Legislator Case Law & Legislation
W20150901525 DK

Psykisk arbejdsmiljø, forebyggelse af risiko for røveri

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

KEN#LOKDOK23 2015 9015 Valid

Psykisk arbejdsmiljø, forebyggelse af risiko for røveri

KEN#LOKDOK23 2015 9015 Valid

Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg i en butik.

Her konstaterede Arbejdstilsynet bl.a., at kassetten og cashboxen blev transporteret sammen, at kassetten havde en gul farve, og at cashboxen blev transporteret med nøgle.

Arbejdstilsynet afgav på den baggrund påbud.

Et enigt Arbejdsmiljøklagenævn ophævede Arbejdstilsynets påbud.

Nævnet fandt, at Arbejdstilsynet ikke havde godtgjort, at virksomheden ikke planlagde, tilrettelagde og udførte arbejdet, så det var sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet lagde herved vægt på, at det forhold, at den pengeskabsansvarlige og kassemedarbejdere ved vagtskifte gik igennem butikken med henholdsvis cashboxen og kassetten, ikke i sig selv indebar en risiko, når transporten som i sagen foregik diskret.

Nævnet vurderede i den forbindelse, at det forhold, at transporten af pengene i cashboxen foregik i en gul cashbox, ikke i sig selv gjorde, at transporten ikke var diskret.

Nævnet lagde desuden vægt på, at det forhold, at den pengeskabsansvarlige bar nøgle som passede til både at låse cashboxen fri fra kassen og til at åbne cashboxen, ikke i sig selv indebar en risiko, når pengehåndteringen foregik diskret.

KEN#LOKDOK23 2015 9015 Valid

[adressat udeladt]

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. september 2014 behandlet [navn udeladt]s klage på vegne af [navn udeladt] over Arbejdstilsynets afgørelse af 6. december 2013, hvor virksomheden fik påbud om at forebygge risikoen for vold og trusler i forbindelse med røveri hos [navn udeladt].

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet ophæver Arbejdstilsynets afgørelse af 6. december 2013 om, at [navn udeladt] skal forebygge risikoen for vold og trusler i forbindelse med røveri hos [navn udeladt].

Det betyder, at [navn udeladt] ikke skal efterkomme Arbejdstilsynets afgørelse.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at Arbejdstilsynet ikke har godtgjort, at virksomheden ikke planlægger, tilrettelægger og udfører arbejdet, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnet lægger herved vægt på, at det forhold, at den pengeskabsansvarlige og kassemedarbejdere ved vagtskifte går igennem butikken med henholdsvis cashboxen og kassetten, ikke i sig selv indebærer en risiko, når transporten som i sagen foregår diskret.

Nævnet vurderer i den forbindelse, at det forhold, at transporten af pengene i cashboxen foregår i en gul cashbox, ikke i sig selv gør, at transporten ikke er diskret.

Nævnet lægger desuden vægt på, at det forhold, at den pengeskabsansvarlige bærer nøgle som passer til både at låse cashboxen fri fra kassen og til at åbne cashboxen, ikke i sig selv indebærer en risiko, når pengehåndteringen foregår diskret.

Nævnet lægger til grund for afgørelsen, at virksomheden har gjort flere tiltag for at forebygge røveri i butikken, herunder

Nævnet lægger desuden til grund, at Arbejdstilsynet i begrundelsen for påbuddet har oplyst, at der ikke forekommer synlig pengehåndtering.

Nævnet lægger endelig til grund, at [navn udeladt] i klagen har oplyst, at de nævnte røverier i butikken alene rettede sig mod kassetten i kassen.

Efter arbejdsmiljølovens regler skal arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Efter reglerne om arbejdets udførelse skal arbejdet i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Det fremgår endvidere af reglerne, at arbejdet i alle led skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelse er truffet af et enigt nævn.

R E G L E R

Ved afgørelserne er anvendt følgende regler

Reglerne kan læses på de følgende sider.

OPLYSNINGERNE I SAGEN

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som klagenævnet har modtaget fra Arbejdstilsynet.

På klagenævnets vegne

[navn udeladt]

[titel udeladt]

Kopi til

[adressater udeladt]

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010

…

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38 .

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

Kapitel 13

Arbejdstilsynet

…

§ 77.

Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven, og kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist.

Stk. 2.

…

…

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

…

Kapitel 2

Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet

§ 4 .

Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Planlægningen og tilrettelæggelsen af arbejdet skal ske under hensyntagen til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i bilag 1.

Det skal iagttages, at der ikke foreskrives eller forudsættes anvendt konstruktioner, planudformninger, detailløsninger og arbejdsmetoder, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed ved arbejdets udførelse.

Endvidere skal det sikres, at de samlede påvirkninger i arbejdsmiljøet på kort eller lang sigt ikke forringer de ansattes sikkerhed eller sundhed.

…

Kapitel 3

Arbejdets udførelse

Almene krav

§ 7 .

Arbejdet skal i alle led udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de fysiske, ergonomiske og psykosociale forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller lang sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed.

Stk. 2.

Ved arbejde, som virker fysisk eller psykisk skadeligt eller belastende på kort eller lang sigt, kan Arbejdstilsynet stille krav om, at særlige arbejdsmiljømæssige foranstaltninger skal gennemføres.

Sådanne foranstaltninger kan være særlige velfærdsforanstaltninger og andre arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge sygdom, nedslidning, ulykker m.v.

Stk. 3.

Hvor arbejdet i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare, kan Arbejdstilsynet, hvor denne fare ikke kan imødegås på anden måde, stille krav om pauser og begrænset arbejdstid for dette arbejde.

Samme krav stilles, hvor der anvendes særligt arbejdstøj og personlige værnemidler.

…

KEN#LOKDOK23 2015 9015 Valid

●

At der findes alarmeringsknapper i kasserne.

●

At nye medarbejdere instrueres i sikker pengehåndtering, og hvordan de skal forholde sig ved røveri, ligesom der afholdes et årligt møde, hvor procedurer angående blandt andet forebyggelse og håndtering af røveri repeteres.

●

At kassetten gøres klar før vagt og tælles op efter vagt i baglokalet bag låst dør.

●

At der er mulighed for ”delopgørelse”, hvilket betyder at indholdet af cashboxen kan fraføres i løbet af en vagt.

●

At kassemedarbejderne hverken har adgang til cashboxens indhold eller til at låse den fri af kasseenheden.

●

At supermarkedet har et pengeskab, hvori pengeposer med de optalte penge droppes, og som supermarkedets ansatte ikke har adgang til.

●

At ekstern pengetransport og levering af byttepenge foretages af et eksternt firma og foregår diskret og uden deltagelse af ansatte.

●

At der er opsat piktogrammer, der oplyser om lav kassebeholdning, samt at medarbejderne ikke har adgang til pengeskab ved indgangsdøren til supermarkedet.

KEN#LOKDOK23 2015 9015 Valid

–

Om Arbejdstilsynets hjemmel til at træffe afgørelser

•

§ 77, stk. 1, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

KEN#LOKDOK23 2015 9015 Valid

–

Om forebyggelse af risiko for vold og traumatiske hændelser

•

§ 38, i lov om arbejdsmiljø, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 1072 af 7. september 2010.

•

§ 4 og § 7, stk. 1, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →