Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00747

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00747

Resumé

Overskrift blev fordrejet

Berlingske Business skrev ”Modeboss klar til at ændre ansøgning om støtte”, men hun havde sagt, at man på nuværende tidspunkt ikke havde tænkt sig at ændre noget.

Desuden blev en central del af citatet fjernet i Berlingske.

Det kalder Pressenævnet illoyalt og udtaler kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Indledningsvis bemærker Pressenævnet, at sagen er præsenteret for nævnet som en samlet sag, og nævnet har derfor vurderet, hvorvidt god presseskik er tilsidesat i forhold til hele artikelserien.

Pressenævnet bemærker videre, at nævnet ikke kan tage stilling til, hvorvidt den af DAFI anvendte opgørelsesmetode er den korrekte måde at opgøre modeugens besøgstal.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige eller krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel.

Det følger ligeledes af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktørens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.1, A.2, A.3, A.6 og A.7.

Forudindtaget og subjektiv vinkling af historien

Pressenævnet lægger til grund, at Eva Kruse er blevet forelagt historien og har valgt alene at besvare spørgsmålene skriftligt.

Berlingske har bragt interviewet både i Berlingske Business og på business.dk.

Berlingske Business har dermed bragt flere sider af sagen i artikelrækken.

Uanset at Berlingske Business i artiklerne bruger et ord som ”bagmænd”, som har en negativ klang, så bemærker nævnet, at Berlingske selv den 24. november 2014 beklager at have anvendt et sådan ordvalg.

Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske Business for at have fremlagt en forudindtaget og subjektiv vinkling af historien.

Udeladelse af væsentlige fakta

Pressenævnet lægger til grund, at Berlingske Business ikke i de første artikler i artikelserien har omtalt, at de af DAFI anvendte opgørelsesmetoder følger internationale standarder for opgørelse af besøgstal.

Pressenævnet lægger ligeledes til grund, at Eva Kruse fik lejlighed til at udtale sig i sagen.

I artiklerne ”Eva Kruse svarer på modeuge-kritik” og ”Modeboss klar til at ændre sin ansøgning om støtte” bliver opgørelsesmetoden således omtalt.

Pressenævnet bemærker, at i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er Berlingske Business berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger man vil bringe i mediet, og hvornår man vil bringe oplysningerne.

Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske Business for at have udeladt væsentlige fakta i artikelserien.

Bevidst begrebsforvirring

Pressenævnet lægger efter parternes oplysninger til grund, at der er forskel på besøgstallet for modemesserne og besøgstallet for hele modeugen.

Pressenævnet lægger endvidere til grund, at Berlingske i den første artikel i serien ”Modeugen fabrikerer nyt skønmaleri” omtaler, at Eva Kruse skriftligt har meddelt, ”[…] at hun vurderer, at der foruden tallene fra Wonderful Copenhagen skønner, at der kommer ”5.000-10.000 gæster, som ikke besøger messerne”.

Pressenævnet bemærker hertil, at Berlingske Business både i avisen og på netavisen har bragt en rettelse, hvoraf det af netartiklen ”Modeugen minder om kejserens nye klæder” fremgår, at ”tallet 60.000 er et bruttotal for hele modeugen inklusive gengangere, mens tallet 22.000 er antallet af unikke besøgende til modemesser plus et skøn vedrørende den tredje modemesse”.

Af rettelsen i Berlingske Business den 24. november 2014 fremgår det endvidere, at Eva Kruse har forklaret, at ”at man i modeugen har opgjort et bruttotal inklusive gengangere, fordi det følger gængs europæisk standard.”

Pressenævnet finder det uheldigt, at der ikke er sondret tilstrækkeligt mellem modemesserne og modeugen, men da Berlingske har inddraget Eva Kruses kommentarer til sagen og senere bragt præciseringer i sagen, finder nævnet ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Berlingske.

Opdigtet overskrift og uretmæssig redigering og fordrejning af udtalelser

Overskriften ”Modeboss klar til at ændre ansøgning om støtte” er baseret på et citat fra Eva Kruse.

Det fulde citat lød som følger

”Hvis der viser sig at være andre tal end dem, som er blevet stillet til rådighed for Wonderful Copenhagen, så må vi naturligvis revidere skønnet, men indtil da forholder vi os helt i ro.”

Da Eva Kruse jo netop bemærker i citatet, at DAFI på nuværende tidspunkt ikke har tænkt sig at ændre ansøgningen, udtaler Pressenævnet kritik af Berlingske Business’ overskrift.

Den sidste del af sætningen (”men indtil da forholder vi os helt i ro”) finder Pressenævnet essentiel for Eva Kruses udtalelse og DAFIs holdning til sagen.

Uanset Berlingskes bemærkning om pladsmangel i avisudgaven finder Pressenævnet derfor, at Berlingske handlede illoyalt ved at vælge lige præcis at bortredigere den sidste del af udtalelsen fra artiklen i Berlingske Business.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at den fulde udtalelse var blot nogle få ord længere og derfor næppe kan have medført væsentlige pladsproblemer i den trykte avis.

Pressenævnet udtaler kritik af Berlingske.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Berlingske at offentliggøre følgende på Berlingske Business

[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Berlingske

[underrubrik]

Berlingske skrev om Danish Fashion Institute.

En af overskrifterne fordrejede et citat.

Endvidere var en vigtig del af citatet udeladt fra artiklen.

[tekst]

I Berlingske Business’ artikel ” Modeboss klar til at ændre ansøgning om støtte” udtalte chefen for Danish Fashion Institute, Eva Kruse, at man på nuværende tidspunkt ikke havde tænkt sig at ændre ansøgningen.

Pressenævnet kritiserer Berlingske for at fordreje et citat i overskriften.

Endvidere fjernede Berlingske en helt central del af Eva Kruses udtalelse, hvilket Pressenævnet kalder illoyalt.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Advokat Mads Jørgensen har på vegne af Danish Fashion Institute (herefter DAFI) klaget til Pressenævnet over en artikelserie bragt af Berlingske i oktober måned 2014, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Berlingske Business bragte den 15. oktober 2014 artiklen ”Det sker ikke igen” på business.dk; artiklen blev ligeledes bragt i den trykte avis den 16. oktober 2014.

Af artiklen fremgik følgende

”Hos modemessen CIFF i Bella Center har man ikke manipuleret med tallene.

Men man har været for dårlig til at forklare dem, fortæller øverste chef i Bella-koncernen Allan Agerholm.

Kan du forstå, hvis nogen finder det mærkeligt, at I først lover at give »et reelt billede af tingenes sande tilstand« og fire dage senere kommer med tal, som igen er misvisende?

»Naturligvis.

Men problemet opstår jo ved, at Bella Center ikke har brugt den fornødne tid på at forklare, hvordan man opgør tallene.

Det er beklageligt, men det er sket for længe siden.

Det er ikke noget, jeg kan gøre noget ved i dag – andet end at sikre fremadrettet, at det ikke sker igen,«

Det kan se ud, som om jeres oplysninger har haft til formål at skabe et indtryk af en mere succesfuld modeuge, end realiteterne kan bære.

Har I bevidst givet misvisende oplysninger?

»Jeg kan ikke kommentere på, hvad der er foregået historisk i Bella Center andet end at forholde mig til fakta i dag.

Jeg kommer ikke til at oplyse andre tal end dem, der er retvisende for forretningen.

Men jeg kan konstatere, at vi oplyser tal, mens andre nægter at oplyse tal.

Det sidste, synes jeg faktisk, er mere problematisk.«

Hvordan vil du betegne det forløb, der har været om modeugens besøgstal?

»Jeg synes, der historisk har været et uskønt forløb.

Det er mig derfor magtpåliggende at sikre, at vi nu arbejder så professionelt som overhovedet muligt med at fremme modeugen og markedsføre den.«

Hvem bærer ansvaret for forløbet?

»Som jeg sagde tidligere, så skal man, når man kommunikerer, sikre sig, at modtageren forstår, hvad man kommunikerer, og det ser ud til, at Bella Center ikke har været tydelig nok på det område.«

Hvilke konsekvenser får det hos jer, når en betroet direktør fremlægger tal, som viser sig at være misvisende?

»Det er naturligvis noget, som vi kommer til at arbejde med.

Men det vigtigste er at sikre, at alle i butikken inklusive direktøren for CIFF har de fornødne redskaber at arbejde med, så de får de data, som de skal bruge, og som offentligheden har brug for, og det ansvar ligger hos mig.«

Den 15. oktober 2014 bragte Berlingske Business artiklen ”Modeugen fabrikerer nyt skønmaleri” på business.dk, og den 16. oktober 2014 blev artiklen bragt i Berlingske Business .

Af underrubrikken fremgik følgende

”Støttekroner.

Igen har modeugens bagmænd fremlagt misvisende besøgstal, som er havnet i en ansøgning om støtte.

Skræller man fejlkilder væk, falder antallet af besøgende fra over 60.000 til kun 22.000.

»Beklageligt,« siger topchef.”

Af artiklen fremgik følgende

”Skandinaviens største modebegivenhed, Copenhagen Fashion Week, er ramt af en ny sag om oppustede besøgstal.

For et år siden blev arrangørerne kritiseret for at overdrive modeugens besøgstal i et forsøg på at få anerkendelse fra de politikere, som tildeler millionstøtte til modeugen.

Afsløringerne af de pumpede besøgstal i Berlingske fik arrangørerne til at oplyse, at de fremover ville rapportere »et reelt billede af tingenes sande tilstand«.

Men nu viser det sig, at en af de mest centrale personer endnu en gang har fremlagt besøgstal, der overdriver modeugens størrelse.

»Det er beklageligt,« siger Allan Agerholm, nytiltrådt topchef i Bella-koncernen, der står bag CIFF – Copenhagen International Fashion Fair – da Berlingske Business fremlægger sagen for ham denne uge.

Det er direktør for modeaktiviteterne i CIFF Kristian W.

Andersen, der endnu en gang bliver afsløret i at have viderebragt misvisende tal om modeugen.

Problemet opstod faktisk kun fire dage efter, at han og andre modebosser i august 2013 lovede at give sandfærdige oplysninger om besøgstallene.

Dengang sagde Kristian W.

Andersen

»Som aktør har vi et ansvar for, at omverdenen får et reelt billede af tingenes sande tilstand.

Derfor skal vi give de informationer, vi kan, for at der kan blive skabt et så dækkende billede af situationen som muligt.«

Ordene faldt 9. august. 2013.

Men allerede den 13. august offentliggjorde Kristian W.

Andersen i en pressemeddelelse tal, som var forkerte.

Han fortalte, at der var 20.123 »unikke besøgende« på CIFF-messen i Bella Center.

Men der var blot 11.520 forskellige personer – altså 43 procent færre – som besøgte CIFF-messen i august 2013, kan Berlingske nu afsløre.

Andersen havde talt den samme person med to gange i sin statistik, når en person var dukket op på messen på to forskellige dage, forklarer han nu.

Alligevel talte personen som en »unik« person i statistikken hver gang.

Dette er blot seneste eksempel på, hvordan modeugens besøgstal er blevet pustet op til mere, end realiteterne kan bære.

Tidligere har diverse kreative opgørelsesmetoder ført til, at både modeorganisationer, politikere og internationale medier påstod, at der kom over 60.000 besøgende til modeugen, hvilket ifølge Wonderful Copenhagens officielle udtalelser betød, at en modeuge var 200 til 250 mio. kroner værd for Københavns hoteller, restauranter og handelsdrivende.

Men det tal bliver mere og mere misvisende i takt med, at arrangørerne gradvist erkender fejlkilder i deres materiale.

Og Kristian W.

Andersen fra CIFF er ikke den eneste, som bidrager til misforståelserne.

Peter Fenger Selchau, en af hovedkræfterne bag en af de andre modemesser, Vision-messen, bebudede for et år siden, at han gerne ville offentliggøre unikke besøgstal, hvis de øvrige modemesser gjorde det.

Men det ønskede han alligevel ikke i denne uge, da Berlingske kontaktede ham og fortalte, at man nu havde tallene fra de andre messer.

Ifølge avisens kilder har Vision-messen maksimalt haft 4.000 unikke besøgende.

Lægger man det tal sammen med de 11.520 hos CIFF og 6.000 på den tredje messe, Gallery-messen, så har der ikke været flere end samlet 22.000 unikke besøgende ved modemesserne – altså meget langt fra de officielle opgørelser.

Modeugens bagmænd har i flere år modtaget millioner i støtte fra politikerne på Københavns Rådhus blandt andet på baggrund af modeugens flotte besøgstal.

Det skete igen, da politikerne for få uger siden gav tilsagn om, at modefolkene får nye bevillinger på 2,1 mio. kroner over de næste to år.

Politikerne traf deres beslutning efter at have fået oplyst, at modeugen tiltrækker »35-40.000 professionelle til København to gange årligt«.

Ansøgningen om støtte kommer fra Eva Kruse, der er topchef i Danish Fashion Institute, der koordinerer et væld af aktiviteter i forbindelse med modeugen.

Hun har ikke ønsket at besvare spørgsmål fra avisen mundtligt om sine opgørelsesmetoder.

I stedet henviser hun i en e-mail til, at tallene i ansøgningen blandt andet bygger på besøgstal fra messerne indsamlet af Wonderful Copenhagen.

Turistorganisationen bekræfter, at den har indsamlet tal fra modemesserne, og at den er kommet frem til, at der var »25.000 til 35.000 unikke besøgende« ved modeugen i februar.

Turistorganisationen ønsker ikke at oplyse til Berlingske, hvordan den har tjekket, om der reelt er tale om forskellige »unikke besøgende«.

Årsagen til at Eva Kruse har fortalt politikerne på Københavns Rådhus, at der kommer »35-40.000 professionelle til København to gange årligt« er, at hun foruden tallene fra Wonderful Copenhagen skønner, at der kommer »5.000 til 10.000 gæster, som ikke besøger messerne«, skriver hun i en e-mail til Berlingske.

Avisen har tilbudt borgmester Anna Mee Allerslev (R) et interview om, hvorvidt politikerne har undersøgt og diskuteret validiteten i tallene fra Danish Fashion Institute og Wonderful Copenhagen på baggrund af seneste års afsløring.

Men politikeren har foreløbig takket nej til at udtale sig om sagen.”

Artiklen indeholdt ligeledes en faktaboks med overskriften ”Sådan gjorde vi”.

Af faktaboksen fremgik følgende

”Efter henvendelser fra flere kilder kunne vi i august 2013 afsløre, at modeugens bagmænd havde opgivet fejlbehæftede besøgstal.

Dengang skrev vi, at modeugen snarere blev besøgt af 30.000 til 40.000 personer end af de over 60.000, som offentligheden indtil da havde fået at vide.

Både internationale medier, handelsministeren, kommunale politikere og Wonderful Copenhagen havde taget de fejlbehæftede tal på over 60.000 for gode varer.

Tallene førte blandt andet til et stort fejlskøn om modeugens økonomiske værdi for København, som Wonderful Copenhagen foretog.

Avisen tog for kort tid siden henvendelse til flere kilder med ønsket om at beskrive, hvordan der nu var blevet ryddet op i tallene.

Men da der viste sig fortsat at florere fejlbehæftede tal i ansøgninger om offentlig støtte, valgte vi at bringe emnet op på ny.”

Den 17. november 2014 opdaterede Berlingske Business artiklen med følgende rettelse

” Berlingske præciserer, at de over 60.000 er et bruttotal, som indeholder et stort antal gengangere.

Danish Fashion Institute oplyser, at tallet er indsamlet efter anerkendte europæiske standarder.

Den 16. oktober 2014 bragte Berlingske Business artiklen ”Modeugen minder om kejserens nye klæder” på business.dk.

Af underrubrikken fremgik følgende

”Træk støtte fra modeugen, lyder det fra konservativ politiker, der kalder modeugen i København for en fjer, der er blevet til mindst fem høns.”

Af artiklen fremgik følgende

” Copenhagen Fashion Week er en lukket fest for skatteborgernes penge, og politikerne bør snart trække støtten.

Sådan lyder det fra den konservative gruppeformand på Københavns Rådhus Jakob Næsager.

Han har længe ment, at det er forkert at støtte modeugen økonomisk. Dagens oplysninger i Berlingske om nye misvisende tal i en ansøgning om offentlig støtte, får ham til at skærpe tonen.

»Vi er nogen, der har frygtet, at den københavnske modemesse mest af alt har lignet en fætter/kusinefest, hvor man er mødtes og har klappet hinanden på skuldrene.

De nye oplysninger bekræfter de bange anelser og viser, at klientellet er betydeligt mindre end vi politikere officielt var stillet i udsigt,« siger Jakob Næsager og fortsætter

»Det minder mig om kejserens nye klæder, hvor det viser sig, at der ikke er meget tøj i den københavnske modemesse, men snarere en enkelt fjer, der er pustet op til mindst fem høns,« siger han.

Den københavnske modemesse har efterhånden eksisteret i mange år, og derfor burde den kunne klare sig uden offentlig støtte, mener han.

»Hvis de efter mange år fortsat ikke selv kan finansiere deres messe uden offentlige tilskud, må de bringe udgifterne ned - så udgifterne matcher det reelle besøgstal.

Modemessen skal ikke være en lukket fest for skatteborgernes penge,« siger den konservative gruppeformand.

Berlingske forsøger fortsat at få et interview med den ansvarlige borgmester på kommunen, Anna Mee Allerslev (R) om, hvad man har gjort for at tjekke validiteten i besøgstallene om modeugen.

Det er dagens historie om, at modeugen ikke har over 60.000 men derimod blot omtrent 22.000 reelle besøgende, som på ny sætter fokus på modeugens offentlige bevillinger.

Den 17. november 2014 opdaterede Berlingske Business artiklen med følgende rettelse

”Berlingske retter, at tallet 60.000 er et bruttotal for hele modeugen inklusive gengangere, mens tallet 22.000 er antallet af unikke besøgende til modemesserne - baseret på tal fra to modemesser plus et skøn vedr. den tredje modemesse.”

Den 16. oktober 2014 bragte Berlingske Business artiklen ” Wonderful Copenhagen skulle tjekke modeugens besøgstal” på business.dk.

Af artiklen fremgik følgende

”Turistorganisationen Wonderful Copenhagen, der for tiden er i vælten omkring Eurovision-sagen, spiller en hovedrolle i at tjekke modeugens besøgstal, som der i dag er stor blæst om.

For at sikre sig mod misbrug af offentlige støttekroner blev turistorganisationen Wonderful Copenhagen så sent som for et år siden hyret til at tjekke modeugens besøgstal.

Opgaven blev tildelt turistorganisationen, efter at Berlingske havde afsløret, at modeugens besøgstal var stærkt misvisende, fordi de byggede på et væld af fejlkilder, der alle overdrev modeugens størrelse.

For at undgå en lignende sag i fremtiden bad Eva Kruse, topchef i Danish Fashion Institute, Wonderful Copenhagen om hjælp til at indsamle og tjekke modemessernes besøgstal.»Vi vil gerne have, at Wonderful Copenhagen tjekker messernes optællinger og metoder.

Det vil være rigtig godt at få en uvildig partner ind over det,« sagde Eva Kruse til Berlingske Business i august 2013.

Meldingen kom hun med, efter at Wonderful Copenhagens direktør Lars Bernhard Jørgensen selv havde tilbudt Eva Kruse hjælp til at håndtere besøgstallene, som er med til at sikre modeugen millionstøtte fra det offentlige.

»Hvis ikke vi allerede har tilbudt dem det, så vil vi i hvert fald nu sørge for, at de får et tilbud om, at vi analyserer tallene sammen med dem,« sagde topchefen i Wonderful Copenhagen Lars Bernhard Jørgensen til Berlingske dengang.

Wonderful Copenhagens kommunikationschef Uffe Hartmann har i denne uge bekræftet over for Berlingske, at turistorganisationen siden har indsamlet tal fra de københavnske modemesser, analyseret dem og videregivet dem til Danish Fashion Institute.

Det er de tal, som ifølge torsdagsavisen indeholder fejlkilder, som igen overdriver modeugens størrelse med flere tusinde besøgende.

Wonderful Copenhagen ønsker ikke at udlevere sine analyser af besøgstallene til Berlingske.

Organisationen er også blevet tilbudt et interview om, hvordan man har tjekket tallene, men heller ikke det ønsker organisationen at stille op til.

Eva Kruse er også blevet tilbudt et interview, men heller ikke hun ønsker at svare mundtligt på avisens spørgsmål.

Eva Kruse er foruden topchef i Danish Fashion Institute bestyrelsesmedlem i Wonderful Copenhagen.”

Den 17. oktober 2014 bragte Berlinske Business artiklen ”Politikere ønsker modeuge kulegravet” på business.dk.

Af artiklen fremgik følgende

”Modeugens besøgstal skal kulegraves, mener et af forligspartierne på Københavns Rådhus, som har mistet tilliden til oplysningerne fra Wonderful Copenhagen og Danish Fashion Institute.

Modeugen risikerer at miste adgangen til de støttekroner, som Københavns Kommune år efter år har bevilget til den.

Efter at Berlingske har afsløret fejlkilder og overdrivelser i modeugens officielle besøgstal, forlanges der nu en kulegravning af modeugens besøgstal.

Kulegravningen skal gennemføres, inden nye støttekroner for 2,1 mio. kroner bliver udbetalt i 2015 og 2016, lyder det fra rådhuset.

»Tallene skal tjekkes, for vi har som politikere krav på at vide, hvad de reelle besøgstal er, når vi sidder og uddeler penge.

Vi giver jo pengene, fordi vi tror på, at modeugen skaber vækst og arbejdspladser i København, og hvis beregningerne af tallene er lavet på et forkert grundlag, så skal vi vide det,« siger Sisse Marie Berendt Welling (SF).

Som medlem af beskæftigelsesudvalget og partiet SF, der er en del af budgetforliget i Københavns Kommune, har hun afgørende indflydelse på den nye tildeling af 2,1 mio. kroner til modeugen.

For det er netop forligspartierne i beskæftigelsesudvalget, som skal udmønte, hvem der skal have mode-pengene og hvordan.

Tildelingen skal nu sættes i bero til den dag, at tallene i ansøgningen om støtte er blevet gransket.

»I beskæftigelsesudvalget bør vi nu bede om en redegørelse om tallene og få ordentligt svar på, hvordan tallene er blevet til, og om de overhovedet holder i virkeligheden,« siger Sisse Marie Berendt Welling om den ansøgning, som Danish Fashion Institute har afsendt.

Hun troede som flere andre politikere, at der i august 2013 kom styr på opgørelsesmetoderne, efter at Berlingske første gang havde skrevet om stærkt misvisende besøgstal.

Det gjorde der ikke, kunne avisen fortælle torsdag i denne uge, og de nye oplysninger skuffer politikeren.

»Jeg er overrasket over, at vi skal se sagen dukke op igen i år.

Vi havde den jo sidste år, og vi havde en forventning om, at tallene ville blive behandlet mere professionelt, når Wonderful Copenhagen kom ind over.

Det blev de desværre ikke,« siger hun.

Det bliver ifølge Welling ikke Wonderful Copenhagen, men derimod en ekstern part, der skal kigge tal og beregninger igennem og sørge for, at politikerne fremover får et reelt billede af situationen.

»Jeg er ikke tryg ved, at det er Wonderful Copenhagen, som sidder med opgaven,« siger hun.

Konservativ skepsis

Også de Konservative er bekymrede over, at rapporteringerne ikke har været i orden.

»Vi er nogle, der har frygtet, at den københavnske modemesse mest af alt har lignet en fætter-kusinefest, hvor man er mødtes og har klappet hinanden på skuldrene.

De nye oplysninger bekræfter de bange anelser og viser, at klientellet er betydeligt mindre, end vi politikere officielt var stillet i udsigt,« siger Jakob Næsager, gruppeformand for de Konservative, der mener, at hele støtten til modeugen skal stoppes.

»Hvis de efter mange år fortsat ikke selv kan finansiere deres messe uden offentlige tilskud, må de bringe udgifterne ned - så udgifterne matcher det reelle besøgstal.

Modemessen skal ikke være en lukket fest for skatteborgernes penge,« siger han.

Tavshed i Wonderful Copenhagen

På grund af de fejlagtige besøgstal begyndte flere aktører i august sidste år at vakle i deres tro på modebranchens aktører.

Modebranchen anført af Eva Kruse, topchef i Danish Fashion Institute, fik dog beroliget politikerne, da hun oplyste dem, at der ville blive ryddet op i tallene én gang for alle, og at Wonderful Copenhagen som noget helt nyt skulle tjekke tallene og derved levere en blåstempling af tallene, som politikerne kunne stole på.

»Vi vil gerne have, at Wonderful Copenhagen tjekker messernes optællinger og metoder.

Det vil være rigtig godt at få en uvildig partner ind over det,« sagde Eva Kruse dengang til avisen.

Foruden sin rolle som topchef i Danish Fashion Institute er hun bestyrelsesmedlem i Wonderful Copenhagen.

Avisen har forsøgt at få et interview med hende om, hvorvidt hun har givet ordre til, at Wonderful Copenhagen skulle behandle tallene på en bestemt måde, men Eva Kruse har ikke ønsket at lade sig interviewe.

Avisen har også forsøgt at få interview med Lars Bernhard Jørgensen, topchef i Wonderful Copenhagen, om, hvordan Wonderful Copenhagen har tjekket tallene fra modemesserne.

Det har han ikke ønsket, ligesom organisationen har afvist at udlevere de beregninger, som den har foretaget på baggrund af tallene fra modemesserne.

Dog har Wonderful Copenhagen torsdag eftermiddag valgt at sende en skriftlig meddelelse til avisen

»Vores estimat på mellem 25.000 og 35.000 er i tallenes natur ikke et udtryk for en præcis analyse af modeugens størrelse.

Det er udelukkende et øjebliksbillede af, hvor mange unikke besøgende der deltog i modeugen i februar 2014.

Estimatet kan derfor ikke anvendes på hverken tidligere eller senere udgaver af modeugen, da modeugen varierer i størrelse fra år til år og mellem vinter- og sommerudgave.

Vi har ikke tælleapparater ude på de enkelte messer, så vores estimat er baseret på de tal, de enkelte messer oplyser til os,« skriver Peter Rømer Hansen, udviklingsdirektør i Wonderful Copenhagen.

Tidligere har Wonderful Copenhagen oplyst, at de 25.000 til 35.000 er »unikke besøgende«, og det spiller en væsentlig rolle, da det torsdag kom frem, at de tal, som CIFF-messen i Bella Center har kaldt »unikke besøgende«, reelt ikke er forskellige personer, men derimod indeholder gengangere i tusindvis.

Ifølge Bella Centers øverste chef har der været gengangere i Bella Centers besøgstal fra både modemesserne i både februar 2014 og august 2013, og det har Bella Center fortalt Wonderful Copenhagen, lyder udlægningen fra Bella Centers topchef Allan Agerholm.

Den øverste ansvarlige for tildelingen af midlerne til modeugen er borgmester Anna Mee Allerslev (R).

Også hun har fået mulighed for et interview, men er ikke vendt tilbage på avisens henvendelse.”

Den 17. november 2014 opdaterede Berlingske Business artiklen med følgende rettelse

” Berlingske præciserer, at de over 60.000 er et bruttotal, som indeholder et stort antal gengangere.

Danish Fashion Institute oplyser, at tallet er indsamlet efter anerkendte europæiske standarder.

Den 17. oktober 2014 bragte Berlingske Business artiklen ”Eva Kruse svarer på modeuge-kritik” på business.dk.

Af artiklen fremgik følgende

For første gang svarer Eva Kruse, topchef i Danish Fashion Institute, på kritikken, der denne uge har ramt modeugen.

Kritikken af modeugens besøgstal og Danish Fashion Institutes ansøgning om millionstøtte er urimelig og unuanceret.

Sådan lyder det fra hovedpersonen selv, Eva Kruse, der er topchef i Danish Fashion Institute og samtidig bestyrelsesmedlem i Wonderful Copenhagen.

Et politisk krav om kulegravning af modeugens besøgstal er blevet rejst, efter at Berlingske for et år siden og senest i denne uge har afdækket, at der har været fejlkilder og overdrivelser i de besøgstal, som er havnet i en ansøgning om offentlig støtte.

Tidligere har Eva Kruse rapporteret om et besøgstal på over 68.000 besøgende til modeugen, men avisen har siden kunnet fortælle, at der derimod blot har været et besøgstal til modemesserne på cirka 22.000 gæster.

Eva Kruse er i denne uge flere gange blevet tilbudt et telefoninterview om sagen, hvilket hun afviser.

Dog har hun indvilget i at svare på spørgsmål på e-mail, og disse svar viderebringes hermed i sin fulde længde.

Du plejer gerne at ville stille op til mundtligt interview, når historien går din vej.

Det gjorde du eksempelvis så sent som for to uger siden.

Hvorfor vil du ikke det nu?

»Jeg har svaret på jeres spørgsmål på mail, lige som nu, da jeg er bortrejst på efterårsferie«.

Du bryder dig ikke om skriverierne om jeres tal.

Men hvad er det specifikt ved de seneste dages dækning, som du finder faktuelt forkert?

»Jeg mener ikke, at sagen er fuldt belyst, og desuden er den fremstillet med subjektive og ladede formuleringer.

Eksempelvis er det ikke blevet fortalt, at metoden, man anvender til at opgøre messebesøg på samtlige messer i Europa, optæller et akkumuleret tal, således også gengangere.

Denne metode giver mening, lige som eksempelvis seer-tal, fordi alle anvender den samme optællingsmetode, og dermed bliver tallene sammenlignelige.

For eksempel opgiver messerne i Berlin deres besøgstal til at overstige 100.000 besøgende, til sammenligning har Københavns modemesser kunnet præstere et samlet besøgstal på op mod 65.000 besøgende.

Altså er metoden, hvori der indgår gengangere den gængse optællingsmetode for modemesser i hele Europa.

Jeg mener også artiklerne mangler at fortælle, at de 550.000 kroner, som Københavns Kommune støtter hver modeuge med, ikke er givet til de private messeaktører, men til Copenhagen Fashion Week-organisationen, som står for den kulturbærende del af modeugen, og med særligt fokus på den folkelige del, som omfatter mellem 100 og 200 aktiviteter hver modeuge, som borgerne kan deltage i«.

Hvorfor bad du Wonderful Copenhagen »tjekke« modeugens besøgstal som en uvildig part for et år siden?

»Vi bad Wonderful Copenhagen hjælpe med at vurdere, hvor mange unikke besøgende messetallene egentlig dækker over, altså at forsøge at finde ud af, hvor mange der er gengangere på de tre messe-destinationer, og hvor mange der er gengangere dag for dag.

Messerne er private aktører som opererer i konkurrence med hinanden, og de deler helst ikke konkurrence-følsomme oplysninger med hinanden eller med andre.

Derfor bad vi Wonderful Copenhagen indsamle oplysningerne, hvorfor Wonderful Copenhagen også måtte love ikke at dele dem med andre«.

Hvor sikker er du på, at de tal, som du og Wonderful Copenhagen har bragt frem i en ansøgning om offentlig støtte er 100 procent retvisende?

»Ansøgningen til Københavns Kommune omhandler ikke messebesøgende, men den folkelige del af modeugen, samt udviklingen af et grønt brand for byen og en række initiativer omkring bæredygtighed i branchen generelt samt initiativer omkring modeller og sundhed«.

Kan Wonderful Copenhagen være en "uvildig" part, når du ved siden af dit job i Danish Fashion Institute selv sidder i bestyrelsen for Wonderful Copenhagen?

»Naturligvis kan de det.

Wonderful Copenhagen har en professionel analyseafdeling, som netop er kompetent til at lave den slags vurderinger af events samt udregningsmetoder af deres effekt.

Desuden skal det understreges at Danish Fashion Institute/Copenhagen Fashion Week ikke driver messe, så vi har den samme interesse som politikerne

At få belyst sagen og få de korrekte tal frem«.

Har du på nogen måde et ansvar for den negative omtale, som modeugen har fået på det seneste, og for, at politikere tvivler på jeres tal?

»Alle har ansvar for at fremstille korrekte tal og det er det vi har gjort ud fra min bedste overbevisning.

Hvis der viser sig at være andre tal end dem, som er blevet stillet til rådighed for Wonderful Copenhagen, så må vi naturligvis revidere skønnet, men indtil da forholder vi os helt i ro.

Desuden tror jeg, at det som interesserer politikerne omkring modebranchen og modeugen er, at den er i top 5 over største eksporterhverv, og at branchen genererer en stor omsætning, omtale og synlighed internationalt, samt skaber mange arbejdspladser«.

Fortryder du noget i denne sammenhæng?

»Nej«.

Berlingske Business ville gerne have stillet opfølgende spørgsmål, men det har Eva Kruse ikke ønsket at medvirke til.”

Den 17. november 2014 opdaterede Berlingske Business artiklen med følgende rettelse

” Berlingske præciserer, at de over 60.000 er et bruttotal, som indeholder et stort antal gengangere.

Danish Fashion Institute oplyser, at tallet er indsamlet efter anerkendte europæiske standarder.

Den 18. oktober 2014 bragte Berlingske Business artiklen ”Modeboss klar til at ændre sin ansøgning om støtte” .

Af underrubrikken fremgik følgende

”Moderod.

Danish Fashion Institute er parat til at revidere sin ansøgning om støtte til modeugen.

Sådan lyder det fra topchef Eva Kruse efter et politisk krav om kulegravning af modeugens besøgstal.”

Af artiklen fremgik følgende

”Efter afsløringen af fejlkilder og overdrivelser i modeugens besøgstal erklærer topchef i Danish Fashion Institute, Eva Kruse, sig parat til at revidere de tal, som hun har anvendt i en ansøgning om kommunal støtte til Danish Fashion Institute.

»Alle har ansvar for at fremstille korrekte tal, og det er det, vi har gjort ud fra min bedste overbevisning.

Hvis der viser sig at være andre tal end dem, som er blevet stillet til rådighed for Wonderful Copenhagen, må vi naturligvis revidere skønnet,« fortæller Eva Kruse.

Hun afviser at stille op til interview om sine dispositioner i forbindelse med ansøgning om tilskud fra Københavns Kommune.

Men i en e-mail svarer hun på enkelte af avisens spørgsmål.

Det sker dagen efter, at modeugen for andet år i træk er blevet afsløret i at have overdrevet sine besøgstal.

Berlingske kunne i denne uge pege på gengangere i tusindvis i modeugens »unikke besøgstal«, hvilket har fået politikerne på Københavns Rådhus til at reagere.

SF har gjort det klart, at forligspartiet vil stille tildelingen af en allerede planlagt bevilling på 2,1 mio. kroner til Danish Fashion Institute i bero.

Det skal ske, indtil en uvildig part - der ikke er Danish Fashion Institute eller Wonderful Copenhagen - har tjekket tallene.

Wonderful Copenhagen sat på opgave

Efter at der i august 2013 for første gang blev afsløret fejlkilder og overdrevne besøgstal, fortalte Eva Kruse, at der var behov for at få en »uvildig« part til at tjekke modemessernes besøgstal.

Den opgave fik netop Wonderful Copenhagen.

Opgaven til organisationen lød ifølge Kruse således

»Vi bad Wonderful Copenhagen hjælpe med at vurdere, hvor mange unikke besøgende messetallene egentlig dækker over, altså at forsøge at finde ud af, hvor mange der er gengangere på de tre messe-destinationer, og hvor mange der er gengangere dag for dag,« skriver Eva Kruse i dag.

Flere i modebranchen har undret sig over, at Eva Kruse dengang omtalte Wonderful Copenhagen som en »uvildig« part, da hun selv sidder i bestyrelsen for Wonderful Copenhagen.

Kruse afviser, at der kan være habilitetsproblemer.

»Wonderful Copenhagen har en professionel analyseafdeling, som netop er kompetent til at lave den slags vurderinger af events samt udregningsmetoder af deres effekt,« skriver Eva Kruse.

»Gengangere« talt med

Hun ønsker på nuværende tidspunkt ikke at svare på, om de tal, som hun nævner i Danish Fashion Institutes ansøgning, er 100 procent retvisende.

Tallene bygger delvist på Wonderful Copenhagens tal og på hendes eget skøn.

Til gengæld påpeger Kruse, at dækningen af modeugen i medierne ikke har været tilstrækkeligt nuanceret.

Kruse påpeger ingen faktuelle fejl, men mener derimod, at sagen er blevet skævt fremstillet.

»Jeg mener ikke, at sagen er fuldt belyst, og desuden er den fremstillet med subjektive og ladede formuleringer,« skriver Eva Kruse til Berlingske.

Kruse forklarer, at man i København har valgt at tælle »gengangere« med i det tal, som både modemesserne, Wonderful Copenhagen og Eva Kruse har benævnt »unikke besøgende«.

Årsagen er, at man i København har fulgt samme metode, som modeugen i Berlin har anvendt, fortæller hun.

Desuden mangler offentligheden ifølge Kruse at få at vide, at de penge, som Københavns Kommune støtter hver modeuge med, ikke er givet til de private messeaktører.

De er derimod givet »til Copenhagen Fashion Week-organisationen, som står for den kulturbærende del af modeugen og med særligt fokus på den folkelige del, som omfatter mellem 100 og 200 aktiviteter hver modeuge, som borgerne kan deltage i,« skriver Eva Kruse.

Berlingske er i besiddelse af ansøgningen fra Danish Fashion Institute om kommunal støtte.

Heri skriver Eva Kruse, at modeugen tiltrækker »35-40.000 professionelle til København to gange årligt«.

På den baggrund beder hun om at få udbetalt et millionbeløb hvert år de næste fire år.

Ifølge avisens oplysninger har der været cirka 22.000 unikke besøgende til de seneste modemesser.

Artiklen indeholdt ligeledes en faktaboks med overskriften ” Sådan har vi gjort BAG OM HISTORIEN” .

Af faktaboksen fremgik følgende

Avisen kunne i august 2013 afdække, at modeugens besøgstal på helt op til over 68.000 var stærkt fejlbehæftede.

Avisens historier var ikke populære i modebranchen, og flere væsentlige kilder har ikke ønsket at stille op til interview om tallene siden.

Foruden Eva Kruse gælder det bl.a.

Wonderful Copenhagens direktør, Lars Bernhard Jørgensen, og Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (R).

Den 24. november 2014 bragte Berlinske Business følgende rettelse til artiklen

”Berlingske skrev 18. oktober »Kruse forklarer, at man i København har valgt at tælle »gengangere« med i det tal, som både modemesserne, Wonderful Copenhagen og Eva Kruse har benævnt »unikke besøgende«.« Dette er ikke korrekt, anfører Eva Kruse.

Hun har derimod forklaret, at man i modeugen har opgjort et bruttotal inklusive gengangere, fordi det følger en gængs europæisk standard.

Berlingske beklager fejlen.”

Den 22. oktober 2014 bragte Berlingske Business artiklen ”Borgmester vil undersøge modeugens besøgstal”.

Af underrubrikken fremgik følgende

”Wonderful Copenhagen skal udlevere sine tal og beregninger, og topchef for Danish Fashion Institute Eva Kruse skal forklare sig.

Det fastslår borgmester Anna Mee Allerslev (R), før hun udbetaler ny millionstøtte til modeugen.”

Af artiklen fremgik følgende

”Strømmen af støttekroner til Skandinaviens største modebegivenhed, Copenhagen Fashion Week, bliver stoppet eller indskrænket, hvis ikke der kommer ordentlige tal og forklaringer på bordet.

Med det budskab går beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune Anne Mee Allerslev (R) ind i sagen om modeugens besøgstal, som har været genstand for politisk debat, efter at Berlingske har afsløret fejlkilder i opgørelserne.

Borgmesteren tager nu initiativ til en såkaldt »intern undersøgelse«, som indebærer, at Danish Fashion Institutes topchef, Eva Kruse, skal forklare sig, samtidig med at Wonderful Copenhagen skal udlevere sine modeugetal og beregninger til kommunen, hvor de vil blive gennemgået af embedsmænd.

Hvis borgmesteren og de øvrige partier bag budgetforliget i Københavns Kommune ikke er tilfredse med svarene i undersøgelsen, kan det koste hele eller dele af de 2,1 mio. støttekroner, som Danish Fashion Institute netop er blevet stillet i udsigt fra kommunen.

»Det er klart, at vi skal have vished for, om de besøgstal til modeugen, som vi har fået oplyst, er retvisende eller ej.

Derfor er jeg tilfreds med, at vi nu får en intern undersøgelse af sagen, hvor Danish Fashion Institute kommer med deres bedste forklaring på, hvilke tal som er de mest retvisende.

Samtidig beder vi Wonderful Copenhagen om at udlevere deres tal og beregninger,« hedder det fra Anna Mee Allerslev i et skriftligt svar til Berlingske.

Ekstern undersøgelse kan følge

Hun gør det klart, at den såkaldt interne undersøgelse kan blive fulgt op af en ekstern undersøgelse, hvis svarene ikke er tilfredsstillende.

»Hvis det så viser sig, at der stadig måtte være usikkerhed om tallene, må vi have en ekstern undersøgelse,« fortæller borgmesteren.

Undersøgelsen bliver iværksat, efter at politikere fra både SF, Enhedslisten, Socialdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative har stillet sig kritiske over for de besøgstal, som er blevet offentliggjort fra flere af modeugens aktører.

»Vi er ikke imod støtte til modeugen, men vi mener, at københavnernes skattekroner skal forvaltes med omhu.

Derfor har Enhedslisten på udvalgsmødet mandag støttet forslag om, at der i første omgang bliver lavet en intern undersøgelse af de reelle besøgstal ved den københavnske modeuge,« siger Karina Vestergård Madsen (EL).

Inden Berlingske gik ind i sagen, lød det, at der kom over 68.000 besøgende til modeugen i København.

Det tal er dog blevet nedjusteret kraftigt siden.

Wonderful Copen­hagen har vurderet, at der kom 25.000 til 35.000 unikke besøgende til modeugen i februar 2014, mens Berlingskes kilder har vurderet, at der har været omtrent 22.000 unikke besøgende til de tre private modemesser.”

Den 22. oktober 2014 bragte Berlingske Business artiklen ”Wonderful Copenhagen

Vi har ikke tjekket tallene” på business.dk.

Af artiklen fremgik følgende

”Topchef i Danish Fashion Institute Eva Kruse fortalte i 2013, at hun ville få Wonderful Copenhagen til at »tjekke« modeugens besøgstal.

Det afviser organisationen dog, at den har gjort.

Det er en misforståelse, at Wonderful Copenhagen skulle tjekke modeugens besøgstal.

Sådan lyder beskeden fra turistorganisa­tionens øverst placerede mand i analyseafdelingen, der for første gang giver interview om sagen.

Han afviser i direkte vendinger, at han eller nogen andre hos Wonderful Copen­hagen har lovet at »tjekke« besøgstallene under modeugen.

»Vi har ikke haft til opgave at tjekke tallene.

Vi har derimod tilbudt at indsamle tallene fra de forskellige aktører under modeugen, herunder fra Danish Fashion Institute, og vi har haft tillid til de aktører, som vi har fået tallene fra,« siger Ole Kjær Mansfeldt, chefrådgiver i analyseafdelingen hos Wonderful Copenhagen.

Dermed kommer han med en anden udlægning end den, som Eva Kruse, topchef i Danish Fashion Institute, har givet til offentligheden.

»Vi vil gerne have, at Wonderful Copenhagen tjekker messernes optællinger og metoder.

Det vil være rigtig godt at få en uvildig partner ind over det,« sagde Eva Kruse i august 2013, da hun i et interview fortalte, at der skulle ryddes op i de store misforståelser, der havde været om modeugens besøgstal.

Men Wonderful Copenhagen har aldrig sagt ja til at tjekke tallene.

»Vi er ikke et revisionsfirma eller konsulentfirma og kan derfor ikke tilbyde den ydelse,« siger Ole Kjær Mansfeldt.

Han fortæller, at turistorganisationen på baggrund af indsamlede tal fra modeugens aktører har skønnet, at der i februar 2014 deltog mellem 25.000 og 35.000 unikke professionelle personer i aktiviteter i og omkring modeugen.

»Vi har forsøgt at tælle alt med i de tal, og det har vi også redegjort for over for modeugens aktører.

Vi har talt både messegæster, udstillere, pressefolk og andre professionelle, som er i byen i forbindelse med modeugen, med i det tal,« fortæller Ole Kjær Mansfeldt.

Han fortæller samtidig, at han ikke kan udlevere tallene til avisen, da Wonderful Copenhagen har lovet modeugens aktører ikke at videregive tallene.

Eva Kruse oplyser i en e-mail til avisen, at hun har en interesse i, at sagen bliver belyst, og at hun allerede nu er i gang med at redegøre for tallene over for Københavns Kommune.”

Endelig bragte Berlingske Business (samme sted som rettelsen til artiklen den 18. oktober 2014) følgende beklagelse

”Berlingske beklager…

Berlingske beklager i flere artikler om Danish Fashion Institute og dets direktør, Eva Kruse, at have anvendt et ordvalg, som har en udpræget negativ ladning.

Det gælder brugen af ordet ”bagmænd” og antydningen af, at Eva Kruse skulle have et habilitetsproblem med at sidde i bestyrelsen for Wonderful Copenhagen og samtidig bede samme institution om en kritisk gennemgang af modeugens besøgstal.

Der er ikke dokumentation for en sådan antagelse.”

2 Parternes synspunkter

2.1 DAFIs synspunkter

Forudindtaget og subjektiv vinkling af historien

Det overordnede tema i Berlingskes dækning af modeugens besøgstal i efteråret 2014 har været, at DAFI over flere år bevidst har anvendt for høje (”pumpede”) besøgstal i ansøgninger om støtte samt i kommunikation om modeugen generelt.

Angivelsen af besøgstal giver en indikation af modeugens værdi, og borgerne og politikerne skulle dermed være blevet vildledt af disse tal.

Sat på spidsen anklager Berlingske i artikelrækken DAFI for en kriminel handling, som består i bevidst at angive for høje besøgstal i ansøgninger om offentlig støtte.

Det er således DAFIs opfattelse, at Berlingskes påstande i artikelrækken reelt har karakter af en anklage for forhold, som vil være strafbare.

Dette forhold understøttes af, at Berlingske betegner DAFI og Eva Kruse som ”bagmænd” i flere af artiklerne.

Udeladelse af væsentlige fakta

Berlingske beskriver opgørelsen af modeugens besøgstal blandt andet i artiklerne ”Modeugen fabrikerer nyt skønmaleri” og ”Politikere ønsker modeuge kulegravet”.

Berlingske undlader dog bevidst at beskrive, at de af DAFI anvendte opgørelsesmetoder følger internationale standarder for opgørelse af besøgstal.

Dette gælder ikke blot for andre europæiske modeuger, men ligeledes en lang række øvrige danske og internationale kulturinstitutioner og begivenheder.

Dette forhold var Berlingske fuldt ud bekendt med, men Berlingske undlod alligevel at gøre rede for dette væsentlige forhold i sin dækning.

I stedet fremstillede man DAFIs beregning af besøgstal som en ikke-anerkendt metode ”fabrikeret” af DAFI, der havde til formål at ”oppumpe” besøgstallene og foreholdt politikere med flere beregnerne som dette.

Berlingske har pligt til at bringe korrekt og fyldestgørende information.

Dette krav skærpes, når der er tale om information, der kan være skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen.

Der gælder altså et skærpet krav til at bringe korrekt og fyldestgørende information, når Berlingske i sin dækning beskylder DAFI for at have oppumpet modeugens besøgstal i offentlige ansøgninger.

Det er utvivlsomt en information af meget væsentlig karakter, at DAFI har opgjort modeugens besøgstal på præcis den samme måde som øvrige europæiske modeuger og i øvrigt opgør besøgstal på samme vis som en række andre dansk og internationale kulturinstitutioner.

Direktør for Dansk Mode og Tekstil, Thomas Klausen, har bekræftet dette i et åbent brev af 24. oktober 2014

”Når der ad flere omgange har været offentlig kritik af modebranchens opgørelse af besøgstal under modeugen i København, har man glemt at se modeugen i en europæisk kontekst.

De københavnske besøgstal har nemlig været opgjort efter samme praksis som andre europæiske modebyers”.

DAFIs direktør fik ganske vist lejlighed til at udtale sig i sagen, og denne mulighed benyttede Eva Kruse i artiklen ”Eva Kruse svarer på modeuge-kritik” .

Interviewet blev stærkt omskrevet og fordrejet i papir-avisen, og informationer om tallenes fremkomst, gængse optællingsmetoder mv. blev bevidst bortredigeret og udeladt.

Det faktum, at Eva Kruse fik lejlighed til at udtale sig kan dog ikke medføre, at Berlingskes pligt til selv at bringe helt centrale informationer af stor betydning for sagen ikke er gældende.

Berlingske Business havde allerede bragt flere artikler i serien, inden opgørelsesmetoden blev omtalt i interviewet med Eva Kruse.

Bevidst begrebsforvirring i artikler

I sin omtale af opgørelser over besøgende har Berlingske ikke sondret mellem besøgende til ”modemesserne” og besøgende under ”modeugen”.

Tværtimod har Berlingske bevidst sammenblandet begreberne.

Modemesserne er de tre messer, Vision-messen, CIFF-messen og Gallery-messen, der indtil sommeren 2014 blev afviklet under modeugen.

Besøgstallene til modemesserne udgøres derfor kun af dem, der har billet/invitation til den konkrete messe.

”Modeugen” er derimod en bred betegnelse for samtlige aktiviteter, herunder shows og offentlige arrangementer, der ikke er en del af messerne.

Besøgstallene for modeugen er derfor langt højere end for messerne alene, da disse tal også indeholder personale, gæster og journalister, der ikke tager del i de konkrete messer.

Hertil kommer, at København desuden har et folkeligt program, kaldet Copenhagen Fashion Festival, som desuden øger eventens besøgstal betydeligt med borgere, detailhandel mv.

Besøgstallene for modemesserne og modeugen er derfor helt åbenbart forskellige og har til formål at vise to helt forskellige forhold.

Modeugens tal er naturligvis højere end modemessernes, da de omfatter mange flere end dem, der registreres på modemesserne.

Berlingske blander bevidst disse besøgstal sammen i et forsøg på at skabe et billede af, at DAFI og DAFIs direktør, Eva Kruse, manipulerer med besøgstallene.

Sammenblandingen sker ligeledes for at vildlede læserne til at tro, at de forskellige tal i dækningen af sagen er sammenlignelige.

Berlingske har hele tiden været helt klar over, at der skulle sondres mellem modemessernes og modeugens tal.

Berlingskes manglende sondring og bevidste sammenblanding fremgår blandt andet af artiklen ”Modeugen minder om kejserens nye klæder” .

Af artiklen fremgår det, at ”[…] modeugen ikke har over 60.000 besøgende, men derimod blot omtrent 22.000 reelle besøgende […]”.

Henvisningen til 60.000 besøgende kommer fra en gammel opgørelse fra 2013 af besøgende under hele modeugen, og de 22.000 besøgende er en opgørelse over besøgende på de tre modemesser, som Berlingske Business selv har skønnet efter at have set besøgstallene fra en af messerne.

Skellet på 38.000, der er hele grundlaget for artiklen, er skabt på baggrund af en bevidst manglende sondring mellem tallene fra modeugen og modemesserne.

Artiklen er stadig tilgængelig på business.dk, men har fået tilføjet en rettelse i bunden af artiklen.

Denne rettelse er ikke proportional med den forvirring historien skaber, og Berlingske vedkender sig ikke i denne rettelse, at der sker en misvisende sammenblanding af tallene fra messerne og modeugen.

Ydermere er tallet 60.000 ikke blot større pga. gengangere (som er den gænge tællemetode for begivenheder af denne salgs), men også fordi det omfatter modeugen og ikke kun messernes besøgende.

Tallene er et skøn, som er lavet af journalisten efter et besøg hos messen CIFF i Bella Center, hvor han fik lov til at se deres besøgstal.

Bella Center er den største messe i modeugen.

Berlingskes rettelse den 17. november 2014 til artiklen på hjemmesiden er på ingen måde proportional med den forvirring, historien skaber, og Berlingske vedkender sig ikke i denne rettelse, at der sker en misvisende sammenblanding af tallene fra messerne og modeugen – tværtimod.

Det er uklart for en læser, der ikke har et indgående kendskab til modeugen, at der skal sondres mellem modemesser og modeugen, og sammenblandingen af tallene får DAFI til at fremstå som om, at der er manipuleret med tallene.

Opdigtet overskrift og uretmæssig redigering og fordrejning af udtalelser

I forlængelse af artikelserien som Berlingske har bragt om besøgstallene under modeugen, bragte Berlingske Business den 18. oktober 2014 artiklen ”Modeboss klar til at ændre ansøgning om støtte” .

Artiklen bringes i forlængelse af et af de overordnede temaer, der har været indeholdt i artikelserien, nemlig at tallene har været ”pumpede” i de ansøgninger, der har været indgivet af DAFI til finansieringen af modeugen.

Artiklens overskrift indikerer, at Eva Kruse nu vil ændre ansøgningen, efter det er kommet frem, at tallene har været for høje.

Overskriften giver dermed indtryk af, at Eva Kruse erkender de påstande om kunstigt forhøjede besøgstal, der er fremsat af Berlingske.

Overskriften er baseret på et citat af Eva Kruse, der er bragt i artiklen

”Alle har ansvar for at fremstille korrekte tal, og det er det, vi har gjort ud fra min bedste overbevisning.

Hvis der viser sig at være andre tal end dem, som er blevet stillet til rådighed for Wonderful Copenhagen, må vi naturligvis revidere skønnet,” fortæller Eva Kruse”

Det fremgår imidlertid af den version, som ligger på business.dk, at der er fjernet en helt central pointe i citatet, hvor Eva Kruse understreger, at man netop ikke finder, at der er anledning til at ændre sin ansøgning.

Det fulde spørgsmål fra Berlingske og Eva Kruses svar, som blev udvekslet pr. mail, lyder

Berlingske

”Har du på nogen måde et ansvar for den negative omtale, som modeugen har fået på det seneste og for, at politikere tvivler på jeres tal?”

Eva Kruse

”Alle har ansvar for at fremstille korrekte tal og det er det, vi har gjort ud fra min bedste overbevisning.

Hvis der viser sig at være andre tal end, som er blevet stillet til rådighed for Wonderful Copenhagen, så må vi naturligvis revidere skønnet, men indtil da forholder vi os helt i ro.”

Berlingske har fjernet Eva Kruses afsluttende bemærkning

”men indtil da forholder vi os helt i ro.” Berlingske er derfor velvidende om, at det er direkte usandt, når det i overskriften og underoverskriften anføres, at Eva Kruse har i sinde at ændre ansøgningerne – hun forholder sig tværtimod ”helt i ro”.

Det er en fordrejning af Eva Kruses udtalelser, når man udelader en så afgørende del af citatet, der netop understreger, at man ikke har i sinde at ændre ansøgningerne.

Eva Kruses citat giver derfor ikke dækning for Berlingskes overskrift, og overskriften er med til at tegne et billede af, at DAFI og Eva Kruse vil ændre sin praksis i erkendelse af, at man har begået de fejl, som Berlingske påstår.

Denne erkendelse af Berlingskes beskyldninger har aldrig fundet sted, og det må anses for særdeles forvrængende, når Berlingske alligevel mener, at der er dækning for en sådan antagelse i Eva Kruses udtalelse.

Et skærpende forhold er, at Eva Kruse havde betinget sine svar, der var skriftlige, af, at de blev bragt i fuld længde, hvilket Berlingske accepterede.

Efterfølgende kontaktede Berlingske Eva Kruse pr. sms og forklarede, at der ikke var plads til at bringe svarene i sin fulde længde, men at man ville sørge for loyalt at forkorte svarene, så væsentlige pointer ikke forsvandt.

I stedet for at foretage en loyal omskrivning af Eva Kruses svar, benyttede Berlingske muligheden for at forvrænge Eva Kruses svar i en sådan grad, at svarene fremstod med det modsatte indhold, end hvad der var tiltænkt.

I artiklen ”Eva Kruse svarer på modeuge-kritik” er Eva Kruses fulde svar bragt, som det var aftalt med Berlingske.

Heri forklarer Eva Kruse, hvorfor man har opgjort besøgstallene, som man har gjort, og hvorfor der intet odiøst er i denne metode.

2.2 Berlingskes synspunkter

Berlingske har gennem en lang og grundig dialog med DAFI imødekommet alle faktuelle og konkrete bemærkninger til artiklerne og gennemført de præciseringer og korrektioner til artikelserien, som ligger inden for rammerne af de presseetiske regler.

Berlingske har ikke kunnet imødekomme DAFI på en række udefinerlige følelser og absurde påstande om, at Berlingske skulle have beskyldt DAFI for kriminelle handlinger i de pågældende artikler.

Det er helt grebet ud af luften.

DAFI må som organisation, der modtager offentlige tilskud, tåle en helt normal kritisk journalistisk behandling, herunder at der stilles spørgsmålstegn ved de besøgstal, som angives i ansøgninger om offentlige midler, og som anvendes i positioneringen af modeugen i den danske offentlighed.

Modebranchen spiller en ikke ubetydelig rolle i forhold til dansk eksport og selvforståelse.

Derfor er der naturligvis også kritisk fokus på branchen og på den interesse, som branchen kan trække i modeugen.

Berlingske har med serien af artikler om den danske modeuge ønsket at rejse en helt almindelig, relevant, rimelig og nødvendig kritisk debat om modeugens reelle besøgstal, da tallet anvendes af både ministre og folketingspolitikere som kommunalpolitikere, som bevilger tilskud til modeugen.

Berlingske har ikke ført "smædekampagne" mod DAFI.

Berlingske tillader sig at rejse alle relevante spørgsmål, som kan have offentlighedens interesse.

Og det har offentlighedens interesse, om modeugens besøgstal bliver kunstigt høje, fordi det tjener et særligt formål.

Forudindtaget og subjektiv vinkling af historien

Historierne bygger ikke på fordomme, men derimod på vedholdende research og en søgen efter håndfaste oplysninger om modeugens størrelse.

Når det i Berlingske er blevet beskrevet, at modeugens officielle besøgstal har været "pumpede" og "misvisende", og at der har været "fejlkilder" i modeugens kommunikation til offentligheden, så hviler dette naturligvis på samtaler og interview med kilder i miljøet og et solidt faktuelt grundlag.

Den 9. august 2013 kunne avisen således i artiklen "Modeugen er meget mindre, end vi tror" for første gang fortælle, at et betydeligt antal af de besøgende til modeugen optrådte i det officielle besøgstal "to, tre, fire eller fem gange", fordi de var blevet talt med i statistikken, hver gang de gik fra en messe til en anden af modeugens i alt tre messer.

Ligeledes var de blevet talt med flere gange i statistikken, når de mødte op på samme messe flere gange i løbet af den samme modeuge.

Kort efter artiklens offentliggørelse trak Wonderful Copenhagen sit estimat tilbage om modeugens værdi for københavnske hoteller, restauranter og forretningsdrivende.

Organisationen var ikke længere overbevist om, at modeugen var 200 til 250 mio. kroner værd halvårligt for København, som den ellers havde kommunikeret til politikerne i Københavns Kommune.

Når avisen året efter - den 15. oktober 2014 - i artiklen "Modeugen fabrikerer nyt skønmaleri" kunne fortælle, at "en af de mest centrale personer endnu en gang har fremlagt besøgstal, der overdriver modeugens størrelse", så hviler dette naturligvis også på et faktuelt grundlag.

Personen havde trods løfter til offentligheden om det modsatte året før opgjort over 8.000 gengangere som "unikke" besøgende.

Den fejl blev beklaget offentligt af hans chef, da avisen beskrev, hvad der var foregået.

Således er det skridt for skridt blevet afdækket af avisen, at modeugen ikke er så stor, som offentligheden havde fået oplyst af aktørerne.

I de omtalte artikler har Berlingske fundet det rigtigt at fortælle læserne, at DAFI de seneste år har videreformidlet disse fejlbehæftede og misvisende besøgstal i årsrapporter og i ansøgning til Københavns Kommune om offentlig støtte.

Berlingske understreger, at DAFIs direktør mange gange i forløbet har fået lejlighed til at udtale sig og give sin version af, hvordan DAFI har søgt at validere de tal, som organisationen har bragt videre til offentligheden.

Gentagne gange har DAFIs direktør valgt ikke at stille op til interview.

Direktøren havde alle chancer for at komme med de pointer tidligere i forløbet.

Udeladelse af væsentlige fakta

Berlingske skulle ifølge DAFI bevidst have undladt at beskrive, "at de af DAFI anvendte opgørelsesmetoder følger internationale standarder for opgørelse af besøgstal".

Dette er ikke korrekt.

Avisen fik denne oplysning forelagt af DAFIs direktør, da hun på et tidspunkt i forløbet tilbød at stille op til et mail-interview med avisen.

Berlingske valgte at citere samtlige udsagn fra DAFIs direktør ordret i artiklen "Eva Kruse svarer på modeuge-kritik" på business.dk.

DAFI klager over, at den omtalte oplysning om opgørelsesmetoden er udeladt fra den avis-version af interviewet, som blev bragt under overskriften "Modeboss klar til at ændre sin ansøgning om støtte" .

Dette er Berlingske ikke enig i.

Berlingske skriver netop i avisartiklen, at "årsagen er, at man i København har fulgt samme metode, som modeugen i Berlin har anvendt".

Berlingske hæfter sig ved, at direktøren ikke mener, at citaterne er forkerte.

Der er alene tale om, at DAFI mener, at direktøren ikke er blevet citeret så omfattende i avisen som i den version af artiklen på business.dk.

Det er helt almindelig praksis, at artikler redigeres efter den samlede plads, der er til rådighed, og nettet har ikke samme pladsbegrænsninger som avisen.

Bevidst begrebsforvirring i artikler

Berlingske har fundet det væsentligt at fortælle offentligheden, at modemessernes reelle og unikke antal besøgende nærmere er 22.000 end de over 60.000, som politikere og den brede offentlighed havde fået oplyst af DAFI.

Af avisens dækning fremgår det tydeligt, at der er tale om to forskellige opgørelsesmetoder bag tallene.

De "over 60.000" er et bruttotal, som har vist sig at indeholde gengangere.

De 22.000 er, hvad der står tilbage, når man skræller gengangerne fra og blot tæller, hvor mange unikke personer, der reelt er kommet inden for døren som besøgende til en eller flere af de tre modemesser.

Berlingske har i sin dækning ganske detaljeret beskrevet denne forskel mellem de "over 60.000" og de 22.000.

Endvidere har Berlingske beskrevet tydeligt, hvordan tallet 22.000 er fremkommet.

Det er sket i artiklen "Modeugen fabrikerer nyt skønmaleri" .

Desværre har Berlingske ikke alle steder givet præcis og uddybende forklaring af, hvad forskellen er på de "over 60.000" og de 22.000.

Dette har fået avisen til at tilbyde at gennemføre præciseringer til specifikke artikler bragt på business.dk.

Disse forslag accepterede DAFI, hvorfor de allerede blev gennemført den 17. november 2014.

Opdigtet overskrift og uretmæssig redigering og fordrejning af udtalelser

Berlingske har ikke opdigtet en overskrift.

Avisen fortæller i rubrik og underrubrik, at DAFIs direktør er "klar" og "parat" til at ændre sin ansøgning om støtte.

Denne påstand underbygges af et ganske klart citat fra DAFIs direktør, som optræder allerede i artiklens indledende del.

Således mener Berlingske, at læserne har fået klar besked om, at DAFIs direktør er parat til at revidere sin ansøgning, hvis en enkelt betingelse går i opfyldelse.

Berlingske tilføjer, at DAFIs direktør Eva Kruse kun få dage efter citatet i Berlingske offentliggjorde, at hun havde besluttet sig for at få revideret besøgstallene fra modemesserne. skrev Eva Kruse i et indlæg på magasinet Tøj’s hjemmeside 22. oktober 2014 følgende

”Tallene for en begivenhed uden billetsystem og uden geografisk afgrænsning vil altid basere sig på et estimat, således også det tal vi arbejder med – og vi er altid parate til at lade det revidere.

Vi har derfor besluttet at bede et revisions firma indhente tal fra messerne og div. aktører på ny og lave endnu en vurdering, da der stilles tvivl fra politikerne om Wonderful Copenhagens kompetencer til at løse dette,”

Det er heller ikke korrekt, at Berlingske skulle have "brudt den aftale, der blev indgået med Eva Kruse om kun at bringe Eva Kruses fulde svar i omtalte avisartikel".

Avisen gjorde det klart for Eva Kruse, at der ville blive skåret i hendes citater i avisudgaven af artiklen, hvilket der intet unormalt er ved.

Eva Kruse svarede herefter i en SMS-besked sendt til avisen

"Så ok, og så er jeg spændt på om du kan være fair".

Heri giver hun et umisforståeligt indtryk af, at hun er bekendt med, at hendes citater kan og vil blive beskåret.

Det er således muligt, at Eva Kruse ikke føler sig fair behandlet.

Men dette retfærdiggør på ingen måde, at Berlingske bliver beskyldt for et aftalebrud.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Rasmus Emborg, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl.

Indledningsvis bemærker Pressenævnet, at sagen er præsenteret for nævnet som en samlet sag, og nævnet har derfor vurderet, hvorvidt god presseskik er tilsidesat i forhold til hele artikelserien.

Pressenævnet bemærker videre, at nævnet ikke kan tage stilling til, hvorvidt den af DAFI anvendte opgørelsesmetode er den korrekte måde at opgøre modeugens besøgstal.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige eller krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel.

Det følger ligeledes af de vejledende regler for god presseskik, at berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktørens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår.

Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne får mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen, jf. punkt A.1, A.2, A.3, A.6 og A.7.

Forudindtaget og subjektiv vinkling af historien

Pressenævnet lægger til grund, at Eva Kruse er blevet forelagt historien og har valgt alene at besvare spørgsmålene skriftligt.

Berlingske har bragt interviewet både i Berlingske Business og på business.dk.

Berlingske Business har dermed bragt flere sider af sagen i artikelrækken.

Uanset at Berlingske Business i artiklerne bruger et ord som ”bagmænd”, som har en negativ klang, så bemærker nævnet, at Berlingske selv den 24. november 2014 beklager at have anvendt et sådan ordvalg.

Pressenævnet finder ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske Business for at have fremlagt en forudindtaget og subjektiv vinkling af historien.

Udeladelse af væsentlige fakta

Pressenævnet lægger til grund, at Berlingske Business ikke i de første artikler i artikelserien har omtalt, at de af DAFI anvendte opgørelsesmetoder følger internationale standarder for opgørelse af besøgstal.

Pressenævnet lægger ligeledes til grund, at Eva Kruse fik lejlighed til at udtale sig i sagen.

I artiklerne ”Eva Kruse svarer på modeuge-kritik” og ”Modeboss klar til at ændre sin ansøgning om støtte” bliver opgørelsesmetoden således omtalt.

Pressenævnet bemærker, at i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet, er Berlingske Business berettiget til at beslutte, hvilke oplysninger man vil bringe i mediet, og hvornår man vil bringe oplysningerne.

Pressenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske Business for at have udeladt væsentlige fakta i artikelserien.

Bevidst begrebsforvirring

Pressenævnet lægger efter parternes oplysninger til grund, at der er forskel på besøgstallet for modemesserne og besøgstallet for hele modeugen.

Pressenævnet lægger endvidere til grund, at Berlingske i den første artikel i serien ”Modeugen fabrikerer nyt skønmaleri” omtaler, at Eva Kruse skriftligt har meddelt, ”[…] at hun vurderer, at der foruden tallene fra Wonderful Copenhagen skønner, at der kommer ”5.000-10.000 gæster, som ikke besøger messerne”.

Pressenævnet bemærker hertil, at Berlingske Business både i avisen og på netavisen har bragt en rettelse, hvoraf det af netartiklen ”Modeugen minder om kejserens nye klæder” fremgår, at ”tallet 60.000 er et bruttotal for hele modeugen inklusive gengangere, mens tallet 22.000 er antallet af unikke besøgende til modemesser plus et skøn vedrørende den tredje modemesse”.

Af rettelsen i Berlingske Business den 24. november 2014 fremgår det endvidere, at Eva Kruse har forklaret, at ”at man i modeugen har opgjort et bruttotal inklusive gengangere, fordi det følger gængs europæisk standard.”

Pressenævnet finder det uheldigt, at der ikke er sondret tilstrækkeligt mellem modemesserne og modeugen, men da Berlingske har inddraget Eva Kruses kommentarer til sagen og senere bragt præciseringer i sagen, finder nævnet ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Berlingske.

Opdigtet overskrift og uretmæssig redigering og fordrejning af udtalelser

Overskriften ”Modeboss klar til at ændre ansøgning om støtte” er baseret på et citat fra Eva Kruse.

Det fulde citat lød som følger

”Hvis der viser sig at være andre tal end dem, som er blevet stillet til rådighed for Wonderful Copenhagen, så må vi naturligvis revidere skønnet, men indtil da forholder vi os helt i ro.”

Da Eva Kruse jo netop bemærker i citatet, at DAFI på nuværende tidspunkt ikke har tænkt sig at ændre ansøgningen, udtaler Pressenævnet kritik af Berlingske Business’ overskrift.

Den sidste del af sætningen (”men indtil da forholder vi os helt i ro”) finder Pressenævnet essentiel for Eva Kruses udtalelse og DAFIs holdning til sagen.

Uanset Berlingskes bemærkning om pladsmangel i avisudgaven finder Pressenævnet derfor, at Berlingske handlede illoyalt ved at vælge lige præcis at bortredigere den sidste del af udtalelsen fra artiklen i Berlingske Business.

Nævnet bemærker i den forbindelse, at den fulde udtalelse var blot nogle få ord længere og derfor næppe kan have medført væsentlige pladsproblemer i den trykte avis.

Pressenævnet udtaler kritik af Berlingske.

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Berlingske at offentliggøre følgende på Berlingske Business

[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Berlingske

[underrubrik]

Berlingske skrev om Danish Fashion Institute.

En af overskrifterne fordrejede et citat.

Endvidere var en vigtig del af citatet udeladt fra artiklen.

[tekst]

I Berlingske Business’ artikel ” Modeboss klar til at ændre ansøgning om støtte” udtalte chefen for Danish Fashion Institute, Eva Kruse, at man på nuværende tidspunkt ikke havde tænkt sig at ændre ansøgningen.

Pressenævnet kritiserer Berlingske for at fordreje et citat i overskriften.

Endvidere fjernede Berlingske en helt central del af Eva Kruses udtalelse, hvilket Pressenævnet kalder illoyalt.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk”

Afgjort den 17. februar 2015