Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00743

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00743

Resumé

Dømt får ikke medhold

Ekstra Bladet skrev ”Herbergsdronning skal i fængsel”.

Senere samme dag blev overskriften ændret til

”[Klager] idømt fængselsstraf”.

Hun klager over at blive beskyldt for ”regnskabsfusk”.

Pressenævnet finder, at ordet udtrykker Ekstra Bladets vurdering og finder ikke grund til kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke kan tage stilling til, hvorvidt og i givet fald hvorfor [Klager] har mistet arbejdsopgaver på grund af artiklerne på ekstrabladet.dk.

Artiklens overskrift

[Klager] har klaget over overskriften ”Herbergsdronning skal i fængsel” .

Det fremgår af sagen, at Østre Landsret som 2. instans afsagde dom i sagen den 28. november 2014, hvorefter Ekstra Bladet bragte artiklen den 29. november 2014.

En dom afsagt i anden instans er endelig.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at [Klager] efter det oplyste har ansøgt Procesbevillingsnævnet om anketilladelse til Højesteret.

Det er videre dommen uvedkommende, hvorvidt [Klager] skal afsone i et fængsel eller med fodlænke.

Faktum er, at Østre Landsrets dom lyder på 40 dages fængsel, hvoraf kun de 20 dage er betinget.

Pressenævnet finder på denne baggrund ikke, at det er kritisabelt, at Ekstra Bladet i overskriften på netartiklen har anført, at [Klager] skal i fængsel.

Pressenævnet bemærker i øvrigt, at det i underrubrikken nævnes, at [Klager] ønsker, at Højesteret skal behandle sagen.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

”Regnskabsfusk”

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] er dømt for overtrædelser af bogføringsloven, som er af en sådan særlig grov karakter, at forholdet er omfattet af straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1 og 2.

[Klager] er ligeledes dømt for underslæb efter straffeloven.

Pressenævnet finder på denne baggrund ikke, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger.

Pressenævnet finder videre, at ordet ”regnskabsfusk” fremstår som Ekstra Bladets vurdering af sagen på baggrund af Østre Landsrets dom.

Nævnet udtaler ikke kritik.

”Herbergsindehaver”

Det er uheldigt, at Ekstra Bladet omtaler [Klager] som herbergsindehaver, når hun ikke reelt har ejet herbergene.

Imidlertid fremgår det af Østre Landsrets dom, at [Klager] både formelt og reelt var formand for den forening, som ejede herbergene, ligesom det fremgår af dommen, at [Klager] var enerådende i foreningen og traf alle beslutninger vedrørende foreningens økonomi uden inddragelse af bestyrelsen eller ansatte.

Ordet fremstår på den baggrund som en vurdering af [Klager]s rolle i foreningen.

Pressenævnet finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have omtalt [Klager] som herbergsindehaver.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over artiklen ”Herbergsdronning skal i fængsel” bragt på ekstrabladet.dk den 29. november 2014, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Ekstra Bladet bragte den 29. november 2014 kl. 16:08 artiklen ”Herbergsdronning skal i fængsel” på ekstrabladet.dk.

Af underrubrikken fremgik følgende

”44-årige [Klager] ville frikendes for regnskabsfusk i Landsretten, men i stedet fik hun 40 dages fængsel - heraf 20 dage ubetinget.

Nu vil hun i Højesteret”.

Af artiklen fremgik følgende

”I april fik den tidligere herbergsindehaver 'En varm seng', [Klager], en dom på 40 dages betinget fængsel, fordi hun havde rod i regnskaberne.

Det var den 44-årige kvinde langt fra tilfreds med, og sammen med sin advokat ankede hun dommen til frifindelse i landsretten.

Men det fik hun ikke noget ud af.

Tvært imod.

I stedet blev hun fredag igen idømt 40 dages fængsel - men denne gang med 20 dage ubetinget, hvilket betyder, at Herbergsdronningen formentlig skal ruske tremmer i lige knap tre uger.

'Tager det stille og roligt'

Fra hovedpersonen selv bliver dommen i Østre Landsret taget med ophøjet ro.

- Jeg vil stadig frifindes, og derfor har vi allerede søgt procesbevillingsnævnet om at få sagen i Højesteret.

Det er en principiel sag, lyder reaktionen fra [Klager], da Ekstra Bladet fanger hende på telefonen.

- Og jeg ønsker selvfølgelig ikke at blive dømt for noget, jeg ikke har gjort, siger hun og tilføjer, at hun ikke mener, at sagen handler om hende personligt.

- Jeg var ansigtet udadtil, og det er måske derfor, det var mig, der blev tiltalt.

Men jeg tager det meget stille og roligt, siger [Klager].

Kunne ikke redegøre for 680.000 kroner

Regnskabsfusken skete tilbage i 2010 og 2011, hvor [Klager] som formand for foreningen 'En Varm Seng' modtog 2,6 millioner i støtte til to herberg for hjemløse i København og Horsens.

Heraf var 1,8 millioner tilskud fra Socialministeriet til drift af herbergene.

Men en revisionsundersøgelse konkluderede, at foreningen havde haft en yderst kritisabel regnskabsføring og administration, som ikke levede op til god regnskabsskik.

- Foreningen kunne blandt andet ikke redegøre for kontanthævninger og udstedte checks for i alt cirka 680.000 kroner, lyder det blandt andet i landsrettens dom.

Særligt groft

- Landsretten fandt det bevist, at den tiltalte forsætligt havde undladt at sikre sig, at bogføringen var tilrettelagt og udført i overensstemmelse med god bogføringsskik, at foreningens indtægter og udgifter blev bogført i fuldt omfang, at der i fornødent omfang forelå dokumentation for samtlige ind- og udbetalinger, og at regnskabsmaterialet blev opbevaret betryggende i 5 år.

- Forholdet blev vurderet som særligt groft, lyder det videre.

Foreningen gik konkurs i 2011.

Dømt for underslæb

Ud over rod i regnskaberne blev [Klager] også dømt for et mindre underslæb på 1040 kroner, da hun ikke kunne redegøre for en elektrikerregning.

[Klager] var blandt andet tiltalt for uretmæssigt at have brugt 45.000 kroner af foreningens penge til private formål.

I byretten blev en mandlig næstformand i foreningen, som var tiltalt for dokumentfalsk og regnskabssjusk, frifundet i sagen.

Den 29. november 2014 kl. 19:26 blev artiklens overskrift ændret til ”[Klager] idømt fængselsstraf” .

Ekstra Bladet rettede ligeledes ”Herbergsdronning” til ”[Klager]”, ”regnskabsfusk” blev blandt andet erstattet med ”overtrædelse af bogføringsloven” og ”herbergsindehaver” blev ændret til ”tidligere formand for”.

Ligeledes tilføjede Ekstra Bladet en faktaboks til artiklen.

Faktaboksen indeholdt Østre Landsrets fulde pressemeddelelse.

Af faktaboksen fremgik følgende

”Dom om overtrædelse af straffelovens § 302 om særligt grove overtrædelser af bogføringslovgivningen

Østre Landsrets 16. afdeling har den 28. november 2014 afsagt dom i en ankesag vedrørende overtrædelse af blandt andet straffelovens § 302 om særligt grove overtrædelser af bogføringslovgivningen.

Ved dommen blev den tiltalte, en 44-årig kvinde, fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 302 og i et mindre forhold vedrørende underslæb.

Straffen blev fastsat til fængsel i 40 dage, hvoraf 20 dage skal afsones, medens 20 dage udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år (såkaldt kombinationsstraf).

Den tiltalte var formand for en forening, der i 2010 og 2011 modtog offentlige og private økonomiske tilskud i størrelsesordenen 2,6 mio. kr., herunder ca. 1,8 mio. kr. i tilskud fra Socialministeriet, med henblik på drift af to herberger for hjemløse i henholdsvis København og Horsens.

Foreningen blev erklæret konkurs i efteråret 2011.

En revisionsundersøgelse konkluderede, at foreningen havde haft en yderst kritisabel regnskabsføring og administration, som ikke levede op til god regnskabsskik.

Foreningen kunne blandt andet ikke redegøre for kontanthævninger og udstedte checks for i alt ca. 680.000 kr.

Ifølge revisionsundersøgelsen var det på grundlag af det ufuldstændige regnskabsmateriale ikke muligt at udtale sig om, hvorvidt tilskudsmidlerne var anvendt i overensstemmelse med formålet.

Udover at være formand for foreningen var den tiltalte ansat i foreningen med en månedsløn på 35.000 kr.

Hun havde endvidere underskrevet ansøgninger til Socialministeriet om økonomisk støtte som ”tilskudsansvarlig”.

Landsretten fandt det bevist, at den tiltalte forsætligt havde undladt at sikre sig, at bogføringen var tilrettelagt og udført i overensstemmelse med god bogføringsskik, at foreningens indtægter og udgifter blev bogført i fuldt omfang, at der i fornødent omfang forelå dokumentation for samtlige ind- og udbetalinger, og at regnskabsmaterialet blev opbevaret betryggende i 5 år.

Forholdet blev vurderet som særligt groft og derfor omfattet af straffelovens § 302.

Byretten havde domfældt den tiltalte i samme omfang, men havde gjort straffen på 40 dage betinget.

Under henvisning til blandt andet, at der var tale om fundamentale og omfattende mangler ved bogføringen i en forening, der administrerede offentlige og private midler i størrelsesordenen 2,6 mio. kr., fandt landsretten det påkrævet, at en del af frihedsstraffen skal afsones.

Der foreligger ikke i hidtidig retspraksis trykte domme om ubetinget frihedsstraf alene for overtrædelse af straffelovens § 302 og bogføringsloven.

Sagen er behandlet af Østre Landsrets 16. afdeling under j.nr.

S-1190-14.”

Yderligere oplysninger

Ekstra Bladet har blandt andet indsendt kopi af Østre Landsrets dom af 28. november 2014

Anklagemyndigheden mod [Klager].

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

Artiklen ”Herbergsdronning skal i fængsel” på ekstrabladet.dk blev bragt i forbindelse med, at der faldt dom i en sag mod [Klager] afsagt af Østre Landsret den 28. november 2014.

Sagen omhandlede [Klager]s bestyrelsesarbejde i den opløste forening En Varm Seng.

Artiklen var vinklet på en sådan måde, at det ikke fremstod som oplysende journalistik, men mere som en krænkende, nedværdigende og usand tilsvining af [Klager].

[Klager] var efter offentliggørelsen i kontakt med redaktionen.

Ekstra Bladet fandt ikke, at de presseetiske regler var tilsidesat, men ikke desto mindre ændrede ekstrabladet.dk flere ting i artiklen på baggrund af henvendelsen fra [Klager].

Der blev ligeledes tilføjet en faktaboks med Østre Landsrets fulde pressemeddelelse til artiklen.

Artiklens overskrift

Ekstra Bladet kontaktede den 29. november 2014 [Klager], som informerede mediet om, at det endnu ikke var afklaret, hvorvidt hun skulle afsone med fodlænke, fordi der er søgt om tredjeinstansbevilling, da der er tale om en principiel sag.

[Klager] informerede ligeledes Ekstra Bladet om, at som praksis er, så har det opsættende virkning at anke en sag, og derfor vil dommen ikke kunne effektueres før sagen er endegyldigt afgjort ved tredjeinstans.

Dette valgte Ekstra Bladet at ignorere i artiklen.

”Regnskabsfusk”

[Klager] har aldrig været tiltalt for regnskabsfusk.

Tiltalen lød på overtrædelse af bogføringsloven, hvilket klart fremgår af Østre Landsrets pressemeddelelse.

Der er altså ikke tale om en overtrædelse af straffeloven.

I Østre Landsret blev [Klager] som formand for foreningen gjort til eneansvarlig for foreningens overtrædelse af god bogføringsskik.

Det er netop dette eneansvar, som er blevet anket til Højesteret.

Herbergsindehaver

[Klager] har aldrig ejet et eller flere herberger.

Hun var bestyrelsesformand for den frivillige og ulønnede forening En Varm Seng, hvor hun var ansat og lønnet som presseansvarlig.

Der er altså også i denne forbindelse tale om ukorrekte oplysninger.

Mistede arbejdsopgaver mv.

Ekstra Bladet ændrede flere ting i artiklen efter offentliggørelsen.

Dette ændrer dog ikke på, at artiklen var blevet delt adskillige gange på de sociale medier.

[Klager] har i den forbindelse modtaget flere trusler mv.

Hun har ligeledes på baggrund af den oprindelige artikel mistet flere arbejdsopgaver.

[Klager] har valgt at politianmelde både Ekstra Bladets journalist og redaktør for overtrædelse af straffeloven.

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Sagens fakta er, at [Klager] ved Østre Landsrets dom af den 28. november 2014 blev kendt skyldig i overtrædelse af straffelovens § 302 om grov overtrædelse af bogføringsloven, og at hun ligeledes blev kendt skyldig i underslæb.

Dommen omtales korrekt og nøgternt i artiklen på ekstrabladet.dk.

Som det fremgår af dommen, modtog foreningen En Varm Seng, som [Klager] var bestyrelsesformand for, offentlige og private tilskud på ca. 2,6 millioner kroner.

Det fremgår af dommen, at det ikke har været muligt for [Klager] at redegøre for, hvorledes ganske betydelige beløb er anvendt.

Sagen har således ganske betydelig offentlig interesse.

Ekstra Bladet har forelagt dommen for [Klager] med henblik på at give hende muligheden for at kommentere dommen, og Ekstra Bladet har gengivet hendes synspunkter udførligt i artiklen på ekstrabladet.dk, herunder i form af et interview med hende.

Artiklens overskrift

Artiklens overskrift ”Herbergsdronning skal i fængsel” er således korrekt og dækkende, da [Klager] er blevet idømt en ubetinget fængselsstraf.

Overskriften blev i øvrigt allerede få timer efter offentliggørelsen fjernet og ændret til ”[Klager] idømt fængselsstraf” på baggrund af en henvendelse fra [Klager], selvom overskriften var dækkende.

Ændringen skete per kulance for at imødekomme [Klager], selvom Ekstra Bladet ikke var forpligtet til at ændre overskriften.

[Klager] har anført, at hun har mulighed for efterfølgende at ansøge om at afsone dommen med en såkaldt ”fodlænke”.

Om hun måtte have en sådan mulighed, og om en sådan ansøgning ville blive imødekommet, er et rent hypotetisk spørgsmål, og er aldeles irrelevant for sagen og den journalistiske dækning af sagen.

Det er op til Kriminalforsorgen at bestemme under hvilke former, klagers ubetingede fængselsstraf skal afsones.

En eventuel afsoning af den ubetingede fængselsstraf med ”fodlænke” er også en afsoning af en ubetinget fængselsdom, og kræver tilladelse fra Kriminalforsorgen.

Ekstra Bladet informerer om de af domstolene afsagte afgørelser – i det foreliggende tilfælde en dom på 40 dages fængsel, heraf 20 dages ubetinget fængsel.

Det er ikke pressens opgave at redegøre for hypotetiske spørgsmål, om forskellige afsoningsformer og muligheder for løsladelse, hver gang en straffedom omtales.

[Klager] har anført, at hun har ansøgt om tredjeinstansbevilling til at indbringe sagen for Højesteret.

Dette fremgår tydeligt af Ekstra Bladets artikel.

[Klager] har anført, at ansøgningen til Procesbevillingsnævnet skulle have opsættende virkning.

Østre Landsrets dom kan ikke ankes, men der kan ansøges om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret.

Som bekendt kan Højesteret dog ikke tage stilling til skyldsspørgsmålet, selvom den dømte opnår tredjeinstansbevilling.

Det vides på nuværende tidspunkt ikke, om Procesbevillingsnævnet vil meddele tredjeinstansbevilling, men under alle omstændigheder har en eventuel ansøgning om anketilladelse ingen indflydelse på, hvorledes Østre Landsrets dom skal og kan refereres.

Det fremgår udtrykkeligt af artiklen, at [Klager] er af den opfattelse, at hun er uskyldig, og at hun derfor har indgivet en ansøgning til Procesbevillingsnævnet om anketilladelse.

Ekstra Bladet bemærker i øvrigt, at indgivelsen af en ansøgning til Procesbevillingsnævnet om anketilladelse ikke har opsættende virkning jf. retsplejelovens § 932, stk. 3.

Om [Klager] indgiver en ansøgning til Procesbevillingsnævnet og om Procesbevillingsnævnet i givet fald imødekommer denne ansøgning vides ikke, men i givet fald skal Højesteret herefter træffe særskilt afgørelse om en eventuel udsættelse af dommens fuldbyrdelse.

”Regnskabsfusk”

[Klager] er dømt for grov overtrædelse af straffelovens § 302, som lyder som følger

”Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes, for så vidt forholdet ikke falder ind under § 296, den, som særlig groft overtræder lovgivningens krav til

1) bogføring, herunder registrering af transaktioner og udfærdigelse af regnskabsmateriale.

[…]”

[Klager] er ligeledes dømt for underslæb.

Termen ”regnskabsfusk” er en fuldstændig korrekt beskrivelse af de forhold, som [Klager] er dømt for.

Udsagnet er et berettiget value judgment og en korrekt sammenfatning og vurdering af, hvad sagen drejer sig om.

Der er tale om et udsagn, som har fuldt tilstrækkeligt grundlag i den afsagte dom, hvorefter [Klager] er dømt for grov overtrædelse af regnskabslovgivningen, ligesom hun samtidig ikke har kunnet redegøre for anvendelsen af ganske betydelige beløb, som hidrører fra offentlige og private tilskud til hendes herberg.

I øvrigt bemærker Ekstra Bladet at ordvalget ”regnskabsfusk” på baggrund af henvendelser fra [Klager] per kulance blev fjernet fra artiklen på ekstrabladet.dk.

Dette ændrer ikke på, at beskrivelsen af sagen – ”regnskabsfusk” – er og var korrekt.

Herbergsindehaver

Følgende fremgår blandt andet af Østre Landsrets dom

”Det lægges til grund, at hun var enerådende i foreningen og traf alle beslutninger vedrørende foreningens økonomi uden inddragelse af bestyrelse eller ansatte.

Hun var endvidere ansat i foreningen med en månedlig løn på 35.000 kr., hvilket var den højeste løn blandt samtlige ansatte, ligesom hun i forhold til de økonomiske tilskud fra Socialministeriet havde underskrevet ansøgningerne herom som tilskudsansvarlig og samtidig udtrykkeligt påtaget sig det fulde økonomiske og retlige ansvar for projekterne.”

Beskrivelsen af [Klager] som ”herbergsindehaver” er således korrekt.

Ekstra Bladet bemærker herudover, at [Klager] generelt i medierne er betegnet som ”herbergsindehaver” blandt andet i Ekstra Bladet, Jyllands-Posten, news.dk med flere.

Betegnelsen ”herbergsindehaver” er udtryk for journalistens korrekte sammenfatning og vurdering af [Klager]s rolle som en, der – enerådigt – har ledet, drevet og tegnet foreningen En Varm Seng, og som endvidere har haft betydelige økonomiske interesser i foreningen.

Der er i forhold til artiklens emne og meningsindhold under alle omstændigheder tale om en detalje, som er aldeles uden betydning for sagen, og som ikke har nogen relevans for læseren.

Udtrykket ”herbergsindehaver” blev i øvrigt efter henvendelse fra [Klager] fjernet allerede efter få timer efter artiklens offentliggørelse, således at det af den endelige artikel alene fremgår, at [Klager] var bestyrelsesformand for foreningen En Varm Seng.

Forholdet blev således rettet, straks Ekstra Bladet blev gjort opmærksom på [Klager]s bemærkninger til ordvalget.

Det fremgår af klagen, at der skulle være tale om en ulønnet forening.

Hertil bemærker Ekstra Bladet, at det fremgår af Østre Landsrets dom, at klager var ansat i foreningen og modtog løn.

Mistede arbejdsopgaver

Hvad angår [Klager]s udokumenterede påstande om mistede arbejdsopgaver mv., er disse irrelevante for Pressenævnets vurdering af klagen.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Rasmus Emborg, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl.

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet ikke kan tage stilling til, hvorvidt og i givet fald hvorfor [Klager] har mistet arbejdsopgaver på grund af artiklerne på ekstrabladet.dk.

Artiklens overskrift

[Klager] har klaget over overskriften ”Herbergsdronning skal i fængsel” .

Det fremgår af sagen, at Østre Landsret som 2. instans afsagde dom i sagen den 28. november 2014, hvorefter Ekstra Bladet bragte artiklen den 29. november 2014.

En dom afsagt i anden instans er endelig.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at [Klager] efter det oplyste har ansøgt Procesbevillingsnævnet om anketilladelse til Højesteret.

Det er videre dommen uvedkommende, hvorvidt [Klager] skal afsone i et fængsel eller med fodlænke.

Faktum er, at Østre Landsrets dom lyder på 40 dages fængsel, hvoraf kun de 20 dage er betinget.

Pressenævnet finder på denne baggrund ikke, at det er kritisabelt, at Ekstra Bladet i overskriften på netartiklen har anført, at [Klager] skal i fængsel.

Pressenævnet bemærker i øvrigt, at det i underrubrikken nævnes, at [Klager] ønsker, at Højesteret skal behandle sagen.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik.

”Regnskabsfusk”

Pressenævnet lægger til grund, at [Klager] er dømt for overtrædelser af bogføringsloven, som er af en sådan særlig grov karakter, at forholdet er omfattet af straffelovens § 302, stk. 1, nr. 1 og 2.

[Klager] er ligeledes dømt for underslæb efter straffeloven.

Pressenævnet finder på denne baggrund ikke, at artiklen indeholder ukorrekte oplysninger.

Pressenævnet finder videre, at ordet ”regnskabsfusk” fremstår som Ekstra Bladets vurdering af sagen på baggrund af Østre Landsrets dom.

Nævnet udtaler ikke kritik.

”Herbergsindehaver”

Det er uheldigt, at Ekstra Bladet omtaler [Klager] som herbergsindehaver, når hun ikke reelt har ejet herbergene.

Imidlertid fremgår det af Østre Landsrets dom, at [Klager] både formelt og reelt var formand for den forening, som ejede herbergene, ligesom det fremgår af dommen, at [Klager] var enerådende i foreningen og traf alle beslutninger vedrørende foreningens økonomi uden inddragelse af bestyrelsen eller ansatte.

Ordet fremstår på den baggrund som en vurdering af [Klager]s rolle i foreningen.

Pressenævnet finder derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet for at have omtalt [Klager] som herbergsindehaver.

Afgjort den 17. februar 2015