Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00741

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00741

Resumé

Artikel om tandsmerter bliver på nettet

DR bragte i 2011 artiklen ”Patient fik medhold i klage – lever fortsat i smertehelvede”.

En tandlægeklinik var omtalt og har nu bedt DR om at fjerne, afindeksere eller anonymisere artiklen.

Det har DR afvist, men har opdateret artiklen.

Pressenævnet udtaler ikke kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Generelt om punkt B.8

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Den konkrete sag

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet efter offentliggørelsen af artiklen i 2011 ikke tog stilling til, om offentliggørelsen var i strid med god presseskik.

Pressenævnet lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at artiklens oplysning om klagesagens forløb var korrekt på tidspunktet for artiklens offentliggørelse.

Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at DR har afvist at afindeksere, anonymisere eller slette artiklen.

Pressenævnet har lagt vægt på, at oplysningen om klagesagen var korrekt på tidspunktet for offentliggørelsen.

Pressenævnet har endvidere lagt vægt på, at DR i oktober 2014 har opdateret artiklen og bemærker i den anledning, at DR har oplyst, at artiklen vil blive opdateret yderligere for at imødekomme klagers bekymring om kommerciel ulempe.

[Klager] ApS (herefter [Klager]) har klaget til Pressenævnet over, at DR har afvist at fjerne, afindeksere eller anonymisere artiklen ”Patient fik medhold i klage – lever fortsat i smertehelvede” bragt på dr.dk den 12. april 2011, idet selskabet dermed mener, at god presseskik er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

DR bragte den 12. april 2011 på dr.dk artiklen ”Patient fik medhold i klage - lever i fortsat smertehelvede” .

Af artiklen fremgik følgende

”[Person A] har vundet klagesager mod to tandlæger, men lever på fjerde år med ødelagte tænder uden en øre i erstatning.

Det er ikke rimeligt, siger Forbrugerrådet.I fire år har [Person A] kæmpet sin kamp i tandlægernes klagesystem.

Adskillige afgørelser fra klagesystemet giver hende medhold, alligevel har hun endnu ikke modtaget en eneste øre af det beløb, som tandlægerne skylder hende.

- Jeg føler faktisk, at de er mere beskyttet end jeg er, trods det at det er mig, der er udsat for alle lidelserne, siger [Person A].

16 elendige kroner

[Person A]s tandlægemareridt begyndte i 2007, da hun fik lavet 16 kroner af kosmetiske årsager hos en tandlæge i Aalborg.

Hun havde haft engelsk syge som barn.

Det er en sygdom, som giver misfarvede og skrøbelige tænder.

For at pynte på smilet, ville hun gerne have lavet 6 kroner.

Tandlægen overtalte hende dog til at få lavet 16 kroner, når hun alligevel var i gang.

Men det endte helt galt.

Ikke en eneste krone passede ind i [Person A]s mund.

- De seks forreste blandt andet, var lavet så lange og rørformede, og de vendte skråt indad, så når jeg talte, kunne man stort set ikke se, at jeg åbnede munden.

Resten af dem isnede det omkring, uanset om jeg drak varmt eller koldt, fordi de ikke sluttede tæt.

Kroner skal saves ud

Og hun vandt da også klagesagen både i Regionstandlægenævnet og Landstandlægenævnet.

Der var dog en betingelse

Hun skulle få savet alle 16 kroner ud og aflevere dem til tandlægen inden seks måneder, før hun kunne få de 18.000 kroner, som hun havde betalt for behandlingen.

Det er dybt urimeligt, siger Forbrugerrådet.

- Vi synes ikke, det kan være rimeligt, at man oven på sådan et forløb skal til en anden tandlæge og have flået de her kroner ud af munden.

Man kan så selvfølgelig diskutere, hvad er værdien af det, og det er klart, at størstedelen af værdien ligger i tandlægens arbejde.

Det er jo ikke den fysiske værdi, metallet i tanden, og hvis det endelig er det, så kunne man finde en løsning på det.

Reglen, som den er i dag, virker helt urimelig.

[Klager] gav bittert smil

[Person A] gik til tandlægeklinikken [Klager] for at få savet de 16 kroner ud og få lavet nogle nye.

Men her gik det endnu mere galt

- Jeg skal hele tiden have kontrol over, hvor jeg har min tunge for ikke at bide mig i den.

Det er fordi, det er konstateret, at biddet er skredet under behandlingen.

Jeg har også fået konstateret kronisk slidgigt i kæberne, og så har jeg fået nogle nerveskader i ansigtet, som også er gået ud over min hørelse.

[Klager]s kroner er alt for store, og tandlægerne har ikke stabiliseret [Person A]s bid under behandlingen.

Biddet er nu skredet, og det giver hende konstante smerter.

Klinikken nåede at save ti kroner ud og nedsave to RASKE tænder, inden de opsagde aftalen.

[Klager] siger til Kontant, at de opsagde samarbejdet på grund af manglende tillid.

- Hun har truet med at gå til alle mulige medier, hvis ikke det gik på hendes præmisser, siger [Person B], medejer af [Klager] klinikken.

Klinikken tilbyder [Person A] de 27.000 kroner, som hun allerede har betalt, mod at hun ikke går til medierne.

[Person A] siger, nej tak, og klager i stedet til Regionstandlægenævnet.

Hun har netop fået medhold i sin klage, men [Klager] vil anke sagen, så [Person A] har stadigvæk ikke fået en øre.- Jeg kunne slet ikke forestille mig, at det fungerede så dårligt.

Det hjælper jo ikke, at man får ret, når man ikke kan komme videre med sin sag.

Klinikken i Aalborg har heller ikke betalt de 18.000 kroner, da [Person A] ikke må aflevere de 10 kroner, som [Klager] nåede at save ud.

Hun skal aflevere alle 16 kroner på en gang, før hun får sine penge.”

Den 15. oktober 2014 tilføjede DR en opdatering i toppen af artiklen.

Af opdateringen fremgik følgende

”OPDATERING 15.

OKTOBER 2014

Efter udarbejdelsen af nedenstående artikel fik [Person A] også medhold i Landstandlægenævnet mod [Klager]-klinikken i Horsens.

Dermed fik hun pengene tilbage for selve behandlingen på klinikken.

Hun forsøgte derefter at få erstatning via Tandlægeforeningens Patientforsikring, men blev afvist.

Hun lagde også sag an mod [Klager]-klinikken, men valgte for tre uger siden at droppe sagen.

[Person A] prøver nu i stedet at få erstatning fra tandlægen i Aalborg.”

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] valgte tilbage i 2011 ikke at klage over artiklens indhold, idet det på daværende tidspunkt ikke var muligt at dokumentere urigtigheden af det faktum, der blev lagt til grund i artiklen.

Der er efterfølgende truffet en række afgørelser i sagen af såvel Tandskadeforsikringen som Tandskadeankenævnet, ligesom der i forbindelse med en civil retssag anlagt af den pågældende patient er gennemført syn og skøn.

Konklusionen i såvel de administrative klageorganer som skønsrapporten er, at behandlingen hos [Klager] ikke har forvoldt skade på patienten.

Der er således ikke forbindelse mellem patientens bidfunktionelle skader og arbejdet udført på [Klager]s klinik.

Dette fremgår tillige af Tandskadeankenævnets afgørelse af 5. december 2012, hvori det samlet set konkluderes, at der ikke i forbindelse med [Klager]s behandling er påført patienten en erstatningsberettigende skade.

På denne baggrund og som følge af at den uvildige skønsmand tillige konkluderede, at [Klager]s behandling ikke har påført patienten skade eller forøget de med behandling af den oprindelige lidelse forbundne omkostninger, valgte patienten den 29. september 2014 at hæve den af patienten anlagte erstatningssag mod [Klager].

[Klager] konstaterede, efter at patienten hævede erstatningssagen, at selvom artiklen er tilbage fra 2011, og det er angivet øverst på det site, hvorpå artiklen er publiceret, at sitet ikke længere opdateres, så dukker artiklen fortsat op på første side i søgeresultaterne, hvis der foretages en Google-søgning på [Klager]s varemærke.

[Klager] rettede derfor den 3. oktober 2014 henvendelse til DR med anmodning om at få artiklen fjernet fra hjemmesiden.

Som følge af [Klager]s henvendelse valgte DR den 15. oktober 2014 at offentliggøre en opdatering ovenover artiklen.

Klager genfremsatte herefter sin anmodning om at få artiklen fjernet fra hjemmesiden, afindekseret, anonymiseret eller i det mindste få opdateringen tilrettet, så den på tilstrækkelig vis redegør for udviklingen i sagen, herunder særligt den administrative frifindelse af [Klager] for så vidt angår de i artiklen fremsatte anklager om skadeforvoldende behandling, hvilket blev endeligt afvist af DR ved mail af 24. november 2014.

Det er [Klager]s opfattelse, at DR har handlet i strid med god presseskik ved at nægte at fjerne artiklen fra hjemmesiden, subsidiært afindeksere, anonymisere eller i det mindste tilrette opdateringen, så den på rimelig vis afspejler det fastslåede faktum i sagen.

Til støtte for [Klager]s anmodning om at få artiklen fjernet fra hjemmesiden, subsidiært afindekseret eller anonymiseret, gøres det for det første gældende, at en stor del af artiklens indhold bygger på urigtigt faktum.

Det er således ikke korrekt, når det i artiklen er anført, at det i forhold til patientens skader ” gik [..] endnu mere galt” , efter at patienten henvendte sig til [Klager]s tandlægeklinik, at ” det er konstateret, at biddet er skredet under behandlingen [hos Klager] ”, eller at ” [Klager nåede at] nedsave to RASKE tænder, inden de opsagde aftalen ”.

Det er dokumenteret – via de efterfølgende afsagte administrative afgørelser fra henholdsvis Tandskadeforsikringen og Tandskadeankenævnet – at der ikke i forbindelse med behandlingen af patienten på [Klager]s klinik blev forvoldt skade på patienten.

Omvendt er det, som ovenfor nævnt fastslået af Patientskadeforsikringen, at den skadesforvoldende behandling er udført af den tidligere behandlende tandlæge fra Aalborg.

På den baggrund må det nu anses for modbevist, at behandlingen på Klagers klinik har forvoldt – eller forværret – patientens smerter.

Det faktuelle grundlag for artiklen var således allerede på udgivelsestidspunktet forkert, om end det ikke har været muligt for [Klager] at dokumentere dette overfor DR, før afgørelsen i det administrative klagesystem samt ophævelsen af den civile retssag forelå.

For det andet gøres det gældende, at hensynet til [Klager]s interesser, herunder som følge af den store kommercielle ulempe som selskabet påføres, når artiklen konsekvent dukker op blandt søgeresultaterne på første side, hvis der foretages en Google-søgning på [Klager]s varemærke, berettiger et krav om fjernelse af artiklen, alternativt afindeksering eller i det mindste anonymisering af artiklen.

Når sagens faktum sammenholdes med det indtryk, som læseren sidder tilbage med efter at have læst artiklen, herunder opdateringen af 15. oktober 2014, så forekommer det ikke rimeligt, at [Klager]s virksomhedsnavn skal fremgå af en artikel med overskriften ”Patient fik medhold i klage - lever i fortsat smertehelvede” – særligt når den tandlæge, som ifølge Patientskadeforsikringens afgørelse af 9. september 2013 har udført skadevoldende behandling på patienten, derimod ikke nævnes ved navn.

Såfremt Pressenævnet måtte finde, at afslaget på fjernelse, afindeksering eller anonymisering af artiklen ikke er i strid med god presseskik, henstilles der til, at opdateringen af 15. oktober 2014 rettes til, idet den i sin nuværende form ikke giver læseren korrekt information om de faktiske forhold i sagen.

Opdateringen bør således redigeres, så den på en fyldestgørende måde redegør for de konkrete omstændigheder i forbindelse med såvel behandlingen i det administrative klagesystem som baggrunden for, at den pågældende patient nu har opgivet sit erstatningskrav imod [Klager], herunder særligt at det i det administrative klagesystem er fastslået, at selskabet ikke har påført patienten skader eller forværret patientens tilstand i forbindelse med den udførte behandling.

Det bør således fremgå direkte af opdateringen, at det nu er fastslået, at [Klager] ikke har nedsavet raske tænder, forårsaget et skred af patientens bid eller nerveskader i patientens ansigt og dermed – med andre ord – ikke er årsag til, at patienten ”fortsat lever i smertehelvede”.

2.2 DRs synspunkter

Artiklen blev offentliggjort af DR på DRs hjemmeside den 12. april 2011.

Det er DRs opfattelse, at indholdet i artiklen var korrekt på det tidspunkt, artiklen blev bragt.

Klager anfører da også selv i sin klage til Pressenævnet, at det ikke har været muligt at dokumentere, at det faktuelle grundlag for artiklen var forkert på udgivelsestidspunktet.

Det oplystes i artiklen, at sagen mod [Person A] blev anket af [Klager] således, at læserne på dette tidspunkt ikke var i tvivl om, at sagen ville kunne få et andet udfald i ankeinstansen.

På baggrund af [Klager]s henvendelse til DR den 3. oktober 2014, opdaterede DR artiklen i henhold til [Klager]s anmodning herom.

Opdateringen fremgår af artiklen, som den er fremlagt i sagen, og DR orienterede ved e-mail af 15. oktober 2014 [Klager] om indholdet af opdateringen.

[Klager] skrev tilbage samme dag, takkede for hjælpen og skrev omkring opdateringen

”Vi sætter stor pris på, at I vil sætte teksten vedrørende forholdene efter artiklen blev offentliggjort ind ovenover selve artiklen” .

Der var således ingen indvendinger eller bemærkninger fra klagers side til DRs opdatering af artiklen.

Klager anmodede dog om, at DR gik skridtet videre og enten afindekserede eller anonymiserede artiklen.

Først da DR ved mail til [Klager] af 11. november 2014 svarede, at DR som udgangspunkt ikke afindekserer artikler, udtrykte [Klager] ved mail til DR af 12. november 2014 utilfredshed med den opdatering af artiklen, virksomheden tidligere havde accepteret og fremsatte ønske om en mere fyldestgørende opdatering.

Ved mail af 24. november 2014 skrev DR til [Klager], at DR havde gjort, hvad DR er forpligtet til i sagen.

Det er DRs opfattelse, at artiklens indhold var korrekt på tidspunktet for dens offentliggørelse.

Det er ligeledes DRs opfattelse, at artiklen efterfølgende er opdateret, og opdateringen er accepteret af [Klager].

DR finder ikke, at der foreligger en forpligtelse til at fjerne, anonymisere, afindeksere eller at foretage yderligere opdatering af artiklen.

DR har endvidere anført, at det er DRs opfattelse, at det forhold, at der senere bliver truffet andre afgørelser eller kommer nye oplysninger frem ikke gør, at DR er forpligtet til at fjerne eller korrigere tidligere offentliggjorte artikler, hvorfor DR ikke mener, at DR har handlet i strid med god presseskik ved ikke at fjerne, anonymisere eller opdatere artikler.

Selvom DR afviser at have handlet i strid med god presseskik, vil DR snarest lave en yderligere og mere fyldig opdatering af artiklen for at imødekomme [Klager]s bekymring om kommerciel ulempe.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Jesper Rothe, Dorthe Carlsen, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Generelt om punkt B.8

Det følger af de vejledende regler om god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige længe efter, at de er publiceret.

Efter anmodning til mediet kan tilgængeligheden af sådanne tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger hindres, i det omfang det er muligt og skønnes rimeligt, jf. punkt B.8.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Den konkrete sag

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet efter offentliggørelsen af artiklen i 2011 ikke tog stilling til, om offentliggørelsen var i strid med god presseskik.

Pressenævnet lægger efter oplysningerne i sagen til grund, at artiklens oplysning om klagesagens forløb var korrekt på tidspunktet for artiklens offentliggørelse.

Pressenævnet finder ikke grundlag for at kritisere, at DR har afvist at afindeksere, anonymisere eller slette artiklen.

Pressenævnet har lagt vægt på, at oplysningen om klagesagen var korrekt på tidspunktet for offentliggørelsen.

Pressenævnet har endvidere lagt vægt på, at DR i oktober 2014 har opdateret artiklen og bemærker i den anledning, at DR har oplyst, at artiklen vil blive opdateret yderligere for at imødekomme klagers bekymring om kommerciel ulempe.

Afgjort den 20. januar 2015