Legislator Case Law & Legislation
W20141053125 DK

Erstatningsansvarslovens § 26

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 10531 Valid

Erstatningsansvarslovens § 26 – krænkelsesgodtgørelse, nævnets j.nr. 14-520-04737

KEN#LOKDOK23 2014 10531 Valid

Ansøger, der var en dame på 92 år, kom hjem og overraskede derved to skadevoldere, der var brudt ind i hendes villa og på tidspunktet var i færd med at bringe diverse genstande ud af villaen.

En af skadevolderne tog herefter kvælertag på ansøger, så hun faldt bevidstløs om på gulvet.

Herefter undløb skadevolderne fra villaen medbringende ansøgers taske samt nogle af de fra villaen stjålne genstande.

Skadevolderne blev af retten kendt skyldige i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, i sammenstød med § 288, stk. 1, nr. 1 og nr. 2.

Der var ikke nedlagt påstand om, at forholdet skulle henføres til straffelovens § 288, stk. 2, om røveri af særlig grov beskaffenhed (egentligt hjemmerøveri).

Retten udskød spørgsmålet om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 til eventuelt civilt søgsmål.

Erstatningsnævnet modtog herefter en ansøgning om blandt andet krænkelsesgodtgørelse i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3.

På baggrund af ansøgers høje alder, og da det fandtes godtgjort, at ansøger som følge af hændelsen havde pådraget sig en hjerneblødning, tilkendte Erstatningsnævnet ansøger krænkelsesgodtgørelse på 10.000 kr.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →