Legislator Case Law & Legislation
W20141051325 DK

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansættelse - ej medhold

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 10513 Valid

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om national oprindelse - etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansættelse - ej medhold

KEN#LOKDOK23 2014 10513 Valid

J.

nr. 2013-6810-20583

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at en norsk mand fik afslag på en jobansøgning.

Nævnet fandt, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager havde været udsat for forskelsbehandling på grund af alder, national eller etnisk oprindelse.

Klager fik derfor ikke medhold.

KEN#LOKDOK23 2014 10513 Valid

Klagen drejer sig om påstået forskelsbehandling på grund af nationalitet, national eller etnisk oprindelse og alder i forbindelse med, at klager søgte en læreplads hos indklagede.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at klager fik afslag på sin ansøgning om en læreplads hos indklagede.

Sagsfremstilling

Klager søgte en stilling som lager- og logistiklærling hos indklagede i maj 2012.

Han var på dette tidspunkt 40 år og norsk statsborger.

Klager er efterfølgende blevet dansk statsborger.

Han modtog herefter en bekræftelse fra indklagede via mail på, at ansøgningen var modtaget.

Det fremgik blandt andet af mailen

"Når ansøgningsfristen er udløbet gennemgår vi de indkomne ansøgninger.

Derefter vil vi invitere de bedst egnede kandidater til interview.

Undervejs vil du blive opdateret om status i processen.

Vi vil samtidig orientere dig om at vi opbevarer alle ansøgninger i vores jobbank i 6 måneder.

Inden din ansøgning bliver slettet, bliver du bedt om at tage stilling til, om din ansøgning fortsat skal ligge i jobbanken."

Klager fik ikke stillingen.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at han har været udsat for forskelsbehandling, fordi han ikke var dansk på det tidspunkt, hvor han søgte stillingen og på grund af sin etniske oprindelse og alder.

Indklagede ville ikke oplyse klager om, hvorfor han ikke fik stillingen eller give ham oplysninger om de personer, der fik jobbet.

Klager er af den opfattelse, at han var den bedst kvalificerede til lærepladsen.

Indklagede gør gældende, at de ikke har udsat klager for forskelsbehandling.

De har ikke i deres personalepolitik eller rekrutteringspolitik eller proces et krav om, at en ansøger skal have dansk statsborgerskab.

Indklagede har alene skriftlig og/eller elektronisk kontakt med de ansøgere, som ikke bliver indkaldt til samtale.

Kun hvis ansøgeren kontakter indklagede for at få begrundet et afslag, vil der kunne være tale om en udvidet eller mundtlig kontakt.

Klager kontaktede først i uge 29 i 2013 telefonisk indklagede og forlangte at få oplyst, hvorfor han ikke havde fået ansættelse som logistiklærling i maj 2012, ligesom han forlangte at få oplyst navne og kvalifikationer på de personer, som var blevet ansat som logistiklærlinge.

Indklagede er ikke i besiddelse af klagers ansøgning eller andre oplysninger om ansøgningen, idet indklagede efter seks måneder tilintetgør data om ansøgere, der ikke har fået en opslået stilling.

Dette blev klager gjort opmærksom på, da indklagede bekræftede klagers ansøgning i maj 2012.

Indklagede kan ikke komme med yderligere informationer om klagers ansøgning, og de kan heller ikke oplyse yderligere om begrundelsen for, at klager ikke blev ansat.

De relevante papirer/mails eksisterer ikke mere.

Der har ikke været personlig kontakt med klager før juli 2013.

Der er således heller ikke nogen i HR-afdelingen, der vil kunne afgive forklaring om baggrunden for, at klager ikke blev ansat.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over blandt andet forskelsbehandling på grund af national eller etnisk oprindelse og alder efter lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Loven omfatter ikke forskelsbehandling på grund af nationalitet (statsborgerskab), og nævnet har derfor ikke kompetence til at tage stilling til forskelsbehandling af denne grund.

En arbejdsgiver må ikke forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår på grund af national eller etnisk oprindelse eller alder.

Klager skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at han har været udsat for direkte eller indirekte forskelsbehandling, på grund af national eller etnisk oprindelse eller alder.

Hvis klager kan løfte sin del af bevisbyrden, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Ligebehandlingsnævnet finder ikke, at klager har påvist faktiske omstændigheder, der giver grundlag for at antage, at indklagede har udsat ham for forskelsbehandling på grund af alder eller national eller etnisk oprindelse.

Der er således ikke fremlagt oplysninger, der underbygger klagers påstand om, at hans alder eller nationale eller etniske oprindelse skulle være tillagt betydning i forbindelse med indklagedes fravalg af klager.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

<2013-6810-20583>

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →