Offererstatningsloven § 6 a

Offererstatningsloven § 6 a – egen skyld/accept af risiko, nævnets j.nr. 14-520-04663

Ansøger og ansøgers familie havde i en længere årrække været gode venner med en anden familie.

1-1½ år forud for ansøgers tilskadekomst var de to familier imidlertid blevet uvenner, og der havde i tiden herefter været forskellige konfrontationer de to familier imellem.

På skadesdagen havde der forinden ansøgers tilskadekomst været forskellig kontakt mellem familierne.

Der blev afgivet modstridende forklaringer om omfanget og karakteren af kontakten, men ingen af familierne forklarede, at der skulle være udøvet vold i den forbindelse.

Senere på dagen mødtes nogle medlemmer af de to familier – ved hvad der må lægges til grund at være et tilfælde – i et lyskryds, hvor begge familier holdt for rødt.

Skadevolder og skadevolders bror havde i deres bil medbragt et baseballbat og en køkkenkniv (ca. 20 cm.).

Mens bilerne holdt for rødt udbrød der på ny en konfrontation.

Ansøger blev i den forbindelse stukket med kniven i maven og i brystet samt fik 3 snitlæsioner på armene.

Skaderne bragte ansøger i livsfare.

Skadevolder blev efterfølgende anholdt, og retten idømte ham 1 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 245.

I forbindelse med strafudmålingen betragtede retten det som en formildende omstændighed, at volden var kulminationen på en længerevarende konflikt mellem skadevolders og ansøgers familier, hvor skadevolder den pågældende dag var blevet forfulgt af ansøger og dennes familie, ligesom ansøger og hans familie kort forinden volden mod ansøger udøvede vold af særlig farlig karakter mod skadevolders bror.

Sagen blev behandlet som en tilståelsessag, og derfor blev hverken ansøger eller andre vidner, herunder uvildige vidner til overfaldet, afhørt i retten.

Ansøger søgte herefter nævnet om erstatning.

Ved behandlingen af sagen tog nævnet stilling til, hvorvidt der var grundlag for, at en eventuel erstatning skulle nedsættes eller eventuelt helt bortfalde, jf. offererstatningslovens § 6 a.

På baggrund af en gennemgang af sagens akter, herunder forklaringerne fra vidnerne til overfaldet, fandt nævnet ikke, at det var tilfældet.

Det var således nævnets opfattelse, at det – på baggrund af de modstridende forklaringer i sagen – mest sandsynligt måtte lægges til grund, at konfrontationen i lyskrydset startede med, at skadevolder og dennes bror gik til angreb på ansøger og hans familie, herunder stak ansøger med den medbragte kniv ind gennem forruden i bilen, og at det først var herefter, at ansøgers familie løb efter skadevolders familie, herunder muligvis ramte skadevolders bror med en hjulnøgle.

Nævnet fandt, at det var ubestridt, at der var en konflikt familierne imellem, men fandt ikke, at der var så tilstrækkelig sikker viden om, hvad der lå i konflikten, at denne omstændighed i sig selv kunne begrunde nedsættelse eller bortfald i medfør af offererstatningslovens § 6 a.

Nævnet lagde i den forbindelse også vægt på, at der ikke var belæg for at lægge til grund, at der var tale om en aftalt konfrontation familierne imellem.