Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - etnisk oprindelse, hudfarve og race - adgangsbegrænsning - parts- og vidneforklaringer

J.

nr. 2013-6811-46707

En 30-årig italiener blev afvist i døren til et diskotek med henvisning til at hans nationale oprindelse.

Indklagede mente, at afvisningen skyldtes klagers dårlige attitude.

Da sagen kun kunne afklares ved hjælp af parts- og vidneforklaringer, kunne nævnet ikke behandle klagen.

Klagen blev derfor afvist.

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af etnicitet i forbindelse med adgang til en bar.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet kan ikke behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af etnisk oprindelse, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Klager er en 30 årig italiener, der er ansat som forsker på Aarhus universitet.

Klager ville den 25. oktober 2013 ind på den indklagede bar, men blev nægtet adgang.

Den 26. oktober 2013 skrev klager til indklagede bl.a. følgende

"However at the entrance, one of your bouncers asked me where I was from, and once he heard that I was from Italy he told me that I was not welcome in your bar."

Parternes bemærkninger

Klager har oplyst, at dørmanden ved indgangen bad ham oplyse sin alder, hvortil han viste sit danske kørekort.

Dørvagten spurgte herefter klager om, hvor han oprindeligt kom fra.

Klager svarede, at han var italiener, hvorefter han fik at vide, at han ikke var velkommen i baren.

Klager ringede til politiet, der forklarede, at de ikke kunne gøre noget, da barerne selv kan bestemme, hvem de lukker ind.

Klager forklarede i sit brev til ejeren, at han tidligere har besøgt baren adskillige gange og aldrig har haft problemer.

Han ville ønske, at dørvagten havde fortalt ham, at han ikke var velkommen på grund af sin påklædning, men at blive diskrimineret på grund af sin nationalitet, etniske baggrund eller hudfarve har været en meget ydmygende oplevelse, som han aldrig før har oplevet i sit seks år lange ophold i Århus.

Klager synes, at det er ærgerligt, at dørmandens version af episoden ikke stemmer overens med, hvad der faktisk skete.

Klager kan dog ikke bevise dette.

Klager talte udelukkende dansk til dørvagten.

Klager undrer sig over, om det er i orden, at spørge kunder om deres etniske baggrund.

Han oplyser gerne sin alder og relevante informationer, men når han viser gyldig dansk legitimation, burde det være nok.

Klager tror ikke, at det ville være acceptabelt, at dørmanden spurgte kunderne om deres seksuelle orientering eller religiøse overbevisning, så hvor går grænsen?

Indklagede gør opmærksom på, at baren har en international stemning, hvor deres personale og kunder spænder over en bred vifte af nationaliteter.

De afholder ugentligt arrangementer, der kun henvender sig til udstationerede personer.

Det ville derfor være absurd, at baren skulle afvise kunder på baggrund af deres nationalitet.

Indklagede afviser, at der skulle forekomme nogen form for racediskrimination i baren.

Afvisning ved indgangen til baren skyldes ofte, at gæster antager en attitude overfor dørvagten.

Klager havde ifølge dørvagten den pågældende nat haft en ubehagelig attitude.

Klager blev af dørvagten bedt om at vise ID, hvilket han ikke kunne forstå, at han skulle.

Klager talte engelsk til dørvagten, hvorfor han blev spurgt om, hvorfra han kom.

Dette besvarede han ved at give ham fingeren.

Klager fik herefter at vide, at han ikke var velkommen, hvilket var fuldstændig uden baggrund i klagers herkomst.

Klokken 01.00, hvor klager ville ind på baren, er et meget travlt tidspunkt for dørpersonalet, hvorfor de ikke bruger tid på lange diskussioner med gæster, der bliver afvist eller bortvist.

Dørmanden, der afviste klager, har været ansat på den indklagede bar siden åbningen i 2007 og er aldrig før blevet beskyldt for lignende.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes race eller etniske oprindelse.

Ligebehandlingsnævnet lægger efter oplysningerne fra begge parter til grund, at klager blev spurgt, hvorfra han kom.

Der er imidlertid for nævnet tvivl om forhold, der kan være af væsentlig betydning for sagens afgørelse, herunder om årsagen til, at han blev spurgt herom.

Afdækning af en sådan tvivl kræver bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, hvilket ikke kan ske ved nævnet.

Nævnet kan derfor ikke behandle klagen.

<2013-6811-46707>