Legislator Case Law & Legislation
W20150902025 DK

Strakspåbud om, at virksomheden skal sikre, at de ansatte bruger egnede tekniske hjælpemidler, når der løftes sække med foderblanding i produktionen

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 9020 Valid

Strakspåbud om, at virksomheden skal sikre, at de ansatte bruger egnede tekniske hjælpemidler, når der løftes sække med foderblanding i produktionen

KEN#LOKDOK23 2015 9020 Valid

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg i virksomheden og observerede i den forbindelse, at en af virksomhedens ansatte i produktionen løftede sække fra palle på gulv til siloer.

Arbejdet bestod i, at den ansatte løftede sække fra en palle på gulv og op på en afsats ved, at den ansatte rejste sækkene op og løftede dem i enden.

Arbejdstilsynet traf herefter afgørelse om, at virksomheden skal sikre, at de ansatte bruger egnede tekniske hjælpemidler, når der løftes sække med foderblanding i produktionen.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn fastholdt afgørelsen og lagde vægt på de forhold, som Arbejdstilsynet konstaterede på tilsynsbesøget.

Nævnet lagde således vægt på, at en af virksomhedens ansatte løftede sække med foderblanding, og at hver sæk vejede 25 kg.

Nævnet lagde desuden vægt på, at den ansatte løftede sækkene i ¾ arms afstand, når sækkene blev løftet ned fra pallen, når sækkene blev sat på afsatsen, og når sækkene blev løftet op i siloerne, og at den ansatte løftede med foroverbøjet ryg, når sækkene blev placeret på afsatsen.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at de ansatte bar sækkene 2 meter, og at der ikke var tekniske hjælpemidler til rådighed for de ansatte.

Nævnet lagde endeligt vægt på, at det af ledelsen blev oplyst, at der løftes 80 sække om ugen af 25 kg stykket, at løftearbejdet er en del af de ansattes sædvanlige arbejdsopgaver, og at der er 3 ansatte, som skiftes til at løfte sækkene.

KEN#LOKDOK23 2015 9020 Valid

[Adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. november 2014 behandlet [navn udeladt]s klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 30. juli 2014 med strakspåbud om, at virksomheden skal sikre, at de ansatte bruger egnede tekniske hjælpemidler, når der løftes sække med foderblanding i produktionen.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder Arbejdstilsynets afgørelse med strakspåbud om, at virksomheden skulle sikre, at de ansatte bruger egnede tekniske hjælpemidler, når der løftes sække med foderblanding i produktionen.

B E G R U N D E L S E

Nævnet lægger vægt på, at Arbejdstilsynet ved tilsynsbesøget den 29. juli 2014 konstaterede, at en af virksomhedens ansatte løftede sække med foderblanding, og at hver sæk vejede 25 kg.

Nævnet lægger desuden vægt på, at den ansatte løftede sækkene i ¾ arms afstand, når sækkene blev løftet ned fra pallen, når sækkene blev sat på afsatsen, og når sækkene blev løftet op i siloerne, og at den ansatte løftede med foroverbøjet ryg, når sækkene blev placeret på afsatsen.

Nævnet lægger endvidere vægt på, at de ansatte bar sækkene 2 meter, og at der ikke var tekniske hjælpemidler til rådighed for de ansatte.

Nævnet lægger desuden vægt på, at det af ledelsen blev oplyst, at der løftes 80 sække om ugen af 25 kg stykket, at løftearbejdet er en del af de ansattes sædvanlige arbejdsopgaver, og at der er 3 ansatte, som skiftes til at løfte sækkene.

Nævnet lægger til grund for afgørelsen, at der løftes fra palle til gulv, startende i 10 cm højde, til afsats i ca. 40 cm højde og fra afsats til silo i ca. 150 cm højde.

Nævnet lægger endvidere til grund, at Arbejdstilsynets oplysninger i sagen blev bekræftet af virksomhedens driftsleder på tilsynsbesøget.

Det fremgår af arbejdsmiljølovens regler, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Det fremgår af reglerne om manuel håndtering, at arbejdet med manuel håndtering skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Af de samme regler fremgår det, at egnede tekniske hjælpemidler skal bruges, når det er muligt og hensigtsmæssigt, og altid når den manuelle transport indebærer fare for sikkerhed eller sundhed.

Klagers bemærkninger

Virksomheden har i klagen anført, at i henhold til Arbejdstilsynets vejledning om løft, træk og skub, er virksomheden uforstående overfor strakspåbuddet, idet det er virksomhedens opfattelse, at medarbejderne ikke er i nærheden af at overskride grænserne for tunge løft.

Nævnet skal hertil bemærke, at nævnet ud fra en konkret vurdering finder, at løft af sække med foderblanding af 25 kg i ¾ arms afstand og med foroverbøjet ryg og bæring på 2 meter, ikke foretages i overensstemmelse med arbejdsmiljølovens regler og reglerne i bekendtgørelse om manuel håndtering.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

R E G L E R

Ved afgørelsen er anvendt følgende regler

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

[stilling udeladt]

Kopi til

[Adressat udeladt]

[Adressat udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

…

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38 .

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

…

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering

…

Kapitel 2

Arbejdets udførelse

§ 3 .

Arbejde med manuel håndtering skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

…

§ 6.

Egnede tekniske hjælpemidler skal bruges, når det er muligt og hensigtsmæssigt, og altid når den manuelle transport indebærer fare for sikkerhed eller sundhed.

…

KEN#LOKDOK23 2015 9020 Valid

–

Om Arbejdstilsynets ret til at give påbud

○

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

KEN#LOKDOK23 2015 9020 Valid

–

Om manuel håndtering/løftearbejde

○

§ 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

○

§ 3, stk. 1 og § 6, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1164 af 16. december 1992 om manuel håndtering.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →