Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00724

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00724

Resumé

Usikkerhed om, hvad talskvinde har sagt

Magasinetdoxa.dk skrev ”Dansk talskvinde

Vi bør gribe juridisk ind over for den type henvendelser, som kvinde i viralvideo udsættes for”.

Klager føler sig fejlciteret.

Pressenævnet finder det uheldigt, at rubrikken er formuleret som et citat, når det nu ikke er det, hun har sagt, men finder ikke tilstrækkelig grund til kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Pressenævnets kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at artiklen blev offentliggjort den 3. november 2014 og tilrettet den 4. november 2014.

DOXA var på daværende tidspunkt ikke tilmeldt Pressenævnet.

DOXA var således ikke underlagt medieansvarslovens ansvarsområde på offentliggørelsestidspunktet.

DOXAs tilmelding i umiddelbar forlængelse af [Klager]s opfordring hertil samt DOXAs rettidigt afgivne høringssvar til Pressenævnet kan imidlertid efter Pressenævnets opfattelse sidestilles med et samtykke til at behandle klagen.

Pressenævnet realitetsbehandler derfor klagen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.6.

Den første rubrik

Pressenævnet er ikke i besiddelse af en lydfil eller en udskrift af interviewet og kan derfor ikke tage stilling til, hvorvidt [Klager]s udtalelse omhandler mænds henvendelser til kvinder på gaden, eller om udtalelsen vedrører sexchikane generelt.

Pressenævnet kan derfor ikke vurdere, hvorvidt gengivelsen af [Klager]s budskab er sket loyalt.

På Pressenævnets opfordring har DOXA endvidere oplyst, at der ikke foreligger en udskrift af interviewet, således at DOXA kunne dokumentere, at spørgsmål og svar fremkom, som DOXA har beskrevet.

Pressenævnet har således ikke mulighed for at vurdere, hvilken af parternes forklaring er den rigtige.

Nævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at fastslå, at DOXA har tilsidesat god presseskik ved at bruge citatet som sket.

Den anden rubrik

Det fremgår af sagsforløbet, at DOXA i tiden efter artiklens offentliggørelse var i dialog med [Klager] om overskriften.

Pressenævnet finder det uheldigt, at rubrikken er formuleret som et citat, når det nu ikke er det, hun har sagt.

Nævnet finder dog ikke tilstrækkelig grund til at udtale kritik.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder ikke, at oplysningerne i de to rubrikker er af en sådan karakter, at de er egnede til at påføre [Klager] økonomisk eller anden skade af betydning, hvorfor hun ikke er berettiget til at få bragt et genmæle.

[Klager] har på egne vegne og på vegne af organisationen Every Day Sexism Project Danmark klaget til Pressenævnet over en rubrik i en artikel bragt på netavisen magasinetdoxa.dk (herefter DOXA) henholdsvis den 3. og 4. november 2014, idet hun mener, at god presseskik er tilsidesat.

Hun har endvidere klaget over mediets afslag på at bringe et genmæle.

1 Sagsfremstilling

Den 3. november 2014 bragte netavisen DOXA en artikel med rubrikken

”Dansk talskvinde

Jeg ville bakke op om juridisk indgreb over for mænds henvendelser til kvinder på gaden”.

Af artiklens underrubrik fremgik følgende

”3. nov.

I sidste uge gik en video viralt på nettet, der viser en ung skuespillerinde, der i løbet af en 10 timers lang gåtur i New Yorks gader bliver udsat for chikane over 100 gange.

Talskvinde for Everyday Sexism Project i Danmark siger til DOXA, at hun ville bakke op om et juridisk indgreb over for den type henvendelser, som kvinden udsættes for.”

[…]

Af artiklens brødtekst fremgik blandt andet følgende

”I sidste uge blev en viralvideo livligt delt og kommenteret på de sociale medier.

Videoen er optaget med skjult kamera og viser en ung skuespillerinde, der i løbet af en 10 timers lang gåtur i New Yorks gader bliver udsat for chikane over 100 gange.

[..]

Men er det sexchikane at hilse på en kvinde?

Det har mange brugere på de sociale medier spurgt sig selv om, siden videoen kom på nettet.

[følgende fremhævet med fed i artiklen]

“Jeg ved ikke, hvad man konkret kunne gøre via lovgivning, men jeg ville bakke op om det, hvis politikere ville se på, hvad man kan gøre juridisk” – [Klager], talskvinde for Everyday Sexism Project i Danmark

DOXA har talt med [Klager], der er talskvinde for Everyday Sexism Project i Danmark.

Projektet har til formål at give kvinder, der har oplevet krænkelser på gaden eller andetsteds, et fora, hvor de kan dele deres oplevelser med hverdagssexisme.

Hun mener ikke, at en kvinde ville opleve det samme antal tilnærmelser i løbet af en 10-timers gåtur i København, men hun understreger, at den type hverdagssexisme, man ser i videoen, også finder sted herhjemme.

Er det chikane, som det fremgår af videoen, når mændene siger “hej” eller “godmorgen”?

“Det er det ikke altid, men det er altid ubehageligt, når der ligger fjendtlighed bag, og det gør der jo også, når nogen mener, at de har et decideret krav om ens opmærksomhed [..]

Hollaback foreslår, at politikere og jurister ser på, hvordan man via lovgivning kan komme de såkaldte catcalls til livs.

Mener du også, at man skal lovgive om, hvordan mænd må henvende sig til kvinder på gaden?

“Alt, hvad der kan have signalværdi, er vigtigt.

Jeg ved ikke, hvad man konkret kunne gøre via lovgivning, men jeg ville bakke op om det, hvis politikere ville se på, hvad man kan gøre juridisk Lovgivning er dog ikke nok – der skal ske en kulturændring” [..]

DOXA ændrede den 4. november 2014 rubrikteksten til

”Dansk talskvinde

Vi bør gribe juridisk ind over for den type henvendelser, som kvinde i viralvideo udsættes for”.

Den 4. november 2014 tilføjede DOXA endvidere en underrubrik med følgende ordlyd

”Opdateret 4. nov.

Efter klage fra [Klager], talskvinde for Everyday Sexism Project i Danmark, og efter henvendelse fra Fagbladet Journalisten har DOXA ændret rubrikken, der tidligere lød

“Dansk talskvinde

Jeg ville bakke op om juridisk indgreb over for mænds henvendelser til kvinder på gaden.”

Yderligere oplysninger

Den 5. november 2014 blev DOXA tilmeldt Pressenævnet, og netavisen er dermed omfattet af medieansvarsloven.

Pressenævnet har ved mail af 8. december 2014 anmodet DOXA om at fremsende en lydfil eller en udskrift af interviewet med [Klager].

DOXA har ved mail af 14. december 2014 til Pressenævnet oplyst, at DOXA ikke har en lydoptagelse eller en udskrift af interviewet.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har til støtte for klagen blandt andet anført, at hun er blevet citeret for noget, som hun aldrig har sagt.

Det opdigtede citat blev brugt som overskrift og virker stærkt fordrejende.

DOXA har nægtet at fjerne overskriften ( ”Dansk talskvinde

Jeg ville bakke op om juridisk indgreb over for mænds henvendelser til kvinder på gaden” ) efter både telefonisk og skriftlig henvendelse.

Den 4. november 2014 udtalte professor Sten Schaumburg-Müller kritik i fagbladet Journalisten, hvorfor DOXA ændrede overskriften.

Den nye overskrift (” Dansk talskvinde

Vi bør gribe juridisk ind over for den type henvendelser, som kvinde i viralvideo udsættes for” ) er også misvisende, da hun hverken har sagt eller mener det, der fremgår af citatet.

Under interviewet sagde hun, at hun bakker op om det og er åben for et samarbejde, hvis politikere begynder at tænke i politik, der kan forhindre forskellige former for sexchikane generelt, hvilket ikke er det samme som en vilkårlig henvendelse.

Det er mod bedre vidende, at DOXA har bragt overskrifterne, da det får en læser til at tro, at hun støtter juridiske indgreb over for mænds vilkårlige henvendelser.

Under interviewet blev der stillet et spørgsmål om, hvad hun mente om, at ophavsmændene til interviewets emne – viralvideoen – har foreslået lovgivning i forhold til ”catcalling”.

Dertil svarede hun, at hun havde svært ved at forestille sig, hvordan man kunne gøre det.

Det ville være interessant, hvis der kom mere politisk fokus på konkrete områder, hvor der er sexchikane.

Som svar på spørgsmålet om sexchikane i det offentlige rum har hun svaret

”Jeg ved ikke, hvad man konkret kunne gøre via lovgivning, men jeg ville bakke op om det, hvis politikere ville se på, hvad man kan gøre juridisk.”

DOXA har efterfølgende hævdet på Facebook og i artiklen i Journalisten, at hun har haft både spørgsmål og svar til godkendelse, hvilket ikke er korrekt.

Det er stærkt fordrejende at hævde, at hun har haft spørgsmålene til godkendelse sammen med hendes svar, da dette fremstiller forløbet, således at hun har forholdt sig positivt til spørgsmålet, hvilket hun netop ikke har.

Hun har aldrig godkendt citatet i den kontekst.

2.2 DOXAs synspunkter

DOXA har blandt andet anført, at den viralvideo, som er omtalt i DOXAs artikel, er lavet af organisationen Hollaback.

Hollaback-organisationen har foreslået, at politikere og jurister skal se på, hvordan man via lovgivning kan komme såkaldte ”catcalls” til livs.

Det omhandlede citat fremkom i følgende sammenhæng

”DOXA

Mener du også, at man skal lovgive om, hvordan mænd må henvende sig til kvinder på gaden?

[Klager]

Alt, hvad der kan have signalværdi, er vigtigt.

Jeg ved ikke, hvad man konkret kunne gøre via lovgivning, men jeg ville bakke op om det, hvis politikere ville se på, hvad man kan gøre juridisk.”

[Klager] har haft citatet til godkendelse, men ikke spørgsmålet, idet DOXA ikke sender spørgsmål til godkendelse.

[Klager] har klaget over overskriften, og det er DOXAs opfattelse, at [Klager] med ordet ”henvendelser” giver indtryk af, at der er tale om alle typer henvendelser.

DOXA afviste i første omgang at ændre overskriften, fordi artiklen netop diskuterer, om henvendelser – som kvinden i viralvideoen udsættes for – er sexchikane.

Efter henvendelse fra fagbladet Journalisten ændrede DOXA overskriften.

Rubrikken blev ændret til

”Dansk talskvinde

Vi bør gribe juridisk ind over for den type henvendelser, som kvinde i viralvideo udsættes for.”

Denne rubrik har [Klager] ligeledes klaget over.

DOXA har valgt at fastholde rubrikken, idet der er tale om en kilde, der trækker i land, efter at hun har set, hvordan hendes budskab er blevet modtaget af offentligheden.

[Klager] har i fagbladet Journalisten uddybet, at hun synes, at det ville være en god idé, hvis nogen ville gøre noget.

Dog mener hun, at det fremstiller hende som rabiat, hvis læseren får indtryk af, at hun kræver, at man griber juridisk ind.

Hun vil imidlertid bakke op om det, hvis andre mener, at man bør gribe juridisk ind.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Rasmus Emborg, Ulrik Holmstrup og Marianne Druedahl.

Pressenævnets kompetence

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at artiklen blev offentliggjort den 3. november 2014 og tilrettet den 4. november 2014.

DOXA var på daværende tidspunkt ikke tilmeldt Pressenævnet.

DOXA var således ikke underlagt medieansvarslovens ansvarsområde på offentliggørelsestidspunktet.

DOXAs tilmelding i umiddelbar forlængelse af [Klager]s opfordring hertil samt DOXAs rettidigt afgivne høringssvar til Pressenævnet kan imidlertid efter Pressenævnets opfattelse sidestilles med et samtykke til at behandle klagen.

Pressenævnet realitetsbehandler derfor klagen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i den pågældende artikel eller udsendelse, jf. punkt A.6.

Den første rubrik

Pressenævnet er ikke i besiddelse af en lydfil eller en udskrift af interviewet og kan derfor ikke tage stilling til, hvorvidt [Klager]s udtalelse omhandler mænds henvendelser til kvinder på gaden, eller om udtalelsen vedrører sexchikane generelt.

Pressenævnet kan derfor ikke vurdere, hvorvidt gengivelsen af [Klager]s budskab er sket loyalt.

På Pressenævnets opfordring har DOXA endvidere oplyst, at der ikke foreligger en udskrift af interviewet, således at DOXA kunne dokumentere, at spørgsmål og svar fremkom, som DOXA har beskrevet.

Pressenævnet har således ikke mulighed for at vurdere, hvilken af parternes forklaring er den rigtige.

Nævnet finder på den baggrund ikke grundlag for at fastslå, at DOXA har tilsidesat god presseskik ved at bruge citatet som sket.

Den anden rubrik

Det fremgår af sagsforløbet, at DOXA i tiden efter artiklens offentliggørelse var i dialog med [Klager] om overskriften.

Pressenævnet finder det uheldigt, at rubrikken er formuleret som et citat, når det nu ikke er det, hun har sagt.

Nævnet finder dog ikke tilstrækkelig grund til at udtale kritik.

Genmæle

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder ikke, at oplysningerne i de to rubrikker er af en sådan karakter, at de er egnede til at påføre [Klager] økonomisk eller anden skade af betydning, hvorfor hun ikke er berettiget til at få bragt et genmæle.

Afgjort den 17. februar 2015