Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00761

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00761

Resumé

Uklart om der var tale om avisens vurdering

Ekstra Bladet skrev flere artikler om et privat plejefirma.

Blandt andet ”Sådan bli’r gamle snydt for hjælp”.

Pressenævnet kritiserer, at det ikke er klart, hvad der er Ekstra Bladets vurdering, og hvad der faktisk er dokumenteret, ligesom nævnet kritiserer, at firmaet ikke fik mulighed for at svare på en konkret kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at klagen alene vedrører Ekstra Bladets artikler den 26. januar 2015.

Nævnet tager således ikke stilling til senere offentliggjorte artikler om Kærkommen.

Nævnet tager heller ikke stilling til de oplysninger, som parterne er fremkommet med i forbindelse med høringssvarene, herunder om den tidligere ansattes vagter.

Pressenævnet bemærker videre, at Ekstra Bladet – efter at have set Kærkommens klage af den 3. februar 2015, hvor anmodningen om genmæle fremsættes – bragte genmælet som ønsket i avisen den 6. februar 2015.

Nævnet behandler derfor ikke spørgsmålet om genmæle i denne kendelse.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige eller krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. pkt.

A.1- A.5.

Artiklen ”Sådan bli’r gamle snydt for hjælp”

Parterne har overfor Pressenævnet afgivet modstridende forklaringer om, hvilke kørelister artiklen omhandler.

Der er ligeledes afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt det er korrekt, at Kærkommen beregner en urealistisk kort køretid mellem to destinationer, og at beregningen medfører, at brugerne bliver snydt for ydelser fra Kærkommen.

På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, har nævnet ikke mulighed for at afgøre, hvilken forklaring, der er den rigtige.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik på dette punkt.

Pressenævnet finder, at beskyldningerne om, at Kærkommen snyder deres klienter og Københavns Kommune, kan være skadelig for Kærkommen.

Oplysningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad, herunder navnlig ved forelæggelse for Kærkommen.

Parterne har overfor Pressenævnet afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt kørelisten er blevet fremlagt for Kærkommen.

Ekstra Bladet har således anført, at kørelisten er blevet fremlagt i anonymiseret form for at beskytte kilden til historien, og Kærkommen afviser, at Ekstra Bladet har fremlagt kørelisten.

På baggrund af de begrænsede muligheder for at fremlægge beviser for Pressenævnet har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige.

Pressenævnet finder herefter heller ikke grundlag for at udtale kritik på dette punkt.

Ifølge Kærkommen er det ikke i artiklen gjort klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

Pressenævnet lægger til grund, at Ekstra Bladet har skrevet artiklen på baggrund af oplysninger fra tidligere medarbejdere i Kærkommen.

Derfor indeholder artiklen også flere citater fra disse medarbejdere.

Ekstra Bladet indleder artiklen med at konkludere, at de ældre bliver snydt.

Det fremstår ikke klart, hvad der er Ekstra Bladets vurdering og konklusion, og hvad der faktisk er dokumenteret.

Det fremgår af artiklen, at fordi Kærkommen ikke har sat tilstrækkeligt tid af til kørsel, så snydes de gamle.

Det forhold, at der ikke er tilstrækkeligt køretid i kørelisterne, kan ikke umiddelbart udelukke, at Kærkommens kunder har fået den pleje, de har betalt for.

På denne baggrund udtaler Pressenævnet kritik af Ekstra Bladet for ikke at gøre opmærksom på, at der er tale om Ekstra Bladets vurdering og konklusion, og ikke en faktuel oplysning.

Kildekritik

Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder generelt.

Kilders ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelserne bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at tjekke grundlaget og rigtigheden af de udtalelser, en anonym kilde fremfører.

Det forhold, at de anonyme kilder efter det oplyste er tidligere medarbejdere hos Kærkommen, gav Ekstra Bladet anledning til at udvise agtpågivenhed over for deres udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.

Ekstra Bladet gør således i artiklen opmærksom på, at kilden til oplysningerne er en tidligere medarbejder, således at læseren har mulighed for at vurdere troværdigheden.

Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet således ikke grundlag for at fastslå, at Ekstra Bladet har undladt at udvise den fornødne kildekritik over for den tidligere medarbejder, hvis udtalelser understøttes af de øvrige oplysninger i artiklerne, herunder af oplysningerne fra den ligeledes anonymiserede tidligere gruppeleder.

Artiklen ”Jeg føler mig som en stor besparelse”

Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at Kærkommen skulle have misligholdt sin aftale med [Person B]s mor kan være skadelig for Kærkommen.

Derfor burde Ekstra Bladet forelægge oplysningerne for Kærkommen inden offentliggørelsen.

Pressenævnet lægger efter parternes oplysninger til grund, at der var tale om [Person B]s mor, da Ekstra Bladet stillede følgende spørgsmål til Kærkommen

”Pårørende til en stærkt dement kvinde fortæller, at I nogle gange ikke dukkede op, og at hun derfor ikke fik sin livsvigtige medicin.

Hvordan kan det være?”

Pressenævnet lægger endvidere til grund, at Ekstra Bladet i den påklagede artikel omtalte kvindens pårørende ved navn.

Der var derfor ikke nogen grund til, at Ekstra Bladet ikke gav Kærkommen mulighed for at tage stilling til den konkrete klage fra den pårørende ved at udlevere navnet på den pårørende til Kærkommen, så klager kunne få lejlighed til at orientere sig i den konkrete sag inden udtalelsen.

Pressenævnet finder ikke herefter ikke, at oplysningerne er forelagt på tilstrækkelig vis for Kærkommen.

Pressenævnet udtaler kritik.

Lederen ”omsorg på samlebånd”

Kærkommen har endvidere klaget over Ekstra Bladets leder ”Omsorg på samlebånd” .

Kærkommen har anført, at udsagnene i lederen er ukorrekte.

Klagen vedrører en lederartikel, hvor der i lighed med andre debatindlæg tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler og lignende reportager.

Endvidere fremstår eksempelvis udsagnet, ” Kærkommen styrer sine hjemmehjælpere benhårdt – minut for minut.

F.eks. ved at udlevere køretidslister, som selv en Thorkild Thyrring umuligt kan overholde” som Ekstra Bladets vurdering af sagen.

Efter det anførte finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have bragt den påklagede leder.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende i Ekstra Bladet og på ekstrabladet.dk

”[Rubrik]

Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet

[underrubrik]

Hjemmehjælpsfirmaet Kærkommens arbejde bliver beskrevet i artiklerne ”Sådan bli’r gamle snydt for hjælp” og ”Hjerneskadet

Jeg føler mig som en stor besparelse”

[tekst]

Ekstra Bladets bærende artikel indleder med at konkludere, at klienterne bliver snydt, men uden at avisen dokumenterer påstanden.

I artiklen udtaler tidligere medarbejdere anonymt, at Kærkommen ikke sætter tid nok af til at køre fra den ene klient til den næste, hvilket ifølge kilderne går ud over plejen.

Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for ikke at gøre opmærksom på, at overskriften ikke er dokumenteret, men derimod er bladets egen vurdering og konklusion.

Artiklen om den hjerneskadede klient bliver også kritiseret af Pressenævnet.

Det skyldes, at Kærkommen ikke fik mulighed for at tage stilling til den konkrete klage, som pårørende til en stærkt dement kvinde kom med.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet.

En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

Kærkommen ApS (herefter Kærkommen) har ved direktør Martin Sattrup Christensen klaget til Pressenævnet over flere artikler, bragt i Ekstra Bladet og på ekstrabladet.dk den 26. januar 2015, idet virksomheden finder, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Den 26. januar 2015 bragte Ekstra Bladet på side 6-7 artiklen ”Sådan bli’r gamle snydt for hjælp” .

Af underrubrikken fremgår følgende

”Umulige forhold

Det private hjemmehjælpsfirma Kærkommen presser deres medarbejdere, og det går ud over borgerne.”

Af artiklen fremgår følgende

”De syge, svage eller gamle danskere, der er afhængige af hjælp fra det private hjemmehjælpsfirma Kærkommen, bliver i mange tilfælde snydt

De får aflyst deres hjælp eller bliver løjet for.

Simpelthen fordi de ansatte umuligt kan nå ud til alle på den kørselstid, der er beregnet.

Det afslører 11 kørelister fra det private plejefirma.

Kørelisterne viser, hvordan de ansatte skal kunne køre meget langt på meget kort tid.

Eksempelvis er der afsat tre minutter til en køretur tværs gennem København fra Amager til Østerbro.

En tur, som tog 15 minutter, da Ekstra Bladet prøvekørte ruten.

På flere af køresedlerne er besøg hos borgere desuden lagt på samme tid.

Det betyder, at de ældre og svage borgere ikke får den hjælp, de har brug for.

1-3 timer for sent

- Når jeg skulle gøre rent hos en borger, var jeg nogle gange nødt til at banke hurtigt på døren og gå igen.

Jeg meddelte Kærkommen, at borgeren ikke var hjemme, fordi jeg allerede var meget forsinket, siger en tidligere hjemmehjælper.

Hun er uddannet social- og sundhedshjælper og har arbejdet hos Kærkommen i København i en stor del af 2014.

- Jeg oplevede tit at komme ud til folk - en, to eller tre timer for sent - der sad og græd.

Jeg kørte mest ud til psykisk syge borgere, og der skal ikke meget til at vælte deres hverdag.

Det var så hårdt at se folk græde over, at min hjælp var forsinket, siger hjemmehjælperen og fortsætter

- Noget af det værste, jeg har prøvet, er at komme hos gamle demente og se, at maden fra om aftenen stadig står på køkkenbordet, og den ældre ikke har fået det, fordi der ikke havde været besøg aftenen før.

Den tidligere hjemmehjælper har ikke lyst til at få sit navn frem, da hun frygter konsekvenserne af sine udtalelser.

Ekstra Bladet kender hendes identitet.”

[Tekst under foto af en anonymiseret tidligere ansat:]

” De får aflyst deres hjælp eller bliver løjet for.

Simpelthen fordi de ansatte umuligt kan nå ud til alle på den kørselstid, der er beregnet.”

”[Fakta om:] Privat hjemmepleje

Når man har ret til hjemmehjælp, vælger man selv, om kommunen eller et godkendt, privat firma skal varetage plejen.

Kærkommen er godkendt i syv kommuner på Sjælland og i Nordjylland.”

Ekstra Bladet bragte samme dag ligeledes historien på ekstrabladet.dk, men under overskriften ”Privat firma svigter

Umuligt at nå at passe de ældre og svage”.

Af artiklens underrubrik fremgår følgende

”Det private plejefirma Kærkommen presser deres medarbejdere i en sådan grad, at borgerne bliver snydt for de ydelser, de er visiteret til.”

Af artiklen fremgår følgende

”Når det private hjemmehjælpsfirma Kærkommen står for plejen af ældre og syge, er det ikke sikkert, at borgerne får den hjælp, som de har krav på og brug for.

De ansatte kan nemlig umuligt nå ud til alle på den kørselstid, der er beregnet.

Det afslører 11 kørelister fra det private plejefirma.

Køresedlerne viser, hvordan de ansatte skal kunne køre meget langt på meget kort tid.

Eksempelvis er der afsat tre minutter til en køretur tværs gennem København fra Amager til Østerbro.

En tur, som tog 15 minutter, da Ekstra Bladet prøvekørte ruten.

På flere af køresedlerne er besøg hos borgere lagt på samme tid.

Men selv om tiderne i kørelisterne er fri fantasi, er de skyld i, at de gamle eller svage borgere ikke får den hjælp, de har brug for.

Test af kørselstid

Sådan gjorde vi

Når en medarbejder møder ind på vagt hos Kærkommen får vedkommende udleveret en køreliste.

Her står der, hvilke borgere man skal besøge, samt hvornår og hvor mange minutter, der er sat af til borgerens hjælp.

Ekstra Bladet har været i kontakt med flere tidligere ansatte og er gennem dem kommet i besiddelse af 11 kørelister fra 2012 til 2014.

Vi har prøvekørt en af ruterne fra 2014.

Vi valgte at overholde den tid, som borgerne ifølge planen skulle have hjælp i, selvom vi blev forsinkede undervejs.

Testen viste, at vi ved sidste besøg var en time og syv minutter forsinket.

I det er der ikke medregnet hvor lang tid, det tog at finde en parkeringsplads på de forskellige adresser i København.

Tiden kunne have været indhentet ved at være kortere tid ved alle borgerne eller ved at droppe et helt besøg.

En, to eller tre timer for sent - Når jeg skulle gøre rent hos en borger, var jeg nogle gange nødt til at banke hurtigt på døren og gå igen.

Jeg meddelte Kærkommen, at borgeren ikke var hjemme, fordi jeg allerede var meget forsinket, siger en tidligere hjemmehjælper.

Hun er uddannet social- og sundhedshjælper og har arbejdet hos Kærkommen i København i en stor del af 2014.

- Jeg oplevede tit at komme ud til folk en, to eller tre timer for sent, der sad og græd.

Jeg kørte mest ud til psykisk syge borgere, og der skal ikke meget til at vælte deres hverdag.

Det var så hårdt at se folk græde over, at min hjælp var forsinket, siger hjemmehjælperen og fortsætter

- Noget af det værste, jeg har prøvet, er at komme hos gamle demente og se, at maden fra om aftenen stadig står på køkkenbordet, og den ældre ikke har fået det, fordi der slet ikke havde været besøg aftenen før.

Det var skræmmende.

Den tidligere hjemmehjælper har ikke lyst til at få sit navn frem, da hun frygter konsekvenserne af sine udtalelser.

Fakta om privat hjemmehjælp

Når man har ret til hjemmehjælp, må man selv bestemme, om det er det kommunale, der skal varetage plejen, eller om et privat firma, som kommunen har godkendt, skal tage over.

Kærkommen er ét af de to private firmaer, som Københavns Kommune har godkendt til at levere hjemmehjælp.

Kærkommen er godkendt i syv kommuner på Sjælland og i Nordjylland.”

Den 26. januar 2015 bragte Ekstra Bladet side 6-7 også artiklen ” Direktør

Vi beregner nok tid til kørsel”.

Af artiklen fremgår følgende

”Hverken socialborgmester Jesper Christensen (A) eller sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF) har ønsket at stille op til et interview, men begge forvaltningers presseenheder oplyser via mail, at de vil bede Kærkommen om en redegørelse.

Til Ekstra Bladet siger administrerende direktør i Kærkommen, Martin Sattrup Christensen, at han kan ikke genkende de påstande, som flere tidligere medarbejdere og borgere har fremlagt.

- Hvorfor er der ikke afsat tid nok tid til kørsel?

- Vi beregner den tid, der skal til, til kørsel.

Men der kan sagtens undervejs ske noget ude hos en borger, som gør, at en hjælper bliver forsinket.

Det kan man ikke gardere sig imod.

Jeg kan slet ikke genkende det billede, at vi på vores ruter ikke sætter nok tid af til kørsel.

- Jeg har kørt en af jeres ruter.

Det tog over en time længere at køre rundt i byen, end den tid I har afsat til det?

- Jeg kan ikke genkende det billede, at vi på vores ruter ikke sætter nok tid af til kørsel.

- En gruppeleder fortæller, at de har rykket på demente borgeres rengøring igen og igen, fordi de alligevel ikke vidste, hvornår de sidst havde fået gjort rent.

Er det noget, der er sket med din viden?

- Absolut ikke.

Det tager jeg stærkt afstand fra.

Det, synes jeg, er helt uacceptabelt, og det, håber jeg ikke, er sandt.

- En hjemmehjælper fortæller, at aftensmaden stadig stod på bordet hos en borger, dagen efter hun skulle have haft den, fordi der ikke havde været besøg.

Har du været bekendt med det?

- Medarbejderne har en pligt til at fortælle os, hvad de ser ude i hjemmene.

På baggrund af det reagerer vi selvfølgelig.

- En hjemmehjælper siger, hun nogle gange var nødt til at banke hurtigt på døren og gå igen, fordi hun ikke havde tid nok.

Hvad tænker du om det?

- Hvis jeg har en medarbejder, der har gjort det, så har medarbejderen ikke været sit job voksen nok.

Medarbejderen har snydt, og det er ikke acceptabelt.

- Pårørende til en stærkt dement kvinde fortæller, at I nogle gange ikke dukkede op, og at hun derfor ikke fik sin livsvigtige medicin.

Hvordan kan det være?

- Jeg ved jo ikke, hvad det er for en borger.

Hvordan skal jeg kunne svare på det spørgsmål?

- Flere fortæller, der kommer mange forskellige hjælpere og ikke én fast.

Det svarer ikke til løfterne i jeres brochure.

- Rengøringsborgere får kun besøg i dagtimerne.

Derfor er det forholdsvis nemt at give dem en fast hjælper.

Ved en plejeborger vil man aldrig kunne nøjes med en enkelt.

Men her tilbyder vi en hovedkontaktperson.”

Ekstra Bladet bragte samme dag en identisk artikel på ekstrabladet.dk.

På side 7 samme dag bragte Ekstra Bladet artiklen ”TIDLIGERE LEDER

Demente ved alligevel ikke, hvornår de sidst har fået gjort rent.

Af artiklen fremgår følgende

”Adskillige tidligere medarbejdere og ledere, samt borgere og deres pårørende, som har brugt Kærkommen i København, fortæller enstemmigt, at medarbejderne er pressede.

Det betyder blandt andet, at medarbejdere har været nødt til at manipulere borgere til at aflyse besøg, rykke på demente borgeres hjemmehjælp, fordi de alligevel ikke kan huske det, eller i værste tilfælde springe borgeres besøg over.

- Vi gruppeledere var så pressede, at vi kunne finde på at ringe til en borger og lyve om, at der kun var en mand til rådighed, skønt borgeren ikke ønskede mænd i sit hjem.

Så aflyser borgeren, og vi vandt en halv time.

Det er forfærdeligt, siger en tidligere gruppeleder hos Kærkommen.

- Vi har følt os nødsaget til at rykke rengøringer igen og igen.

Det var smartest at rykke ' Jytte på Nørrebro', fordi hun var dement og alligevel ikke vidste, hvornår hun havde fået gjort rent sidst.

I nogle tilfælde nåede vi slet ikke at udføre rengøringen, før borgeren havde tid igen.

Det gik værst ud over dem, som ikke kunne sige fra.

Den tidligere gruppeleder har arbejdet i Kærkommen i København i to og et halvt år og er uddannet social- og sundhedsassistent, men sagde op i første halvdel af 2014.

Hun tilrettelagde hjemmehjælpernes vagter og skulle sørge for, at hjemmehjælperne kunne nå ud til mange borgere på så lidt tid som muligt.

- Hver dag gik jeg hjem med ondt i maven over den manglende hjælp, fortæller hun.”

Under artiklen oplyste Ekstra Bladet følgende om den tidligere leder

”Hun har ikke lyst til at få sit navn frem af hensyn til sit nuværende arbejde, men hendes udsagn bekræftes af to andre gruppeledere, som har været ansat i Kærkommen.

Ekstra Bladet kender naturligvis hendes fulde identitet.”

Ekstra Bladet bragte samme dag på side 8 artiklen ”Hjerneskadet

Jeg føler mig som en stor besparelse” .

Af underrubrikken fremgår følgende

”Kærkommen har flere gange glemt at minde [Person A]om at tage livsvigtig medicin.”

Af artiklen fremgår følgende

”[Person A] er en af de borgere, som modtager hjemmehjælp fra Kærkommen.

En hjælp, som hun er langtfra er tilfreds med.

- Ud fra den hjemmehjælp jeg får, føler jeg mig ikke som andet end en stor besparelse.

En hjerneskade har gjort, at [Person A] ikke længere kan klare sig selv i sit hjem.

Derfor har hun brug for, at hjemmehjælpen hjælper hende med praktiske ting.

På grund af hjerneskaden lider [Person A] også af hukommelsessvigt, og derfor skal hjemmehjælpen minde hende om tage medicin tre gange dagligt.

Hun får blodfortyndende medicin for at forhindre blodpropper i lungerne.

Lever i frygt

Ifølge [Person A] har Kærkommen alene i denne måned hele fem gange glemt at minde hende om pillerne.

Alle gangene har hun meldt det ind til Kærkommen, som har bekræftet forglemmelsen og noteret det.

Det viser flere mails, som [Person A] har vist til Ekstra Bladet.

- Jeg lever i frygt, fordi jeg ikke kan få vejret uden min medicin.

Hvis jeg får kolde fingre og fødder og har svært ved at trække vejret, kan jeg regne ud, at de har glemt at ringe og minde mig om pillerne.

Det gør mig bange for at dø, siger [Person A], som har haft Kærkommen som leverandør af hjemmehjælp siden april 2014.

- Hver evig eneste gang de glemmer at ringe til mig, tænker jeg på, hvor mange andre der ligger derude, som de har glemt.

Ingen fast hjælper

[Person A] har et stort behov for rutine i sin hverdag efter hjerneskaden.

Men selv om hun er blevet lovet en fast hjemmehjælper fra start, har hun ikke fået det.

Nogle af hjælperne har dokumenteret i en mappe hos [Person A], at de har været hos hende, og hvad de har lavet der.

Siden juli sidste år har der ifølge mappen være 13 forskellige hjemmehjælpere hos hende.

[Person A] skiftede til Kærkommen, da Københavns Kommune gik i udbud, hvor Kærkommen og et andet privat firma vandt.

Hun faldt for Kærkommens brochure med slogans som 'Vi er mennesker, der passer på mennesker' og 'Hjemmehjælp er ikke bare en ydelse.

Det er et samarbejde'.

I dag klinger brochurens ordlyd hult for hende, og hun kalder den for 'misvisende'.

Ifølge [Person A]var det et vanskeligt skifte mellem hendes gamle leverandør af hjemmehjælp og Kærkommen, og det er den eneste grund til, at hun ikke nu skifter Kærkommen ud.

[Person B] har samme oplevelse af Kærkommen som [Person A].

Hans mor har i en kort periode modtaget hjemmehjælp fra firmaet.

Hun lider af alzheimer og får derfor medicin morgen og aften.

Flere gange oplevede [Person B], at hjemmehjælperne ikke dukkede op for at give hans mor livsvigtig medicin.

- Den første uge var der to tilfælde, hvor Kærkommen ikke kom for at give min mor medicin.

Hun får enormt stærk medicin, som gør, at hun overhovedet kan fungere.

Da jeg kontakter dem, er forklaringen, at det er fejl, og fordi det var den første uge, accepterede jeg det og gav dem en chance, siger han.

[Person B] havde egentlig været tilfreds med den kommunale hjemmepleje, men valgte at skifte til Kærkommen i håbet om, at de gjorde det endnu bedre.

Det, fandt han dog hurtigt ud af, var ikke tilfældet.

Katastrofal oplevelse

I alt fire gange oplevede [Person B], at hans mor ikke fik sin medicin, fordi Kærkommen ikke dukkede op.

Ifølge ham var forklaringen, at 'der er ikke havde været tid til det, men at det ville blive rettet op på'.

En oplevelse, som han ikke tøver med at kalde 'katastrofal'.

- Pludselig stod det klart for mig, at det kun var, fordi jeg var der til at råbe op, at der blev reageret.

Men min største frygt er, at der er mange, der ikke har pårørende på samme måde.

[Person B] valgte, at hans mor akut skulle tilbage til den kommunale hjemmepleje.

Han har ikke ønsket, at hans mors navn skal frem i artiklen, da hun på grund af sin sygdom ikke selv kan tage stilling til, hvorvidt hun ønsker at deltage eller ej.”

Fakta

Tør du blive gammel?

'I det Danmark, jeg kender, passer vi på vores ældre.' Sådan lød det glade budskab fra socialdemokraten Trine Bramsen, da hun fornyelig varmede op til valgkamp på et plejecenter i Odense.

Men hvor godt passer vi egentlig på de ældre?

Hvad er der er på deres tallerkener?

Ekstra Bladet sætter fokus på de ældre og svage i Danmark.

Og vi har brug for din hjælp.

Vores journalister [Journalist A] og [Journalist B] sidder klar til at høre fra dig.”

Ekstra Bladet bragte ligeledes historien på ekstrabladet.dk/ekstra, med overskriften ”Hjerneskadede [Person A]

Jeg føler mig som en stor besparelse” .

Af underrubrikken fremgår følgende

”Tør du blive gammel?

Både [Person A] og [Person B] kender til de fejl, som det private plejefirma Kærkommen begår hos borgerne.”

Der er indsat nogle ekstra overskrifter i netartiklen, som i øvrigt er identisk med den artikel, som blev bragt i Ekstra Bladet.

Ekstra Bladets leder den 26. januar 2015 havde overskriften ”Omsorg på samlebånd” .

Af lederen fremgår følgende

”Det private plejefirma Kærkommen, som Københavns Kommune har godkendt til at levere hjemmehjælp, skilter i sin brochure med slogans som ’Vi er mennesker, som passer på mennesker’ og ’Hjemmehjælp er ikke bare en ydelse.

Det er et samarbejde’.

Flotte målsætninger – men problemet er bare, at de ikke holder i virkelighedens verden.

Ansatte i plejefirmaet er underkastet et minuttyranni, der gør det umuligt at levere den ældreomsorg, som firmaet bliver betalt for.

Kærkommen styrer sine hjemmehjælpere benhårdt – minut for minut.

F.eks. ved at udlevere køretidslister, som selv en Thorkild Thyrring umuligt kan overholde.

Da Ekstra Bladets medarbejdere prøvekørte en af ruterne, blev de godt en time forsinket.

En tid, som kun kan indhentes ved at afkorte hjælpen hos hver enkelt borger betragteligt.

- Når jeg skulle gøre rent hos en klient, var jeg nogle gange nødt til at banke hurtigt på døren og gå igen.

Derefter meddelte jeg Kærkommen, at borgerne ikke var hjemme, fordi jeg var meget forsinket, fortæller en af de ansatte.

Resultatet giver sig selv

Forvirrede og grædende, ofte senile, gamle mennesker.

Og endnu værre

Det kan blive fatalt, hvis hjemmehjælpen ikke når ud for at give livsvigtig medicin.

Københavns Kommune har tidligere fået hård kritik for at drive rovdrift på sine hjemmehjælpere, og det medførte omfattende ændringer.

Men det er selvfølgelig komplet uacceptabelt, hvis private firmaer blot kører videre, som om intet er sket.

Ansvaret er under alle omstændigheder kommunens.

Afsløringerne omkring Kærkommen mere end antyder, at den har forsømt sin tilsynspligt.

Forleden udtalte socialdemokraten Trine Bramsen, at ’i det Danmark, jeg kender, passer vi på vores ældre’.

Trine Bramsen bør lære Danmark bedre at kende.

Ikke mindst dets skyggesider.

Så vi vil anbefale hende at følge med i Ekstra Bladet de kommende dage.”

Ekstra Bladet bragte en identisk leder på ekstrabladet.dk.

Yderligere oplysninger

Forud for offentliggørelsen af artiklerne anmodede Ekstra Bladet den 9. januar 2015 Københavns Kommune om oplysninger vedrørende Københavns Kommunes samarbejde med Kærkommen.

Af Københavns Kommunes svar til Ekstra Bladet fremgår blandt andet følgende

”3.

Afregning med leverandørerne.

Svar

Borgerne i Københavns Kommune visiteres til bestemte besøgsblokke og ydelser, og ikke til at få hjælp i et bestemt antal minutter [..] Afregningen med de private leverandører sker i forhold til de visiterede ydelser.

Hver ydelse bliver takseret til et bestemt antal minutter, som der gives en fast minutpris for.

Hvis leverandørerne bruger længere tid på opgaven, end de betalte antal minutter, får de ikke ekstra betaling – og tilsvarende hvis de bruger mindre tid, så skal de ikke betale noget tilbage.

Kravet er, at leverandøren skal yde hjælpen i forhold til den enkelte borgers behov og formåen, og det kan være nødvendigt at bruge længere tid hos nogle borgere end hos andre.

Denne individuelle vurdering foretages af leverandøren.

Københavns Kommune gennemfører tilsyn med leverandørerne blandt andet ved at der aflægges uvarslede besøg hos visiterede borgere, hvor det kontrolleres, om de visiterede ydelser leveres.

Der har været tilsyn hos Kærkommen i december måned 2014, rapporten er endnu ikke færdig.

Kærkommen blev ved tilsyn i 2013 godkendt med mangler vedrørende den sundhedsfaglige dokumentation, men der blev ikke konstateret alvorlige fejl og mangler.

Der gennemføres endvidere en årlig Brugerundersøgelse, BRUS, hvor der spørges til tilfredsheden med leveringen af Københavns Kommunes ydelser.

BRUS 2014 er endnu ikke offentliggjort, men bliver det i løbet af første kvartal 2015.”

Kærkommen har fremlagt en række sms-beskeder og messenger-beskeder mellem Ekstra Bladets formodede kilde og en medarbejder i Kærkommen.

Kærkommen har også indsendt kørselslister for en tidligere medarbejder for den 15. februar 2014 samt en kørselsliste for en ukendt person, hvor datoen 16. februar 2014 er streget over, og hvor datoen 15. februar 2014 fremgår med blyant.

Endvidere er der vedlagt ”Noter til aktuel køreseddel”.

Endvidere har Kærkommen indsendt kopi af et brev af 30. januar 2015 til en tidligere medarbejder.

Brevet handlede bl.a. om udlevering af personfølsomme oplysninger.

Ekstra Bladet bragte den 6. februar 2015 følgende genmæle

”Genmæle fra Kærkommen-direktør

Kærkommen ApS har ved adm. direktør Martin Sattrup Christensen anmodet om et genmæle vedrørende to artikler i Ekstra Bladet, som blev offentliggjort 26. januar 2015.

Her er, hvad direktøren skriver

'Ekstra Bladet skriver i artiklen 'Jeg føler mig som en stor besparelse', at Kærkommen fire gange i løbet af en uge har svigtet en dement borger, som ikke har fået de besøg, som var aftalt.

Ekstra Bladets oplysninger er ikke korrekte.

Kærkommen har de gamle kørelister, som viser, at borgeren hver eneste dag har fået de to besøg, som var aftalt.

Det fremgår også af de påtegninger, som sosu-hjælper har påført kørelisterne.

Ekstra Bladet har i artiklen 'Omsorg på samlebånd' overset, at der er to medarbejdere om den køreliste, som avisen bruger som dokumentation.

Kærkommens medarbejdere har god tid til at levere den ældreomsorg, som er aftalt.

Hvis Kærkommen ApS' GPS-baserede kvalitetssikringssystem viser, at der er problemer med at nå de aftalte besøg, justerer vi tiderne.

Kærkommens medarbejdere leverer ikke ældreomsorg baseret på minutter.

Hvis en omsorgsopgave tager længere end den tid, vi har beregnet, er vores medarbejdere instrueret i at bruge den tid, som er nødvendig.'”

Artiklen og genmælet blev ligeledes bragt på ekstrabladet.dk, dog ikke som en selvstændig artikel, men i bunden af en artikel med overskriften ” Tidligere hjemmehjælper står frem: - Ja, jeg snød de gamle ”.

2 Parternes synspunkter

2.1 Kærkommens synspunkter

Kærkommen har ved Martin Sattrup Christensen indledningsvis anført, at Ekstra Bladet i de påklagede artikler fremkommer med en række påstande og konklusioner, der ikke er korrekte.

Ekstra Bladet henviser i sit svar på klagen til, at Kærkommen ”driver en virksomhed for at tjene penge og som udelukkende har interesse i at minimere omkostningerne – personaleomkostningerne – og at maksimere indtjeningen fra det offentlige.” Ekstra Bladet henviser endvidere til afregningsmodellen med Københavns Kommune og konkluderer at ”i denne afregningsform ligger et incitament til at gennemføre serviceopgaver hos borgerne på så kort tid som muligt med deraf følgende sparede lønomkostninger”.

Disse vurderinger viser ukendskab til Kærkommens forretningsmodel.

En forudsætning for, at Kærkommen har forretningsmæssig succes er, at kunderne – såvel Københavns Kommune som de enkelte kunder - modtager en ydelse af høj kvalitet.

Kærkommens kontrakt med Københavns Kommune er underlagt servicelovens § 83, som i daglig tale kaldes Frit Valg.

Det betyder, at borgerne, som er visiteret til ydelser af Københavns Kommune frit kan vælge mellem kommunen eller to private leverandører, hvoraf Kærkommen er den ene private leverandør.

Borgerne kan også – på et hvilket som helst tidspunkt – skifte leverandør uden at angive en begrundelse.

Derfor er kundetilfredshed og høj kvalitet i ydelserne helt afgørende for at fastholde virksomhedens forretningsgrundlag.

Artiklen ”Sådan bli’r gamle snydt for hjælp”

Ekstra Bladet har fejllæst Kærkommens kørelister.

Den ene køreliste, som Ekstra Bladet bruger som dokumentation er en dobbelttur, hvor der er to sosu-hjælpere om at foretage besøgene på ruten.

Det skyldes, at nogle af besøgene hos borgerne indebærer forflytninger, som kræver to sosu-hjælpere ad gangen.

Ekstra Bladet har gennemkørt ruten, som om én sosu-hjælper skulle løse opgaverne.

Ekstra Bladet har afvist at fremlægge den køreliste, som avisen offentliggør i sin artikel, for Kærkommen.

Kærkommen anvender et track-unit-system i næsten alle sine biler og cykler, som bruges til at dokumentere besøgene hos borgerne, til kvalitetskontrol og til at justere ruterne, hvis det er påkrævet.

Således viser track-unit-systemet, at tophastigheden på ruten (ikke gennemsnitshastigheden) har ligget mellem 38 km/t og 64 km/t.

Ved at fremlægge kørelisten ville Kærkommen have kunnet dokumentere, at de ansatte godt kan nå ud til alle på den kørselstid, der er beregnet.

Kærkommen havde også kunnet dokumentere, at de borgere, som er afhængige af hjælp fra Kærkommen, ikke bliver snydt, ligesom det ville kunne dokumenteres, at der ikke bliver aflyst hjælp til eller løjet over for borgerne.

Det indgår i aftalen med Københavns Kommune, at ankomsttiden hos en borger kan variere med plus/minus en time, uden at borgeren skal informeres.

Derfor er det i sig selv ikke et problem, at en køreliste ikke overholdes.

Kærkommens medarbejdere kan også opleve trafikproblemer, som kan give forsinkelser, ligesom besøg hos borgerne i nogle tilfælde tager længere tid end beregnet.

Ekstra Bladet er i brev af 12. januar 2015 fra Københavns Kommune blevet gjort opmærksom på, at der ikke afregnes i minutter men i ydelsesblokke, og at det er leverandørens ansvar at sikre, at ydelser bliver leveret, uanset om det kræver mere eller mindre tid i forhold til det, leverandøren bliver betalt for.

Den centrale påstand i Ekstra Bladets artikler er, at borgerne ikke modtager pleje af den kvalitet, som de har krav på.

Derfor er det vedkommende og væsentligt, at Kærkommen dokumenterer, at de pågældende ydelser faktisk er leveret.

Det er også væsentligt, at Kærkommen kan dokumentere, at der faktisk er anvendt 10 pct. mere tid hos borgerne, end firmaet får betaling for.

Denne dokumentation afviser Ekstra Bladet som ”fuldstændig uvedkommende”.

Den prøvekørsel, som Ekstra Bladet har foretaget, er på den konkrete dag blevet kørt således, at borgerne har modtager 327 minutters pleje, hvor der var visiteret 293 minutter.

Kærkommen har gentagne gange anmodet Ekstra Bladet om at oplyse ruten, men avisen har afvist, og først på dagen for artiklernes offentliggørelse var det muligt for Kærkommen at identificere ruten og informere Ekstra Bladet om fakta.

Ekstra Bladet henviser desuden til unavngivne kilder, der ”samstemmende bekræfter, at der ikke er afsat tid nok til kørsel mv.” Det er meget alvorlige og urigtige påstande, som Kærkommen derfor har tilbudt at dokumentere som ukorrekte med henvisning til data fra konkrete kørelister.

Dette tilbud har Ekstra Bladet konsekvent afvist.

Ekstra Bladet vedlægger et notat, der angives at dokumentere, at Kærkommens ”egne bilag dokumenterer, at medarbejderen rent faktisk den pågældende dag ikke kunne overholde kørevejledningens afsatte tider, men brugte væsentligt længere tid på turene”.

Igen vælger Ekstra Bladet at fordreje fakta

Kørelisternes formål er ikke at angive en præcis køretid mellem to lokationer.

Kørelisterne angiver rækkefølgen af besøg hos borgerne og den omtrentlige ankomsttid hos borgeren.

Prøvekørsler

Ekstra Bladet skriver under overskriften ”Sådan gjorde vi” som følger

”Vi har prøvekørt en af ruterne fra 2014 og valgte at overholde den tid, som borgerne ifølge planen skulle have hjælp i.”

Under overskriften ”Så umulige er tiderne” fremgår det, at kun en rute er prøvekørt

”På denne grafik kan du se, hvor lang tid Kærkommen regner med det tager at køre fra den ene beboer til den anden – og hvor lang tid det i virkeligheden tager”.

Ekstra Bladet fastslår således i artiklen, at kun én eneste rute er testet.

Derfor anmodes Pressenævnet om at se bort fra andre prøvekørsler end den, som er beskrevet i artiklerne bragt den 26. januar.

Disse yderligere fire prøvekørsler er foretaget efter offentliggørelsen af artiklerne den 26. januar, og efter at Kærkommen klagede til Ekstra Bladet og fremlagde dokumentation for, at omtalen af prøvekørslen bragt 26. januar var behæftet med fejlkonklusioner.

På denne rute, som Ekstra Bladet har prøvekørt, og som er et bærende element i Ekstra Bladets omtale, leverer Kærkommen pleje i 327 minutter til kommunens borgere, mens der er visiteret 293 minutter.

Kærkommens medarbejdere har altså benyttet omkring 10 pct. mere tid, end virksomheden modtager betaling for.

Denne dokumenterede oplysning vælger Ekstra Bladet at se bort fra.

Ekstra Bladet henviser i sin besvarelse af klagen til fire yderligere prøvekørsler, som er beskrevet i artikler bragt den 6. februar.

Disse artikler er ikke en del af nærværende klagesag.

Kildekritik

Da artiklerne overvejende er baseret på anonyme kilder, deriblandt tidligere medarbejdere, der ikke navngives i artiklerne, giver det Ekstra Bladet anledning til at være særligt opmærksom på at tjekke grundlaget og rigtigheden af oplysningerne og at give en nuanceret fremstilling af sagen, såfremt Ekstra Bladet vælger alligevel at bringe historien.

Artiklerne baseres således alene på anonyme kilders forklaringer samt én prøvekørsel af en kørerute.

En af Ekstra Bladets kilder har i forbindelse med sit samarbejde med Ekstra Bladet kontaktet nuværende medarbejdere hos Kærkommen og bedt dem udlevere fortrolige oplysninger.

I den forbindelse er Kærkommen kommet i besiddelse af sms-beskeder, som viser, at hun drives af et hævnmotiv overfor Kærkommen.

Den pågældende medarbejder er Ekstra Bladets hovedkilde, men avisen har ikke udvist den nødvendige kritik overfor denne kilde.

Artiklen ”Jeg føler mig som en stor besparelse”

Ekstra Bladet interviewer i artiklen ”Jeg føler mig som en stor besparelse” [Person B] om sin oplevelse med Kærkommen.

Hans mor har i en kort periode modtaget hjemmehjælp fra Kærkommen.

Ekstra Bladet har ikke forelagt [Person B]s udtalelser for Kærkommen, men alene bragt følgende spørgsmål og svar

”EB

Pårørende til en stærk dement kvinde fortæller, at I nogle gange ikke dukkede op, og at hun derfor ikke fik sin livsvigtige medicin.

Hvordan kan det være?

Kærkommen

Jeg ved jo ikke, hvad det er for en borger.

Hvordan skal jeg kunne svare på det?”

Den pågældende kvinde var visiteret til hjemmehjælp hos Kærkommen i syv dage den 25. september 2013 til den 1. oktober 2013.

Kærkommens track-unit-system, som er GPS-baseret, gemmer kun data i op til 12 måneder.

Kærkommen har dog fundet de gamle indscannede kørelister frem, som viser, at hun har fået besøg to gange om dagen som visiteret.

Optegnelserne på listerne viser, at hun har fået medicin som påkrævet.

Listerne og besøgene er kvitterede af Kærkommens medarbejdere.

Derfor er Ekstra Bladets oplysninger ikke korrekte.

Lederen ”Omsorg på samlebånd”

Ekstra Bladet skriver i sin leder ”Omsorg på samlebånd” om Kærkommen, at

”Ansatte i plejefirmaet er underkastet et minuttyranni, der gør det umuligt at levere den ældreomsorg, som selskabet bliver betalt for”,

”Kærkommen styrer sine hjemmehjælpere benhårdt – minut for minut.

F.eks. ved at levere køretidslister, som selv en Thorkild Thyrring umuligt kan overholde”

og

”Da Ekstra Bladets medarbejdere prøvekørte en af ruterne, blev de godt en time forsinket.

En tid, som kun kan indhentes ved at afkorte hjælpen hos hver enkelt borger betragteligt”.

Oplysningerne er som allerede forklaret ikke korrekte.

Gengivelse af Kærkommens synspunkter

Ekstra Bladet henviser til, at avisen har gengivet Kærkommens synspunkter udførligt.

Udsagnene er både krænkende og skadelige, og angreb og svar er ikke bragt i sammenhæng og på samme måde.

Ekstra Bladet henviser i øvrigt til, at oplysninger bragt i artiklen er ”udtryk for Ekstra Bladets journalists berettigede value judgement”.

Da et ”value judgement” indeholder en subjektiv vurdering, må Ekstra Bladets value judgement i relation til de vejledende regler for god presseskik karakteriseres som en kommentar.

Da Ekstra Bladet angiver oplysningerne som ”value judgement”, anmodes Pressenævnet tillige om at udtale kritik af Ekstra Bladet med henvisning til, at det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

Kærkommen har endvidere anmodet om, at Pressenævnet udelukkende tager stilling til de klager, der er rejst vedrørende artiklerne bragt i Ekstra Bladet og på ekstrabladet.dk den 26. januar 2015.

I den forbindelse har Kærkommen anmodet Pressenævnet om at se bort fra alle argumenter eller henvisning til artikler bragt på senere tidspunkter.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har indledningsvist anført, at temaet, som omtales i artiklerne, er af væsentlig offentlig og samfundsmæssig interesse.

Artiklerne omhandler spørgsmålet om, hvorvidt samfundet rent faktisk yder den hjælp til ældre/svage borgere, som borgeren kan forlange, og artiklerne rejser endvidere spørgsmålet om, hvorvidt det offentliges betydelige skatteyderfinansierede midler til ældreområdet anvendes korrekt og hensigtsmæssigt.

Kærkommen er et privat selskab, der tjener penge på at yde ældreomsorg, og artiklerne må således også ses i lyset af den omfattende politiske og offentlige debat om det offentliges udlicitering af sådanne opgaver til private foretagender.

Ved vurderingen af klagen bør det holdes for øje, at Kærkommen er et privat anpartsselskab, der driver en virksomhed for at tjene penge, og som udelukkende har interesse i at minimere omkostningerne – personaleomkostningerne – og at maksimere indtjeningen fra det offentlige.

Kan medarbejdernes køretider, som klager ikke honoreres for, minimeres, eller kan opgaverne udføres på mindre tid end den normerede, forbedrer det bundlinjen hos klager.

Ekstra Bladets research

Baggrunden for artiklerne har været, at Ekstra Bladet fik tip om en række problemer vedrørende Kærkommens udførelse af ældrepleje.

På denne baggrund har Ekstra Bladet udført en klassisk og grundig journalistisk research.

Ekstra Bladet har i den forbindelse talt med ikke færre end 14 nuværende og tidligere ansatte hos Kærkommen.

Medarbejderne har uafhængigt af hinanden fortalt om manglende tid til at udføre de opgaver, som ældre borgere har krav på bliver udført, samt urealistiske tidsplaner og deraf følgende omsorgssvigt i forhold til de ældre – særligt svage og demente ældre, som negligeres i det daglige for at opfylde tidskrav.

Medarbejderne har endvidere uafhængigt af hinanden fortalt om nødtvungen undladelse af at udføre aftalte ydelser og omsorgssvigt på grund af manglende tid, herunder manglende tid til kørsel mellem borgerne.

Ekstra Bladets research har omfattet de mellem kommunen og Kærkommen indgåede aftaler vedrørende serviceydelser.

Af aftalen mellem Kærkommen og kommunen fremgår det, at vederlaget for Kærkommens serviceydelser er baseret på den tid, der anvendes hos borgeren, men ikke den hertil medgåede kørselstid.

Det fremgår således af uddrag af de mellem kommunen og Kærkommen indgåede aftaler, at

”Der afregnes for nettovisiteret tid for leverede ydelser og besøgsblokke.

Dvs. i det omfang borgeren modtager den hjælp der ligger i ydelsen eller besøgblokken, afregnes leverandøren for nettovisiteret tid… Den visiterede tid til ydelser eller besøgsblokke er en gennemsnitstid og mindre afvigelser må påregnes, uden at revisitation vil blive gennemført.”

Af Københavns Kommunes skrivelse af 12. januar 2015 (svar på Ekstra Bladets henvendelse), som Kærkommen har fremlagt, anføres det om afregning med Kærkommen, at vederlaget til klager er blevet fastsat på grundlag af ydelser, som er ”takseret til et bestemt antal minutter, som der gives en fast minutpris for ” .

Hvis Kærkommen bruger mindre tid, bliver selskabet fortsat honoreret fuldt ud og skal ikke betale noget tilbage til kommunen.

I denne afregningsform ligger der et incitament til at gennemføre serviceopgaverne hos borgeren på så kort tid som muligt med deraf følgende sparede lønomkostninger.

Kærkommen får honoreret den medgåede (visiterede) tid til service, men derimod ikke den medgåede tid til kørsel, hvilket formentlig er en del af baggrunden for de konstaterede problemer, som er omtalt i Ekstra Bladets artikler.

Ekstra Bladets journalister har modtaget et stort antal køreplaner, som angiver den tid, der er til rådighed for udførelse af omsorgsarbejde og kørsel hos borgeren.

Ekstra Bladets kilder har påpeget, at det ikke er muligt eller realistisk at overholde de således af klager fastlagte snævre tidsrammer for udførelsen af opgaverne.

Ekstra Bladets journalister har efterprøvet kildernes kritik ved at køre fem af de ture, som medarbejderne ifølge deres arbejdsplan skulle gennemføre.

De af Ekstra Bladets journalister foretagne prøvekørsler dokumenterede i alle fem tilfælde, at det ikke var muligt at overholde de af klager fastsatte tidsrammer for udførelse af kørsel, hvilket – som også kritiseret af kilderne – indebærer, at borgerne ikke får den service, de har krav på.

Ekstra Bladet har derudover konkret talt med borgere/pårørende til borgere, som bekræfter den ovenfor anførte problemstilling, nemlig at de ældre borgere ikke modtager den hjælp og den service, som de har krav på.

Køresedlerne

Ekstra Bladets journalister har modtaget et meget stort antal køresedler/arbejdssedler, som angiver, hvor og hvornår den ansatte skal udføre opgaver i løbet af en arbejdsdag.

Af arbejdssedlerne fremgår det, at den ansatte har et givent ”Arbejdsprogram” .

”Arbejdsprogrammet” angiver eksakt og minut for minut, på hvilke adresser og hos hvilke borgere, den ansatte skal være.

Der opereres ikke med kvarte eller halve timer, men med minuttal, som fx 2 minutter, 7 minutter og 23 minutter.

Ud for hver adresse er det præcist og nøje angivet, hvilke opgaver (for eksempel øvre toilette, påklædning osv.), der skal udføres hos borgeren inden for det angivne minutinterval.

Af arbejdssedlen fremgår det, at medarbejderen derefter skal køre fra Tovværkgade på Amager til Studsgaardsgade på Østerbro i tidsrummet fra 07.57 til 08.00 – altså på 3 minutter.

Samtlige køresedler viser samme mønster, nemlig at der er afsat ganske kort tid – typisk ganske få minutter – til kørsel mellem de enkelte destinationer i Storkøbenhavn.

Ekstra Bladet har, som anført, prøvekørt 5 forskellige ruter ifølge køreplaner/arbejdssedler.

I ingen af tilfældene var det muligt at overholde køretiderne.

Ekstra Bladets journalister har opfordret klager til at deltage i kørsler sammen med Ekstra Bladets journalister.

Klager har ikke ønsker at deltage i sådanne kørsler.

Artiklen ”Sådan bliver gamle snydt for hjælp”

De af klager påklagede udsagn er korrekte og er i øvrigt udtryk for Ekstra Bladets journalists berettigede value judgement.

Udsagnet er journalisternes kritiske vurdering af sagen på baggrund af de foreliggende fakta, som Ekstra Bladets grundige research har afsløret.

Ekstra Bladets journalister har naturligvis foreholdt klager oplysningerne i sagen, og i artiklen ”Direktør

Vi beregner tid nok til kørsel” er klagers synspunkter gengivet udførligt.

Kærkommen har anført, at Ekstra Bladet skulle have fejllæst en enkelt køreliste, idet den køreliste, som Ekstra Bladet omtaler, angiveligt skulle være en ”dobbelttur”, hvor der er to sosu-hjælpere, der har foretaget besøgene.

Ekstra Bladet kan, da Ekstra Bladet beskytter sine kilder, hverken be- eller afkræfte, at de kørelister, som klager har fremsendt til Pressenævnet, svarer til den køreliste, som er omtalt i Ekstra Bladets artikel af den 26. januar 2015.

Ekstra Bladets artikler er ikke baseret på en enkelt køreliste, men på en omfattende research, og Ekstra Bladet har gennemført i alt fem kontrolkørsler vedrørende fem forskellige kørelister.

Klager har fremlagt to kørelister for de to medarbejdere, som angiveligt har deltaget i en ” dobbelttur ”.

Det fremgår af kørelisterne, hvor medarbejderne skal være og hvornår.

Af kørelisterne fremgår minutintervallerne for de tider, som er afsat for medarbejderne til at køre fra A til B.

En gennemgang af køresedlerne viser, at de ikke er identiske.

De to medarbejderes køresedler er forskellige, opgaverne er i vidt omfang ikke identiske, og det fremgår af køresedlerne, at medarbejderne i vid udstrækning har haft hver deres arbejdsprogram.

Hvis der, som påstået af klager, har været to personer om at udføre visse serviceopgaver hos borgeren, ændrer dette ikke på de nøje afsatte køretider i køreplanerne for medarbejderne.

Det er irrelevant, om der har været to medarbejdere om en opgave, da det stadigvæk fremgår af begge medarbejderes køresedler, at de skal være hos borgeren i et bestemt tidsrum, og at de derefter skal køre fra borger A til borger B på x antal minutter.

Køretiden er stadigvæk den, der er skemalagt i køresedlerne.

Ekstra Bladet har modtaget skiftende forklaringer fra klager vedrørende relevansen af, at der angiveligt har været tale om en ”dobbelttur”.

Ekstra Bladets spørgsmål om, hvad klager egentligt mener, har ikke resulteret i nogen afklaring af, hvorfor de nøje fastlagte køretider i arbejdssedlerne ikke skulle være gældende.

Endvidere har Ekstra Bladet i et udførligt genmæle af den 6. februar 2015 derudover gengivet klagers synspunkter.

Konkret har Ekstra Bladet nøje gengivet klagers synspunkter, herunder vedrørende den påståede ”dobbelte” kørsel.

Klager henviser til udsagnet

”Kørelister viser, hvordan de ansatte skal kunne køre meget langt på kort tid.

Eksempelvis er der afsat 3 minutter til en køretur tværs gennem København fra Amager til Østerbro.

En tur, som tog 15 minutter, da Ekstra Bladet prøvekørte ruten.

”

Det pågældende udsagn er fuldstændigt korrekt.

Ekstra Bladets research viser, at køretiderne ikke kan overholdes.

Klager anfører som begrundelse for, at udsagnet ikke skulle være korrekt, at ankomsttiden hos en borger kan variere med +/- en time, uden at borgeren skal informeres, jf. aftalen med Københavns Kommune.

Endvidere henviser klager til, at der ikke afregnes i minutter, men i ydelsesblokke, og at det er leverandørens ansvar at sikre, at ydelserne bliver leveret, uanset om det kræver mere eller mindre tid i forhold til det, leverandøren bliver betalt for.

Begge klagers ovennævnte påstande er sagen fuldstændig uvedkommende.

Ekstra Bladets artikler handler ikke om, hvornår eller inden for hvilket tidsinterval, klager skal give møde hos borgeren, og om klager kan møde en time før eller senere i forhold til det for borgeren oplyste tidspunkt.

Ekstra Bladets artikler handler heller ikke om, at der leveres i ydelsesblokke eller om, at det måtte være leverandørens juridiske ansvar at sikre, at ydelsen bliver leveret, uanset om det kræver mere eller mindre tid.

Ekstra Bladets artikler handler derimod om det ganske konkrete og banale problem, at der ikke er afsat tid nok til kørsel i de kørelister, som medarbejderne får udleveret, hvilket gør det vanskeligt/umuligt for medarbejderne at levere de ydelser, som borgeren har krav på.

I forhold til den problemstilling, som Ekstra Bladet beskriver, er det irrelevant, om medhjælperne kan møde en time før eller efter det planlagte tidspunkt, hvis medarbejderen ikke kan nå sine arbejdsopgaver i løbet af dagen.

Det er ligeledes irrelevant om leverandøren – Kærkommen – juridisk har pligt til at levere de ydelser, som borgeren har krav på, når dette ikke sker.

Problemet er, at de kilder, som Ekstra Bladet har talt med, samstemmende bekræfter, at der ikke er afsat tid nok til kørsel mv., og at de derfor enten må forkorte den afsatte servicetid hos borgeren eller alternativt springe borgeren over – eksempelvis ved at banke på hos borgeren og skynde sig videre, hvis der ikke straks bliver lukket op.

Det bemærkes, at Kærkommen har fremsendt GPS-udskrifter vedrørende den faktiske kørsel, som er registreret i klagers GPS-system.

Ekstra Bladet har sammenholdt medarbejderens faktiske kørselstider – således som de er registeret i henhold til klagers GPS-tracksystem/GPS-overvågning – med køresedlerne.

Ekstra Bladets TV-afdeling kontaktede Kærkommen vedrørende den konkrete køretur og rute, som er omtalt i Ekstra Bladet den 26. januar 2015 før offentliggørelsen af artiklerne, og forespurgte, om Kærkommen ønskede at gennemgå og se Ekstra Bladets videooptagelser af den pågældende tur og Ekstra Bladets prøvekørsel.

Klager ønskede ikke at se videooptagelserne af den pågældende tur.

Også de øvrige fire prøvekørsler er blevet optaget på video, og Kærkommen er blevet opfordret til at gennemse disse i forbindelse med et interview.

Som anført har Kærkommen heller ikke ønsket at deltage i prøvekørsler, hvor en repræsentant for virksomheden selv fysisk deltog i en testkørsel vedrørende ruterne, trods Ekstra Bladets henvendelser herom.

For fuldstændighedens skyld skal det understreges, at Ekstra Bladet har ønsket at interviewe en repræsentant for Kærkommen, og at Ekstra Bladet også efter artiklen af den 26. januar 2015 gentagne gange i mails har opfordret Kærkommen til at deltage i et interview vedrørende sagen.

Kærkommen har ikke ønsket at deltage i et interview.

Det forhold, at Kærkommen ikke er enig med Ekstra Bladet eller de medarbejdere, som har berettet om alvorlige problemer med at servicere borgerne, gør ikke, at Ekstra Bladet ikke kan og skal skrive herom, når der foreligger en overvældende dokumentation for problemet.

Fremsendelse af kørelister til klager

Det er ikke korrekt, at Ekstra Bladet har afvist at fremlægge den køreliste, som Ekstra Bladet har omtalt.

Ekstra Bladet har som anført kørt ture, der fremgår af fem – ikke kun én – kørelister.

Disse kørelister er fremsendt til klager, dog således at kørelisterne er fremsendt i anonymiseret form.

Baggrunden for anonymiseringen er, at Ekstra Bladet ønsker at beskytte Ekstra Bladets kilder, som er blevet lovet anonymitet.

Kilderne risikerer deres job, og de risikerer repressalier og sanktioner, hvis de identificeres.

Fremsendelsen af kørelister med angivelsen af alle oplysninger om adresser mv. vil gøre det muligt for klager at identificere Ekstra Bladets kilder.

Kildekritik

Klager har anført, at Ekstra Bladet ikke skulle have udvist nødvendig kritik over for en kilde.

Dette afviser Ekstra Bladet.

Ekstra Bladets artikler er netop ikke baseret på en enkelt kilde, men er baseret på 14 kilder (der i store træk fremsætter samme kritik), beretninger fra borgere samt research i øvrigt, herunder har Ekstra Bladet netop efterprøvet kildernes beretninger om, at der ikke er tid nok til kørsel, ved at foretage prøvekørsler.

Artiklen ”Jeg føler mig som en stor besparelse”

Kærkommen henviser til et interview med [Person B] og anfører, at oplysningerne vedrørende denne sag ikke er blevet forelagt for klager.

Som det imidlertid fremgår af Ekstra Bladets artikel

”Direktør

Vi beregner tid nok til kørsel” har Ekstra Bladet spurgt klager om det pågældende tilfælde, hvor en dement borger efter det oplyste ikke fik sin medicin, fordi Kærkommens personale ikke mødte op.

Kærkommen har således også haft muligheden for at kommentere og afvise dette.

Ekstra Bladet medgiver dog, at det ville have været at foretrække, om Ekstra Bladet havde forelagt klager, hvilken konkret person det drejede sig om.

For det første ønskede de pårørende imidlertid, som det fremgår af artiklen, at den demente person skulle forblive anonym.

For det andet er sagen og problemstillingen som sådan forelagt for klager.

For det tredje har Ekstra Bladet den 6. februar 2015 indrykket et genmæle, hvor klagers synspunkter vedrørende denne sag udførligt er gengivet.

Lederen

”Omsorg på samlebånd”

Der gælder særdeles vide rammer for gengivelsen af kritiske udsagn og kommentarer i en leder.

Udsagnene er korrekte og udtrykker lederens kritiske og subjektive vurdering af sagen.

Der er tale om berettigede value jugements, som har haft mere end tilstrækkeligt grundlag i de foreliggende oplysninger og Ekstra Bladets research.

Endvidere bemærkes det, at klagers synspunkter er gengivet udførligt i artiklen af 26. januar 2015 ” Direktør

Vi beregner tid nok til kørsel” .

Ekstra Bladet afviser på denne baggrund, at der skulle være grundlag for kritik af udsagnene i den pågældende leder.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Pressenævnet bemærker indledningsvist, at klagen alene vedrører Ekstra Bladets artikler den 26. januar 2015.

Nævnet tager således ikke stilling til senere offentliggjorte artikler om Kærkommen.

Nævnet tager heller ikke stilling til de oplysninger, som parterne er fremkommet med i forbindelse med høringssvarene, herunder om den tidligere ansattes vagter.

Pressenævnet bemærker videre, at Ekstra Bladet – efter at have set Kærkommens klage af den 3. februar 2015, hvor anmodningen om genmæle fremsættes – bragte genmælet som ønsket i avisen den 6. februar 2015.

Nævnet behandler derfor ikke spørgsmålet om genmæle i denne kendelse.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige eller krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn.

Det skal gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer, jf. pkt.

A.1- A.5.

Artiklen ”Sådan bli’r gamle snydt for hjælp”

Parterne har overfor Pressenævnet afgivet modstridende forklaringer om, hvilke kørelister artiklen omhandler.

Der er ligeledes afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt det er korrekt, at Kærkommen beregner en urealistisk kort køretid mellem to destinationer, og at beregningen medfører, at brugerne bliver snydt for ydelser fra Kærkommen.

På grund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, har nævnet ikke mulighed for at afgøre, hvilken forklaring, der er den rigtige.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik på dette punkt.

Pressenævnet finder, at beskyldningerne om, at Kærkommen snyder deres klienter og Københavns Kommune, kan være skadelig for Kærkommen.

Oplysningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad, herunder navnlig ved forelæggelse for Kærkommen.

Parterne har overfor Pressenævnet afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt kørelisten er blevet fremlagt for Kærkommen.

Ekstra Bladet har således anført, at kørelisten er blevet fremlagt i anonymiseret form for at beskytte kilden til historien, og Kærkommen afviser, at Ekstra Bladet har fremlagt kørelisten.

På baggrund af de begrænsede muligheder for at fremlægge beviser for Pressenævnet har nævnet ikke mulighed for at tage stilling til, hvilken forklaring, der er den rigtige.

Pressenævnet finder herefter heller ikke grundlag for at udtale kritik på dette punkt.

Ifølge Kærkommen er det ikke i artiklen gjort klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer.

Pressenævnet lægger til grund, at Ekstra Bladet har skrevet artiklen på baggrund af oplysninger fra tidligere medarbejdere i Kærkommen.

Derfor indeholder artiklen også flere citater fra disse medarbejdere.

Ekstra Bladet indleder artiklen med at konkludere, at de ældre bliver snydt.

Det fremstår ikke klart, hvad der er Ekstra Bladets vurdering og konklusion, og hvad der faktisk er dokumenteret.

Det fremgår af artiklen, at fordi Kærkommen ikke har sat tilstrækkeligt tid af til kørsel, så snydes de gamle.

Det forhold, at der ikke er tilstrækkeligt køretid i kørelisterne, kan ikke umiddelbart udelukke, at Kærkommens kunder har fået den pleje, de har betalt for.

På denne baggrund udtaler Pressenævnet kritik af Ekstra Bladet for ikke at gøre opmærksom på, at der er tale om Ekstra Bladets vurdering og konklusion, og ikke en faktuel oplysning.

Kildekritik

Pressenævnet finder som udgangspunkt ikke grundlag for at kritisere anvendelsen af anonyme kilder generelt.

Kilders ønske om ikke at ville lægge navn til udtalelserne bør imidlertid give et medie anledning til at være særlig opmærksom på at tjekke grundlaget og rigtigheden af de udtalelser, en anonym kilde fremfører.

Det forhold, at de anonyme kilder efter det oplyste er tidligere medarbejdere hos Kærkommen, gav Ekstra Bladet anledning til at udvise agtpågivenhed over for deres udtalelser, men er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at fastslå, at god presseskik er tilsidesat.

Ekstra Bladet gør således i artiklen opmærksom på, at kilden til oplysningerne er en tidligere medarbejder, således at læseren har mulighed for at vurdere troværdigheden.

Sådan som sagen foreligger oplyst, finder nævnet således ikke grundlag for at fastslå, at Ekstra Bladet har undladt at udvise den fornødne kildekritik over for den tidligere medarbejder, hvis udtalelser understøttes af de øvrige oplysninger i artiklerne, herunder af oplysningerne fra den ligeledes anonymiserede tidligere gruppeleder.

Artiklen ”Jeg føler mig som en stor besparelse”

Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at Kærkommen skulle have misligholdt sin aftale med [Person B]s mor kan være skadelig for Kærkommen.

Derfor burde Ekstra Bladet forelægge oplysningerne for Kærkommen inden offentliggørelsen.

Pressenævnet lægger efter parternes oplysninger til grund, at der var tale om [Person B]s mor, da Ekstra Bladet stillede følgende spørgsmål til Kærkommen

”Pårørende til en stærkt dement kvinde fortæller, at I nogle gange ikke dukkede op, og at hun derfor ikke fik sin livsvigtige medicin.

Hvordan kan det være?”

Pressenævnet lægger endvidere til grund, at Ekstra Bladet i den påklagede artikel omtalte kvindens pårørende ved navn.

Der var derfor ikke nogen grund til, at Ekstra Bladet ikke gav Kærkommen mulighed for at tage stilling til den konkrete klage fra den pårørende ved at udlevere navnet på den pårørende til Kærkommen, så klager kunne få lejlighed til at orientere sig i den konkrete sag inden udtalelsen.

Pressenævnet finder ikke herefter ikke, at oplysningerne er forelagt på tilstrækkelig vis for Kærkommen.

Pressenævnet udtaler kritik.

Lederen ”omsorg på samlebånd”

Kærkommen har endvidere klaget over Ekstra Bladets leder ”Omsorg på samlebånd” .

Kærkommen har anført, at udsagnene i lederen er ukorrekte.

Klagen vedrører en lederartikel, hvor der i lighed med andre debatindlæg tillades en højere grad af frisprog end i nyhedsartikler og lignende reportager.

Endvidere fremstår eksempelvis udsagnet, ” Kærkommen styrer sine hjemmehjælpere benhårdt – minut for minut.

F.eks. ved at udlevere køretidslister, som selv en Thorkild Thyrring umuligt kan overholde” som Ekstra Bladets vurdering af sagen.Efter det anførte finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have bragt den påklagede leder.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende i Ekstra Bladet og på ekstrabladet.dk

”[Rubrik]

Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet

[underrubrik]

Hjemmehjælpsfirmaet Kærkommens arbejde bliver beskrevet i artiklerne ”Sådan bli’r gamle snydt for hjælp” og ”Hjerneskadet

Jeg føler mig som en stor besparelse”

[tekst]

Ekstra Bladets bærende artikel indleder med at konkludere, at klienterne bliver snydt, men uden at avisen dokumenterer påstanden.

I artiklen udtaler tidligere medarbejdere anonymt, at Kærkommen ikke sætter tid nok af til at køre fra den ene klient til den næste, hvilket ifølge kilderne går ud over plejen.

Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for ikke at gøre opmærksom på, at overskriften ikke er dokumenteret, men derimod er bladets egen vurdering og konklusion.

Artiklen om den hjerneskadede klient bliver også kritiseret af Pressenævnet.

Det skyldes, at Kærkommen ikke fik mulighed for at tage stilling til den konkrete klage, som pårørende til en stærkt dement kvinde kom med.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet.

En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

Afgjort den 21. april 2015