Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00759

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00759

Resumé

Ekskone udsat for voldsomme beskyldninger

BT skrev ”Fem års kamp for sine børn”, hvor en mand udtaler, at hans ekskone uberettiget beskyldte ham for vold og sexmisbrug for at få børnene.

Ekskonen klagede over, at BT ikke havde forelagt de voldsomme beskyldninger for hende inden offentliggørelsen.

Pressenævnet udtaler kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det bemærkes indledningsvis, at Pressenævnet træffer afgørelse om, hvorvidt god presseskik er tilsidesat, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 1.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser, henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence.

Klagen behandles således alene i forhold til medieansvarsloven.

Det bemærkes videre, at nævnet ikke har mulighed for at efterprøve rigtigheden af det af [Faren] oplyst i artiklen.

God presseskik

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan virke skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, og at forelæggelse bør ske, således at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.3.

Det fremgår af artiklerne, at [Faren] beskriver forløbet omkring parrets skilsmisse og den efterfølgende forældremyndighedssag, herunder at [Klager] ifølge [Faren]s oplysninger alene med henblik på opnåelse af fuld forældremyndighed over parrets fælles børn, har anklaget ham for sexmisbrug og vold.

Pressenævnet finder, at [Faren] i artiklerne dermed fremsætter så alvorlige beskyldninger og anklager af særligt agtelsesforringende og skadelig karakter, at oplysningerne burde have været forelagt [Klager], så hun havde haft mulighed for at svare på beskyldningerne.

Pressenævnet udtaler derfor kritik af BT.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at BT hurtigt rettede henvendelse til [Klager] for at beklage den manglende forelæggelse, at BT slettede artiklen, endnu inden [Klager] nåede at anmode BT herom, eller at BT hurtigst muligt offentliggjorde en beklagelse både på forsidebilledet af bt.dk og i 1. sektion, side 4, i BT.

Da [Klager] ikke har ønsket yderligere offentlighed omkring de påklagede artikler, pålægger nævnet ikke BT at offentliggøre nævnets kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt den 27. januar 2015 i BT samt den 29. januar 2015 på bt.dk, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

BT bragte den 27. januar 2015 en artikel med rubrikken ”Fem års kamp for sine børn” .

Af underrubrikken fremgår følgende

”Fik fuld forældremyndighed trods grove beskyldninger fra børnenes mor”

Af brødteksten fremgår følgende

”[Faren]s døtre var 7 og 4 år, da han skulle skilles fra deres mor.

Nu er de 12 og 9, og han har endelig fået den fulde forældremyndighed.

Efter fem års mareridtsagtig kamp om børnene med hans eks-kone.

En kamp, der har involveret krisecentre, voldsanklager, byret og landsret og naturligvis Statsforvaltningen.

Heldigvis er det de færreste skilsmissesager, der ender så galt.

Men alligevel kan [Faren]s historie være et eksempel på, hvor svært det kan være for fædre at få samme ret til deres børn som mødrene.

Et system, som politikerne på Christiansborg nu lægger op til at lave om, så fædrene bliver ligestillet med mødrene.

»Allerede i løbet af en uge efter at vi skulle skilles, stak min eks-kone af og tog børnene med på et krisecenter.

Derefter kom den første uberettigede voldsanklage,« siger [Faren], der dengang var ingeniør, men ligesom mange andre fædre, der kæmper for deres børn, har måttet skifte karriere for at få bedre tid til børnene.

Nu studerer han jura.

»Sagen kom i byretten og blev anket til landsretten.

Der kom anklager om sexmisbrug oveni, i alt fik jeg 17 politianmeldelser, og det trak ud i flere år.

Alle påstandene fra min ekskone var løgn, men det har ikke haft nogen konsekvenser for hende.

Det er næsten altid gratis at lyve i skilsmissesager.

Efter to års kamp fik jeg første gang tilkendt fuld forældremyndighed af landsretten.« »Jeg ville så flytte til en anden by med min nye kæreste, men min ekskone henvendte sig igen til Statsforvaltningen.

Da havde jeg haft pigerne i fire måneder, men Statsforvaltningen smed alt ud med den begrundelse, at jeg var flyttet, og sagen begyndte forfra.

Det hele skulle igen igennem byret og landsret og tog yderligere et halvt år.

Nu har jeg igen fuld forældremyndighed, men det har naturligvis været hårdt for pigerne, der er blevet brugt i et spil.

Det er grotesk, at Statsforvaltningen bare smed afgørelser fra to retsinstanser og to års arbejde i retten ud,« siger [Faren].

Skal tvinges i forældreskole

Han mener, at det helvede, han og børnene har været igennem, måske kunne undgås, hvis praksis omkring skilsmissesager bliver lavet om, som politikerne, med Socialdemokraterne i spidsen, lægger op til.

»Statsforvaltningen opererer stadig som om, vi levede i 1970'erne, og moderen er den primære omsorgsperson for barnet.

Sådan er det jo slet ikke nødvendigvis i dag, hvor det sagtens kan være omvendt - at faderen bruger mest tid på barnet, mens moderen er optaget af sin karriere.

Statsforvaltningen bør erstattes af en familiedomstol, og forældrepar, der ikke kan enes om børnene, bør tvinges til at deltage i en forældreskole.

Og det skal ske meget tidligt i forløbet, inden frustrationerne har bidt sig for meget fast,« siger [Faren].

I dag skal forældre inden for fem dage efter skilsmissen beslutte, hvem der skal have titel af bopælsforælder og dermed have magt over de afgørende spørgsmål i barnets liv.

Det bliver i over 90 procent af tilfældene kvinden, som dermed får udbetalt børnepenge og får ret til at flytte rundt i landet med barnet.

Mænd indtager typisk rollen som samværsforælder.

Behov for nye regler

I langt de fleste af de årligt cirka 16.000 skilsmisser når forældrene selv overens med en ordning, uden at Statsforvaltningen bliver involveret.

Men det er meget få børn, der ender med at bo hos far.

Omkring 325.000 skilsmissebørn har bopæl hos mor, mens kun 25.000 har adresse hos far.

»Langt de fleste skilsmissepar kan sagtens selv finde ud af at fordele børnene mellem sig.

Nogle enes om, at den ene skal have børnene 9 dage og den anden fem ud af 14, og andre deler lige over.

Det skal de selvfølgelig fortsat gøre,« siger Jesper Lohse, der er formand for Foreningen Far.

»Men andre kan ikke blive enige, og der er der behov for at lave om på proceduren og reglerne.

Det er alt for nemt for mødre at lyve for Statsforvaltningen om, at faderen ikke lever op til sine forpligtelser og kommer for sent til aftaler eller ikke har styr på tingene.

Statsforvaltningen tror typisk uden videre på moderen, hun bliver bopælsforælder, og det gør det nemmere for hende at bestemme en masse ting i børnenes liv fremover.« »Og udviklingen går desværre den gale vej.

I dag bor 12,6 pct. af Danmarks børn hos deres far.

I 1980 var det 13,2 pct. af børnene, der boede hos far.

Vi anbefaler, at man laver en familiedomstol i stedet for Statsforvaltningen,« siger Jesper Lohse.”

Bt.dk bragte den 29. januar 2015 artiklen ”[Faren] blev anklaget for vold og sexmisbrug

Min eks-kone løj for at få børnene”.

Artiklens brødtekst er enslydende med artiklen fra den 27. januar 2015 i BT, citeret ovenfor.

Yderligere oplysninger

[Klager] rettede ved mail af 31. januar 2015 henvendelse til Pressenævnet og sendte ved samme lejlighed en kopi af klagen til den journalist på BT, som har skrevet de påklagede artikler.

BT skrev den 2. februar 2015 følgende mail til [Klager]

”Kære [Klager]

Tak for din mail.

Jeg beklager, at jeg ikke fik din kommentar til din eks-mand [Faren]s udtalelser i BT 27. januar og bt.dk 29. januar 2015.

Det er en klar fejl fra min side, og jeg vil naturligvis gerne bringe en beklagelse heraf på side 2 i BT, og på bt.dk.

Når du taler om en korrigeret artikel, hvad er det så mere præcist, du forestiller dig?

Kan vi tage en snak om det?

Kan du sende mig dit nr. eller kontakte mig på [telefonnummer]?”

[Klager] svarede ved mail af 3. februar 2015 kl. 05.28 BT.

Hun anmodede i den forbindelse BT om at slette artiklen på bt.dk.

Hun anmodede endvidere BT om at indrykke en artikel om, at artiklen er fjernet på grund af faktuelle uretmæssigheder, eller at det ikke har været muligt at verificere de af [Faren] fremsatte påstande.

Hun anførte videre, at hun ikke ønsker genmæle, da sagen ikke hører til i medierne, fordi det involverer hendes børn yderligere.

Artiklen bidrager ikke konstruktivt eller positivt til sagen.

Artiklen er udelukkende skabt, for at [Faren] kan fortsætte sin kampagne mod hende.

Artiklen beskylder hende for ting, som hun vil betegne som grove injurier.

Hun vil ikke acceptere yderligere artikler om sagen, og skulle der mod forventning offentliggøres noget om sagen, vil det prompte blive indbragt for rette myndighed.

Bt.dk bragte den 3. februar 2015 kl. 16.36 – efter at have slettet artiklen på bt.dk tidligt om morgenen den samme dag – følgende beklagelse

”BT beklager manglende kommentar fra modpart

I forbindelse med en debat nye politiske tiltag i skilsmissesager bragte BT den 27. januar og bt.dk den 29. januar en artikel, hvori en mand fortalte om skilsmissen fra sin kone.

I artiklen fremsatte manden kritik af ekskonens ageren.

BT beklager ikke at have forsøgt at verificere den fremsatte kritik eller indhente en kommentar fra ekskonen hertil.”

BT bragte den 4. februar 2015 følgende beklagelse i BT [print], 1. sektion, side 4

”BT beklager

I forbindelse med en debat om nye politiske tiltag i skilsmissesager bragte BT den 27. februar en artikel, hvori en mand fortalte om skilsmissen fra sin kone.

I artiklen fremsatte manden kritik af ekskonens ageren.

BT beklager ikke at have forsøgt at verificere den fremsatte kritik eller indhente en kommentar fra ekskonen hertil.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har til støtte for klagen anført, at hun aldrig blev kontaktet af BT forud for offentliggørelsen af denne artikel, som bagvasker hende og meget ensidigt fremstiller [Faren]s udtalelser.

[Faren]s udtalelser er direkte krænkende og injurierende.

Reelt føres der en smædekampagne mod hendes person, og det hun har været udsat for.

BT har slet ikke tjekket historien, som er blevet fortalt om deres konflikt.

Artiklen fremstiller sagen i et helt forkert lys, og det er med til at farve befolkningens holdning og mening til et meget alvorligt og aktuelt emne.

Endvidere har [Klager] tilføjet [i mail af 21. februar 2015], at BT brugte [Faren]s rigtige navn og billede.

Hun blev gjort opmærksom på artiklen fra flere danskere, som kender både hende og hendes eks-mand.

Mange af hendes bekendte har set, hvordan hendes eks-mand kan være voldelig og dominerende.

Han har desuden været på landsdækkende fjernsyn for at fremme lukningen af krisecentre og for at udtrykke had mod kvinder generelt.

2.2 BTs synspunkter

BT har anført, at BT har bragt en artikel, hvor [Faren] fortalte om sin skilsmisse, som del af en samfundsvigtig debat om nye politiske tiltag i skilsmissesager.

Efterfølgende modtog BT en henvendelse fra [Faren]s ekskone, [Klager], der kritiserede, at hun som part i sagen ikke var blevet kontaktet i forbindelse med artiklen og samtidig forlangte, at BT skulle udgive en ”korrigeret” artikel.

BT sendte derefter [Klager] en mail, hvor det blev beklaget, at hun ikke var blevet hørt, ligesom hun blev opfordret til at præcisere sit ønske om en ”korrigeret” artikel.

Samtidig blev den artikel, som hun rejste kritik af, slettet fra bt.dk.

Da [Klager] bad om at få artiklen slettet fra bt.dk, var det således allerede gjort.

BT har desuden beklaget i printavisen og på bt.dk, at [Klager] (uden at nævne hendes navn) ikke blev forelagt kritikken fra hendes tidligere ægtefælle, og at BT heller ikke har forsøgt at verificere den fremsatte kritik af hendes person.

Dette er til dels udeladt, fordi hun ikke er navngivet i artiklen.

BT har således – hurtigt og snarrådigt – vist imødekommenhed og forståelse over for [Klager]s kritik, ligesom BT har taget til efterretning, at hun ikke ønsker at tage til genmæle.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Rasmus Emborg, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Det bemærkes indledningsvis, at Pressenævnet træffer afgørelse om, hvorvidt god presseskik er tilsidesat, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 1.

Spørgsmål om, hvorvidt der er sket en overtrædelse af straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser, henhører under domstolene og falder uden for Pressenævnets kompetence.

Klagen behandles således alene i forhold til medieansvarsloven.

Det bemærkes videre, at nævnet ikke har mulighed for at efterprøve rigtigheden af det af [Faren] oplyst i artiklen.

God presseskik

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan virke skadelige, krænkende eller agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende, og at forelæggelse bør ske, således at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.3.

Det fremgår af artiklerne, at [Faren] beskriver forløbet omkring parrets skilsmisse og den efterfølgende forældremyndighedssag, herunder at [Klager] ifølge [Faren]s oplysninger alene med henblik på opnåelse af fuld forældremyndighed over parrets fælles børn, har anklaget ham for sexmisbrug og vold.

Pressenævnet finder, at [Faren] i artiklerne dermed fremsætter så alvorlige beskyldninger og anklager af særligt agtelsesforringende og skadelig karakter, at oplysningerne burde have været forelagt [Klager], så hun havde haft mulighed for at svare på beskyldningerne.

Pressenævnet udtaler derfor kritik af BT.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at BT hurtigt rettede henvendelse til [Klager] for at beklage den manglende forelæggelse, at BT slettede artiklen, endnu inden [Klager] nåede at anmode BT herom, eller at BT hurtigst muligt offentliggjorde en beklagelse både på forsidebilledet af bt.dk og i 1. sektion, side 4, i BT.

Da [Klager] ikke har ønsket yderligere offentlighed omkring de påklagede artikler, pålægger nævnet ikke BT at offentliggøre nævnets kritik.

Afgjort den 21. april 2015