Offererstatningslovens § 10

Offererstatningslovens § 10 – medvirken til sagens opklaring – nævnets j.nr. 14-520-03494

To biler fulgte på aggressiv vis efter ansøgers bil i bymæssig bebyggelse.

Ansøger forsøgte at køre fra de to biler, men for enden af en blind vej måtte han stoppe.

Den ene bil påkørte ansøgers bil, og ansøger blev herefter overfaldet af i hvert fald en person fra bilerne (herefter A).

Ansøger blev revet ud af sin bil og tildelt knytnæveslag og spark mod hoved og ansigt.

Ansøger blev endvidere tildelt slag i hovedet med et aluminiumsbat.

Ansøger blev afhørt af politiet i umiddelbar forlængelse af episoden samt senere samme nat på politistationen, hvor ansøger beskrev hændelsesforløbet og afgav signalement af A.

Ansøger oplyste også, at han ikke vidste, hvorfor han var blevet overfaldet.

Ansøger ansøgte efterfølgende om erstatning.

I ansøgningsskemaet oplyste ansøger, at han af frygt for senere/videre trusler valgte ikke at udpege de seks personer, som overfaldt ham.

Nævnet afslog ansøgningen, idet nævnet ikke fandt, at ansøger i tilstrækkeligt omfang efter evne havde medvirket til politiets opklaring af sagen, jf. offererstatningslovens § 10, stk. 1.

Nævnet lagde vægt på, at ansøger under afhøringen ved politiet havde forklaret, at han muligvis ville kunne genkende A, at politiet efterfølgende ikke kunne komme i kontakt med ansøger, og at ansøgers moder – efter flere forgæves henvendelser til ansøger – slutteligt oplyste politiet om, at ansøger ikke ønskede at tænke mere på sagen og bare ville glemme den, hvorfor ansøger ikke havde ringet tilbage til politiet, som opfordret.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at politiet besluttede at standse efterforskningen, herunder idet ansøger ikke havde kunnet beskrive gerningsmanden/gerningsmændene på en sådan måde, at han/de ville kunne identificeres, at vidnerne til episoden ikke havde kunnet genkende dem, samt at politiet var blevet oplyst om, at ansøger ikke længere ønskede at medvirke til sagens efterforskning.

Ansøgers frygt for repressalier kunne ikke anses som en undskyldning for ikke at medvirke til sagens opklaring.

Det forhold, at sagen formentlig heller ikke ville være blevet opklaret, selv hvis ansøger havde medvirket til politiets opklaring af sagen, kunne ikke føre til et andet resultat.