Offererstatningsloven § 6 a

Offererstatningsloven § 6 a – egen skyld/accept af risiko, nævnets j.nr. 14-520-05129

Ansøger mødte sammen med nogle af sine venner op til en konfrontation med en anden gruppe drenge.

Ansøger blev i den forbindelse tildelt slag og spark i hovedet og på kroppen, hvorved han brækkede kæben og næsen.

Han fik tillige slået tænder løse.

Nævnet afslog ansøgers ansøgning om erstatning under henvisning til offererstatningslovens § 6 a, idet ansøger havde udvist en sådan grad af egen skyld eller accept af risiko, at en eventuel erstatning måtte bortfalde.

Nævnet lagde vægt på, at det måtte have stået klart for ansøger, at konfrontationen kunne udvikle sig voldeligt, og han havde i den anledning bedt sine venner om at deltage.

Den efterfølgende tumult havde karakter af et gensidigt slagsmål, hvor begge grupper optrådte voldeligt.

Det var endvidere ikke muligt nærmere at klarlægge, hvem der præcist gjorde hvad under tumulten.

Nævnet lagde videre vægt på, at det var en person fra ansøgers gruppe, der startede konfrontationen ved at slå ud efter en person fra den anden gruppe.

Nævnet lagde endelig vægt på, at politiet havde truffet afgørelse om at opgive sigtelsen mod personerne fra den anden gruppe, hvilket statsadvokaten havde tiltrådt blandt andet med henvisning til, at selv hvis en mulig gerningsmand kunne have været identificeret, ville forholdet helt eller delvist have faldet ind under straffelovens § 248.