Legislator Case Law & Legislation
W20150912825 DK

SVU - ansøgningstidspunkt

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 9128 Historic

SVU - ansøgningstidspunkt

KEN#LOKDOK23 2015 9128 Historic

Der forelå først en ansøgning ved ansøgers underskrift, da arbejdsgiver alene har en afledt ret fra den uddannelsessøgende.

Ansøgningen derfor først anset for indgivet på det tidspunkt, hvor den uddannelsessøgendes underskrift forelå.

KEN#LOKDOK23 2015 9128 Historic

Din klage vedrørende afslag på Statens Voksenuddannelsesstøtte

(SVU)

I mail af 8. august 2014 har du klaget over Styrelsen for Videregående

Uddannelsers afgørelse af 28. juli 2014 om afslag på SVU.

Ankenævnets afgørelse

Nævnet tiltræder styrelsens afgørelse af 28. juli 2014 om afslag på SVU.

Retsgrundlag

SVU-loven (lovbekendtgørelse nr. 364 af 9. april 2014) indeholder bl.a. følgende

bestemmelser (uddrag)

§ 3 a.

For at få SVU efter bestemmelserne i kapitel 4 til videregående

uddannelse må den uddannelsessøgende ikke have gennemført en

videregående uddannelse på et niveau højere end uddannelse på

erhvervsakademiniveau.

Stk. 2.

Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om betingelsen efter stk. 1 og kan herunder fastsætte regler om, i hvilke

situationer der kan ses bort fra gennemført videregående uddannelse.

(Bestemmelsen trådte i kraft den 1. februar 2014)

SVU-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 917 af 3. juli 2013, som ændret ved

bekendtgørelse nr. 103 af 29. januar 2014) indeholder bl.a. følgende bestemmelser

(uddrag)

§ 10 a.

Ved vurderingen af, om en videregående uddannelse er gennemført,

jf. lovens § 3 a, stk. 1, ses der bort fra

1) uddannelse, der ikke er afsluttet, og

2) fagmoduler eller enkeltfagsundervisning, der ikke samlet udgør en

uddannelse.

Stk. 2.

Ved vurderingen af, om en gennemført videregående uddannelse højst

svarer til uddannelse på erhvervsakademiniveau, lægges det til grund, at

uddannelsen højst må svare til niveau 5 i Kvalifikationsrammen for Livslang

Læring.

Stk. 3.

Som forældet videregående uddannelse, jf. lovens § 3 a, stk. 2,

betragtes videregående uddannelse, som den uddannelsessøgende

1) ikke har anvendt i de sidste 5 år forud for ansøgningstidspunktet,

2) ikke anvender og kan sandsynliggøre, at der ikke er mulighed for at

anvende igen, fordi den ikke svarer til den nuværende uddannelse,

3) kan dokumentere ikke kan anvendes af helbredsmæssige grunde, eller

4) har gennemført i udlandet, hvis den uddannelsessøgende kan

sandsynliggøre, at uddannelsen ikke kan anvendes i Danmark.

(Bestemmelsen trådte i kraft den 1. februar 2014)

Begrundelse

Ankenævnet skal bemærke, at retten til SVU tilkommer den uddannelsessøgende,

ikke arbejdsgiver, der alene har en afledt ret.

Der foreligger derfor først en

ansøgning om SVU, når den uddannelsessøgende har indleveret en underskrevet

ansøgning, hvilket skete den 1. juli 2014.

Det er derfor reglerne om SVU, som de så

ud efter den 1. februar 2014, der finder anvendelse.

Ankenævnet skal bemærke, at efter SVU-lovens § 3 a må den uddannelsessøgende

for at få støtte til en videregående uddannelse ikke have gennemført en

videregående uddannelse på et niveau højere end uddannelse på

erhvervsakademiniveau.

Ankenævnet skal bemærke, at du har gennemført en videregående uddannelse,

som du har benyttet indenfor de sidste 5 år, hvorfor den afsluttede uddannelse ikke

kan betragtes som forældet, jf. SVU-bekendtgørelsens § 10 a, stk. 3.

Ankenævnet fastholder derfor styrelsens afgørelse af 28. juli 2014 om afslag på

SVU.

Sagsfremstilling

Det fremgår blandt andet af ansøgning om SVU til en uddannelse på videregående

niveau modtaget hos SVU-administrator den 31. januar 2014, at du har afsluttet en

videregående uddannelse på kandidat, master eller ph.d.-niveau, at du har brugt

uddannelsen indenfor de seneste 5 år, at du er beskæftiget som lønmodtager, at

støtten skal udbetales til din arbejdsplads, at din arbejdsgiver udateret har

underskrevet for dig, at arbejdsgiveren har underskrevet ansøgningen den 24.

januar 2014, at uddannelsesperioden løber fra den 22. april 2014 til 16. juni 2014,

og at uddannelsesstedet har underskrevet ansøgningen den 28. januar 2014.

Ved brev af 16. juni 2014 har styrelsen anmodet dig om personligt at underskrive

og datere ansøgningen eller vedlægge en fuldmagt til arbejdsgiveren, og derefter

returnere ansøgningen.

Ved brev modtaget i styrelsen den 1. juli 2014 har du returneret ansøgningen

underskrevet og dateret af dig den 27. juni 2014.

Styrelsen har ved brev af 28. juli 2014 meddelt dig afslag på støtte under

henvisning til, at du allerede har afsluttet en videregående uddannelse på niveau

højere end uddannelse på erhvervsakademiniveau, der ikke kan betragtes som

forældet.

Styrelsen oplyser derudover, at din ansøgning først er modtaget efter

uddannelsens start (og ophør), og at styrelsen ikke vurderer, at der foreligger

undskyldelige omstændigheder.

Du har i mail af 8. august 2014 klaget til Ankenævnet for Statens

Uddannelsesstøtteordninger.

Du har i mailen blandt andet anført, at ansøgningen

er fremsendt fra arbejdspladsen den 29. januar 2014 sammen med flere andre

ansøgninger, at din arbejdsgiver fra uddannelsesstedet har fået oplyst, at

ansøgningen ville blive returneret, da SVU-administrator ikke må behandle

ansøgninger uden ansøgers egen underskrift, at det er den første ansøgningsdato,

der gælder, hvorfor lovændringen ikke kan gælde for din ansøgning.

Styrelsen har i brev af 12. december 2014 videresendt sagen sammen med en

udtalelse til ankenævnet.

Det fremgår blandt andet af udtalelsen, at retten til SVU

tilkommer den uddannelsessøgende, ikke arbejdsgiver, der alene har en afledt ret.

Der foreligger derfor først en ansøgning om SVU, når den uddannelsessøgende har

indleveret en underskrevet ansøgning, hvilket skete den 1. juli 2014.

Ankenævnet har ved breve af 17. december 2014 fremsendt sagens akter til din

arbejdsgiver og dig, således at I havde lejlighed til at fremkomme med

bemærkninger hertil.

Ankenævnet har ikke modtaget bemærkninger i den

anledning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →