uklart for BT, hvorvidt denne regning helt eller delvist dækker bespisningen af direktøren, eller om regningen vedrørte andre forhold, jf. BTs artikel af 25. oktober 2013 ”Fed frokost” .
Det er uvist, om regningen omfatter alle udgifter til middagen, ligesom den i hvert fald ikke omfatter moms.
[Klager] er løbende blevet anmodet om at deltage i et interview eller at fremkomme med sine kommentarer til historien, men [Klager] har afslået.
[Klager] og [Filmselskabet] ønskede i slutningen af januar 2015 at meddele sig til pressen.
Dette skete i forbindelse med en skarp kritik fra Dansk Film Institut, der konkluderede, at [Filmselskabet]s regnskab i forbindelse med modtagelsen af filmstøtte til ’[Film]’ var ”stærk kritisabel.”
BT står fuldt bag artiklerne fra 7. oktober 2013 og artiklen fra januar 2015 og mener at have overholdt presseetiske regler under hele forløbet.
3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget
Martin Lavesen, Rasmus Emborg, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.
Indledningsvis bemærkes, at det ligger uden for Pressenævnets kompetence at anmode BT om at tage stilling til, hvor meget middagen i virkeligheden skal have kostet og offentliggøre dette.
Klagefrist
Klagefristen vedrørende artiklerne i BT i oktober 2013 var fire uger.
Klagen af 27. januar 2015 for så vidt angår artiklerne fra 2013 er derved indgivet efter 4-ugers klagefristens udløb og afvises som for sent indgivet, jf. den da gældende § 34, stk. 2, i medieansvarslovens § 34, stk. 2.
Nævnet behandler således alene klagen over artiklerne fra januar 2015.
God presseskik
Det fremgår af de vejledende presseetiske regler, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.
Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.
Det fremgår videre, at oplysninger som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.
Forelæggelse bør ske sådan, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.1 og A.3.
Det fremgår af artiklen i bt.dk, at overskriften Middag til 9000 kr. – [Instruktør]-film kan ende hos ombudsmanden og den tilsvarende artikel i BT har dækning i det udkast til rapporten Rapport vedrørende gennemgang af produktionsregnskab for [Film] , dateret den 13. november 2014, fra revisionsfirmaet Deloitte, som [Filmselskabet] selv valgte at offentliggøre i forbindelse med, at [Filmselskabet]s juridiske chef udtalte sig til pressen i januar 2015, og i den forbindelse udsendte en pressemeddelelse.
Pressenævnet finder derfor ikke anledning til at udtale kritik af BT.
Afgjort den 21. april 2015