Legislator Case Law & Legislation
W20150919025 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00752

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 9190 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00752

KEN#LOKDOK23 2015 9190 Valid

Resumé

I orden at offentliggøre en mail

Nordvestnyt skrev ”Politimand og politiker beskyldes for bedrageri”.

Klager havde sendt en mail om den pågældende til en tidligere politiker, der samlede på oplysninger om ham.

Den tidligere politiker sendte mailen videre til avisen.

Klager mener, at hans mail var privat, men Pressenævnet finder ikke grundlag for kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Fortrolig mailkorrespondance

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

[Klager] har klaget over, at Nordvestnyt i artiklen den 16. januar 2015 citerede fra hans mail om [Person C] til [Person A], idet han har anført, at han herved blev hængt ud for at have anklaget [Person C] for svindel.

Det var ikke meningen, at hans mail til [Person A] skulle offentliggøres, og han anmodede den 15. januar 2015 avisen om ikke at offentliggøre artiklen.

Pressenævnet bemærker hertil, at det kan være kritisabelt at offentliggøre oplysninger fra en privat mailkorrespondance, herunder hvis korrespondancen indeholder oplysninger vedrørende private forhold, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.

[Klager] sendte ifølge hans klage af 16. januar 2015 til Nordvestnyt mailen til [Person A], fordi [Klager] fik kendskab til, at [Person A] – som i offentligheden er kendt for sit engagement i kommunernes forvaltning af offentlige midler - interesserede sig for sagen.

[Klager] sendte endvidere mailen til [Person A] uden at oplyse, at han ikke ønskede oplysningerne i mailen offentliggjort, og selv om han ikke kunne udelukke, at [Person A] ville anvende oplysningerne i mailen og herunder eventuelt videregive dem til andre eller til pressen, sådan som det faktisk skete.

Hertil kommer, at [Klager]s mail, der ikke fremtræder som værende af privat karakter, vedrører en person, der er tidligere politimand, og som nu er medlem af kommunalbestyrelsen for Kalundborg Kommune og formand for kommunens teknik- og miljøudvalg, og som derfor er genstand for offentlig interesse.

På denne baggrund finder Pressenævnet, at Nordvestnyt - trods [Klager]s anmodning om ikke at offentliggøre mailen - ikke har tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre mailen.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik.

Forelæggelse

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare jf. pkt. A.

3.

Pressenævnet lægger efter [Klager]s egne oplysninger til grund, at han blev kontaktet af en journalist fra Nordvestnyt dagen før offentliggørelsen i forbindelse med, at Nordvestnyt ønskede en kommentar til historien om, at [Person C] overvejede et sagsanlæg mod [Klager].

Pressenævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] i den forbindelse ikke ønskede at udtale sig, men bad journalisten om ikke at bringe mailen.

Efter Pressenævnets opfattelse må [Klager] have vidst, at sagen omhandlede hans mail til [Person A], eftersom han under samtalen anmodede avisen om ikke at offentliggøre mailen.

Pressenævnet finder derfor, at Nordvestnyt har forelagt historien for [Klager] og har givet ham anledning til at fremsætte sine kommentarer, før historien og mailen blev offentliggjort i Nordvestnyt den 16. januar 2015.

På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

Misvisende overskrift og underrubrik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives er korrekte.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel jf. punkt A.

1 og A.

6.

[Klager] har anført, at overskriften ”Politimand og politiker beskyldes for bedrageri” ikke er dækkende for artiklen, ligesom han finder overskriften og underrubrikken misvisende.

[Klager] skrev i mailen til [Person A], at det var almindeligt kendt i Gørlev og omegn, at [Person C] i flere år ulovligt havde boet i sit sommerhus.

Ligeledes anførte han, at [Person C] overfor ham på et tidligere tidspunkt havde sagt, at han fortsat mod bedre vidende fik udbetalt penge af Rigspolitiet til kontorhold på egen bopæl.

Pressenævnet finder på den baggrund, at overskriften har dækning i artiklen, ligesom hverken overskriften eller underrubrikken er misvisende.

Genmæle

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at Nordvestnyts artikler ikke kan anses at indeholde faktuelt ukorrekte oplysninger vedrørende [Klager].

[Klager] har endvidere efterfølgende i Nordvestnyt fået bragt et læserbrev, som redegør for [Klager]s syn på sagen, og som indeholder de samme påstande vedrørende [Person C], som han fremsatte i sin mail til [Person A].

[Klager] har derfor ikke krav på at få bragt et genmæle.

KEN#LOKDOK23 2015 9190 Valid

[Klager] har klaget til Pressenævnet over flere artikler bragt den 16. januar 2015 i Nordvestnyt og på sn.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

Forløbet forud for offentliggørelse

[Klager] sendte den 12. januar 2015 kl.

10.58 følgende mail til [Person A] og [Person B].

Af mailen fremgår følgende

”Det er almindelig kendt i Gørlev og omegn, at [Person C] i flere år ulovligt har boet i sit sommerhus.

For snart en del år siden solgte han sit almindelige hus i Gørlev, hvor han havde landpolitikontor, og hvor dette kontor blev henlagt til lokaler i Gørlevs gamle rådhus.

[Person C] har over for mig for flere år siden pralet med, at han fortsat mod bedre viden lod sig udbetale penge til kontorhold i egen bopæl af Rigspolitichefen.

Som ny formand for Teknisk Udvalg for et år siden kunne man på TV-ØST se, at [Person C] udtalte sig til TV foran nævnte sommerhus.

Jeg selv og andre af mine bekendte har løbende modtaget informationer fra borgere, som undrer sig over, at [Person C] bor ulovligt i sit sommerhus.

Det har ligeledes indgået i disse henvendelser, at [Person C] angiveligt havde en dækadresse hos sin gode ven - tidligere kommunaldirektør i Gørlev - [Person D], som skulle være ejer af en større del ejendomme i Gørlev by.

Hvorfor skriver jeg ovenstående: Jeg er selv pensioneret landbetjent fra den gamle Bjergsted kommune, og i den egenskab fået henvendelser om dette underlige forhold, ligesom det pinte min faglige stolthed.

Jeg vil ordentligvis gøre opmærksom på, at disse oplysninger først tilflød mig efter min pensionering fra politiet.

Det skal ligeledes bemærkes, at jeg også i forrige periode var medlem af kommunalbestyrelsen.

Jeg skrev for længe siden på en mail om dette mig oplyste forhold til Rigspolitiet, men ved ikke, om der kom noget ud af det.

Måske er Rigspolitiet flov over ikke at have mere styr på økonomien og landbetjentenes berettigelse til kontorhold på deres private bopæl.

Hvis det er sandt, at [Person C] fortsat mod bedre viden lod sig udbetale penge til kontorhold uden at have disse udgifter, så ligner det en form for bedrageri.

Venlig hilsen

[Klager]”

Den 12. januar 2015 kl.

11:16 sendte [Klager] følgende tilføjelse til den foregående mail

”Jeg vil lige for en ordens skyld gøre opmærksom på, at pengene til det såkaldte kontorhold som indbefatter rengøring, bliver udbetalt på særskilt lønseddel til hustruen.

Vh.

[Klager]”

[Person A] svarede samme dag kl.

11.41 [Klager] pr. mail.

Flere personer, her i blandt Helge Wedel, som er chefredaktør på Sjællandske, fik tilsendt mailen i kopi (cc).

Af mailen fremgår følgende

”Kære [Klager]

Du skal have mange tak for dine mails, som jo desværre mere end bekræfter den fornemmelse jeg havde, da jeg begyndte at interessere mig for sagen.

Jeg vil naturligvis fremadrettet lægge megen vægt på dine informationer.

Mange venlige hilsener

[Person A] [.

.

] ”

Den 12. januar 2015 kl.

17:28 sendte [Klager] endnu en mail til [Person A].

Denne mail sendte han i kopi (cc) blandt andet også til Helge Wedel.

Af mailen fremgår følgende

”Oplysningerne var kun ment for [Person A]s øjne, hvorfor jeg anmoder om, at de ikke tilgår offentligheden.

Jeg har ikke lyst til ballade i den forbindelse, hvor det ofte viser sig, at gerningsmanden klarer frisag og anmelder bliver hængt ud.

Vh.

[Klager]”

Nordvestnyt bragte den 16. januar 2015 artiklen ”Politimand og politiker beskyldes for bedrageri” .

Af underrubrikken fremgår følgende

”SVINDEL – ANKLAGE: Tidligere politimand og politiker [Klager] beskylder pensioneret landbetjent og udvalgsformand [Person C] for svindel i sager om bopæl og kontorhold i Gørlev.

”

Af artiklen fremgår følgende

”GØRLEV: »Det er almindelig kendt i Gørlev og omegn, at [Person C] i flere år ulovligt har boet i sit sommerhus«.

Det skriver tidligere landbetjent og lokalpolitiker, [Klager], Svebølle, i en mail til tidligere Hørsholm-borgmester og folketingsmedlem for det hedengangne Fremskridtspartiet, [Person A], Møn.

[Klager]s mail indeholder også en påstand om betalt kontorhold

- [Person C] har over for mig for flere år siden pralet med, at han fortsat mod bedre vidende lod sig udbetale penge til kontorhold i egen bopæl af Rigspolitichefen.

[Person C], der er formand for teknik- og miljøudvalget i Kalundborg Kommune, afviser alle anklager

- Det kan jeg på det kraftigste afvise.

Jeg kan fuldt ud dokumentere driften af mit kontorhold i overensstemmelse med aftalen med Rigspolitichefen.

Jeg opfatter det her som en bitter mands værk.

Jeg kan til [Klager] og hans følge som almindelig forbrugerinformation oplyse, at falsk anklage kan give op til seks års fængsel, siger [Person C].

[Person A] har bedt Rigspolitiet om aktindsigt i sagen om den tidligere landbetjents personaleforhold.

Chefpolitiinspektør ved Midt- og Vestsjællands Politi Steen Skovgaard Larsen siger til Nordvestnyt, at der er et svar på vej

- Jeg kan ikke gå ind i alle detaljer i svaret.

Men jeg kan bekræfte, at der blev indgået en aftale om lokaleleje til kontorhold hos [Person C] på hans privatadresse - en aftale, som [Person C] ønskede, og som også var gældende i tiden efter beslutningen om at etablere et fælles politikontor på Algade i Gørlev.

Der er ikke noget i den sag, der er værd at komme efter, siger chefpolitiinspektøren.

”

Samme dag bragte Nordvestnyt en identisk artikel på sn.dk/kalundborg.

Overskriften var dog ændret til ”Bitter strid om bedrageri og bagvaskelse” .

Den 16. januar 2015 bragte Nordvestnyt ligeledes artiklen ”Det skrev [Klager]” .

Af artiklen fremgår følgende

”GØRLEV: Efter [Person A]s anmodning om aktindsigt i [Person C]s personlige forhold har tidligere landbetjent og lokalpolitiker, [Klager], Svebølle, 12. januar sendt følgende mail til [Person A]

»Det er almindelig kendt i Gørlev og omegn, at [Person C] i flere år ulovligt har boet i sit sommerhus.

For snart en del år siden solgte han sit almindelige hus i Gørlev, hvor han havde landpolitikontor, og hvor dette kontor blev henlagt til lokaler i Gørlevs gamle rådhus.

[Person C] har over for mig for flere år siden pralet med, at han fortsat mod bedre vidende lod sig udbetale penge til kontorhold i egen bopæl af Rigspolitichefen.

Som ny formand for teknisk udvalg for et år siden kunne man på TV Øst se, at [Person C] udtalte sig til tv foran nævnte sommerhus.

Jeg selv og andre af mine bekendte har løbende modtaget informationer fra borgere, som undrer sig over, at [Person C] bor ulovligt i sit sommerhus.

Det har ligeledes indgået i disse henvendelser, at [Person C] angiveligt havde en dækadresse hos sin gode ven - tidligere kommunaldirektør i Gørlev - [Person D], som skulle være ejer af en større del ejendomme i Gørlev by.

Hvorfor skriver jeg ovenstående: Jeg er selv pensioneret landbetjent fra den gamle Bjergsted Kommune og har i den egenskab fået henvendelser om dette underlige forhold, ligesom det pinte min faglige stolthed.

Jeg vil ordentligvis gøre opmærksom på, at disse oplysninger først tilflød mig efter min pensionering fra politiet.

Det skal ligeledes bemærkes, at jeg også i forrige periode var medlem af kommunalbestyrelsen.

Jeg skrev for længe siden på en mail om dette mig oplyste forhold til Rigspolitiet, men ved ikke, om der kom noget ud af det.

Måske er Rigspolitiet flov over ikke at have mere styr på økonomien og landbetjentenes berettigelse til kontorhold på deres private bopæl.

Hvis det er sandt, at [Person C] fortsat mod bedre vidende lod sig udbetale penge til kontorhold uden at have disse udgifter, så ligner det en form for bedrageri”.

”

Nordvestnyt bragte også artiklen ”Udlejer: - alt var i orden” den 16. januar 2015.

Af artiklen fremgår følgende

”GØRLEV: ”Jeg selv og andre af mine bekendte har løbende modtaget informationer fra borgere, som undrer sig over, at [Person C] bor ulovligt i sit sommerhus.

Det har ligeledes indgået i disse henvendelser, at [Person C] angiveligt havde en dækadresse hos sin gode ven – tidligere kommunaldirektør [Person D] – som skulle være ejer af en større del ejendomme i Gørlev by”.

Sådan skriver [Klager] i sin mail til [Person A].

[Klager] mener således, at lejemålet hos [Person D] var skalkeskjul for at kunne bo i sommerhuset hele tiden.

[Person D] ryster på hovedet over disse påstande

- Hvor har [Klager] alle disse påstande fra?

Jeg driver en virksomhed, der opererer på fuldt ud lovlige vilkår.

Jeg kan dokumentere og fremlægge lejekontrakt og alle indgåede aftaler på adressen i Søkrogen, som [Person C] lejede af mig.

Inklusive huslejebetalinger.

- Lejemålet blev indflyttet og benyttet som ethvert andet lejemål helt på normale vilkår.

Der er ikke tale om ”vennetjenester” eller om en påstået dækadresse, siger [Person D].

”

Den 16. januar 2015 bragte Nordvestnyt ligeledes artiklen ”[Person C] afviser svindel” .

Af artiklen fremgår følgende

”GØRLEV: - Der er ikke noget at komme efter.

Kommunalbestyrelsesmedlem og tidligere landbetjent [Person C] (V) fra Gørlev afviser at have eller rettere have haft uorden i sine boligforhold.

I nogen tid har det svirret med rygter om, at [Person C] bor ulovligt i sit sommerhus ved Drøsselbjerg.

Siden 1. april sidste år har han og hustruen haft fast bopæl i sommerhuset - frem til 1. oktober helt lovligt efter reglerne i planloven, som siger, at man godt må bo fast i sit sommerhus fra 1. april til 1. oktober.

[Person C] er formand for teknik- og miljøudvalget i Kalundborg Kommune, som i oktober behandlede en ansøgning fra [Person C] om dispensation til at bo i sommerhuset i oktober kvartal 2014, indtil han blev pensioneret fra politiet 1. januar i år.

Det fik han lov til - og han var uden for døren, da ansøgningen blev behandlet.

- Dispensationen følger helt de retningslinjer, som gælder i Kalundborg Kommune i tilsvarende sager, understreger [Person C].

Tilbage i 2011 solgte han sin bolig på Tjørnetoften i Gørlev.

»Jeg har, siden jeg afhændede min helårsbolig med virkning fra 1. april 2011, haft ophold i mit sommerhus i den sommerperiode, hvor det er lovligt at have ophold i et sommerhus.

I tilknytning hertil har jeg haft lejemål vedrørende lejlighed med tilhørende lejekontrakt til markedspris«, skriver han i en skriftlig redegørelse for sagen til Nordvestnyt.

Kalundborg Kommunes administrationsgrundlag for helårsbenyttelse af sommerhuse går ud på, at sommerhuse i vinterhalvåret må bruges ved kortvarige ferieophold i sammenlagt højst tre-fire uger samt i weekender og helligdage.

Sommerhuse kan lovligt bruges til beboelse i sammenlagt cirka 30 uger om året.

Det er ifølge [Person C] praksis i Kalundborg Kommune, at sommerhusejere får lov til at bo helårs i deres sommerhuse i en periode på op til et år, før de går på pension.

Rygterne om urent trav har også nået [Person C], men han har indtil nu valgt ikke at kommentere dem.

Dels fordi han ikke har noget at skjule, og dels fordi han ikke ønsker at deltage i en polemik, som blandt andet et tidligere Venstre-medlem af kommunalbestyrelsen (tidligere politimand [Klager], der nu er medlem af Dansk Folkeparti, red.) indgår i tillige med et ekskluderet Venstre-medlem.

”

Den 16. januar 2015 bragte avisen også artiklen ”Mand bag anklage: - Jeg er misinformeret”.

Af artiklen fremgår følgende

”GØRLEV: - Jeg har mange forbindelser rundt om i landet, som informerer mig om åbenlyse urimeligheder, magtanvendelse og uretfærdighed.

Det handler om etik og moral.

Det siger [Person A], Møn, om sin aktuelle interesse i [Person C]s personlige forhold, hvor [Person A] har bedt om aktindsigt hos Kalundborg Kommune og Rigspolitichefen.

I en årrække har han involveret sig i sager i landets kommuner, hvori borgere efter [Person A]s opfattelse er blevet dårligt eller forkert behandlet, eller hvor politikere eller andre øvrighedspersoner er blevet begunstiget på ulovligt eller urimeligt grundlag.

Om etik og moral

[Person A] var fra 1977 til 84medlem af Folketinget forFremskridtspartiet og fra2001 til 2009, hvor han tabtekommunalvalget, konservativ borgmester i Hørsholm.

- Mit samfundsengagement handler om et forsvar for den etik og moral, der »i alt for mange kommuner ikke eksisterer«.

[Person A] er landskendt for et utal af begæringer om aktindsigt og politianmeldelser i stort og småt.

Der er eksempler på kommuner, der har afsat – eller ansat - ekstra personale for at imødekomme [Person A]s anmodninger om aktindsigt og korrespondance i sager af meget forskelligt indhold.

- I sagen mod [Person C] er jeg af lokale borgere blevet gjort opmærksom på, at landbetjenten har boet ulovligt i sit sommerhus.

[Person C] er gået på pension pr. 1. januar og fik kutymemæssigt fra oktober kvartal dispensation fra Kalundborg Kommune til at bebo sit sommerhus i tre vintermåneder?

- Er han gået på pension?

Det var jeg ikke klar over.

Så er jeg fejlinformeret af mine kilder.

Hvor er bilagene

- Men det er da underligt, fortsætter [Person A], at det i fire af 11 sager (om helårsbenyttelse af sommerhuse, red.) behandlet i teknik- og miljøudvalget i mødet 6. oktober ikke er til at læse om afgørelserne i dagsordenen.

Der er ingen tilgængelige bilag.

Hvor har du de informationer fra?

Du refererer til en lukket dagsorden.

Har du oplysningerne fra en embedsmand eller en politiker?

- Det er oplysninger, der dumpede ind i postkassen.

Jeg kan ikke sige, hvem der er kilden.

”

Den 17. januar 2015 bragte Nordvestnyt artiklen ”[Klager] afviser injurie-påstand”.

Af underrubrikken fremgår følgende

”ANKLAGER: Jeg kender injurielovgivningen og den holder ikke i retten, siger [Klager] og afviser, at han er bitter.

”

Af artiklen fremgår følgende

SVEBØLLE: Jeg er ikke en bitter mand.

Jeg fastholder, at [Person C] over for mig for flere år siden pralede med, at han fortsat mod bedre vidende lod sig udbetale penge til kontorhold i egen bopæl af Rigspolitichefen.

Hvorfor skulle jeg lyve om det?

[Klager], tidligere landbetjent og kollega til [Person C], afviser påstande om bedrageri og injurier i sine udtalelser om [Person C].

- Det er udtalelser sendt på mail til en enkelt person, ([Person A], red.) Hvis det var injurier, skulle jeg brede dem ud til en større kreds, og det har aldrig været hensigten.

Men [Person A] har videresendt din mail til mange?

- Og det beklager jeg.

Det var ikke meningen.

[Klager] er ked af Nordvestnyts overskrift om bedrageri.

- Jeg har ikke fremført påstande om bedrageri.

Jeg har blot videregivet, hvad jeg har hørt fra andre.

Hvis nogen mener at påstå, at der er begået bedrageri i denne sag, er det vel [Person A].

[Klager] står ved, hvad han skrev til [Person A], herunder følgende: ”Måske er Rigspolitiet flov over ikke at have mere styr på økonomien og landbetjentenes berettigelse til kontorhold på deres private bopæl.

Hvis det er sandt, at [Person C] fortsat mod bedre vidende lod sig udbetale penge til kontorhold uden at have disse udgifter, så ligner det en form for bedrageri”.

Det, siger [Klager], er ikke i sig selv en påstand om bedrageri.

Det er det kun, hvis [Person C] agerede mod bedre vidende, som jeg skriver.

”

Den 20. januar 2015 bragte Nordvestnyt et læserbrev skrevet af [Klager].

Af læserbrevet fremgår følgende

”Jeg kan godt forstå, hvis avisens læsere måske undrer sig over det meget omtalte sagsforløb mellem [Person C] og undertegnede, idet avisens beskrivelse og bedømmelse er absolut misvisende i forhold til de faktiske omstændigheder.

Jeg bliver i avisen hængt ud for at have anklaget [Person C] for svindel, hvilket ingenlunde er tilfældet.

Avisens kildemateriale er en fortrolig mailkorrespondance mellem mig og [Person A], som ikke var møntet på andre, men som journalisten brugte, uagtet han havde set min mail, hvor jeg ønskede denne udeladt for offentligheden.

Lige under overskriften står

”Tidligere politimand og politiker [Klager] beskylder pensioneret landbetjent og udvalgsformand [Person C] for svindel i sager om bopæl og kontorhold i Gørlev”

Jeg kan ikke i det skriftlige materiale finde belæg for en så dramatisk og ”partisk” konkluderende overskrift.

Jeg har i en mail til [Person A], på baggrund af dennes anmeldelse til forskellige myndigheder, hvilket også jeg fik tilsendt, blot bekræftet, at såvel jeg som andre borgere i de sidste cirka to år har hørt på rygter og modtaget henvendelser om [Person C]s påståede ulovlige beboelse af sit sommerhus.

Altså ingen anklage fra min side.

Disse rygter erkender [Person C] i avisen selv at have hørt.

Vedrørende kontorhold samt vederlag til samme som landbetjent, har jeg oplyst [Person A], at [Person C] over for mig mundtlig har fortalt, at han stadig modtog kontorvederlag fra Rigspolitichefen, uagtet han ikke længere havde kontor på bopælen, og han lod tydeligt skinne igennem, at embedet ikke havde opdaget det.

Altså [Person C] egne udsagn - løgn eller pral ved jeg ikke.

Heller ikke her anklager jeg, men videregiver blot [Person C]s egne oplysninger.

Jeg har således aldrig anklaget eller anmeldt [Person C] for noget som helst, idet jeg udtryggeligt nævner i skrivelsen ” hvis det er sandt, hvad [Person C] selv siger”.

Jeg skriver i begge tilfælde intet om, at der har fundet ulovligheder sted.

Når nu avisen er i gang med at lægge fortrolige mails ud, så ville det klæde avisen at offentliggøre [Person A]s anmeldelse til myndighederne, så læserne kan få hoved og hale på årsagen til denne historie.

I modsat fald, lægger jeg [Person A]s anmeldelse ud på Nordvestnyts Face book side.

Den kan ikke længere være fortrolig, idet gud og hver mand har fået den tilsendt.

[Klager]

[.

.

]

Svar

Nordvestnyt har henledt [Klager]s opmærksomhed på, at han har mulighed for at få vurderet sin kritik af Nordvestnyts artikler i Pressenævnet, nedsat i henhold til medieansvarsloven.

”

Yderligere oplysninger

[Klager] anmodede den 16. januar 2015 Nordvestnyt om genmæle.

I sit svar af 19. januar 2015 til [Klager] afviste Nordvestjyske at bringe et genmæle.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at han finder overskriften på artiklen ”Politimand og politiker beskyldes for bedrageri” misvisende i forhold til de faktiske omstændigheder og indholdet i artiklen.

[Klager] finder, at Nordvestnyt har hængt ham ud for at have anklaget [Person C] for svindel.

Avisen har bragt artiklerne på baggrund af en fortrolig mailkorrespondance mellem [Klager] og [Person A].

Det var ikke meningen, at denne mailkorrespondance skulle offentliggøres.

Avisen bragte dog artiklerne på trods heraf, og på trods af, at [Klager] havde henvendt sig til avisen med ønske om, at mailkorrespondancen ikke blev offentliggjort, idet [Person A] tilsyneladende uforvarende var kommet til at videresende den til personer i pressen.

Endvidere blev han dagen før offentliggørelsen ringet op af en journalist fra Nordvestnyt.

Journalisten ønskede at få en kommentar til historien om, at [Person C] overfor journalisten havde udtalt, at han overvejede et sagsanlæg mod [Klager].

[Klager] oplyste journalisten, at han ingen kommentarer havde, da han ikke vidste, hvad ”sagen” drejede sig om.

[Klager] anmodede samtidig journalisten om ikke at bringe mailen i avisen.

Det var først dagen efter denne opringning, at [Klager] ønskede at udtale sig til avisen, idet han ikke kunne genkende avisens udlægning om, at han skulle være fremkommet med beskyldninger og anklager om svindel og bedrageri.

[Klager] kan ikke og har ikke ved gennemlæsning af artiklen ”Politimand og politiker beskyldes for bedrageri” kunnet finde noget belæg for en så dramatisk konkluderende underrubrik som den, Nordvestnyt bragte i artiklen.

Vedrørende [Person C]s kontorhold samt vederlag til samme som landbetjent, har [Klager] i mailkorrespondancen med [Person A] oplyst, at [Person C] overfor [Klager] har fortalt, at han stadig modtog kontorvederlag fra Rigspolitichefen, uagtet at han ikke længere har kontor på bopælen.

Der var altså tale om [Person C]s egne udsagn;

om der var tale om løgn eller pral, ved [Klager] ikke, men oplysningerne har han i hvert fald fået fra [Person C].

Dette skete for et par år siden på et politisk gruppemøde, hvor ingen andre desværre hørte det.

[Klager] har endvidere anført, at han aldrig har anklaget [Person C] for noget som helst.

Avisen burde have læst mailkorrespondancen noget mere grundigt, hvorved avisen ville have opdaget, at [Klager] har skrevet, at han også er bekendt med, at der i Gørlev i længere tid har været rygter om ulovlig sommerhusbeboelse.

Han skriver derimod intet om, at denne ulovlighed rent faktisk fandt sted.

Med hensyn til det omtalte vederlag for kontorhold, som [Person C] selv er kilde til, har [Klager] kun skrevet som følger: ”Hvis det er sandt, så ligner det en form for bedrageri.

” Der er altså heller ikke tale om en anklage.

2.2 Nordvestnyts synspunkter

Nordvestnyt har anført, at [Person C] og [Klager] begge er kendte i lokalsamfundet.

De har begge været landbetjente i området, ligesom de begge er eller har været politisk aktive i lokalsamfundet.

[Klager] har været borgmester og siden byrådsmedlem.

[Klager] er dog ikke længere medlem af kommunalbestyrelsen og har sidenhen skiftet parti.

[Person C] er fortsat medlem af byrådet, i øvrigt for samme parti, som [Klager] tidligere var medlem af.

Tidligere borgmester [Person A] fra Hørsholm, der nu bor i Vordingborg kommune, er kendt for at følge mulige sager helt til dørs.

[Person A] har sendt [Klager]s mail til redaktionen, ligesom han har sendt den til andre aviser.

Ifølge [Klager]s egne oplysninger, talte han med en journalist fra Nordvestnyt, inden avisen bragte den første artikel.

I den forbindelse fik [Klager] mulighed for at kommentere sagen, men dette ønskede [Klager] ikke.

Først dagen efter ønskede [Klager] at udtale sig.

[Klager] opfordrede til, at Nordvestnyt ikke bragte oplysningerne.

Denne opfordring fulgte Nordvestnyt ikke, dels fordi mailen ikke kan betragtes som privat som følge af den personkreds, den er sendt til, dels, som det væsentligste, fordi mailen indeholder beskyldninger mod en tidligere kollega ved politiet, en tidligere partifælle og en tidligere byrådskollega.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Hanne Schmidt, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl.

Fortrolig mailkorrespondance

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred, skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale.

Det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse, jf. punkt B.

1.

[Klager] har klaget over, at Nordvestnyt i artiklen den 16. januar 2015 citerede fra hans mail om [Person C] til [Person A], idet han har anført, at han herved blev hængt ud for at have anklaget [Person C] for svindel.

Det var ikke meningen, at hans mail til [Person A] skulle offentliggøres, og han anmodede den 15. januar 2015 avisen om ikke at offentliggøre artiklen.

Pressenævnet bemærker hertil, at det kan være kritisabelt at offentliggøre oplysninger fra en privat mailkorrespondance, herunder hvis korrespondancen indeholder oplysninger vedrørende private forhold, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden.

[Klager] sendte ifølge hans klage af 16. januar 2015 til Nordvestnyt mailen til [Person A], fordi [Klager] fik kendskab til, at [Person A] – som i offentligheden er kendt for sit engagement i kommunernes forvaltning af offentlige midler - interesserede sig for sagen.

[Klager] sendte endvidere mailen til [Person A] uden at oplyse, at han ikke ønskede oplysningerne i mailen offentliggjort, og selv om han ikke kunne udelukke, at [Person A] ville anvende oplysningerne i mailen og herunder eventuelt videregive dem til andre eller til pressen, sådan som det faktisk skete.

Hertil kommer, at [Klager]s mail, der ikke fremtræder som værende af privat karakter, vedrører en person, der er tidligere politimand, og som nu er medlem af kommunalbestyrelsen for Kalundborg Kommune og formand for kommunens teknik- og miljøudvalg, og som derfor er genstand for offentlig interesse.

På denne baggrund finder Pressenævnet, at Nordvestnyt - trods [Klager]s anmodning om ikke at offentliggøre mailen - ikke har tilsidesat god presseskik ved at offentliggøre mailen.

Pressenævnet finder herefter ikke grundlag for at udtale kritik.

Forelæggelse

Det fremgår af de vejledende regler for god presseskik, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare jf. pkt. A.

3.

Pressenævnet lægger efter [Klager]s egne oplysninger til grund, at han blev kontaktet af en journalist fra Nordvestnyt dagen før offentliggørelsen i forbindelse med, at Nordvestnyt ønskede en kommentar til historien om, at [Person C] overvejede et sagsanlæg mod [Klager].

Pressenævnet lægger endvidere til grund, at [Klager] i den forbindelse ikke ønskede at udtale sig, men bad journalisten om ikke at bringe mailen.

Efter Pressenævnets opfattelse må [Klager] have vidst, at sagen omhandlede hans mail til [Person A], eftersom han under samtalen anmodede avisen om ikke at offentliggøre mailen.

Pressenævnet finder derfor, at Nordvestnyt har forelagt historien for [Klager] og har givet ham anledning til at fremsætte sine kommentarer, før historien og mailen blev offentliggjort i Nordvestnyt den 16. januar 2015.

På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

Misvisende overskrift og underrubrik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives er korrekte.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel jf. punkt A.

1 og A.

6.

[Klager] har anført, at overskriften ”Politimand og politiker beskyldes for bedrageri” ikke er dækkende for artiklen, ligesom han finder overskriften og underrubrikken misvisende.

[Klager] skrev i mailen til [Person A], at det var almindeligt kendt i Gørlev og omegn, at [Person C] i flere år ulovligt havde boet i sit sommerhus.

Ligeledes anførte han, at [Person C] overfor ham på et tidligere tidspunkt havde sagt, at han fortsat mod bedre vidende fik udbetalt penge af Rigspolitiet til kontorhold på egen bopæl.

Pressenævnet finder på den baggrund, at overskriften har dækning i artiklen, ligesom hverken overskriften eller underrubrikken er misvisende.

Genmæle

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at Nordvestnyts artikler ikke kan anses at indeholde faktuelt ukorrekte oplysninger vedrørende [Klager].

[Klager] har endvidere efterfølgende i Nordvestnyt fået bragt et læserbrev, som redegør for [Klager]s syn på sagen, og som indeholder de samme påstande vedrørende [Person C], som han fremsatte i sin mail til [Person A].

[Klager] har derfor ikke krav på at få bragt et genmæle.

Afgjort den 10. april 2015

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →