Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00736

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00736

Resumé

Uheldig overskrift, men ingen kritik

Økonomisk Ugebrev skrev ”Aktiesalg i Hellerup Finans uden godkendt prospekt”.

Pressenævnet finder overskriften uheldig, fordi den kan læses som om, Hellerup Finans ikke har fulgt reglerne.

Da det imidlertid fremgår af artiklen umiddelbart efter overskriften, at Hellerup Finans har benyttet nye forenklede prospektkrav, som ikke kræver godkendelse, finder nævnet ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.1, A.2, A.3 og A.6.

Forelæggelse

Økonomisk Ugebrevs artikel omhandler Hellerup Finans A/S’ prospekt.

Flere af kilderne retter en hård kritik mod prospektet og Hellerup Finans A/S.

Nævnet finder, at de omhandlede oplysninger i artiklerne kan være skadelige eller krænkende for klager, hvorfor de har skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager.

Pressenævnet lægger på baggrund af parternes oplysninger til grund, at Økonomisk Ugebrev telefonisk kontaktede Hellerup Finans A/S den 4. december 2014 med anmodning om at blive stillet videre til [Person A].

Imidlertid blev Økonomisk Ugebrev henvist til en anden person hos Hellerup Finans, som efter det oplyste sad i møde.

Derfor blev en mail sendt til denne person, som ikke videresendte mailen, før efter offentliggørelsen af artiklen.

Pressenævnet finder på denne baggrund, at Økonomisk Ugebrev har forsøgt at forelægge sagen for Hellerup Finans A/S, og at det beror på Hellerup Finans A/S, at der ikke blev svaret på henvendelsen i tide.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Kilder

Hellerup Finans A/S har anført, at de kilder, som Økonomisk Ugebrev anvender i artiklen, er kilder, som kommer fra K/S-markedet, hvilket ikke er et marked, som Hellerup Finans A/S ønsker at beskæftige sig med.

Økonomisk Ugebrev har anført, at kilderne alene vurderer de forretningsmæssige oplysninger, som de fremstilles i prospektet.

Pressenævnet kan ikke tage stilling til, hvorvidt Økonomisk Ugebrev burde have anvendt andre kilder.

Det er ligeledes ikke muligt for nævnet at vurdere, hvorvidt kilderne stammer fra K/S-markedet, og om de har grundlag for at udtale sig, som de gør i artiklen.

Nævnet bemærker dog, at kilderne har forbindelse til finansverdenen.

Nævnet bemærker videre, at det - i overensstemmelse med princippet om redaktørens redigeringsret - må lægges til grund, at det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Pressenævnet finder i den forbindelse, at de foretagne valg af, hvem der citeres i artiklen, ligger inden for redaktørens redigeringsret.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Økonomisk Ugebrevs brug af kilder.

Artiklens overskrift

Pressenævnet finder det uheldigt, at artiklens overskrift ”Aktiesalg i Hellerup Finans uden godkendt prospekt” meget nærliggende kan forstås således, at Hellerup Finans ikke har fulgt gældende regler om godkendelse.

Det fremgår imidlertid af artiklen umiddelbart under overskriften, at Hellerup Finans har benyttet nye forenklede prospektkrav, hvorefter Finanstilsynet under visse betingelser ikke skal godkende et prospekt, som det, der udbydes af Hellerup Finans.

Der er således dækning for overskriften i artiklen, ligesom en eventuel misforståelse af overskriften bliver imødegået i artiklens indledning umiddelbart efter overskriften.

Pressenævnet finder på den baggrund ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for kritik af overskriften.

De misvisende oplysninger i artiklen

”Skønmaleri”

Sammenhængen, hvori ordet ”skønmaleri” bringes, fremstår som en opsummering af den konklusion, som Økonomisk Ugebrevs markedskyndige eksperter har draget i deres gennemgang af Hellerup Finans A/S’ prospekt.

Der er tale om en vurdering og ikke en faktuel oplysning.

På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

”K/S-projekter”

Hellerup Finans A/S har anført, at det ikke er korrekt, at selskabet de senere år har udbudt en række K/S-projekter.

Pressenævnet finder, at det havde været mere præcist at skrive, at Hellerup Finans A/S i 2013 udbød fire K/S-projekter.

Brugen af udtrykket ”en række K/S-projekter” er imidlertid ikke åbenbart forkert, selv om der kun er tale om fire projekter, og Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik.”

Ordene ”kun” og ”Med et trylleslag”

I artiklen anføres det, at der ikke er særlige forklaringer på, hvordan koncernen påtænker at gennemføre den store vækst – kun at der skal ansættes en række investeringschefer, som hver skal sikre salg for 66 mio. kroner om året, ”men forsigtigt budgetteret til ”kun” 60 mio. kr. om året.

I budgettet er antallet af investeringschefer herefter ganget med 60 mio. kroner.

Med et trylleslag giver det store tocifrede millionindtægter til selskabet.”

Pressenævnet finder, at udtrykkene ”kun”, der er angivet i citationstegn i artiklen, og ”med et trylleslag” fremstår som Økonomisk Ugebrevs kritiske vurdering af prospektets budget.

Der er således ikke tale om faktuelt forkerte oplysninger.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af brugen af disse udtryk.

”Nanocover”

Af artiklen fremgår, at [Person A] ”for nogle år siden kom voldsomt i søgelyset oven på sit engagement i First North-selskabet Nanocover.”

Pressenævnet lægger til grund, at [Person A], der er administrerende direktør i Hellerup Finans A/S, tidligere har haft en tilknytning til selskabet Nanocover, hvor han bl.a. har ejet aktier.

Nævnet kan på baggrund af de foreliggende oplysninger og den begrænsede mulighed for at føre bevis for nævnet ikke vurdere, om denne tilknytning har bragt [Person A] i søgelyset og har medført negativ omtale af ham.

Nævnet kan derfor ikke tage stilling til dette punkt i klagen.

”Historiske regnskabstal”

Hellerup Finans A/S har anført, at brugen af de historiske regnskabstal får artiklen til at fremstå både unuanceret og som en smædeartikel.

I overensstemmelse med princippet om redaktørens ret til at redigere mediet er Økonomisk Ugebrev berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger man vil bringe i mediet.

Pressenævnet finder, at Økonomisk Ugebrev har handlet indenfor redaktørens redigeringsret ved at undlade at oplyse om de muligheder, en investor opnår som aktionær i Hellerup Finans A/S, og nævnet udtaler ikke kritik heraf.

Genmæle

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Da nævnet ikke finder, at hverken overskriften eller artiklen indeholder urigtige oplysninger af faktisk karakter, har Hellerup Finans A/S ikke ret til at få bragt et genmæle.

Hellerup Finans A/S har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Aktiesalg i Hellerup Finans uden godkendt prospekt” bragt i Økonomisk Ugebrev i nr. 40 – 7. december 2014, idet selskabet mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

Økonomisk Ugebrev bragte i nr. 40 – 7. december 2014 artiklen ”Aktiesalg i Hellerup Finans uden godkendt prospekt” .

Af artiklen fremgår følgende

”Hellerup Finans er et af de første selskaber, der benytter nye forenklede prospektkrav, hvorefter Finanstilsynet ikke skal godkende prospekter, hvis der sker offentligt aktiesalg over et vist beløb til den enkelte investor, samtidig med, at der er tale om et børsnoteret selskab.

Hellerup Finans har gennem måneder annonceret efter nye aktieinvestorer til at tegne aktier i virksomheden op til en forventet børsnotering om senest to år.

Undtagelser for godkendelse af prospekter gælder, hvis hver investor tegner aktier i virksomheden op til en forventet børsnotering om senest to år.

Undtagelser for godkendelse af prospekter gælder, hvis hver investor tegner aktier for mindst 100.000 euro.

Det er tilfældet i den aktuelle emission, hvor det mindste tegningsbeløb er på 1 mio. kr.

Angiveligt er der i dag tegnet nye aktier for omkring 90 mio. kroner af de ca. 100 mio. kroner, der er målet.

Meget tyder dog på, at der kan være ekstra store risici forbundet med aktietegning baseret på ikke-godkendte prospekter.

I den konkrete sag er det store spørgsmål, hvad det egentlig er, investorerne sætter deres penge i.

Økonomisk ugebrev har bedt en række markedskyndige eksperter om at gennemgå det aktuelle prospekt fra Hellerup Finans.

Konklusionen er, at de røde lamper blinker kraftigt.

Analysen munder ud i følgende konklusioner

For det første er det uklart, hvad det er for en fremtidig forretning, investorerne køber en andel af.

For det andet minder materialet på nogle områder om et skønmaleri.

For det tredje er der ikke noget i koncernens foreløbige resultater, der kan begrunde den pris, investorerne nu betaler.

Bundlinjen er, at ingen af de eksperter, Økonomisk Ugebrev har forelagt prospektet, kunne drømme om at sætte deres private penge i de nye aktier.

Koncernen har de seneste år udbudt en række K/S-projekter, primært med solceller i Italien.

I prospektet angives især to områder som fremtidige indtjeningskilder.

Det ene er, at koncernen fremover vil kunne yde bridgefinanciering i forbindelse med udbud af nye investeringsprojekter.

Det skal omkring halvdelen af provenuet fra de nye aktier bruges til.

Den anden del af provenuet skal anvendes til at investere i projekter, selskabet selv forvalter som udbydere, oplyses det.

Hovedparten af indtjeningen skal dog komme fra salg af nye projekter.

Prospektet indeholder et budget med en voldsom vækst i salget af nye investeringsaktiver inden for områderne grøn energi og ejendomme.

Der er ingen særlige forklaringer på, hvordan koncernen tænker sig, at gennemføre den store vækst – kun at der skal ansættes en række investeringschefer, som hver skal sikre salg for 66 mio. kroner, men forsigtigt budgetteret til ”kun” 60 mio. kr. om året.

I budgettet er antallet af investeringschefer herefter ganget med 60 mio. kroner.

Med et trylleslag giver det store tocifrede millionindtægter til selskabet.

Allerede i det regnskabsår, der begyndte i juli 2014, skal der ifølge budgettet ske en vækst i bruttoomsætningen i forhold til 2013/14 på 80 procent.

Det skal ske ved, at antallet af investeringschefer øges fra fem til ni.

”Jeg finder det fuldstændigt urealistisk og udtryk for jubeloptimisme,” siger direktør [Person B] fra Blue Capital, der selv udbyder ejendomsprojekter i K/S-form.

Certified advisor på FirstNorth [Person C] fra CDI Global, der er en corporate financerådgiver og virksomhedsmægler, siger efter en gennemgang af prospektet

”Der er ingen tvivl om, at der i hvert fald teoretisk kan skabes indtjening inden for de aktiviteter, der tale om.

Men jeg finder ikke materialet gennemskueligt, og jeg undrer mig over flere forhold.” [Person C] peger også på, at der mangler oplysninger om, hvordan kontrakter med samarbejdende virksomheder ser ud.

I første omgang er aktietegningen den bedste forretning for den hidtidige ejer af koncernen, [Person A], der for nogle år siden kom voldsomt i søgelyset oven på sit engagement i First North-selskabet Nanocover.

Med kapitalindsprøjtningen bliver hans aktier indiskutabelt mere værd.

Ifølge seneste regnskab fra juli 2013, hvor emissionen gik i gang, var egenkapitalen i koncernen på 15,8 mio. kroner, og overskuddet 1,8 mio. kroner.

Det svarer dermed til lidt over tre kroner pr. en krones aktie.

På den baggrund udbød koncernen tilbage i foråret aktiver til først 13 kroner pr. stk. for dem, der var hurtige, og fra 1. maj til 31. august til 14 kroner pr. stk. og fra 1. september i år til 15 kroner pr. stk. Det var dermed priser til fire-fem gange den indre værdi af seneste regnskab.

I prospektet var egenkapitalen dog også korrigeret op med 12 mio. kroner og et uudnyttet skattemæssigt underskud til en værdi på knap 2 mio. kroner.

Det bragte den korrigerede indre værdi op på 30 mio. kroner, svarende til 6 kroner pr. aktie.

I takt med, at de nye investorer betaler så stor overkurs for aktierne, stiger de hidtidige aktionærs indre værdi pr. aktie, selv uden at der er tjent en eneste krone.

I prospektet omtales en forventet børsnotering i slutningen af 2016.

Revisor forholder sig i prospektet alene til, om udbyder har regnet rigtigt i forhold til de forudsætninger, der er.

Revisor slutter af med

”De faktiske resultater vil sandsynligvis afvige fra de i resultatforventningerne angivne, idet forudsatte begivenheder ofte ikke indtræder som forventet.

Disse afvigelser kan være væsentlige.” Ugebrevet har forgæves forsøgt at få Hellerup Finans til at besvare en række spørgsmål i forbindelse med prospektet.”

Genmæle

Hellerup Finans anmodede den 9. december 2014 Økonomisk Ugebrev om følgende genmæle

”Økonomisk Ugebrev har i vores udgave nr. 40 af 7. december skrevet en artikel om det igangværende aktieudbud i Hellerup Finans A/S, denne artikel er skrevet uden at have vendt indholdet med Hellerup Finans, hvilket har afstedkommet, at artiklen er meget ensidig og unuanceret.

Økonomisk Ugebrev har efterfølgende talt med Hellerup Finans, og der vil komme en opfølgende artikel i næste udgave af Økonomisk Ugebrev”

Økonomisk Ugebrev afslog samme dag at bringe genmælet.

2 Parternes synspunkter

2.1 Hellerup Finans A/S’ synspunkter

Forelæggelse

Økonomisk Ugebrev har ikke forelagt artiklen for selskabet, inden den blev publiceret, hvorfor artiklen indeholder fejlagtige oplysninger.

Økonomisk Ugebrev har ringet til receptionen, men har ikke forsøgt at tage direkte kontakt til den administrerende direktør, [Person A].

Økonomisk Ugebrev havde mulighed for at finde kontaktoplysningerne på den administrerende direktør på Hellerup Finans A/S’ hjemmeside.

Hellerup Finans A/S er annoncør hos Økonomisk Ugebrev og mange lignende steder og får hver dag en del opkald fra medier, der vil sælge annoncer.

Da Økonomisk Ugebrev ringede til Hellerup Finans A/S, blev avisen anmodet om at henvende sig til marketingchefen, som dog var optaget af et møde.

Efterfølgende sendte Økonomisk Ugebrev en mail til marketingschefen.

Når Økonomisk Ugebrev kunne finde en mailadresse på marketingschefen, var det også muligt at finde en mailadresse på den administrerende direktør.

Det er ikke god presseskik at lukrere på at sende mails til forkerte medarbejdere.

Kilder

Artiklen tager udgangspunkt i et K/S-marked, Hellerup Finans A/S ikke har interesse i at deltage i eller blive sammenlignet med.

Økonomisk Ugebrev anvender kilder fra dette marked, blandt andre [Person B] fra Blue Capital, som sælger 2-3 ejendomme om året på et stort set ikke-eksisterende K/S ejendomsmarked, og en [Person C] der på ingen måder er opdateret på ejendoms udbud, da han er meget aktiv indenfor andelsboliger.

Det er skadeligt for virksomheden, at Økonomisk Ugebrev i artiklen citerer den ene for at have sagt ”jeg finder det fuldstændigt urealistisk og udtryk for en jubeloptimisme”.

Hellerup Finans A/S er enig i begge dele, og netop derfor beskæftiger virksomheden sig ikke med K/S-markedet.

Artiklens overskrift

Artiklens overskrift ”Aktiesalg i Hellerup Finans uden godkendt prospekt” er misvisende.

Hellerup Finans A/S’ prospekt skal ikke godkendes, hvilket også er beskrevet i artiklen.

Overskriften forleder læseren til at tro, at der er noget forkert i den manglende godkendelse.

Misvisende oplysninger i artiklen

- ”Skønmaleri”

Det fremgår af artiklen, at prospektet er et skønmaleri.

Hellerup Finans A/S har netop overskredet første års resultat med 50 % og kan allerede nu se, at også det indeværende regnskab i forhold til prospektet overskrides.

Et prospekt er altid baseret på fremtidige forventninger, og Hellerup Finans A/S har været konservativ i sine forventninger.

At prospektet beskrives som et ”skønmaleri”, kan kun opfattes, som om artiklen har til formål at skade selskabet.

- ”K/S-projekter”

I artiklen står der, at koncernen de senere år har udbudt en række K/S projekter; dette er ikke korrekt.

Hellerup Finans A/S har derimod arbejdet med ”masse P/S selskaber” i Solar Energy Company selskaberne, som intet har med 10-mands K/S projekter eller fradrag at gøre.

Selskabet har udbudt fire K/S projekter, hvilket har udgjort mindre end 20 % af den totale omsætning.

Virksomheden arbejder med at strukturere investeringer i P/S, A/S eller som virksomhedsobligationer – og bruger ikke K/S-modellen eller fradragsmodellen.

- ”Kun”

I artiklen står der ”kun” i citationstegn om forventning til omsætning på 60 mio. kroner, hvilket indikerer, at det ikke er et ”kun”.

For Hellerup Finans A/S er der dog tale om et ”kun”, da virksomheden har overskredet det tal i flere år.

- ”Med et trylleslag”

Når Økonomisk Ugebrev i artiklen skriver ”med et trylleslag”, underkendes det, at ti medarbejdere kan nå mere end fem medarbejdere, hvilket er uforståeligt.

Medarbejderne er det vigtigste, og de rigtige medarbejdere tilfører virksomheden mere værdi.

Hellerup Finans A/S består pr. 1. januar 2015 af 48 medarbejdere, hvoraf de 40 af dem er beskæftiget med kapitalrejsning – så forventningerne i prospektet er overskredet på alle områder.

- ”Nanocover”

Artiklen omtaler, hvordan administrerende direktør i Hellerup Finans A/S, [Person A], kom voldsomt i søgelyset omkring Nanocover.

Denne formulering kan kun have haft til formål at skade [Person A].

[Person A] solgte alle sine aktier i 2006/2007, og i 2008 kom Nanocover i problemer, hvorefter han investerede privat for at prøve at redde virksomheden, men desværre forgæves.

I artiklen formuleres det, som om der var noget fordækt i [Person A]s involvering i Nanocover, hvilket absolut ikke var tilfældet.

- ”Historiske regnskabstal”

Artiklen beskriver nogle historiske tal, mens der intet er anført om de muligheder en investor opnår som aktionær i Hellerup Finans A/S.

Artiklen er derfor både unuanceret og fremstår som en smædeartikel.

2.2 Økonomisk Ugebrevs synspunkter

Økonomisk Ugebrev har gentagne gange bedt Hellerup Finans A/S om at præcisere, hvilke eventuelle faktuelle fejl der måtte være i artiklen.

Økonomisk Ugebrev har svaret klart og fyldestgørende på de fremsendte synspunkter.

Rettelsen med det fra Hellerup Finans A/S foreslåede indhold er ukonkret og alene udtryk for et subjektivt synspunkt fra Hellerup Finans A/S’ side.

Forelæggelse

Økonomisk Ugebrev var i telefonisk kontakt med Hellerup Finans A/S torsdag den 4. december 2014, hvor mediet blev anmodet om at sende en mail til marketingdirektøren.

Økonomisk Ugebrev spurgte i den forbindelse gentagne gange efter Hellerup Finans A/S’ direktør, men blev alligevel henvist til anden person i selskabet.

Denne person ringede ikke tilbage og videreformidlede heller ikke den sendte mail til den rette person i Hellerup Finans A/S.

Økonomisk Ugebrev fandt selv en mail-adresse på marketingdirektøren på Hellerup Finans A/S’ hjemmeside.

Heller ikke receptionisten kontaktede den rette person, selvom Økonomisk Ugebrev udtrykkeligt bad om at snakke med den administrerende direktør.

Torsdag eftermiddag var der for Hellerup Finans A/S mindst 24 timer til at respondere på henvendelserne.

Kilder

Artiklen tager ikke særligt udgangspunkt i et K/S-marked.

Økonomisk Ugebrevs kilder vurderer de forretningsmæssige oplysninger, som de fremstilles i prospektet.

Artiklens overskrift

Det oplyses detaljeret i starten af artiklen, at der er tale om nye regler i Finanstilsynet, hvorefter der ikke skal godkendes prospekt.

Dette omtales, ikke fordi det skulle være forkert, at prospektet ikke er godkendt, men fordi der er tale om nye regler, som ikke er alment kendt, og derfor er en relevant oplysning at fremhæve.

De misvisende oplysninger i artiklen

- ”Skønmaleri”

En kilde citeres i artiklen for at komme med den vurdering, at der er tale om et skønmaleri.

Det er derfor ikke Økonomisk Ugebrevs holdning, at der er tale om et skønmaleri, men derimod kildens vurdering.

- ”K/S-projekter”

Hellerup Finans A/S har selv skrevet til Økonomisk Ugebrev, at der er udbudt fire K/S-projekter i 2013.

- ”Nanocover”

[Person A]s navn var fremme i forbindelse med NanoCover, da han var stifter og ifølge dagspressen tjente 30-50 mio. kr. på et aktiesalg af sin hovedaktionærpost.

- ”Historiske regnskabstal”

Historiske regnskabstal er ofte en god rettesnor for virksomhedens fremtidige evne til at tjene penge.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.1, A.2, A.3 og A.6.

Forelæggelse

Økonomisk Ugebrevs artikel omhandler Hellerup Finans A/S’ prospekt.

Flere af kilderne retter en hård kritik mod prospektet og Hellerup Finans A/S.

Nævnet finder, at de omhandlede oplysninger i artiklerne kan være skadelige eller krænkende for klager, hvorfor de har skullet efterprøves i særlig grad, først og fremmest ved forelæggelse for klager.

Pressenævnet lægger på baggrund af parternes oplysninger til grund, at Økonomisk Ugebrev telefonisk kontaktede Hellerup Finans A/S den 4. december 2014 med anmodning om at blive stillet videre til [Person A].

Imidlertid blev Økonomisk Ugebrev henvist til en anden person hos Hellerup Finans, som efter det oplyste sad i møde.

Derfor blev en mail sendt til denne person, som ikke videresendte mailen, før efter offentliggørelsen af artiklen.

Pressenævnet finder på denne baggrund, at Økonomisk Ugebrev har forsøgt at forelægge sagen for Hellerup Finans A/S, og at det beror på Hellerup Finans A/S, at der ikke blev svaret på henvendelsen i tide.

Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

Kilder

Hellerup Finans A/S har anført, at de kilder, som Økonomisk Ugebrev anvender i artiklen, er kilder, som kommer fra K/S-markedet, hvilket ikke er et marked, som Hellerup Finans A/S ønsker at beskæftige sig med.

Økonomisk Ugebrev har anført, at kilderne alene vurderer de forretningsmæssige oplysninger, som de fremstilles i prospektet.

Pressenævnet kan ikke tage stilling til, hvorvidt Økonomisk Ugebrev burde have anvendt andre kilder.

Det er ligeledes ikke muligt for nævnet at vurdere, hvorvidt kilderne stammer fra K/S-markedet, og om de har grundlag for at udtale sig, som de gør i artiklen.

Nævnet bemærker dog, at kilderne har forbindelse til finansverdenen.

Nævnet bemærker videre, at det - i overensstemmelse med princippet om redaktørens redigeringsret - må lægges til grund, at det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Pressenævnet finder i den forbindelse, at de foretagne valg af, hvem der citeres i artiklen, ligger inden for redaktørens redigeringsret.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Økonomisk Ugebrevs brug af kilder.

Artiklens overskrift

Pressenævnet finder det uheldigt, at artiklens overskrift ”Aktiesalg i Hellerup Finans uden godkendt prospekt” meget nærliggende kan forstås således, at Hellerup Finans ikke har fulgt gældende regler om godkendelse.

Det fremgår imidlertid af artiklen umiddelbart under overskriften, at Hellerup Finans har benyttet nye forenklede prospektkrav, hvorefter Finanstilsynet under visse betingelser ikke skal godkende et prospekt, som det, der udbydes af Hellerup Finans.

Der er således dækning for overskriften i artiklen, ligesom en eventuel misforståelse af overskriften bliver imødegået i artiklens indledning umiddelbart efter overskriften.

Pressenævnet finder på den baggrund ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for kritik af overskriften.

De misvisende oplysninger i artiklen

”Skønmaleri”

Sammenhængen, hvori ordet ”skønmaleri” bringes, fremstår som en opsummering af den konklusion, som Økonomisk Ugebrevs markedskyndige eksperter har draget i deres gennemgang af Hellerup Finans A/S’ prospekt.

Der er tale om en vurdering og ikke en faktuel oplysning.

På denne baggrund finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

”K/S-projekter”

Hellerup Finans A/S har anført, at det ikke er korrekt, at selskabet de senere år har udbudt en række K/S-projekter.

Pressenævnet finder, at det havde været mere præcist at skrive, at Hellerup Finans A/S i 2013 udbød fire K/S-projekter.

Brugen af udtrykket ”en række K/S-projekter” er imidlertid ikke åbenbart forkert, selv om der kun er tale om fire projekter, og Pressenævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik.”

Ordene ”kun” og ”Med et trylleslag”

I artiklen anføres det, at der ikke er særlige forklaringer på, hvordan koncernen påtænker at gennemføre den store vækst – kun at der skal ansættes en række investeringschefer, som hver skal sikre salg for 66 mio. kroner om året, ”men forsigtigt budgetteret til ”kun” 60 mio. kr. om året.

I budgettet er antallet af investeringschefer herefter ganget med 60 mio. kroner.

Med et trylleslag giver det store tocifrede millionindtægter til selskabet.”

Pressenævnet finder, at udtrykkene ”kun”, der er angivet i citationstegn i artiklen, og ”med et trylleslag” fremstår som Økonomisk Ugebrevs kritiske vurdering af prospektets budget.

Der er således ikke tale om faktuelt forkerte oplysninger.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af brugen af disse udtryk.

”Nanocover”

Af artiklen fremgår, at [Person A] ”for nogle år siden kom voldsomt i søgelyset oven på sit engagement i First North-selskabet Nanocover.”

Pressenævnet lægger til grund, at [Person A], der er administrerende direktør i Hellerup Finans A/S, tidligere har haft en tilknytning til selskabet Nanocover, hvor han bl.a. har ejet aktier.

Nævnet kan på baggrund af de foreliggende oplysninger og den begrænsede mulighed for at føre bevis for nævnet ikke vurdere, om denne tilknytning har bragt [Person A] i søgelyset og har medført negativ omtale af ham.

Nævnet kan derfor ikke tage stilling til dette punkt i klagen.

”Historiske regnskabstal”

Hellerup Finans A/S har anført, at brugen af de historiske regnskabstal får artiklen til at fremstå både unuanceret og som en smædeartikel.

I overensstemmelse med princippet om redaktørens ret til at redigere mediet er Økonomisk Ugebrev berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger man vil bringe i mediet.

Pressenævnet finder, at Økonomisk Ugebrev har handlet indenfor redaktørens redigeringsret ved at undlade at oplyse om de muligheder, en investor opnår som aktionær i Hellerup Finans A/S, og nævnet udtaler ikke kritik heraf.

Genmæle

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Da nævnet ikke finder, at hverken overskriften eller artiklen indeholder urigtige oplysninger af faktisk karakter, har Hellerup Finans A/S ikke ret til at få bragt et genmæle.

Afgjort den 17. marts 2015