Legislator Case Law & Legislation
W20141054225 DK

Offererstatningslovens § 10

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 10542 Valid

Offererstatningslovens § 10 – For sen eller manglende politianmeldelse, nævnets j.nr. 14-520-04687

KEN#LOKDOK23 2014 10542 Valid

Ansøger arbejdede som nattevagt på et tilbud til hjemløse.

Om natten den 21-05-2010 var ansøger på arbejde.

I en ellers aflåst baggård til den karré, som hjemløsetilbuddet lå i, observerede ansøger tre unge mænd.

Da han tog kontakt til dem for at høre, hvad de lavede i baggården, udviste de aggressiv adfærd, idet de råbte og sparkede efter ansøger, som dog kun blev snittet af et spark.

Ansøger trak sig ud af konflikten, som også overværedes af en kollega, og han og kollegaen fortsatte deres arbejde.

En halv times tid efter tjekkede ansøger, at de unge mænd var væk fra baggården, og han satte sig i hjemløsetilbuddets køkken med ryggen til en køkkendør med glas i.

Pludselig blev der kastet en brosten gennem glasset.

Brostenen ramte ansøger øverst på ryggen, men lavede ikke fysiske skader udover et lille rødt mærke.

Nævnet modtog den 04-07-2014 en ansøgning om erstatning fra ansøger, idet ansøger i 2013 var begyndt at få flashbacks fra episoden den 21-05-2010.

Ansøger oplyste i den forbindelse, at politiet i sin tid var blevet tilkaldt til episoden, og at politiet havde været på stedet og optaget rapport og billeder.

Ansøger var herefter af den opfattelse, at der var sket anmeldelse til politiet, og at det var sket i forbindelse med politiets tilstedeværelse.

Politiet kunne imidlertid ikke identificere registreringer i politiets systemer vedrørende episoden og kunne således ikke bekræfte, at der var sket anmeldelse af forholdet.

Anmeldelsen blev herefter registreret i politiets systemer primo juni 2014.

Nævnet besluttede at afslå ansøgers anmodning om erstatning under henvisning til, at forholdet ikke var anmeldt til politiet inden unødigt ophold, dvs. som udgangspunkt inden for 24 timer (den dagældende offererstatningslovs § 10, stk. 1).

Nævnet bemærkede i den anledning, at den omstændighed, at politiet kommer til stede i forbindelse med en konkret episode, ikke i sig selv medfører, at der er modtaget en anmeldelse hos politiet.

I mindre alvorlige sager vil det således som regel være nødvendigt, at den forurettede fremsætter en udtrykkelig anmodning om efterforskning.

Nævnet fandt ikke, at der i sagen gjorde sig sådanne forhold gældende, at nævnet i medfør af den dagældende offererstatningslovens § 10, stk. 2, skulle se bort fra den sene anmeldelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →