Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00760

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00760

Resumé

Ingen faktuelle fejl

Fagbladet 3F skrev under et tema om illegalt arbejde ”Bødesmæk til sushikæde

Kinesere knoklede ulovligt i køkkenet”.

Da oplysningerne ikke er faktuelt forkerte, og da der er brugt flere kilder, der siger det samme, finder Pressenævnet ikke grundlag for kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

God presseskik

Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekte.

Kritik bør udvises overfor nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn jf. punkt A.1, A.2 og A.4.

[Tidligere ansat A]s udtalelser

Det er ikke anført i artiklen, hvornår [Tidligere ansat A] var ansat i [Firmaet]-kæden.

Endvidere er det ikke anført i artiklen, at [Tidligere ansat A] var ansat samtidig med de kinesiske studerende, som arbejdede illegalt i [Firmaet]-kæden.

Pressenævnet finder det uheldigt, at Fagbladet 3F ikke har gjort opmærksom på, at [Tidligere ansat A] ikke var ansat samtidig med de illegale arbejdere og derfor ikke udtaler sig specifikt om disse.

[Tidligere ansat A]s udtalelser angår imidlertid de generelle vilkår for kinesere, der var ansat i [Firmaet] samtidig med hende, og er ikke møntet direkte på de kinesere, der arbejdede illegalt.

Der er således ikke faktuelt forkerte oplysninger i artiklerne, hvorfor Pressenævnet ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Fagbladet 3Fs anvendelse af [Tidligere ansat A]s udtalelser.

Troværdige kilder

Det er i artiklerne anført, at både [Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B] tidligere har været ansat i [Firmaet]-kæden.

Pressenævnet lægger til grund, at [Tidligere ansat A] sagde sit job i [Firmaet] op, bl.a. fordi hun ikke ville være ansat i en virksomhed, som ikke var omfattet af en overenskomst.

Fagbladet 3F har anført, at der er indhentet udtalelser fra flere anonyme kilder, som uafhængigt af hinanden har fortalt om de samme forhold som [Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B].

Fagbladet 3F har endvidere anført, at [Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B]s udtalelser stemmer overens med politiets konklusioner.

Som sagen er oplyst finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at Fagbladet 3F har undladt at udvise den fornødne kildekritik over for de anonyme kilder og [Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B].

Nævnet har herved lagt vægt på, at artiklerne gengiver kildernes forklaring af deres oplevelser af arbejdsforholdene i [Firmaet].

Kildernes udtalelser fremstår som deres vurderinger, og det fremgår klart, at der er et modsætningsforhold mellem [Firmaet] og kilderne.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Fagbladet 3F for at anvende kildernes udtalelser.

Forelæggelse af [Afdelingssekretæren]s udtalelser

Pressenævnet finder, at [Afdelingssekretæren]s udtalelser fremstår som hans holdning til sagen i hans egenskab af afdelingssekretær i 3F.

Der er derfor ikke tale om faktuelle oplysninger, men derimod om afdelingssekretærens vurdering af sagen.

Da [Person A] har haft lejlighed til at udtale sig til sagen, og da denne udtalelse er blevet bragt på loyal vis i sammenhæng med artiklerne, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

At [Person A] ikke har fået [Afdelingssekretæren]s konkrete udtalelse forelagt, ændrer ikke herved.

Genmæle

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Under henvisning til det ovenfor anførte under god presseskik finder Pressenævnet ikke, at oplysningerne i artiklen er forkerte.

[Firmaet] har ikke nægtet at have brugt ulovlig arbejdskraft, og [Tidligere ansat A]s oplysninger fremstår som hendes personlige vurdering af arbejdsforholdene, hvorfor der ikke er tale om faktiske oplysninger.

[Firmaet] har derfor ikke krav på genmæle.

[Firmaet] har ved [Person A] klaget til Pressenævnet over en artikel bragt i Fagbladet 3F og på fagbladet3f.dk den 14. januar 2015, idet virksomheden finder, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

Fagbladet 3F bragte i januar 2015 en artikel med overskriften ”Bødesmæk til sushikæde

Kinesere knoklede ulovligt i køkkenet” under temaet ”Illegalt arbejde” .

Af underrubrikken fremgår følgende

”[Firmaet]-kæden har systematisk brugt ulovlig arbejdskraft.

Politiet kvitterede med bøde på i alt 350.000 kroner.”

Af artiklen fremgår følgende

Når københavnerne sætter tænderne i et lækkert stykke sushi, kan det meget vel være tilberedt af en illegal arbejder.

Det afslører en lang række bøder, som Fagbladet 3F har fået aktindsigt i.

Hvis Yang eller Qi fra Kina skal studere i Danmark, må de gerne arbejde her i landet.

Men de må højst arbejde 15 timer ugentligt, når de kommer fra lande uden for EU.

Den regel valgte sushikæden [Firmaet] dog at se bort fra i hele 14 tilfælde, ligesom de har haft to kinesere ansat, som slet ikke havde arbejdstilladelse.

Kæden består af 11 restauranter og er delvist ejet af milliardæren Lars Larsen og hans [Virksomheden]-imperium.

De 16 lovovertrædelser, som er foregået mellem 2010 og 2013, resulterede i oktober i et bødesmæk fra Københavns Politi på hele 350.000 kroner.

70 timer om ugen

[Tidligere ansat A] (23) og [Tidligere ansat B] (24) har begge arbejdet som tjenere hos [Firmaet] og havde et godt forhold til de kinesiske kokke.

Begge har adskillige gange oplevet, hvordan de samme kinesiske kokke flere gange om ugen åbnede restauranten klokken 9:30 og først gik hjem efter klokken 21.

Flere tidligere ansatte i [Firmaet] siger ligeledes, at de kinesiske studerende arbejdede langt mere end de tilladte 15 timer ugentligt.

Samtidig oplyser Københavns Politi, at man i flere tilfælde har konstateret, at udenlandske studerende i sushibranchen arbejdede over 300 timer om måneden.

Det svarer til godt 70 timer om ugen. - Mine kinesiske kolleger arbejdede rigtig meget.

Det foregik systematisk, og arbejdstiden var skrevet ind i vagtplanen.

Jeg arbejdede i [Firmaet] i seks år og har ikke oplevet kinesere, der kun arbejdede 15 timer om ugen, fortæller [Tidligere ansat B].

Selvom kineserne havde opholdstilladelse som studerende, gjorde den store mængde arbejde, at det var svært at passe studierne.

Det oplevede [Tidligere ansat A], som flere gange hjalp kineserne med at lave lektier. - Kineserne arbejdede enormt meget.

Flere af dem arbejdede så meget, at de slet ikke kunne følge deres undervisning, siger hun.

Ved siden af artiklen ses en tekstboks med overskriften ”3F

Unfair konkurrence” .

Af boksen fremgår følgende

”Siden december 2013 har 3F været i konflikt med [Firmaet], som nægter at indgå overenskomst for deres ansatte.

[Firmaet]s brug af ulovligt arbejde får kritik af 3F København: - Vi går ind for fair konkurrence.

Men det er ikke fair, når man bruger ulovlig arbejdskraft og nægter at indgå overenskomst.

Det presser de virksomheder, som vil konkurrere på ordentlige vilkår, siger afdelingssekretær [Afdelingssekretæren].

Under denne tekstboks fremgår yderligere en tekstboks med overskriften ”Direktør afviser snyd” .

Af tekstboksen fremgår følgende

”[Person A], direktør for [Firmaet], afviser, at sushikæden har spekuleret i at bruge ulovlig udenlandsk arbejdskraft.

Hun afviser desuden, at de udenlandske studerende har arbejdet op mod 70 timer om ugen. - I enkelte tilfælde har vi begået fejl - og det beklager vi, skriver direktøren i en mail til Fagbladet 3F.

Direktøren forventer ikke, at lignende kommer til at ske i fremtiden: - Indførelse af nye systemer har tilbage i marts 2013 reduceret risikoen, for at vi begår fejl, og sikret, at vi fremadrettet kan dokumentere, at vi overholder reglerne.”

Videre ses tekstboksen ”[Tidligere ansat A] fik nok”.

Af tekstboksen fremgår følgende

”[Tidligere ansat A] var tjener på [Firmaet] og har set, hvordan kinesiske studerende blev sat til at arbejde langt mere end det tilladte.

Det dårlige arbejdsmiljø i [Firmaet] blev til sidst for meget for hende.

Hun skiftede branche og arbejder nu i en virksomhed med overenskomst. - Til sidst blev jeg rigtig træt af det.

Det var hårdt, og arbejdsmiljøet var dårligt.

Jeg synes heller ikke, at det er okay, at man driver virksomhed med ulovlig arbejdskraft og ingen overenskomst, siger hun.”

Endelig ses under artiklen en faktaboks med overskriften ”Sushi-fidusen” .

Af faktaboksen fremgår følgende

1.

Kinesiske studerende bliver optaget på en videregående uddannelse i Danmark.

Samtidig får de ret til at arbejde 15 timer om ugen.

2.

De kinesiske studerende betaler et studiegebyr for at studerede på uddannelser på blandt andet Handelsskolen i Køge.

3.

Mange kendte Sushi-restauranter ansætter derpå de kinesiske studerende.

Ofte arbejder de fuld tid, og det er tvivlsomt, om de reelt er studerende.

4.

Det er blandt andet sushi-kæder som [Firmaet] og [Sushi-kæden], som politiet har afsløret i at bruge ulovlig arbejdskraft.

5.

Hvert år fratager myndighederne 300 studerende deres opholdstilladelse, blandt andet fordi de har arbejdet ulovligt.

Historien blev ligeledes bragt på fagbladet3f.dk, dog i en lettere redigeret udgave.

Af artiklen ”[Firmaet] får kæmpebøde for illegalt arbejde” fremgår følgende af underrubrikken

”Den omstridte kæde [Firmaet] har i 16 tilfælde brugt ulovlig udenlandsk arbejdskraft.

Københavns Politi har kvitteret med kæmpebøde på 350.000 kroner.”

Af artiklen fremgår følgende

”Når glade københavnere sætter tænderne i et stykke sushi, kan det meget vel være tilberedt af en illegal arbejder.

Brug af illegalt arbejde har nemlig kostet den omstridte kæde [Firmaet] en kæmpebøde på 350.000 kroner.

Det afslører en lang række bøder fra Københavns Politi, som Fagbladet 3F har fået aktindsigt i.

Når Yang eller Qi fra Kina skal læse i Danmark, må de gerne arbejde her i landet.

Men fordi de kommer fra lande uden for EU, må de kun arbejde 15 timer ugentligt.

Den regel har [Firmaet] dog brudt i hele 14 tilfælde, hvor kinesiske studerende har arbejdet mere end de tilladte 15 timer ugentligt.

Samtidig har [Firmaet] beskæftiget én kineser, som ikke havde arbejdstilladelse, samt én kineser, der hverken havde arbejds- eller opholdstilladelse.

De i alt 16 lovovertrædelser er foregået mellem 2010 og 2013.

[Firmaet]-kæden består af 11 restauranter og er delvist ejet af [Direktøren] og hans [Virksomheden]-imperium.

Hårdt arbejde

[Tidligere ansat A] (23) og [Tidligere ansat B] (24) har begge arbejdet som tjenere i [Firmaet].

De har adskillige gange oplevet, hvordan de samme kinesiske kokke flere gange om ugen åbnede restauranten klokken 9:30 og først gik hjem efter klokken 21.

Flere andre tidligere ansatte i [Firmaet] fortæller desuden, at de har oplevet, hvordan kinesiske studerende arbejdede langt mere end de tilladte 15 timer om ugen.

Samtidig oplyser Københavns Politi, at man generelt i sushibranchen har oplevet udenlandske studerende, der flere gange har arbejdet 300 timer om måneden.

Det svarer til godt 70 timer om ugen.

I andre tilfælde har der været tale om mindre overskridelser af grænsen på 15 timer ugentligt.

3F København vil se fremad

3F København har siden december 2013 været i konflikt med [Firmaet], som nægter at indgå overenskomst.

Hos 3F København er man ikke begejstrede for [Firmaet]s brug af ulovlig arbejdskraft.

- Det er helt uacceptabelt.

Vi går ind for fair konkurrence.

Men det er ikke fair konkurrence, når man bruger ulovlig arbejdskraft og nægter at indgå overenskomst, lyder det fra afdelingssekretær [Afdelingssekretæren].

Han håber dog, at [Firmaet] vil være villige til at forhandle med 3F igen.

- Vi er klar til at kigge fremad og skabe ordnede forhold.

Vi er parate til at forhandle, men det er helt op til [Firmaet], om de også vil forhandle.

Artiklen var ledsaget af en faktaboks med overskriften ”Sushi-fidusen” , som er identisk med faktaboksen, som blev bragt i Fagbladet 3F.

Artiklen var ligeledes ledsaget af en faktaboks med overskriften ”Direktør afviser snyd”.

Af faktaboksen fremgår følgende

”[Person A], direktør for [Firmaet], afviser, at sushikæden har spekuleret i at bruge ulovlig udenlandsk arbejdskraft.

Hun afviser desuden, at udenlandske studerende i [Firmaet] har arbejdet 300 timer om måneden.

- I enkelte tilfælde har vi begået fejl - og det beklager vi, skriver direktøren i en mail til Fagbladet 3F.

Direktøren forventer ikke, at lignende kommer til at ske i fremtiden

- Indførelsen af nye systemer har tilbage i marts 2013 reduceret risikoen, for at vi begår fejl, og sikret, at vi fremadrettet kan dokumentere, at vi overholder reglerne.”

Fagbladet 3F bragte ligeledes artiklen ”[Tidligere ansat A] fik nok af [Firmaet]” på fagbladet3f.dk.

Af underrubrikken fremgår følgende

”ULOVLIGT ARBEJDE

[Tidligere ansat A] arbejdede som tjener hos [Firmaet], der fra 2010 til 2013 brugte ulovlig udenlandsk arbejdskraft.

Hun fik til sidst nok af det dårlige arbejdsmiljø hos sushikæden.

Af artiklen fremgår følgende

”11 timer lange vagter uden pause, ingen pension eller løn under sygdom, dårligt arbejdsmiljø og ingen overenskomst.

Sådan var arbejdsvilkårene for 23-årige [Tidligere ansat A].

Hun arbejdede fra 2013 til 2014 som tjener i [Firmaet].

Nu har den omstridte sushikæde fået en kæmpebøde for i 16 tilfælde at have ladet kinesere arbejde ulovligt i kædens køkkener.

- Jeg synes ikke, at det er okay, at man driver virksomhed med ulovlig arbejdskraft og ingen overenskomst, siger [Tidligere ansat A].

Begyndelsen på [Firmaet] var ellers god, og [Tidligere ansat A] satte pris på det gode sammenhold blandt tjenerne.

- I starten var jeg glad for arbejdet, men til sidst blev jeg rigtig træt af det.

Det var rigtig hårdt, og arbejdsmiljøet var dårligt, siger [Tidligere ansat A], som nogle gange måtte arbejde 11 timer i træk uden pause.

Ingen tid til studier

[Tidligere ansat A] havde et godt forhold til de mange kinesere, som arbejdede som kokke i [Firmaet].

Men kineserne måtte arbejde benhårdt for at kunne forsørge deres børn og betale for deres dyre uddannelse i Danmark.

- Kineserne arbejdede enormt meget.

Jeg oplevede, at flere af dem arbejdede så meget, at de slet ikke kunne følge den daglige undervisning på deres studier, fortæller [Tidligere ansat A], som flere gange måtte hjælpe sine kinesiske kolleger med at lave lektier.

Til sidst fik [Tidligere ansat A] nok af den dårlige stemning og det hårde arbejdsmiljø i sushikæden.

Hun afleverede en opsigelse og har nu job i en virksomhed, som har overenskomst.”

Artiklen var ledsaget af en faktaboks med overskriften ”Sushi-fidusen” , som er identisk med faktaboksen, som blev bragt i Fagbladet 3F.

Artiklen var ligeledes ledsaget af en faktaboks med overskriften ”Sushi-konflikten” .

Af faktaboksen fremgår følgende

”30 [Firmaet]-ansatte gik i maj 2013 til 3F i håb om, at der kunne tegnes overenskomst mellem 3F og [Firmaet].

Mange måneders forhandlinger og en konflikt førte ikke til noget, og i januar 2014 blev de ansattes talsperson, [Tidligere ansat B], fyret.

En fyring, som Afskedigelsesnævnet senere fandt usaglig.

I oktober 2014 meldte [Firmaet], at man satte forhandlingerne med 3F i bero.”

Yderligere oplysninger

[Firmaet] har den 16. januar og den 23. januar 2015 anmodet Fagbladet 3F om genmæle.

Fagbladet 3F har afvist kravet begge gange.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Firmaet]s synspunkter

[Person A] har på vegne af [Firmaet] anført, at en af kilderne til historien, [Tidligere ansat A], ikke var ansat hos [Firmaet], da de kinesiske studerende, som bliver omtalt i artiklen, var ansat hos kæden.

Ansættelsen af de kinesiske studerende fandt sted i perioden 2010 til februar 2013.

[Tidligere ansat A] blev først ansat hos [Firmaet] i april 2013.

[Tidligere ansat A] var derfor ikke ansat samtidig med de kinesiske studerende, hun udtaler sig om.

[Firmaet] har ingen besparelser på at have kinesiske studerende ansat, da de modtager samme timeløn som de øvrige sushikokke.

Denne timeløn er højere end overenskomstens mindsteløn, og medarbejdere hos [Firmaet] bliver ansat på grundlag af deres kompetencer.

[Tidligere ansat A]s udtalelser

Der er grundlag for at udtale kritik efter A.1 i de vejledende regler om god presseskik, da [Tidligere ansat A] udtaler sig om forhold, hun umuligt kan have været i stand til at kende til, idet hun blev ansat i april 2013, og de forhold hun udtaler sig om, blev afsluttet i februar 2013.

Troværdige kilder

[Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B] er de eneste personer, som er citeret i artiklen.

Da [Tidligere ansat B] er blevet afskediget fra [Firmaet], og da [Tidligere ansat A] har støttet [Tidligere ansat B] i hans sag mod [Firmaet] i Arbejdsretten samt har været fortaler for en overenskomst, som [Firmaet] har afvist at indgå, er der risiko for, at disse kilders udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Der er derfor grundlag for at udtale kritik efter A.2 i de vejledende regler om god presseskik.

Forelæggelse af [Afdelingssekretæren]s udtalelse

Fagbladet 3F har bragt følgende udsagn

”- Det er helt uacceptabelt.

Vi går ind for fair konkurrence.

Men det er ikke fair konkurrence, når man bruger ulovlig arbejdskraft og nægter at indgå overenskomst, lyder det fra afdelingssekretær [Afdelingssekretæren].”

Dette angreb er ikke blevet forelagt [Firmaet], som derfor ikke har kunnet besvare det.

Der er derfor grundlag for at udtale kritik efter A.4 i de vejledende regler om god presseskik.

Genmæle

Endvidere har [Person A] på vegne af [Firmaet] anført, at artiklerne i Fagbladet 3F er egnede til at påføre [Firmaet] økonomisk eller anden skade af betydning, derfor anmoder [Firmaet] Pressenævnet om at pålægge Fagbladet 3F at bringe et genmæle.

2.2 Fagbladet 3Fs synspunkter

Fagbladet 3F har anført, at mediet i artiklerne dokumenterer, at [Firmaet] har brugt ulovlig arbejdskraft.

Det bygger Fagbladet 3F på en række vidneudsagn fra tidligere ansatte og bødeforelæg, hvor politiet har afsløret 16 tilfælde af ulovligt arbejde.

Dermed anser Fagbladet 3F det for dokumenteret, hvordan [Firmaet] har anvendt kinesiske studerende til ulovligt arbejde, som artiklens rubrik opsummerer ”kinesere knoklede ulovligt i køkkenet” .

[Tidligere ansat A]s udtalelser

I artiklerne hævder Fagbladet 3F ikke, at [Tidligere ansat A] har arbejdet på samme tid som de 16 tilfælde af ulovligt arbejde, som politiet har afsløret.

Den tidligere tjener fortæller om hendes oplevelser som ansat i [Firmaet], som understøtter dokumentationen fra politiet og en række andre tidligere ansatte.

Fagbladet 3F har ikke skrevet, at hendes oplevelser gælder præcis de 16 tilfælde af ulovligt arbejde, som politiet har afsløret.

Fagbladet 3F citerer hende for at beskrive, hvordan hun har oplevet, at kinesiske studerende har arbejdet meget.

Fagbladet 3F mener, hendes udsagn har tilstrækkelig troværdighed, fordi det nøje stemmer overens med, at [Firmaet] har vedtaget bøder fra politiet angående 16 personers ulovlige arbejde.

Troværdige kilder

[Firmaet] mener, at de to citerede mundtlige kilder i artiklen er utroværdige.

Fagbladet 3F har vurderet deres udsagn til at være meget troværdige.

Fagbladet 3F har været helt bevidst om, at de har haft en konflikt med deres tidligere arbejdsgiver.

To forhold har været afgørende i vurderingen af, at deres udsagn var troværdige.

De to kilders troværdighed bliver både bakket op af de fire andre tidligere ansatte, som uafhængigt af hinanden har fortalt om præcis de samme forhold.

Disse personer ønskede ikke at stå frem med navn, men deres navn er Fagbladet 3F bekendt, og Fagbladet 3Fs mange interviews med dem understøtter troværdigheden af de to kilder, bladet har valgt at citere.

Samtidig stemmer de to mundtlige kilders udsagn overens med de fund, politiet gjorde i virksomheden, og det grundlag, som bøden for de 16 tilfælde af ulovligt arbejde blev givet ud fra.

Forelæggelse af [Afdelingssekretæren]s udtalelse

I Fagbladet 3Fs trykte udgave fra januar 2015 står som følger

”Siden december 2013 har 3F været i konflikt med [Firmaet], som nægter at indgå overenskomst for deres ansatte.

[Firmaet]s brug af ulovligt arbejde får kritik af 3F København: - Vi går ind for fair konkurrence.

Men det er ikke fair, når man bruger ulovlig arbejdskraft og nægter at indgå overenskomst.

Det presser de virksomheder, som vil konkurrere på ordentlige vilkår, siger afdelingssekretær [Afdelingssekretæren].

I artiklen ”[Firmaet] får kæmpebøde for illegalt arbejde” bragt den 14. januar 2015 på fagbladet 3F.dk står som følger

”3F København har siden december 2013 været i konflikt med [Firmaet], som nægter at indgå overenskomst.

Hos 3F København er man ikke begejstrede for [Firmaet]s brug af ulovlig arbejdskraft.

- Det er helt uacceptabelt.

Vi går ind for fair konkurrence.

Men det er ikke fair konkurrence, når man bruger ulovlig arbejdskraft og nægter at indgå overenskomst, lyder det fra afdelingssekretær [Afdelingssekretæren].”

[Afdelingssekretæren]s udtalelser fremstår som hans meningstilkendegivelse, idet det er hans citat og ikke på noget tidspunkt gengives som fakta i artiklens brødtekst.

Det er hans personlige vurdering af kernedokumentationen, som handler om, at [Firmaet] har brugt illegalt arbejdskraft.

[Firmaet] har haft rig lejlighed til at kommentere dokumentationen, der ligger til grund for artiklerne.

Fagbladet 3Fs opgave er at bringe hendes udsagn om artiklernes kerne og formidle hendes centrale pointe.

Det har hun fået lejlighed til i artiklerne.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl.

God presseskik

Det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives er korrekte.

Kritik bør udvises overfor nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Angreb og svar bør, hvor det er rimeligt, bringes i sammenhæng og på samme måde.

Dette gælder i særlig grad krænkende eller skadelige udsagn jf. punkt A.1, A.2 og A.4.

[Tidligere ansat A]s udtalelser

Det er ikke anført i artiklen, hvornår [Tidligere ansat A] var ansat i [Firmaet]-kæden.

Endvidere er det ikke anført i artiklen, at [Tidligere ansat A] var ansat samtidig med de kinesiske studerende, som arbejdede illegalt i [Firmaet]-kæden.

Pressenævnet finder det uheldigt, at Fagbladet 3F ikke har gjort opmærksom på, at [Tidligere ansat A] ikke var ansat samtidig med de illegale arbejdere og derfor ikke udtaler sig specifikt om disse.

[Tidligere ansat A]s udtalelser angår imidlertid de generelle vilkår for kinesere, der var ansat i [Firmaet] samtidig med hende, og er ikke møntet direkte på de kinesere, der arbejdede illegalt.

Der er således ikke faktuelt forkerte oplysninger i artiklerne, hvorfor Pressenævnet ikke finder tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Fagbladet 3Fs anvendelse af [Tidligere ansat A]s udtalelser.

Troværdige kilder

Det er i artiklerne anført, at både [Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B] tidligere har været ansat i [Firmaet]-kæden.

Pressenævnet lægger til grund, at [Tidligere ansat A] sagde sit job i [Firmaet] op, bl.a. fordi hun ikke ville være ansat i en virksomhed, som ikke var omfattet af en overenskomst.

Fagbladet 3F har anført, at der er indhentet udtalelser fra flere anonyme kilder, som uafhængigt af hinanden har fortalt om de samme forhold som [Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B].

Fagbladet 3F har endvidere anført, at [Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B]s udtalelser stemmer overens med politiets konklusioner.

Som sagen er oplyst finder nævnet ikke grundlag for at fastslå, at Fagbladet 3F har undladt at udvise den fornødne kildekritik over for de anonyme kilder og [Tidligere ansat A] og [Tidligere ansat B].

Nævnet har herved lagt vægt på, at artiklerne gengiver kildernes forklaring af deres oplevelser af arbejdsforholdene i [Firmaet].

Kildernes udtalelser fremstår som deres vurderinger, og det fremgår klart, at der er et modsætningsforhold mellem [Firmaet] og kilderne.

Nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Fagbladet 3F for at anvende kildernes udtalelser.

Forelæggelse af [Afdelingssekretæren]s udtalelser

Pressenævnet finder, at [Afdelingssekretæren]s udtalelser fremstår som hans holdning til sagen i hans egenskab af afdelingssekretær i 3F.

Der er derfor ikke tale om faktuelle oplysninger, men derimod om afdelingssekretærens vurdering af sagen.

Da [Person A] har haft lejlighed til at udtale sig til sagen, og da denne udtalelse er blevet bragt på loyal vis i sammenhæng med artiklerne, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

At [Person A] ikke har fået [Afdelingssekretæren]s konkrete udtalelse forelagt, ændrer ikke herved.

Genmæle

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Under henvisning til det ovenfor anførte under god presseskik finder Pressenævnet ikke, at oplysningerne i artiklen er forkerte.

[Firmaet] har ikke nægtet at have brugt ulovlig arbejdskraft, og [Tidligere ansat A]s oplysninger fremstår som hendes personlige vurdering af arbejdsforholdene, hvorfor der ikke er tale om faktiske oplysninger.

[Firmaet] har derfor ikke krav på genmæle.

Afgjort den 17. marts 2015