Legislator Case Law & Legislation
W20150906925 DK

Påbud om alarmsystem og plan for evakuering på byggeplads

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 9069 Valid

Påbud om alarmsystem og plan for evakuering på byggeplads

KEN#LOKDOK23 2015 9069 Valid

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg på en byggeplads på baggrund af en arbejdsulykke, men selvom byggepladsen skulle være evakueret var ansatte i gang med arbejdet.

Arbejdstilsynet afgav på den baggrund påbud om, at arbejdsstedet skulle være forsynet med alarmsystemer, ligesom virksomheden skulle udarbejde en plan for evakuering.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn fandt, at arbejdspladsen ikke var forsynet med alarmsystemer, som på en hensigtsmæssig måde advarede om farer i forbindelse med evakuering.

Nævnet lagde vægt på, at det i Arbejdstilsynets udtalelse var oplyst, at det hverken var muligt at registrere personer, der skiftede mellem rørene, eller når indgang eller udgang skete via adgangsvejene til byggepladsen fra pladsen.

Nævnet lagde desuden vægt på, at det i Arbejdstilsynets udtalelse var oplyst, at adgangskontrolsystemet ikke gav et fuldstændigt retvisende billede af antallet af personer i et givent tunnelrør i forbindelse med en eventuel hændelse.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet på tilsynsbesøget fik oplyst, at alle personer var evakueret, men at to ansatte fra virksomheden alligevel dukkede op via tunnel og skakt, da Arbejdstilsynet talte sammen med repræsentanter fra virksomheden.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn fandt desuden, at virksomhedens skriftlige plan for evakuering ikke var tilstrækkelig til at sikre, at situationen i forbindelse med en evakuering blev afviklet hensigtsmæssigt og uden fare for de ansatte.

Nævnet lagde vægt på, at Arbejdstilsynet på tilsynsbesøget konstaterede, at det i beredskabs- og evakueringsplanen ikke var præciseret, hvem der havde tilladelse til at sende tog igennem tunnellerne, og hvornår der var fri passage på ny under og efter evakuering.

Nævnet lagde desuden vægt på, at det af mødenotat fra møde mellem virksomheden og Arbejdstilsynet fremgik, at der ikke på ulykkestidspunktet var udarbejdet en procedure for lukning af de tre andre tunneller, som der kunne komme folk fra, ligesom det viste sig, at der ikke var klarhed over, hvem der kunne erklære arbejdsstedet åbent.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet på tilsynsbesøget fik oplyst, at alle personer var evakueret, men at to ansatte fra virksomheden alligevel dukkede op via tunnel og skakt, da Arbejdstilsynet talte sammen med repræsentanter fra virksomheden.

KEN#LOKDOK23 2015 9069 Valid

[adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. november 2014 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 17. juli 2014, om

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 17. juli 2014 om, at [navn udeladt], hvor der kunne opstå særlige faresituationer, straks skulle sikre, at arbejdsstedet var forsynet med alarmsystemer, der på hensigtsmæssig måde advarede om faren.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse af 17. juli 2014 om, at [navn udeladt]straks skulle udarbejde en plan for at sikre, at situationen i forbindelse med en evakuering blev afviklet hensigtsmæssigt og uden fare for de ansatte, herunder føre et effektivt tilsyn hermed.

B E G R U N D E L S E

Påbud om alarmsystemer

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at arbejdspladsen på [adresse udeladt], ikke var forsynet med alarmsystemer, som på en hensigtsmæssig måde advarede om farer i forbindelse med evakuering.

Nævnet lægger vægt på, at det i Arbejdstilsynets udtalelse af 29. september 2014 er oplyst, at det hverken var muligt at registrere personer, der skiftede mellem rørene, eller når indgang eller udgang skete via adgangsvejene til byggepladsen på [adresse udeladt].

Nævnet lægger desuden vægt på, at det i Arbejdstilsynets udtalelse er oplyst, at adgangskontrolsystemet ikke gav et fuldstændigt retvisende billede af antallet af personer i et givent tunnelrør i forbindelse med en eventuel hændelse.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet på tilsynsbesøget den 11. juli 2014 fik oplyst, at alle personer var evakueret, men at to ansatte fra virksomheden [navn udeladt], alligevel dukkede op via tunnel og skakt, da Arbejdstilsynet talte sammen med repræsentanter fra [navn udeladt].

Det følger af reglerne om arbejdets udførelse, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det følger af reglerne om bygge- og anlægsarbejde, at hvor der kan opstå særlige faresituationer, skal arbejdsstedet være forsynet med alarmsystemer, der på hensigtsmæssig måde advarer om faren.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

Påbud om plan for evakuering

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at virksomhedens skriftelige plan for evakuering ikke var tilstrækkelig til at sikre, at situationen i forbindelse med en evakuering blev afviklet hensigtsmæssigt og uden fare for de ansatte.

Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet på tilsynsbesøget d. 11. juli 2014 konstaterede, at det i beredskabs- og evakueringsplanen ikke var præciseret, hvem der havde tilladelse til at sende tog igennem tunnellerne, og hvornår der var fri passage på ny under og efter evakuering.

Nævnet lægger desuden vægt på, at det af mødenotat fra møde mellem [navn udeladt] og Arbejdstilsynet d. 6. august 2014 fremgår, at der ikke på ulykkestidspunktet var udarbejdet en procedure for lukning af de tre andre tunneller, som der kunne komme folk fra, ligesom det viste sig, at der ikke var klarhed over, hvem der kunne erklære arbejdsstedet åbent.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at Arbejdstilsynet på tilsynsbesøget d. 11. juli 2014 fik oplyst, at alle personer var evakueret, men at to ansatte fra virksomheden [navn udeladt] alligevel dukkede op via tunnel og skakt, da Arbejdstilsynet talte sammen med repræsentanter fra [navn udeladt].

Nævnet lægger endelig vægt på, at Arbejdstilsynet på tilsynsbesøget 11. juli 2014 konstaterede, at et tog kom kørende gennem tunnelrøret ved [adresse udeladt] på trods af standsningen af arbejdet og den iværksatte evakuering.

Nævnet lægger til grund for afgørelsen, at det af Arbejdstilsynets udtalelse af 29. september 2014 fremgår, at det efter aftale med de andre entreprenører var [navn udeladt], der var ansvarlig for beredskabsplanen og sikkerheden i fællesområderne på byggepladserne, herunder navnlig sikkerheden i skakten ned til tunnelrørene, hvor der blev udført arbejde med tunnelboring.

Det følger af reglerne om arbejdets udførelse, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det følger af reglerne om bygge- og anlægsarbejde, at den enkelte arbejdsgiver på byggepladsen skal sørge for, at de foranstaltninger for fællesområderne, som er aftalt med bygherren eller de andre arbejdsgivere, jf. bekendtgørelse om bygherrens pligter, iværksættes og vedligeholdes, samt føre et effektivt tilsyn hermed.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

Bemærkninger til klagen

[navn udeladt] har anført i klagen, at evakueringen den 11. juli 2014 skete i overensstemmelse med de skriftlige procedurer, som tidligere er aftalt med brandvæsenet, og at de korrekte alarmsystemer, beredskabsplanen og sikkerhedsprocedurer fungerede efter hensigten.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil bemærke, at Arbejdstilsynet på tilsynsbesøget konstaterede, at det i beredskabs- og evakueringsplanen ikke var præciseret, hvem der havde tilladelse til at sende tog igennem tunnellerne, og hvornår der var fri passage på ny under og efter evakuering.

[navn udeladt] har i klagen desuden anført, at brandvæsenet gav [navn udeladt] tilladelse til at genoptage arbejdet i skakt og tunnel efter evakueringen, hvilket blev kommunikeret af en ledelsesrepræsentant fra virksomheden som forudsat i procedurerne.

Nævnet skal i den forbindelse henvise til, at det af Arbejdstilsynets udtalelse af 28. september 2014 fremgår, at det på tilsynsbesøgene ikke stod klart for Arbejdstilsynet, hvem der havde givet tilladelsen, og at tilladelsen ikke var kommunikeret videre til politiets og brandvæsnets indsatsledere på stedet.

[navn udeladt] har i klagen endvidere anført, at de to ansatte, som ankom fra skakten efter evakueringen, og det kørende

tog på [sted udeladt] ikke var en uforudset hændelse, men en naturlig følge af, at arbejdet var blevet genoptaget som normalt.

Nævnet skal hertil bemærke, at det af Arbejdstilsynets udtalelse af 28. september 2014 fremgår, at det under besøgene d. 11. og 14. juli 2014 blev oplyst, at der var givet tilladelse til at genoptage arbejdet, men at det ikke stod klart for Arbejdstilsynet, hvem der havde givet tilladelsen, og at tilladelsen ikke var kommunikeret videre til politiets og brandvæsnets indsatsledere på stedet.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet har anvendt følgende regler

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

[titel udeladt]

Kopi til

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 9. september 2010

…

Kapitel 5 - Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

…

Kapitel 13 – Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde.

…

Kapitel 2 – Planlægning og samarbejde

…

§ 6.

Den enkelte arbejdsgiver på byggepladsen skal sørge for, at de foranstaltninger for fællesområderne, som er aftalt med bygherren eller de andre arbejdsgivere, jf. bekendtgørelse om bygherrens pligter, iværksættes og vedligeholdes, samt føre et effektivt tilsyn hermed.

…

Kapitel 5 – Førstehjælp, alarmsystemer mv.

…

§ 45.

Hvor der kan opstå særlige faresituationer, skal arbejdsstedet være forsynet med alarmsystemer, der på hensigtsmæssig måde advarer om faren.

Stk. 2.

Brandmateriel og alarmsystemer m.v. skal vedligeholdes og jævnligt kontrolleres.

Hensigtsmæssige afprøvninger og øvelser skal finde sted med regelmæssige mellemrum.

…

KEN#LOKDOK23 2015 9069 Valid

–

At hvor der kan opstå særlige faresituationer, skal arbejdsstedet være forsynet med alarmsystemer, der på hensigtsmæssig måde advarer om faren herunder føre et effektivt tilsyn.

–

Udarbejde plan med hvem gør hvad under evakuering fra skakt og tunnel.

KEN#LOKDOK23 2015 9069 Valid

–

Om Arbejdstilsynets ret til at afgive påbud

○

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 9. september 2010.

KEN#LOKDOK23 2015 9069 Valid

–

Om alarmsystemer

○

§ 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 9. september 2010.

○

§ 45, stk. 1 og stk. 2, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde.

KEN#LOKDOK23 2015 9069 Valid

–

Om plan for evakuering.

○

§ 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 9. september 2010.

○

§ 6, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1516 af 16. december 2010 om bygge- og anlægsarbejde.

KEN#LOKDOK23 2015 9069 Valid

–

[adressater udeladt]

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →