Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00757

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00757

Resumé

Får ikke følsomme oplysninger slettet

Ekstra bladet skrev i 2006 på ekstrabladet.dk ”Han skaber terrorfrygt i Parken”.

Klager vil have artiklen slettet, fordi den rummer følsomme og private oplysninger, der skader hans privatliv, men Ekstra Bladet har afvist at slette artiklen.

Pressenævnet finder ingen grund til at kritisere afvisningen og lægger bl.a. vægt på, at indholdet af artiklen ikke bestrides.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Generelt om punkt B.8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Den konkrete sag

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klager efter offentliggørelsen af artiklen i 2006 ikke anmodede nævnet om at tage stilling til, hvorvidt artiklen var i strid med god presseskik.

Vedrørende den aktuelle klage bemærker Pressenævnet, at parterne har afgivet modstridende oplysninger om, hvorvidt klager er højrenationalist eller ekstremist.

Nævnet kan på baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet ikke tage stilling til, hvilke af disse oplysninger der er korrekte.

[Klager] bestrider imidlertid ikke, at det var ham, der i 2006 satte de i artiklen omtalte klistermærker op i og omkring Parken, ligesom han ikke bestrider beskrivelsen af indholdet af den telefonsamtale med en journalist fra Ekstra Bladet, der er gengivet i artiklen.

På denne baggrund og da Pressenævnet ikke finder, at [Klager] har anført tilstrækkeligt tungvejende grunde, som taler for, at Ekstra Bladet burde have imødekommet anmodningen om sletning af artiklen på ekstrabladet.dk, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over Ekstra Bladets afvisning af at slette en artikel bragt på ekstrabladet.dk den 14. oktober 2006, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Ekstra Bladet bragte den 14. oktober 2006 artiklen ”Han skaber terrorfrygt i Parken” på ekstrabladet.dk.

Af artiklens underrubrik fremgår følgende

” AFSLØRING

En ung mand fra en racistisk gruppe har med klistermærker meldt FCK ind i Muhamed-krisen”

Af artiklen fremgik følgende

”Den unge mand på billedet har skabt en mediestorm og øget risikoen for terror i Parken.

Fremgangsmåden er enkel

Man tager et par klistermærker med en racistisk tekst, et billede af FC Københavns løve-logo og tilsætter det famøse billede af en muslim med en bombe i turbanen.

Så klæber man klistermærkerne op i nærheden af FCK's hjemmebane Parken i København.

Og vupti har man skabt en mindre Muhamed-krise og tegnet et billede af talstærke racistiske hooligans fra FCK.

Men billedet snyder.

Ekstra Bladet kan afsløre, at det formentlig blot er en enkelt glødende FCK-tilhænger - nemlig den unge mand på billedet - der står bag de klistermærker, som i går fik eksperter til at nævne Parken som terrormål og tale om Muhamed-krise og FCK i samme sætning.

Stolt af sig selv Manden hedder [Klager], er omkring tyve år og har igennem længere tid været medlem af Dansk Front.

Han er selv særdeles tilfreds med den enorme opmærksomhed, hans racistiske klistermærker har fået.

Det afslører hans begejstrede stemme, da Ekstra Bladets reporter ringer til ham og i en båndet samtale udgiver sig for at hedde [Reporter] og være inkarneret fan af fodboldklubben OB.

Klar til at hjælpe OB - Hey [Klager].

Det er [Reporter] fra OB.

Jeg har prøvet at maile dig, fordi jeg ville sige, at det er rimeligt cool, dét du har gang i med de der klistermærker.

- Ja, ikke?

- Men kunne du lave sådan nogle klistermærker til os i OB også?

- Ja, det vil jeg da gå ud fra.

Jeg skal lige have styr på det hele.

Jeg er lige blevet meldt til politiet, og det er jo gået totalt amok med al den opmærksomhed.

Så det er jo fedt nok.

Men det kunne være rigtig fedt, hvis der også var andre, der ville være med.

- Hvad koster de klistermærker, hvis vi bestiller dem hos dig?

- Altså jeg kan få dem til cirka en krone stykket.

Det er jo de samme mærker og næsten den samme tekst - der skal bare stå OB i stedet for.

FCK holdt øje

Senere i samtalen bekræfter [Klager], at han i et halvt år har været medlem af den racistiske forening Dansk Front.

Ekstra Bladet erfarer, at den øverste ledelse i FCK gennem længere tid har holdt grundigt øje med [Klager] på grund af hans formodet racistiske holdninger.

Han har i en årrække været medlem af den fredelige fan-fraktion 'Disciplene', der tager afstand fra enhver form for racisme.

Men for et halvt år siden blev han smidt ud på grund af sine racistiske holdninger.

Don Ø har anmeldt ham

- Vi fandt ud af, at han var medlem af Dansk Front.

Og så er han ikke velkommen, fortæller [Person A], formand for de 120 Disciple.

Men måske slipper [Klager] ikke gratis fra at tage FCK som gidsel i sin racistiske kampagne.

I går meldte bestyrelsesformand i Parken, Flemming Østergaard, ham nemlig til politiet.

En anmeldelse, den unge mand umiddelbart tager roligt

Hjælp fra Dansk Front

- Jeg får hjælp fra 'Frontens' (Dansk Front, red.

) advokat i den sag mod Flemming Østergaard, fortalte [Klager] til Ekstra Bladets falske OB-fan.

Mindre meddelsom var han, da vores reporter senere på dagen lod masken falde og præsenterede sig som journalist.

- Det er rigtigt nok, jeg er blevet anmeldt.

Men det er ikke mig, der har gjort det.

Såeh ... så sådan er det.

Jeg har ingen kommentarer overhovedet, og så skal jeg ikke ringes mere op af dig.

Farvel!

Yderligere oplysninger

Når man foretager en googlesøgning på navnet ”[Klager]”, fremkommer artiklen ”Han skaber terrorfrygt i Parken” som det første hit.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har anført, at der er tale om en artikel, som er otte år gammel.

Han finder, at der er tale om følsomme og private oplysninger.

Artiklen kan fremsøges på internettet, hvilket skader hans privatliv.

[Klager] sætter spørgsmålstegn ved flere af Ekstra Bladets påstande.

[Klager] mener ikke, der er andre end Ekstra Bladet selv, som har vurderet Parken som et muligt terrormål.

Han har aldrig været medlem af foreningen Dansk Front, han har kun brugt deres debatforum.

Klistermærkerne var ikke racistisk propaganda, hvilket blev konkluderet af domstolene.

Ekstra Bladet har i sin høringsskrivelse henvist til flere forskellige artikler, som Ekstra Bladet mener, påviser, at [Klager] er højrenationalist.

Alle artiklerne stammer fra Redox, som er en venstreekstremistisk netavis, som primært skriver om deres politiske modstandere mv.

Den tråd, hvor [Klager] omtaler Anders Breivik er kun ment som en joke, da han intet har til overs for Anders Breivik.

[Klager] understreger, at han ikke er hverken nazist eller højrenationalist.

Han er en helt almindelig dansker, som bruger sin ytringsfrihed og sin ret til at deltage i demonstrationer.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har anført, at det som altovervejende hovedregel ikke er mediernes opgave at redigere eller fjerne artikler og oplysninger, som er en del af den historiske virkelighed.

Medierne skal formidle information til offentligheden og ikke fjerne, forvanske eller undertrykke informationer.

Det fremgår af de presseetiske regler, at medierne kan fjerne artikler i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt.

Hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred kan undtagelsesvist gøre det rimeligt at fjerne tidligere offentliggjorte artikler.

I den konkrete sag har Ekstra Bladet lagt vægt på, at det tidspunkt hvor artiklen blev offentliggjort var debatten præget af den igangværende Muhammed-krise i Mellemøsten.

Danske ambassader i Mellemøsten blev brændt ned på grund af karikaturtegningerne af Muhammed.

I denne højspændte situation havde [Klager] opsat klistermærker med en højreradikal og racistisk tekst og et billede af en muslim med en bombe i turbanen.

Klistermærkerne blev opsat i og omkring FCKs idrætsanlæg Parken i København, hvilket fik flere eksperter til at vurdere Parken som et muligt terrormål.

[Klager] havde på det tidspunkt, hvor episoden fandt sted, gennem længere tid været medlem af en stærkt højreekstremistisk forening, Dansk Front.

Artiklen var og er yderst relevant for offentligheden, idet den drejer sig om højreekstremister og deres ageren i en tid, som – dengang og i dag – er præget af terrorfrygt.

I dette tilfælde drejer artiklen sig om terrorfrygt og konflikter, som udspringer af en højreekstremists – [Klager]s – racistiske propaganda mod muslimer mv. under Muhammed-krisen.

Konflikten vedrørende Muhammed-tegningerne er stadigvæk aktuel, og det samme gælder frygten for terror, herunder terror, der udspringer af det højreradikale miljø.

Generelt er det mediernes opgave at informere offentligheden om højreekstremistiske sammenslutninger.

Medierne skal kritisk omtale sådanne sammenslutningers synspunkter mv., og pressen skal i den forbindelse informere offentligheden om de personer, der offentligt støtter sådanne organisationer og synspunkter.

Ekstra Bladet konstaterer, at [Klager] ikke har lagt sine højreekstremistiske synspunkter bag sig.

[Klager] var tidligere medlem af den højreekstremistiske sammenslutning Dansk Front.

Efter at Dansk Front blev nedlagt, blev [Klager] medlem af Danmarks Nationale Front, som blev etableret som afløser for Dansk Front med uændrede racistiske og højreradikale synspunkter.

Ifølge Ekstra Bladet fremgår det af flere forskellige artikler, at [Klager] fortsat er aktiv i det højreradikale og stærkt indvandrerkritiske miljø, hvor han stadigvæk arbejder for og offentligt støtter de yderst ekstreme synspunkter, som var baggrunden for hans tidligere handlinger og omtalen heraf i Ekstra Bladet den 14. oktober 2006.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Inger Bach, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl.

Generelt om punkt B.8

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at meddelelser, som er offentliggjort i digitale medier, ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Den konkrete sag

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at klager efter offentliggørelsen af artiklen i 2006 ikke anmodede nævnet om at tage stilling til, hvorvidt artiklen var i strid med god presseskik.

Vedrørende den aktuelle klage bemærker Pressenævnet, at parterne har afgivet modstridende oplysninger om, hvorvidt klager er højrenationalist eller ekstremist.

Nævnet kan på baggrund af de begrænsede muligheder for at føre bevis for Pressenævnet ikke tage stilling til, hvilke af disse oplysninger der er korrekte.

[Klager] bestrider imidlertid ikke, at det var ham, der i 2006 satte de i artiklen omtalte klistermærker op i og omkring Parken, ligesom han ikke bestrider beskrivelsen af indholdet af den telefonsamtale med en journalist fra Ekstra Bladet, der er gengivet i artiklen.

På denne baggrund og da Pressenævnet ikke finder, at [Klager] har anført tilstrækkeligt tungvejende grunde, som taler for, at Ekstra Bladet burde have imødekommet anmodningen om sletning af artiklen på ekstrabladet.dk, finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

Afgjort den 17. marts 2015