Legislator Case Law & Legislation
W20150902525 DK

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00744

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 9025 Valid

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00744

KEN#LOKDOK23 2015 9025 Valid

Resumé

Nej til at få sag genoptaget

Pressenævnet afslog i december at behandle en klage over

msn.com/da-dk

, da siden ikke er tilmeldt Pressenævnet.

Klager vil have sagen genoptaget, idet han mener, at siden var tilmeldt via gonews.dk.

Pressenævnet afviser og siger,

msn.com/da-dk

hverken sender besøgende videre til gonews.dk eller linker til siden.

Pressenævnets formand udtaler

Pressenævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parten undskyldeligt forhold.

Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

Det fremgår af svaret fra Berlingske Media, at domænenavnet gonews.dk ikke er aktivt, og ikke har været det i et år.

Ved opslag på linket gonews.dk bringes besøgende videre til msn.com/da-dk.

Siden msn.com/da-dk bringer på den anden side ikke besøgende videre til gonews.dk, og der fremgår heller ikke et link til siden gonews.dk af msn.com/da-dk.

Nævnet finder således ikke, at hjemmesiden msn.com/da-dk faktuelt var tilmeldt til Pressenævnet via tilmeldingen af domænenavnet gonews.dk og afslår derfor anmodningen om genoptagelse af sagen.

KEN#LOKDOK23 2015 9025 Valid

[Klager] har ved advokat Morten Wosylus anmodet om genoptagelse af Pressenævnets afgørelse af 15. december 2014 i sag nr. 14-70-00737.

I kendelsen hed det blandt andet

”Da den internetside, hvorpå artiklen er bragt, ikke er anmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, er der ikke tale om et medie omfattet af medieansvarslovens § 1, nr. 3.

Klagen hører således ikke under nævnets kompetence og afvises derfor allerede af den grund i medfør af medieansvarslovens § 43, stk. 2, nr. 1.

Klagen afvises uden realitetsbehandling.”

Advokat Morten Wosylus har på vegne af [Klager] til støtte for anmodningen om genoptagelse blandt andet anført, at msn.com/da.dk er tilmeldt til Pressenævnet efter medieansvarslovens § 8, stk. 1, da adressen gonews.dk (http://gonews.dk.msn.com) på tidspunktet for klagen fremgik af Pressenævnets liste over tilmeldte internetmedier.

Morten Wosylus har endvidere anført, at siden gonews.dk automatisk viderestiller til siden msn.com/da-dk.

Yderligere oplysninger

Pressenævnet har kontaktet Microsoft for at få oplyst, hvem der har registreret domænenavnet gonews.dk.

Af Microsofts svar fremgår blandt andet følgende

“[...] the site in question, gonews.dk, is registered by Berlingske Media and not part of any Microsoft set of domains.”

Pressenævnet har endvidere kontaktet Berlingske Media for at få oplyst, om der er en sammenhæng mellem msn.com/da-dk og gonews.dk.

Af svaret fra Berlingske Media fremgår blandt andet følgende

”Foranlediget af henvendelse vedr. den sag, som Pressenævnet afgjorde den 15. december 2014 skal jeg oplyse, at aktiviteten "gonews.dk", som var et selvstændigt nyhedsbrand leveret af Berlingske Media som underleverandør til MSN, er ophørt for mere end et år siden.

Vi har beholdt domæne-navnet, men det er ikke aktivt i øjeblikket.

Derfor bør det vel rettelig slettes af Pressenævnets liste, indtil det igen måtte blive anvendt aktivt.

Jeg beklager, at vi ikke har fået gjort det.”

Pressenævnets formand udtaler

Pressenævnet kan genoptage behandlingen af en sag, hvis der fremkommer nye oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

Efter omstændighederne må det også tillægges betydning, om de nye oplysningers senere fremkomst er et i forhold til parten undskyldeligt forhold.

Nævnet kan tillige have pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl.

Det fremgår af svaret fra Berlingske Media, at domænenavnet gonews.dk ikke er aktivt, og ikke har været det i et år.

Ved opslag på linket gonews.dk bringes besøgende videre til msn.com/da-dk.

Siden msn.com/da-dk bringer på den anden side ikke besøgende videre til gonews.dk, og der fremgår heller ikke et link til siden gonews.dk af msn.com/da-dk.

Nævnet finder således ikke, at hjemmesiden msn.com/da-dk faktuelt var tilmeldt til Pressenævnet via tilmeldingen af domænenavnet gonews.dk og afslår derfor anmodningen om genoptagelse af sagen.

Afgjort den 16. januar 2015

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →