Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00764

Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00764

Resumé

Klager finder kendelse fyldt med fejl

Pressenævnet kritiserede ikke en artikel, selv om klager kaldte den subjektiv og fjendtlig.

Han har klaget over nævnets afgørelse, idet han synes, den er fyldt med fejl og mangler.

Pressenævnet finder ikke, at klager kommer med nye oplysninger af betydning og afslår derfor at genoptage sagen.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Efter § 14, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen.

En part har krav på genoptagelse og en ny realitetsbehandling af sagen i tilfælde, hvor der i forbindelse med genoptagelsesanmodningen fremkommer nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parten undskyldeligt forhold.

Herudover kan nævnet tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

Pressenævnet finder ikke, at [Klager] er fremkommet med nye oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse.

Nævnet finder endvidere ikke, at [Klager] har påvist sagsbehandlingsfejl ved behandlingen af hans klage.

Nævnet afslår derfor anmodningen om genoptagelse.

Til [Klager]s klagepunkter har nævnet følgende bemærkninger

Ad 1) Det fremgår af fremstillingen vedrørende [Klager]s synspunkter, at der ikke kun er tale om konsekvent fravalg af det af [Klager] fremsendte materiale, jf. f.eks. sætningen s. 24: ” Der er ikke anvendt materiale fra [Klager]s hjemmeside om hans 40 sager med væsentlige resultater, og heller ikke de udtalelser, som også kan findes på hjemmesiden.

Ingen sagkyndige eller andre tilsvarende kilder er gengivet […]”

Ad 2) Det har ingen betydning for nævnets vurdering af klagen, om [Klager] har været bestyrelseskollega med [Person B] i en almennyttig fond eller i H + H International A/S.

Ad 3) Det fremgår af sagsfremstillingen, at der er tale om [Klager]s kritik af Informations valg af kilder, og det fremgår af sammenhængen i øvrigt, at han er utilfreds hermed.

Se f.eks. s. 24

”Ingen udtaler sig dog med den vægt og legitimitet, der består i, at de er klienter.

Herudover er udtalelserne bevidst beskåret, så de ligner løse meningstilkendegivelser fra en rosende fanklub”.

Ad 4) Det fremgår af sagsfremstillingen, at [Klager] kritiserer fravalget af mere uafhængige professionelle ikke-fjendtlige kilder.

Se f.eks. s. 24 i kendelsen

”[Klager] har i den forbindelse henvist til en lang række personer, herunder nuværende eller tidligere klienter samt samarbejdspartnere, der var tilgængelige som kilder, men som ikke blev anvendt […]” Det fremgår endvidere af sagsfremstillingen, at [Klager] særligt kritiserer fravalget af disse kilder i lyset af den øvrige redigering, hvor Information efter [Klager]s opfattelse i meget vidt omfang har givet mikrofonen til fjenderne.

Se f.eks. s. 23 i kendelsen

”Når der skal tegnes et portræt af 32 års virksomhed, må et redeligt og fair udgangspunkt være, at de personer, som den portrætterede har arbejdet for eller med, ikke fravælges.

Det gælder i særlig grad, når der i vidt omfang tilvælges kritikere.”

Ad 5) Som punkt 4.

Ad 6) Nævnet gengav [Klager]s egen formulering om kilden [Person A] (side 23 i [Klager]s opfølgende klage af 20. november 2014), og der er således ikke tale om en skrivefejl fra nævnets side.

Ad 7) Det fremgår af nævnets kendelse, at nævnet har vurderet, om Information overholdt de presseetiske regler, da mediet skrev artiklen om [Klager].

Der henvises til omtalen af de presseetiske regler s. 31 (punkt A.1 og A.3) og s. 34 (punkt A.2).

Nævnet har derfor i sagens natur ikke betragtet Information for fritaget for at overholde basale presseetiske principper i forbindelse med portrætteringen af en offentlig person.

Ad 8) Nævnet har i kendelsen forholdt sig til, om de af Information foretagne redaktionelle valg har gjort artiklen ensidig eller usaglig.

Der henvises til s. 31-32 i kendelsen.

Ad 9 og 10) Nævnet har i det pågældende afsnit taget stilling til redigeringsretten set i forhold til fravalget af visse kilder samt fravalg af et vist materiale i præsentationen af de omtalte sager.

Der henvises til s. 31 i kendelsen.

Ad 11) Idet nævnet ikke fandt, at Informations artikel var ensidig eller usaglig, er der ikke tale om, at nævnet fandt, at Information var forpligtet til at lade [Klager] komme til orde i det efterfølgende læserbrev.

Det er derfor uden betydning, hvor stor en andel læserbrevet udgjorde i procent af artiklen.

Ad 12) Følgende fremgår af Informations artikel

”[Klager] har nu anket kendelsen og bøden til domstolene”.

Det fremgår således, at det er [Klager] selv, der har indbragt klagen for domstolene, og der er således ikke tale om en faktuel fejl, når nævnet henviser hertil i begrundelsen.

Ad 13) Se punkt 8.

Ad14) Nævnet forholder sig i det pågældende afsnit til, om Information har udvist tilstrækkelig kildekritik ved anvendelsen af kilder i artiklen.

Afsnittet skal ses i sammenhæng med nævnets stillingtagen i et foregående afsnit til, om Informations valg af bl.a. kilder har gjort artiklen ensidig eller usaglig.

[Klager] har den 13. februar 2015 anmodet om genoptagelse af Pressenævnets sag 14-70-00721, som nævnet traf afgørelse i den 20. januar 2015.

Sagen vedrørte en klage fra [Klager] over et portræt af ham bragt i Information.

Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Information i sagen.

1 Sagsfremstilling

I kendelsen af 20. januar 2015 fremgår følgende blandt andet

”I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

Det følger af punkterne A.1 og A.3.

Artiklens vinkling og saglighed

[Klager] har anført, at artiklen anvender en negativ vinkling ved sit valg og fravalg af materiale og kilder, og i den forbindelse udelader væsentlige oplysninger og synspunkter.

Han har blandt andet fremhævet fravalget af klienter og sagkyndige som kilder samt en overfladisk behandling af konkrete sager, hvilket stiller ham i et dårligt lys.

Pressenævnet bemærker, at portrættet består af journalistens research, herunder udtalelser fra kilder, interviewet med [Klager] samt journalistens egne iagttagelser.

I overensstemmelse med førnævnte princip om redaktørens redigeringsret, må det lægges til grund, at det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information iagttages.

Pressenævnet finder i den forbindelse, at de foretagne valg af, hvem der citeres i artiklen, ligger inden for redaktørens redigeringsret og ikke kan tages som udtryk for en ensidig eller usaglig dækning.

Nævnet finder endvidere, at præsentationen af de pågældende sager, herunder valget af noget materiale frem for andet, ikke er udtryk for en usaglig eller forvansket dækning.

Endelig bemærker Pressenævnet, at Information efterfølgende bragte et læserindlæg, hvor [Klager] fik mulighed for at fremsætte sin kritik mod artiklen.

Ukorrekte oplysninger

[Klager] har anført, at artiklen indeholder en række faktuelt forkerte oplysninger.

Pressenævnet finder ikke på baggrund af det oplyste at kunne lægge til grund, at oplysningen om, at journalisten har talt med klienter og ansatte er fejlagtig, ligesom nævnet ikke finder grundlag for at kritisere, at det ikke fremgår, at [Klager] vandt den særskilte sag om retlig interesse, som lå til grund for Maastricht-sagen.

Ligeledes finder nævnet ikke grundlag for at kritisere, at omtalen af Advokatnævnets frifindelse af [Advokat] i en sag vedrørende en række udtalelser om [Klager] fra 2005 ikke ledsages af oplysning om, at [Advokat] i 1999 var blevet underkendt af Advokatnævnet i en klagesag indgivet af [Klager].

Pressenævnet finder endvidere ikke grundlag for at kritisere omtalen af Thule-sagen og kendelsen fra Advokatnævnet, hvorved [Klager] blev idømt en bøde på 100.000 kr., herunder kritisere, at Information ikke redegjorde for retslitteratur og en erklæring fra en speciallæge.

Nævnet bemærker, at det af Informations artikel fremgår, at [Klager] har anket kendelsen og bøden til domstolene.

Ligeledes finder nævnet ikke grundlag for at kritisere omtalen af [Fond], herunder at konkursen bliver omtalt som en opløsning, og at formuen først senere voksede til 300 millioner.

Det bemærkes, at artiklen citerer en kilde for at udtale, at [Klager] ”sad på økonomien” i Grundlovskomitéen, selvom han efter det oplyste ikke havde det økonomiske ansvar.

Henset til, at Information rettede oplysningen i den førstkommende weekendsektion, finder Pressenævnet ikke tilstrækkelig anledning til at udtale kritik af forholdet, herunder at udtalelsen ikke efter det oplyste har været forelagt [Klager].

Forelæggelse

Det fremgår af sagen, at artiklen er blevet til på baggrund af interview med [Klager] samt i et vist omfang skriftlig korrespondance.

Det fremgår endvidere, at [Klager]s udtalelser efterfølgende er blevet forelagt ham med indikation af, hvilken sammenhæng udtalelserne ville indgå i.

[Klager] har anført, at udtalelsen fra [Person A] ikke er blevet forelagt for ham.

[Person A] citeres i artiklen for blandt andet at sige, at ”for en advokat er det helt besynderligt ikke at være mere tykhudet.

Selvfølgelig kan der være behov for at føre sag om grove injurier, som hvis nogen påstår, at man har stjålet af kassen, begået falskneri eller andre grove straffelovsovertrædelser.

Men sådan noget med, at man er storsnudet, tosset eller lyver, fatter jeg ikke, at man gider føre sager om ”.

Der foreligger ikke oplysninger for Pressenævnet om, hvorvidt udtalelsen fra [Person A] er blevet nævnt under interviewet.

Da det tydeligt fremgår af udtalelsen, at der er tale om vedkommendes personlige vurdering, og udtalelsen ikke i sig selv kan betragtes som skadelig eller krænkende for [Klager], finder Pressenævnet ikke anledning til at udtale kritik.

Kildekritik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at kritik skal udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt, jf. punkt A.2.

[Klager] har anført, at de kritiske personer, der anvendes som kilder i artiklen er modparter, fjendtligt indstillede personer eller konkurrenter.

Pressenævnet finder på baggrund af artiklens beskrivelse af modsætningsforholdene i de forskellige udtalelser om [Klager] ikke grundlag for antage, at Information skulle have udvist utilstrækkelig kritik over for kilderne til artiklen.

Nævnet bemærker i øvrigt, at det fremgår af sammenhængen, som udtalelserne indgår i, at der er tale om kritikere, når dette er tilfældet, og at det i et portræt som det omhandlede ikke er irrelevant også at høre fra den portrætteredes modparter og øvrige branchemæssige kollegaer.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik i anledning af artiklen.”

[Klager] har til støtte for anmodningen om genoptagelse af sagen anført, at den afsagte kendelse er behæftet med væsentlige fejl og mangler.

Der er således følgende fejl i fremstillingen af hans synspunkter: 1) Det fremgår af fremstillingen, at ”[…] der er sket et konsekvent og systematisk fravalg af både kilder og materiale, som [Klager] har fremsendt”.

Synspunktet vedrørte imidlertid ikke kun et fravalg af kilder og materiale, som [Klager] havde fremsendt til Information, men selve den journalistiske bearbejdelse af det generelt tilgængelige stof, herunder bl.a. materiale på [Klager]s hjemmeside og Infomedia.

2) Vedrørende sætningen

”Eksempelvis citeres filmproducer [Person B] som en af [Klager]s ”gode venner” og ikke i sin egenskab af bestyrelseskollega i en almennyttig fond”, er der tale om, at [Klager] har været kollega med den pågældende i den børsnoterede industrikoncern H + H International A/S.

3) Det fremgår, at ”når nogen skal sige noget positivt, så skal de helst være ”venner”, og personer, der med professionel vægt kunne udtale sig, udelades”.

[Klager] har hertil anført, at dette hviler på en misforståelse, idet det ikke er hans opfattelse, at det ”helst” skal være ”venner”.

Tværtimod bør et portræt af en persons professionelle virke netop tegnes ved anvendelsen af andet end ”venner”.

Der er altså tale om hans kritik af den måde, Information har valgt kilder.

4) Ifølge fremstillingen blev der ”[…] i stedet anvendt 59 fjendtlige kilder mod kun 20 venlige kilder”.

[Klager] har hertil anført, at problemet imidlertid ikke er 59 i forhold til 20, men navnlig at der er tilvalgt 59 fjendtlige kilder, og at de venlige er sammensat således, at der ikke er neutrale personer, der kender ham blot som professionel.

Det er således fravalget af mere uafhængige professionelle ikke-fjendtlige kilder, der er stridende mod journalistens forpligtelser, ikke mindst i sammenhæng med den øvrige redigering, hvor mikrofonen i meget vidt omfang gives til fjenderne.

Den skrivetekniske opstilling er derfor stærkt misvisende.

5) [Klager] har til sætningen

”De i artiklen stillede spørgsmål om, hvorvidt [Klager] er en dårlig advokat, der ikke fører sine sager godt nok, og som forsøger at skaffe sig penge på ulødig vis […]” anført, at der netop ved dette grundtema stilles de ovennævnte krav til - helt elementært – at undersøge, om beskyldningen er rigtig i den tilgængelige kreds af klienter, der ikke blot kan affærdiges som venner.

6) Til sætningen

”Endvidere gives mikrofonen til [Person A], en af journalisten åbenbart bekendt modpart, som endnu er blevet dømt for injurier mod [Klager]” har [Klager] anført, at der er tale om en meningsforstyrrende skrivefejl, idet der antageligt skulle have stået ”endda”.

Fejlen bør rettes af nævnet, da fejlen let bliver læst, som om der skulle have stået ”endnu ikke”.

For så vidt angår Informations synspunkter skal [Klager] gøre opmærksom på følgende fejl i forhold til ovennævnte gengivelse af hans synspunkter

7) Til sætningen

”Netop ved at føre principielle og ofte medieomtalte sager må [Klager] være indstillet på, at hans professionelle virke såvel som hans person er genstand for offentlighedens legitime interesse” er det [Klager]s opfattelse, at når Information gengives for dette standpunkt, hører dertil – selvsagt – at Pressenævnet tilsvarende i gengivelsen af hans synspunkter oplyser, at han overfor nævnet netop også havde tiltrådt dette standpunkt, men dertil tilføjet, at denne offentlige position ikke fritager Information for at overholde basale presseetiske principper, når en sådan offentlig person ”portrætteres”.

[Klager] har herudover en række bemærkninger til Pressenævnets begrundelse og afgørelse i sagen

8) Han har henvist til forpligtelsen i de vejledende regler for god presseskik til, at oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

[Klager] har i den forbindelse anført, at fejlen i nævnets kendelse er, at nævnet har set bort fra, at denne efterprøvelse netop ikke er sket i forhold til det, som blev forelagt fra [Klager]s side, herunder 40 principielle sager og 3 nyere højesteretssager, hvor der er opnået resultater for retsbeskyttelsen i Danmark.

9 og 10) [Klager] har henvist til den del af nævnets begrundelse, hvor følgende fremgår

”I overensstemmelse med førnævnte princip om redaktørens redigeringsret, må det lægges til grund, at det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe de indholdsmæssige krav til den bragte information overholdes […] Nævnet finder endvidere, at præsentationen af de pågældende sager, herunder valget af noget materiale frem for andet, ikke er udtryk for en usaglig eller forvansket dækning.” [Klager] har anført, at nævnet i sin begrundelse har undladt at sammenholde redaktørens redigeringsret med de pågældende kildemæssige fravalg, og at nævnet derved undlader at tage stilling til, hvordan en så skarpt vinklet artikel kan forbigå de principielle 40 sager og 3 nyere højesteretssager, som har været ført i den årrække, som er artiklens genstand.

11) [Klager] har henvist til Pressenævnets bemærkning om, ”[…] at Information efterfølgende bragte et læserindlæg, hvor [Klager] fik mulighed for at fremsætte sin kritik mod artiklen”.

[Klager] har hertil anført, at nævnet har undladt at tage i betragtning, at han kun havde ganske kort spalteplads til rådighed for sit forsvar, hvilket skal ses i forhold til den mængde af beskyldninger, som blev bragt på artiklens syv sider.

Forsvarsadgangen udgjorde således længdemæssigt omtrent 3 % af angrebsfladen.

12) [Klager] har henvist til Pressenævnets bemærkning om, ”[…] at det af Informations artikel fremgår, at [Klager] har anket kendelsen og bøden til domstolene”.

[Klager] har hertil anført, at dette er faktuelt forkert, idet det ikke fremgår af artiklen, at han selv har indbragt sagen for domstolene.

I stedet er artiklen skrevet på en sådan måde, at læseren efterlades med det indtryk, at sagen er så alvorlig, at den skal behandles ved domstolene, uden at det oplyses, hvem der har indbragt den for domstolene.

13) [Klager] har endvidere henvist til formuleringen i begrundelsen, hvoraf det fremgår, at ”[…] artiklen er blevet til på baggrund af interview med [Klager] samt i et vist omfang skriftlig korrespondance”.

[Klager] har hertil anført, at denne oplysning ikke legitimerer den af mediet anvendte metode, hvor der konsekvent og systematisk sker fravalg af kilder og materiale, som kunne stille ham i et mindre ugunstigt lys.

14) [Klager] har endelig henvist til Pressenævnets bemærkning om, ”[…] at det fremgår af sammenhængen, som udtalelserne indgår i, at der er tale om kritikere, når dette er tilfældet, og at det i et portræt som det omhandlede ikke er irrelevant også at høre fra den portrætteredes modparter og øvrige branchemæssige kollegaer”.

[Klager] har hertil anført, at han aldrig har givet udtryk for, at det skulle være irrelevant at høre fra disse, og at nævnet derved tillægger ham et standpunkt, som han ikke har, hvorefter nævnet underkender dette.

[Klager]s pointe var derimod, at den klart berettigede anvendelse af modparter og branchemæssige kollegaer ikke kan stå alene, og særligt ikke når der tilvælges deciderede personlige fjender.

Afslutningsvis har [Klager] bl.a. bemærket, at nævnet må genoptage behandlingen af sagen, dels på grund af de påpegede fejl, og dels fordi han ikke mener sig fair behandlet af mediet, der opstillede et dobbelt-negativt spørgetema om hans virke som professionel erhvervsdrivende og samtidig fravalgte tilgængelige klienter, der som kilder ville have haft mulighed for at bringe redelige svar på spørgsmålene.

Yderligere oplysninger

I fortsættelse af anmodningen om genoptagelse modtog Pressenævnet den 11. marts 2015 yderligere bemærkninger fra [Klager].

Bemærkningerne, som er opdelt i punkterne A og B, er en uddybning af de klagepunkter, som fremgår af punkterne 1-14 i klagen af 13. februar 2015.

[Klager] har vedlagt en redigeret kopi af de af ham udarbejdede og tidligere fremsendte analyseskemaer samt en redigeret oversigt over 3 retssager, som [Klager] for forskellige klienter har fået medhold i ved Højesteret.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Efter § 14, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 86 af 9. februar 1998 om forretningsordenen for Pressenævnet træffer de medlemmer, der har afgjort en sag, også afgørelse vedrørende spørgsmålet om eventuel genoptagelse af sagen.

En part har krav på genoptagelse og en ny realitetsbehandling af sagen i tilfælde, hvor der i forbindelse med genoptagelsesanmodningen fremkommer nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parten undskyldeligt forhold.

Herudover kan nævnet tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

Pressenævnet finder ikke, at [Klager] er fremkommet med nye oplysninger, som har betydning for sagens afgørelse.

Nævnet finder endvidere ikke, at [Klager] har påvist sagsbehandlingsfejl ved behandlingen af hans klage.

Nævnet afslår derfor anmodningen om genoptagelse.

Til [Klager]s klagepunkter har nævnet følgende bemærkninger

Ad 1) Det fremgår af fremstillingen vedrørende [Klager]s synspunkter, at der ikke kun er tale om konsekvent fravalg af det af [Klager] fremsendte materiale, jf. f.eks. sætningen s. 24

” Der er ikke anvendt materiale fra [Klager]s hjemmeside om hans 40 sager med væsentlige resultater, og heller ikke de udtalelser, som også kan findes på hjemmesiden.

Ingen sagkyndige eller andre tilsvarende kilder er gengivet […]”

Ad 2) Det har ingen betydning for nævnets vurdering af klagen, om [Klager] har været bestyrelseskollega med [Person B] i en almennyttig fond eller i H + H International A/S.

Ad 3) Det fremgår af sagsfremstillingen, at der er tale om [Klager]s kritik af Informations valg af kilder, og det fremgår af sammenhængen i øvrigt, at han er utilfreds hermed.

Se f.eks. s. 24

”Ingen udtaler sig dog med den vægt og legitimitet, der består i, at de er klienter.

Herudover er udtalelserne bevidst beskåret, så de ligner løse meningstilkendegivelser fra en rosende fanklub”.

Ad 4) Det fremgår af sagsfremstillingen, at [Klager] kritiserer fravalget af mere uafhængige professionelle ikke-fjendtlige kilder.

Se f.eks. s. 24 i kendelsen

”[Klager] har i den forbindelse henvist til en lang række personer, herunder nuværende eller tidligere klienter samt samarbejdspartnere, der var tilgængelige som kilder, men som ikke blev anvendt […]” Det fremgår endvidere af sagsfremstillingen, at [Klager] særligt kritiserer fravalget af disse kilder i lyset af den øvrige redigering, hvor Information efter [Klager]s opfattelse i meget vidt omfang har givet mikrofonen til fjenderne.

Se f.eks. s. 23 i kendelsen

”Når der skal tegnes et portræt af 32 års virksomhed, må et redeligt og fair udgangspunkt være, at de personer, som den portrætterede har arbejdet for eller med, ikke fravælges.

Det gælder i særlig grad, når der i vidt omfang tilvælges kritikere.”

Ad 5) Som punkt 4.

Ad 6) Nævnet gengav [Klager]s egen formulering om kilden [Person A] (side 23 i [Klager]s opfølgende klage af 20. november 2014), og der er således ikke tale om en skrivefejl fra nævnets side.

Ad 7) Det fremgår af nævnets kendelse, at nævnet har vurderet, om Information overholdt de presseetiske regler, da mediet skrev artiklen om [Klager].

Der henvises til omtalen af de presseetiske regler s. 31 (punkt A.1 og A.3) og s. 34 (punkt A.2).

Nævnet har derfor i sagens natur ikke betragtet Information for fritaget for at overholde basale presseetiske principper i forbindelse med portrætteringen af en offentlig person.

Ad 8) Nævnet har i kendelsen forholdt sig til, om de af Information foretagne redaktionelle valg har gjort artiklen ensidig eller usaglig.

Der henvises til s. 31-32 i kendelsen.

Ad 9 og 10) Nævnet har i det pågældende afsnit taget stilling til redigeringsretten set i forhold til fravalget af visse kilder samt fravalg af et vist materiale i præsentationen af de omtalte sager.

Der henvises til s. 31 i kendelsen.

Ad 11) Idet nævnet ikke fandt, at Informations artikel var ensidig eller usaglig, er der ikke tale om, at nævnet fandt, at Information var forpligtet til at lade [Klager] komme til orde i det efterfølgende læserbrev.

Det er derfor uden betydning, hvor stor en andel læserbrevet udgjorde i procent af artiklen.

Ad 12) Følgende fremgår af Informations artikel

”[Klager] har nu anket kendelsen og bøden til domstolene”.

Det fremgår således, at det er [Klager] selv, der har indbragt klagen for domstolene, og der er således ikke tale om en faktuel fejl, når nævnet henviser hertil i begrundelsen.

Ad 13) Se punkt 8.

Ad14) Nævnet forholder sig i det pågældende afsnit til, om Information har udvist tilstrækkelig kildekritik ved anvendelsen af kilder i artiklen.

Afsnittet skal ses i sammenhæng med nævnets stillingtagen i et foregående afsnit til, om Informations valg af bl.a. kilder har gjort artiklen ensidig eller usaglig.

Afgjort den 16. marts 2015