Offererstatningslovens § 1

Offererstatningslovens § 1 – direkte og indirekte skadelidte, nævnets j.nr. 14-520-04938

Ansøger, der var filialchef i en bank, blev under sit arbejde udsat for et røveri efter lukketid.

Røverne var kommet ind i banken ved at smadre en rude.

De var maskerede og den ene var bevæbnet med et koben, muligvis også en pistol.

Røverne havde råbt, at de ansatte skulle lægge sig ned på gulvet, herefter forlod de banken med omkring 900.000 kr. i kontanter.

Røveriet varede i 1-2 minutter, og ansøger befandt sig under hele røveriet på gulvet bag en afskærmning.

Nævnet fandt, at ansøger havde været så tæt på begivenhedernes centrum, at han var direkte skadelidt.

Nævnet lagde vægt på, at ansøger havde været så tæt på røverne, at han kunne se, at de var bevæbnede, og kunne høre deres forpustede vejrtrækning.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at ansøger i medfør af sin stilling som filialchef havde følt, at han var ansvarlig over for sine medarbejdere, hvorfor han, da en kollega havde rejst sig op for at gå hen til røverne, havde forsøgt at stoppe kollegaen, ligesom ansøger, straks da røverne havde forladt banken, ringede 112 og bad personalet om at udfylde signalementsblanketter.