Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00745

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00745

Resumé

Dokumentarist beskyldt for at digte og manipulere

BT skrev ”Tidligere bz’er

[Dokumentarist] manipulerer”.

Her blev dokumentaristen beskyldt for at manipulere og digte, men uden at han fik mulighed for at svare på kritikken.

Derfor får BT kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.1, A.2 og A.3.

Pressenævnet finder, at påstanden om, at [Klager] digter i sine bøger, fremstår som kildens personlige vurdering.

Nævnet finder ikke, at BT har haft pligt til at pålægge kilden at fremlægge dokumentation for påstanden.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

Nævnet finder dog, at en påstand om, at [Klager] digter, er skadelig for [Klager]s virke som dokumentarist.

Påstanden burde derfor have været forelagt ham.

At artiklen henviser til [Klager]s blog mv., samt at [Klager] kom til orde ved en opdatering af artiklen på bt.dk få dage senere, kan ikke føre til et andet resultat.

Pressenævnet udtaler derfor kritik af BT for ikke at have forelagt den konkrete påstand for [Klager].

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af BT at offentliggøre følgende på BT og på bt.dk

”[Rubrik]

Pressenævnet kritiserer BT

[underrubrik]

Forfatter burde have haft mulighed for at kommentere artiklen ” Tidligere BZ’er

[Klager] manipulerer” inden den blev bragt

[tekst]”

I en artikel på henholdsvis bt.dk og i BT i oktober 2014 blev [Klager] beskyldt for at manipulere og digte, når han skriver sine bøger.

Det kan virke skadeligt og krænkende på forfatteren, navnlig da kritikken bliver fremsat af en person, som udover at være part i sagen, også er historiker.

Derfor burde BT have givet [Klager] mulighed for at svare på kritikken, inden den blev bragt.

Det gjorde BT ikke, og derfor får BT kritik af Pressenævnet.

Pressenævnet har pålagt BT at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: www.pressenaevnet.dk.”

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet.

En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Tidligere bz’er

[Klager] manipulerer” bragt på bt.dk den 3. oktober 2014 og i BT den 4. oktober 2014, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Bt.dk bragte den 3. oktober 2014 artiklen ”KLAR Tidligere bz'er

[Klager] manipulerer” .

Af artiklen fremgik følgende

”Den kendte danske forfatter [Klager] vil skrive en bog om bz-bevægelsen.

Men han har haft mere end svært ved at finde gamle bz'ere, der vil fortælle historien.

Han skriver i et blogindlæg at de tidligere bz'ere har haft travlt med at advare hinanden mod at tale med ham.

Og det er der en god grund til, mener tidligere bz'er [Person A].

- Jeg vil gerne medvirke til en bog om bz-bevægelsen, men jeg har ikke lyst til at være med til en bog, som [Klager] skriver, siger [Person A], der var med i bz-bevægelsen i en ti-årig periode fra starten af 80'erne.

- [Klager] kalder sig dokumentarisk, men som læser aner man ikke, hvornår han digter, og hvornår han dokumenterer, og jeg fornemmer desuden ikke noget formål udover, hvad der gavner ham selv, siger [Person A].

I sommer offentliggjorde en anonym gruppe tidligere bz'ere et åbent brev, hvor de kritiserede [Klager]s bøger om hippie-bevægelsen - Hippie 1 og 2.

Her anklagede de forfatteren for kun at være ude på 'at underholde, få ekstra jet-set stjerne status, og desuden tjene en pæn slat penge'.

[Person A] har siden bz-bevægelsen mistede sit momentum uddannet sig til historiker og sociolog.

Han kritiserer især [Klager]s bøger om Blekingebanden, hvor han mener, at forfatteren inddrog historier, der ikke kunne knyttes til Blekingegadebanden.

- Hvis det eneste formål er at blive inspireret af noget materiale til at lave en historie, der er spændende, som kan sælge, og det er den fornemmelse, jeg har, så er det ikke noget, jeg vil medvirke til, siger han.

Manipulerer han ligefrem?

- Ja, det gør han i bøgerne om Blekingegadebanden.

Her bruger [Klager] fx den såkaldte "stemmen", så man tror denne "stemme" var øjenvidne til forhold, hvor det ikke er rigtigt.

Det ligner, at [Klager] bare vil fortælle noget drama, der kan sælge, mener [Person A].

[Klager] har kritiseret de tidligere bz'ere for ikke at ville lade udefrakommende skrive en bog om dem.

Den opfattelse deler [Person A] ikke.

- Min opfattelse er, at der er blandt de tidligere bz'ere nok er en del, der synes, det kunne være fint med en bog om den tid, men samtidig er der også en del, der ligesom mig ikke har tillid til [Klager].

Så der er ikke en generel modstand mod en bog om bz-bevægelsen, fortæller [Person A], der understreger, at han ikke repræsenterer en samlet bz-stemme.”

BT bragte samme dag en tilsvarende artikel.

Artiklens overskrift var ”FORFATTER LAGT FOR HAD AF BZ’ERNE – ’[Klager] manipulerer’” .

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har klaget til Pressenævnet for at få afklaret to principielle forhold omkring nyheder på nettet.

[Klager] ønsker, at Pressenævnet for det første skal tage stilling til, om et hvilket som helst angreb på en persons faglighed, i dette tilfælde en forfatters, kan viderebringes af et medie uden krav om præcisering og dokumentation, og for det andet om dette kan ske, uden at den angrebne får citaterne forelagt, og får lejlighed til at svare i samme artikel.

Kontrol af oplysninger

[Klager] finder, at der i artiklen ingen forsøg er gjort på at kontrollere kildens udtalelser.

Det havde været oplagt at kræve en eller anden form for dokumentation eller i det mindste præcisering af kilden.

Ligeledes finder han heller ingen tegn på en særlig kritisk overvejelse om, hvorvidt kildens udsagn kunne være farvet af personlige eller skadevoldende hensigter.

Forelæggelse

For det andet – og mest alvorligt – er [Klager] ikke på noget tidspunkt blevet forelagt de voldsomme angreb på hans dokumentarisme, og har derfor heller ikke haft mulighed for at svare.

[Klager] lever af sin faglige troværdighed.

Denne angribes voldsomt af påstande om, at han ”digter” og ”manipulerer” i sine bøger.

Det er derfor meget vanskeligt for [Klager] at imødegå angreb, der er så omfattende, udokumenterede og ikke-konkret formuleret.

Det er [Klager]s egen opfattelse, at han aldrig ”digter”, men udelukkende dokumenterer i sine bøger, men som svar vil dette fremstå som en lige så udokumenteret påstand som angrebet.

At en angrebet person overhovedet kan svare meningsfuldt på kritikken kræver derfor, at den angribendes argumenter kræves dokumenteret eller i det mindste præciseret.

Yderligere finder [Klager] det ikke presseetisk korrekt at lade en kilde fremsætte påstande i en netartikel, hvorefter den angrebne part først kommer til orde i en anden artikel, publiceret senere.

[Klager] henvendte sig umiddelbart efter offentliggørelsen af artiklen til artiklens forfatter, men modtog først to dage senere svar.

Da han derefter krævede, at artiklen blev fjernet fra nettet, indtil avisen havde tilvejebragt passende dokumentation og et svar herpå fra ham, blev det afvist af avisens ledelse.

[Klager] accepterede derfor at skrive en kommentar til artiklen, som blev bragt samme dag.

Men altså på sit eget og ikke avisens initiativ.

[Klager] er ikke enig med BT i, at han i sin mail af 6. oktober 2014 til BT har givet udtryk for, at han anså forløbet for afsluttet på tilfredsstillende vis.

Han forsøgte derimod at lette trykket på den journalistelev, som han havde korresponderet med, og som i en tidligere mail havde givet udtryk for, at han var meget ubehagelig til mode over sagen.

2.2 BTs synspunkter

BT har i flere artikler beskrevet forfatteren [Klager]s forberedelser til en bog om 1980’ernes bz-bevægelse - herunder forfatterens problemer med at få centrale kilder fra bz-miljøet i tale.

Den første artikel, der blev bragt på bt.dk den 3. oktober 2014 tog udgangspunkt i [Klager]s betragtninger på forfatterens egen blog.

Bt.dk henviste med et 'dybt link' direkte til denne blog.

I artiklen blev der citeret fra blogindlægget, hvor [Klager] bl.a. skriver, at han har læst, at han 'i masser af tilfælde har misbrugt og fordrejet' sine kilder.

Efterfølgende forholder [Klager] i artiklen sig til denne kritik, hvilket fremgår af det vedlagte bilag.

Senere samme dag bragte bt.dk en ny version af historien, hvor [Klager] yderligere kommer til orde med citater frembragt over for BTs journalist.

Også her forholder forfatteren sig til den modstand han oplever i bz-miljøet og siger bl.a., at 'centrale folk' i det gamle bz-miljø 'mistænker' ham for at 'ville fordreje historien.' [Klager] forklarer efterfølgende, at det ikke er hans hensigt, men at han godt kan forstå den forbeholdne attitude, da hans tidligere bøger har vakt debat.

Også denne artikel er ledsaget af et link til forfatterens blog, hvor historien udspringer fra.

Den 4. oktober 2014 publicerede BT en tredje artikel, hvori en tidligere bz’er konkretiserer, hvorfor han ikke vil medvirke til [Klager]s bog og endvidere beskriver sit indtryk af dele af forfatterens tidligere udgivelser.

Der er tale om en relevant uddybning af den problemstilling og den konflikt, der er fremstillet i de tidligere artikler.

Det skal pointeres, at der i forbindelse med publiceringen af denne artikel på bt.dk er links til begge artikler beskrevet ovenfor.

Og at denne artikel i BTs printudgave bringes sammen med og under fælles overskrift med interviewet med [Klager], hvor forfatteren netop forholder sig til kernen i kritikken fra bz-kredse

At forfatteren angiveligt skulle have til hensigt at 'fordreje historien.'

[Klager] har efterfølgende henvendt sig til BT med ønsket om at komme yderligere til orde.

Et ønske, som BT hurtigt efterkom, hvilket fremgår af [Klager]s afsluttende bemærkninger til kritikken fra den tidligere bz’er i den opdaterede version af artiklen på bt.dk.

[Klager] har efterfølgende på mail takket BTs journalist for håndteringen af sagen, hvilket gav et klart indtryk af, at forfatteren anså forløbet for afsluttet på tilfredsstillende vis.

Det er BTs opfattelse, at avisen har været meget imødekommende over for [Klager] i forbindelse med de nævnte artikler, som samlet set giver et nuanceret og afbalanceret billede af problematikken vedr. forfatterens kvaler med at finde kilder til sin kommende bog.

Det er endvidere BTs opfattelse, at [Klager] har fået lejlighed til at kommentere kritikken fra bz-miljøet i fyldigt omfang.

Lige som en kilde i bz-miljøet som opfølgning på den første nyhed (hvor [Klager] gav sin version af problemstillingen) har fået lejlighed til at komme til orde.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Rasmus Emborg, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl.

God presseskik

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte.

Kritik bør udvises over for nyhedskilderne, i særdeleshed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt.

Oplysninger, som kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for nogen, skal efterprøves i særlig grad, inden de bringes, først og fremmest ved forelæggelse for den pågældende.

Forelæggelse bør ske således, at der gives den adspurgte rimelig tid til at svare, jf. punkt A.1, A.2 og A.3.

Pressenævnet finder, at påstanden om, at [Klager] digter i sine bøger, fremstår som kildens personlige vurdering.

Nævnet finder ikke, at BT har haft pligt til at pålægge kilden at fremlægge dokumentation for påstanden.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

Nævnet finder dog, at en påstand om, at [Klager] digter, er skadelig for [Klager]s virke som dokumentarist.

Påstanden burde derfor have været forelagt ham.

At artiklen henviser til [Klager]s blog mv., samt at [Klager] kom til orde ved en opdatering af artiklen på bt.dk få dage senere, kan ikke føre til et andet resultat.

Pressenævnet udtaler derfor kritik af BT for ikke at have forelagt den konkrete påstand for [Klager].

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af BT at offentliggøre følgende på BT og på bt.dk

”[Rubrik]

Pressenævnet kritiserer BT

[underrubrik]

Forfatter burde have haft mulighed for at kommentere artiklen ” Tidligere BZ’er

[Klager] manipulerer” inden den blev bragt

[tekst]”

I en artikel på henholdsvis bt.dk og i BT i oktober 2014 blev [Klager] beskyldt for at manipulere og digte, når han skriver sine bøger.

Det kan virke skadeligt og krænkende på forfatteren, navnlig da kritikken bliver fremsat af en person, som udover at være part i sagen, også er historiker.

Derfor burde BT have givet [Klager] mulighed for at svare på kritikken, inden den blev bragt.

Det gjorde BT ikke, og derfor får BT kritik af Pressenævnet.

Pressenævnet har pålagt BT at bringe ovennævnte meddelelse.

Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på nævnets hjemmeside: www.pressenaevnet.dk.”

Pressenævnet bemærker, at nævnet i sin årsberetning for 2005 præciserede praksis vedrørende offentliggørelse på internettet.

En kendelse bør bringes i mediet i en periode, der svarer til den tid, i hvilken den påklagede artikel har været bragt, og der bør oprettes et link til kendelsen fra artiklen, hvis denne fortsat bringes på hjemmesiden.

Afgjort den 17. februar 2015