Offererstatningslovens § 10

Offererstatningslovens § 10 – medvirken til sagens opklaring – nævnets j.nr. 14-520-03749

Ansøger, som var hjemløs, blev overfaldet uden for et herberg af en gruppe af drenge og unge mænd på 10 til 14 personer.

Skadevolderne tildelte ansøger flere slag og spark i hovedet og på kroppen, ligesom skadevolderne trampede på ansøger flere gange.

I forbindelse med anmeldelsen af forholdet til politiet oplyste ansøger, at han ville kunne genkende 3-4 af skadevolderne.

Trods gentagne opfordringer fra politiet om at møde op på stationen for at gennemse fotos med henblik på identificering af skadevolderne, mødte ansøger aldrig op.

Efter flere forsøg fra politiets side på at få ansøger til at møde op vejledte politiet ansøger om, at sagen ville blive afsluttet, hvis ikke ansøger tog kontakt til politiet med henblik på en fotoforevisning.

Ansøger kontaktede ikke politiet, som herefter standsede efterforskningen.

Politiet lagde ved sin afgørelse vægt på, at ansøger – trods aftale herom – ikke var mødt op hos politiet for at gennemse fotos med henblik på eventuel genkendelse af gerningsmændene.

Nævnet afslog ansøgningen om erstatning under henvisning til offererstatningslovens § 10, stk. 1, hvorefter det er en betingelse for at få erstatning fra staten, at ansøger efter evne har medvirket til sagens opklaring.