Legislator Case Law & Legislation
W20150901825 DK

Tilsyn med dropsboks i butik

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 9018 Valid

Tilsyn med dropsboks i butik

KEN#LOKDOK23 2015 9018 Valid

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg i en butik og konstaterede her, at der manglende en dropboks i den ene kasselinie, selvom kasselinien var åben.

Der blev givet et påbud om påbud om straks at sikre effektivt tilsyn med brug af dropboks i kasselinien.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn fandt, at Arbejdstilsynet ikke havde godtgjort, at der på tilsynstidspunktet, hvor dropboksen ikke var afhentet fra kontoret og indsat i kasselinien, var en unødig fare i forhold til røveri og dermed var indtrådt et krav om effektivt tilsyn med dropboksen.

Nævnet lagde vægt på, at arbejdet i kasselinien på tilsynstidspunktet blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, idet kassebeholdningen var lav.

Nævnet lagde desuden vægt på, at arten af sedler i kasseindsatsen ikke er oplyst.

Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at virksomhedens repræsentant i klagen havde oplyst, at der efter virksomhedens retningslinjer skulle deponeres større sedler og sedler, der ikke skulle benyttes til byttepenge i dropboks.

KEN#LOKDOK23 2015 9018 Valid

[adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 25. november 2014 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 25. juli 2014, hvor [navn udeladt] fik påbud om straks at sikre effektivt tilsyn med brug af dropboks i kasselinien hos [navn udeladt].

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke grundlag for Arbejdstilsynets afgørelse af 25. juli 2014, om at [navn udeladt] straks skulle sikre effektivt tilsyn med brug af dropboks i kasselinien hos [navn udeladt].

Det betyder, at [navn udeladt] ikke skal efterkomme Arbejdstilsynets påbud.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynet ikke har godtgjort, at der på tilsynstidspunktet den 23. juli 2014, hvor dropboksen ikke var afhentet fra kontoret og indsat i kasselinien, var en unødig fare i forhold til røveri og dermed var indtrådt et krav om effektivt tilsyn med dropboksen.

Nævnet lægger vægt på, at arbejdet i kasselinien på tilsynstidspunktet blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, idet kassebeholdningen var lav.

Nævnet lægger desuden vægt på, at arten af sedler i kasseindsatsen ikke er oplyst.

Nævnet lægger i den forbindelse vægt på, at [navn udeladt] i klagen har oplyst, at der efter virksomhedens retningslinjer skal deponeres større sedler og sedler, der ikke skal benyttes til byttepenge i dropboks.

Det følger af arbejdsmiljøloven, at arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Af samme lov fremgår det, at arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen anvendt følgende regler

Regelgrundlaget kan læses på den efterfølgende side.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet samt brev fra [navn udeladt] af 30. september 2014.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

[titel udeladt]

Kopi til

[adressat udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

…

Kapitel 4 - Almindelige pligter

Arbejdsgiveren

§ 16.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Kapitel 5 - Arbejdets udførelse

§ 38 .

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

…

…

Kapitel 13 - Arbejdstilsynet

…

§ 77 .

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

…

…

KEN#LOKDOK23 2015 9018 Valid

–

Om effektivt tilsyn med arbejdets udførelse

○

§ 16 og § 38, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

KEN#LOKDOK23 2015 9018 Valid

–

Om Arbejdstilsynets ret til at give påbud

○

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →