Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00773/1

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00773/1

Resumé

Får sin klage behandlet

Fyens Stiftstidende skrev ”Under [Person A]s vinger” om en pige, der ifølge eget udsagn har haft en voldelig far.

Pigen er anonym, faren er heller ikke nævnt ved navn.

Da det ikke kan udelukkes, at faren kan genkendes, har Pressenævnet besluttet at behandle hans klage over artiklen.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

[Klager] er ikke nævnt ved navn i artiklen, ligesom der ikke er direkte oplysninger om hans identitet.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at personer med kendskab til klager og til hans datter ved at sammenholde oplysningerne i artiklen om ”[Datteren]s” opholdssted i det private botilbud i Odense og billedet af hende, der trods sløring giver mulighed for genkendelse, vil kunne identificere klager som den person, der i artiklen omtales som ”en voldelig far”.

Pressenævnet finder derfor, at klager har retlig interesse i, at sagen behandles.

Klagen realitetsbehandles.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Under [Person A]s vinger” bragt i Fyens Stiftstidende den 26. januar 2015, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Denne kendelse angår alene spørgsmålet om, hvorvidt klager har retlig interesse og dermed er klageberettiget.

Fyens Stiftstidende bragte den 26. januar 2015 artiklen ”Under [Person A]s vinger”, hvoraf følgende fremgik

” Odense

- Faster!

Faster!

Skynd dig at komme.

[Datteren] er ved at slå mor ihjel.

En opvækst med en voldelig far og en psykisk belastet mor har gjort hendes indre hård som sten.

[Datteren] tager fat i sin mor og smider hende hen over sengen, mens lillesøsteren råber om hjælp i mobiltelefonen.

Endnu et skænderi har taget overhånd i den lille lejlighed, og hun er blevet præcis som den far, de flygtede fra, da hun var seks år gammel.

- Agressiv.

Voldelig.

Ingen skal bestemme over mig.

Ingen skal fucke med mig.

De mange svigt i min barndom har gjort, at jeg selv tager kontrollen.

Til sidst kunne min mor slet ikke magte mig, og jeg var begyndt at tæve hende, fortæller 16-årige [Datteren].

Ville ikke bo hos familien

Som hun sidder der med langt, lyst hår, glimt i øjet og en tillidsfuld udstråling, er hun svær at placere i det grufulde billede.

Men der er også sket meget med den vrede teenager, siden hun i sommer flyttede på eget værelse i Odenses midtby.

Efter tre måneder hos fasteren, et par uger hos mosteren og et kort ophold på en døgninstitution i Seden, flyttede [Datteren] ind i Ungbo Odense.

Et privat botilbud i H.C.

Andersens Gade, hvor lederen [Person A] og [Person B] bor i stueetagen og fungerer som kontaktpersoner for de tre unge, der bor på egne værelser oven over.

Værelser med tilknyttet hjælp er noget af det, der skal være mere af med Odense Kommunes nye strategi for udsatte børn og unge.

En strategi, der blandt andet rummer mere forebyggelse, hurtigere hjælp, færre anbringelser på døgninstitutioner og i stedet op mod en fordobling af brugen af værelser og netværkspleje til de børn, der ikke kan have en hverdag med egne forældre.

For [Datteren] er værelset en langt bedre løsning end anbringelse hos familiemedlemmer eller på en døgninstitution.

- Hos min familie føler jeg mig bare som en klods om benet på dem, når jeg kommer med alle mine problemer.

Der er for mange følelser i klemme.

Døgninstitution kunne jeg slet ikke holde ud.

Der skal de jo nærmest vide, hvornår man går på toilettet.

Og jeg er jo hverken misbruger eller kriminel.

Hos [Person A] er det næsten som at bo for sig selv, men man er aldrig alene.

Og de hjælper os med at styre økonomi og sørger for, at vi passer vores ting, fortæller [Datteren], der til daglig går i 10. klasse.

Tryg bolig og nære venner

Hun deler en lejlighed med en anden pige.

De har hvert sit værelse og deler køkken og bad.

Indkøb, madlavning og rengøring får de hjælp til at lære at klare.

En sms, der skal besvares, vækker pigerne om morgenen, og sørger for, at de kommer af sted.

[Datteren] har ikke bare fået et nyt trygt sted at bo.

Hun har også fået nye nære venner.

- Vi er faktisk lidt ligesom søskende.

Vi kan tale om alt, låner tøj af hinanden og går i byen sammen i weekenden, men vi kan også skændes, så det brager, fortæller hun.

Går konflikterne i hårknude, griber [Person A] eller [Person B] ind.

Hun er uddannet socialrådgiver, han er socialpædagog og familiebehandler, og de er begge uddannet psykoterapeuter med flere års erfaring i arbejdet med udsatte unge.

”[Person A]s piger”

Sommerens gadefest er pigerne også med til, og her oplevede [Datteren] at blive modtaget med åbne arme af sine nye naboer.

- Det er fedt at bo i en gade, hvor der også er helt almindelige familier, og folk kigger ikke på os som problembørn, men bare som [Person A]s piger.

Når hun en sen eftermiddag cykler hjemad, og duften af aftensmad breder sig i kvarteret, kan længslen efter et helt almindeligt familieliv godt være svær at bære

- Hvis jeg skal være helt ærlig, ville jeg helst bo derhjemme og være fri for alle de der spekulationer om økonomi, hvad vi skal have at spise, og hvad hvis der mangler toiletpapir, hvem køber det?

Er der vasket op?

Det er faktisk mere stressende og frustrerende, end man lige regner med at stå alene med alt det som 16-årig.

Om artiklens [Datteren]

Navnet [Datteren] er opdigtet af hensyn til pigens anonymitet.

Hendes rigtige navn er redaktionen bekendt.”

[Klager] har til støtte for klagen anført, at selvom artiklen er anonymiseret, og selvom artiklen kun indeholder et billede af en pige fra halsen og ned, er der ingen tvivl om, hvem pigen er, og der er derfor heller ingen tvivl om, hvem hendes far er.

Af artiklen fremgår det, at ”[Datteren]” har haft en opvækst med en voldelig far og en psykisk belastet mor.

Det fremgår også af artiklen, at ”[Datteren]” er blevet præcis som den far, de flygtede fra, da hun var seks år gammel.

[Klager] ønsker ikke at have en påstand om at være voldelig siddende på sig.

For at kunne beskrive en person som voldelig skal man have slået nogen.

[Klager] er endvidere ikke blevet hørt i forbindelse med artiklen.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Martin Lavesen, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl.

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over.

Det indebærer, at man som person, virksomhed, organisation eller lignende skal være omtalt, afbildet eller på anden måde identificeret i mediet.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.

[Klager] er ikke nævnt ved navn i artiklen, ligesom der ikke er direkte oplysninger om hans identitet.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at personer med kendskab til klager og til hans datter ved at sammenholde oplysningerne i artiklen om ”[Datteren]s” opholdssted i det private botilbud i Odense og billedet af hende, der trods sløring giver mulighed for genkendelse, vil kunne identificere klager som den person, der i artiklen omtales som ”en voldelig far”.

Pressenævnet finder derfor, at klager har retlig interesse i, at sagen behandles.

Klagen realitetsbehandles.

Afgjort den 9. april 2015