Offererstatningslovens § 10

Offererstatningslovens § 10 – manglende medvirken til sagens opklaring, offererstatningslovens § 6 a – egen skyld eller accept af risiko og erstatningsansvarslovens § 26 – forbrydelser mod kønssædeligheden, nævnets j.nr. 14-520-04949

Ansøger blev over en periode på omkring 6 til 8 timer i eget hjem udsat for grov voldtægt, hvorunder skadevolder blandt andet lænkede hende med kæder rundt om halsen, ned ad maven, ned til skridtet og op ad ryggen, således at ansøgeren ikke kunne strække sig ud, ligesom skadevolder blandt andet bandt hendes hænder fast til sengegærdet, brændte hende med cigaretter og hældte flydende stearin ud over hendes bryster og skridt, hvorefter skadevolder slukkede stearinlyset ved at føre det op i hendes skede.

Det lykkedes ansøger at stikke af fra skadevolder, men hun blev først befriet fra kæden om halsen omkring 8 timer senere, og kæden blev først helt fjernet, da hun efterfølgende kom på hospitalet.

Ansøger havde gennem en årrække haft seksuelle forhold til flere mænd, og hun havde i forbindelse med disse forhold tidligere blandt andet brækket ribben og fået andre knubs.

Forud for den episode, der blev søgt om erstatning for, havde ansøger i en periode på 2 til 3 år haft et seksuelt forhold til skadevolder, hvor ansøger stillede sig seksuelt til rådighed, når skadevolder bad om det.

Ansøger oplyste under efterforskningen, at hun ikke var bekendt med skadevolders identitet.

Undervejs i politiets efterforskning anmodede ansøger endvidere flere gange politiet om at stoppe efterforskningen.

Hun stillede dog op til undersøgelser og deltog i øvrigt aktivt i afhøringer.

Det lykkedes ikke politiet at finde skadevolderen.

Nævnet lagde ansøgers forklaring om det passerede til grund og tilkendte ansøger 80.000 kr. i godtgørelse for tort, hvilket svarede til det ansøgte beløb.

Nævnet overvejede, om der var grundlag for at lade erstatningen bortfalde under henvisning til offererstatningslovens § 10 om manglende medvirken til sagens opklaring.

Nævnet lagde imidlertid til grund, at ansøger – på trods af hendes anmodninger til politiet om at stoppe efterforskningen af sagen – rent faktisk havde medvirket efter bedste evne.

Nævnet fandt endvidere ikke, at den omstændighed, at ansøger forinden episoden havde et længerevarende seksuelt forhold til skadevolder, som formentligt også tidligere havde resulteret i fysiske skader på ansøger, gav anledning til at nedsætte godtgørelsen efter offererstatningslovens § 6 a.

Nævnet lagde herved vægt på, at skadevolder under de foreliggende omstændigheder ikke kunne have været i tvivl om, at det skete mod ansøgers vilje.