Offererstatningslovens § 10

Offererstatningslovens § 10 – manglende medvirken til sagens opklaring, nævnets j.nr. 14-520-04906

Ansøger blev under sit arbejde i en kiosk tildelt en række knytnæveslag i ansigtet af to kunder, som han forsøgte at få til at forlade kiosken.

Indledningsvis var ansøger behjælpelig i forhold til politiets efterforskning, men efterfølgende kontaktede ansøger politiet og oplyste, at han ikke ønskede at føre sagen videre.

Politiet anførte i den forbindelse, at ansøger virkede nervøs for, at politiet skulle fortsætte efterforskningen.

Politiet standsede herefter efterforskningen i sagen.

Politiet begrundede afgørelsen med, at det ikke ville være muligt at identificere gerningsmændene.

Politiet lagde endvidere vægt på, at ansøger havde meddelt politiet, at han ikke længere ønskede at medvirke ved sagens efterforskning.

Nævnet besluttede herefter at afslå ansøgningen om erstatning under henvisning til offererstatningslovens § 10, stk. 1.

Nævnet anførte, at erstatning fra staten i medfør af denne bestemmelse er betinget af, at lovovertrædelsen er anmeldt til politiet inden 72 timer, og at skadelidte under en eventuel straffesag mod skadevolderen nedlægger påstand om erstatning.

Nævnet bemærkede i den forbindelse, at det ifølge nævnets opfattelse er en betingelse for, at man som skadelidt er berettiget til erstatning fra staten, at man i nødvendigt omfang efter evne har medvirket til politiets opklaring af lovovertrædelsen.

Dette skyldes blandt andet, at staten efter offererstatningslovens § 17 kan kræve en af staten udbetalt erstatning betalt af skadevolderen.

Denne mulighed består imidlertid kun, hvis det gennem politiets efterforskning er muligt at finde og retsforfølge skadevolderen.

Nævnet fandt ikke, at ansøger i tilstrækkeligt omfang efter evne havde medvirket til politiets opklaring af sagen.