Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00714

Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00714

Resumé

Citater indeholder klagers synspunkter

Gribskov.lokalavisen.dk skrev ”Tisvildeleje skal primært være for dem, der bor her”.

Klager fik sine citater til gennemsyn og havde rettelser.

Pressenævnet finder ikke, at de citater, der blev bragt, afviger afgørende fra klagers rettelser, og udtaler derfor ikke kritik.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.1 og A.6.

På baggrund af det for Pressenævnet oplyste lægger nævnet til grund, at det i forbindelse med det telefoniske interview blev aftalt, at [Klager] skulle have sine udtalelser til gennemsyn i det omfang, der skulle citeres fra samtalen.

Han blev på den baggrund i en mail forelagt de udtalelser, som eventuelt ville blive brugt som citat.

[Klager] vendte herefter tilbage med en række ønsker om rettelser til udtalelserne, og artiklen blev herefter forelagt [Klager] i sin helhed.

Pressenævnet finder, at de bragte citater ikke afviger afgørende fra de citater, som efter [Klager]s gennemsyn blev sendt tilbage til avisen med rettelser, og nævnet finder på den baggrund, at Ugeposten Gribskov med rette har kunnet anse formuleringen af citaterne for godkendt.

Det bemærkes i den forbindelse, at nævnet har lagt til grund, at Ugeposten Gribskov først modtog [Klager] mail om, at han ikke ville citeres i artiklen, efter at artiklen var sendt til trykning.

Det forhold, at valget mellem flere citater, herunder fravalget af visse citater, er udtryk for en vinkling af artiklen, kan ikke føre til kritik, da der med de journalistiske valg i artiklen ikke er sket en forvanskning af [Klager]s udtalelser.

Nævnet finder på den baggrund ikke anledning til at udtale kritik af, at [Klager] er blevet citeret i artiklen, eller af den måde, han er blevet citeret på.

Forelæggelsen af [Klager]s udtalelser for ham omfattede bl.a. citatet

”Jeg kunne godt tænke mig, at det primært var sådan, at det der foregik i Tisvildeleje, var for dem der boede i Tisvilde”.

Til dette citat oplyste han efterfølgende, at han ønskede ”Tisvilde” ændret til ”her”.

I artiklens tekst er citatet bragt med [Klager]s rettelse, men er i artiklens overskrift formuleret lidt anderledes

”Tisvildeleje skal primært være for dem, der bor her”.

I overensstemmelse med det ovenfor anførte finder nævnet ikke, at overskriften afviger afgørende fra det godkendte citat, og nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik.

Da overskriften baserer sig på et citat, der fremgår af teksten, finder nævnet endvidere, at der er dækning for overskriften i artiklen.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik i sagen.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i medierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et medie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at der i artiklen ikke er bragt faktisk forkerte oplysninger, hvorfor [Klager] allerede af denne grund ikke er berettiget til at få bragt et genmæle.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over en artikel bragt den 10. juli 2014 på gribskov.lokalavisen.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

Klagen omfatter endvidere mediets afslag på genmæle.

1 Sagsfremstilling

Ugeposten Gribskov bragte den 10. juli 2014 på gribskov.lokal-avisen.dk artiklen ”Tisvildeleje skal primært være for dem, der bor her” (citationstegn anvendt i overskriften).

Af artiklen fremgår følgende

”Formand for Tisvildelejeforeningen [Klager] kæmper for Tisvildelejes egenart.

Tisvildeleje

”Det er ikke bare en slåskamp det her, det er en kulturkamp, og selvom jeg ikke vinder den, gør det den bare endnu vigtigere”, siger den 62-årige [Klager] med sommerhus i Holløselund, der som formand for Tisvildelejeforeningen er gået aktivt ind i debatten om, hvor Tisvildeleje som by skal bevæge sig hen i fremtiden.

Sidste år var han med til at stifte Tisvildelejeforeningen, der har til formål at beskytte Tisvildelejes egenart.

Byen bliver ødelagt

Gennem foreningen kæmper han blandt andet ved at skabe debat i medierne imod en tivolisering af byen og de mange sæsonbetonede events.

”Jeg opfatter ikke mig selv som klager.

Jeg er religionsforsker på SDU, og udtaler mig konstruktivt om tivoliseringen af Tisvildeleje, hvor man er ved at ødelægge det, der er fint og attraktivt ved byen”, siger [Klager], der i løbet af kampen også har rettet henvendelse til kommunen angående det stigende antal events.

Her lyder spørgsmålet om Kanonhalløj blandt andet.

”Har kommunen indgået aftale med Kulturtoget om tilladelse til at spille musik langt ind i natten efter deres forestillinger, fordi en stor del af denne event er blevet såkaldte ’afterparty’?”

Unødvendige fester

Folket bag Kanonhalløj har valgt at lukke ned i år, så der bliver stille omkring kulturtoget, men det har ifølge [Klager] aldrig været målet.

”Jeg synes det er synd og skam, at Kanonhalløj lukker helt ned.

Jeg mener ikke, det er en god løsning, løsningen må være at forhandle.

Der er ikke noget galt med at lave revy i togvognen og digtoplæsning m.v., men jeg forstår ikke, hvorfor de fester skulle være så fantastisk nødvendige, og hvorfor de mener, de ikke kan eksistere uden dem", siger [Klager], der gerne så, at byen ikke blev invaderet af udefrakommende gæster om sommeren.

"Jeg kunne godt tænke mig, at det primært var sådan, at det der foregik i Tisvildeleje var for dem, der boede her", mener [Klager], der ikke giver meget for argumentet om, at de erhvervsdrivende har brug for gæsterne.

"Da jeg var ung, var her så røvsygt, at der ikke var nogen, der gad tage herop.

Men de fleste af os var ganske godt tilfredse med, at Tisvildeleje ikke lignede alle andre steder, og dengang festede vi også.

Vi tog til Asserbo og hørte jazz og gik til bondebal, og der var mindst to grønthandlere og tre bagerbutikker, så det med, at de mange events skaber liv i byen, holder ikke", mener [Klager].

Stop svineriet

Når der er events i byen larmer det ikke bare, det skaber også affaldsproblemer.

"Jeg synes, der er en stigende mængde affald, og det reagerer jeg på.

Alt det skrald ødelægger mit humør, det er både utilstedeligt og umoralsk, og jeg kan ikke holde det ud", siger [Klager], der også har taget kampen mod svineriet op på Frederiksberg, hvor han bor til daglig.

I et læserbrev i Politiken med titlen 'Stop svineriet, Danmark", lyder det blandt andet.

"Selv har jeg i årevis i stigende grad dagligt være plaget af de stigende mængder henkastet affald.

Jeg er nået dertil, hvor jeg er begyndt at afholde mig fra at cykle og gå i byen både i København og på Frederiksberg".

Man skal dog ikke regne med, at se [Klager] på det annoncerede oprydningshold af pensionister, der vil samle skrald op om morgen efter Musik i Lejet for at bakke op om festivalen.

"Det kan du den onde lyne mig tro jeg ikke gør.

Jeg skal ikke samle skrald op efter Musik i Lejet.

Det er kommunens og arrangørernes ansvar.

Derfor har vi fra Tisvildelejeforeningens side ført en konstruktiv og kritisk dialog med både kommune og arrangører, for at finde en løsning på de uheldige eftervirkninger de mange arrangementer har, og vi har haft relativ stor succes med at råbe folk op".

Derfor er [Klager] også positivt indstillet i forhold til årets Musik i Lejet.

"Jeg ved, at arrangørerne bag Musik i Lejet, har skærpet deres opmærksomhed på sidste års problemer, så de skal have chancen for at gøre det bedre", mener [Klager].”

[Klager] har til brug for sagen vedhæftet en mailkorrespondance mellem ham og journalisten ved Ugeposten Gribskov, som belyser forløbet forud for offentliggørelsen.

Det fremgår heraf bl.a., at journalisten den 7. juli 2014 kl. 14.46 skrev

”Hej Tim.

Jeg har skrevet de udtalelser fra interviewet ned, som vi, hvis det bliver relevant med en artikel, vælger ud fra […]”

Samme dag kl. 15.31 svarede [Klager]

”Tak.

Jeg angiver nedenfor med STORE BOGSTAVER HVAD JEG GERNE VIL HAVE ÆNDRET OG SÆTTER DET JEG VIL HAVE UD I PARENTES […]

- […]

- Jeg synes det er synd (og skam), at Kanonhalløj lukker HELT ned […]

- Der er ikke noget galt med at lave (lidt) revy i togvognen OG DIGTOPLÆSNINGER M.V., men jeg forstår ikke hvorfor de fester skulle være så (fantastiske) FANTASTISK NØDVENDIGE […]

- Jeg opfatter ikke mig selv som klager.

(Jeg er religionsforsker på SDU, og) Jeg skriver og udtaler mig konstruktivt […]

- Jeg kunne godt tænke mig, at det primært var sådan, at det der foregik i Tisvildeleje, var for dem der boede i (Tisvilde) her.

Da jeg var ung, var her (så) EFTER NOGENS MENING SÅ røvsygt, at der (ikke) var nogen, der IKKE gad tage herop.

MEN DE FLESTE AF OS VAR GANSKE TILFREDSE OGSÅ MED AT TILVILDELEJE IKKE LIGNEDE ALLE ANDRE STEDER OG (d)engang festede vi IKKE DESTO MINDRE også, vi tog til Asserbo og hørte jazz og GIK til bondebal […] så det med at DE MANGE EVENTS SKABER VARIGT LIV I BYEN HOLDER IKKE NØDVENDIGVIS (de erhvervsdrivende har brug for alle gæsterne, holder ikke) […]

- Det er ikke en BARE slåskamp det her, det er en kulturkamp […]

- Det kan du (eddermame) DEN ONDE LYNE MIG tro jeg ikke gør) Jeg skal ikke ned og samle skrald op EFTER MUSIK I LEJET (med den gruppe.

De synes jeg er en gammel bonderøv, og desuden vil) Jeg VIL ikke være ansvarlig for, hvordan der ser ud under Musik i Lejet […]

Den 8. juli kl. 14.53 sendte journalisten til [Klager]s orientering artiklen, som den ville se ud i sin endelige form i avisen dagen efter.

Samme dag kl. 15.27 svarede [Klager]

”Tak, men det her er ikke helt, hvad jeg har godkendt og er gået med til […] og jeg skal derfor bede dig ændre følgende: 1.

Venligst blød rubrikker op, så de ikke fordrejer hvad jeg siger. […] Ad præcise citater, venligst se indsat nedenfor.

Ellers ok.

[Klager]”.

Den 8. juli kl. 16.02 svarede journalisten

”[…] Jeg har bevidst beholdt det oprindelige citat omkring, hvordan byen var da du var ung, da dine tilføjelser med nogen og nogens er en mærkelig unødvendig opblødning, der forvirrer frem for at fremme forståelsen.

I indledningen er du ikke citeret, det er mine egne ord, derfor ingen rettelser der.

Det samme gælder mellemrubrikkerne, der ikke fremstår som citater. […] Der vil derfor ikke ske yderligere ændringer på dine opfordringer i forhold til denne artikel […].”

Samme dag kl. 17.19 skrev [Klager]

”Tak.

Jeg vil på den baggrund slet ikke citeres.

Du ved ligeså godt som jeg, at de citater du sendte til mig i går i en vis grad var redigerede af dig og baseret på det mundtlige interview, der var meget langt.

Derfor er de en spejling af dit valg.

Og din vinkling.

Det jeg sendte retur i går burde du derfor respektere.

Det var udtryk for min mening, og at du tror du bedre end jeg ved hvad jeg mener/mente er ret fantastisk.

Hvad med alt det du har udeladt? […]”.

Den 14. juli 2014 skrev [Klager] til Ugeposten Gribskov, at han ønskede en berigtigelse og en redegørelse bragt i avisen, hvilket mediet afviste den 18. juli 2014.

Klagen er indbragt for Pressenævnet den 6. oktober 2014.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har navnlig anført, at artiklen ikke burde være bragt.

Han blev interviewet telefonisk i langt over en time den 3. juli 2014 og afsluttede samtalen med at sige, at journalisten ikke måtte citere fra samtalen, medmindre det citerede var godkendt af ham.

I en e-mail til journalisten den 8. juli skrev han klokkeklart

”Tak.

Jeg vil på denne baggrund slet ikke citeres […]”.

Herudover er de bragte informationer ikke korrekte, jf. hans indsigelser på skrift mod det journalisten insisterede på at skrive.

Artiklens overskrift er anført som et direkte citat, hvilket det ikke er, og han fik ikke citatet forelagt som aftalt.

Endelig har overskriften ikke dækning i artiklens indhold.

Overskriften spidsvinkler udsagn og mening helt urimeligt og giver derfor et fordrejet billede af hans og dermed Tisvildelejeforeningens synspunkt.

Da han ikke blot udtalte sig som privatperson, men også som formand for Tisvildelejeforeningen, kan artiklen med fordrejende overskrift og urigtigheder være direkte skadelig, krænkende og agtelsesforringende for hans og foreningens arbejde.

2.2 Politikens Lokalavisers synspunkter

Politikens Lokalaviser har som ansvarlig for Ugeposten Gribskov bl.a. anført, at Ugeposten efter avisens deadline modtog en mail om, at [Klager] havde ombestemt sig og alligevel ikke ønskede artiklen i avisen, og derfor var dette ønske ikke muligt at efterkomme, da den allerede var sendt til tryk.

Forud for dette var der i artiklen blevet foretaget en række rettelser i citater fra artiklen efter [Klager]s ønske.

Han gav på intet tidspunkt under dette forløb udtryk for, at han muligvis ikke ville have artiklen i avisen.

Alle citater er korrekte og tjekket efter af [Klager] selv.

Flere korrekte citater blev i øvrigt rettet efter [Klager]s ønske til noget, han efter eget udsagn synes egnede sig bedre til avisen end den måde, han oprindelig havde formuleret sig på, og også dette blev accepteret, selvom det lå på grænsen for, hvor meget indflydelse en interviewperson bør få på indholdet af en artikel.

For så vidt angår påstanden om ukorrekte informationer har mediet anført, at alle informationer i artiklen er korrekte og baseret på [Klager]s egne udtalelser i sagen.

På nær et enkelt citat accepterede Ugeposten samtlige rettelser, og det blev løbende på redaktionen diskuteret, hvor langt man skulle gå for at imødekomme de mange krav, [Klager] havde til indholdet.

Det eneste citat, der ikke blev rettet, handlede ikke om indhold, men om at [Klager] ville have tilføjet ordet ”nogen” to gange i teksten for at opbløde sin udtalelse, selvom det ikke var det, han sagde under interviewet.

Det var vurderingen, at dette ville være meningsforstyrrende for citatet, hvilket han blev oplyst om.

Overskriften er baseret på et citat fra [Klager] selv, og er ikke fordrejet på nogen måder.

Teksten om foreningens formål er hentet fra foreningens egen forside.

Artiklen er baseret på citater fra interviewpersonen selv og giver derfor samlet set et dækkende billede af [Klager]s holdning til sagen.

Da han selv har stiftet den private forening, der i dens formål underbygger hans udtalelser, må man gå ud fra, at der er en klar sammenhæng mellem hans private holdninger og hans holdninger som foreningsformand.

Det var blandt andet et interview til Politiken sommeren før samt hans klage over støj og skrald til kommunen og hans læserbreve i støj og skrald-debatten, der inspirerede til at lave interviewet, der som sådan ikke bringer noget nyt op, da [Klager] ofte har udtalt sig på området og klaget aktivt til kommunen over udviklingen.

Der er i artiklen om [Klager] i øvrigt blevet gjort en ekstra stor indsats for at imødekomme hans mange ønsker om at få indflydelse på artiklens indhold, da han efter eget udsagn havde haft mange dårlige erfaringer med at blive fejlciteret af journalister.

Som det eneste har journalisten dog forbeholdt sig retten til selv at vælge mellemrubrikker, der kan fange læserens interesse, men også disse er på ingen måde misvisende i forhold til de holdninger, [Klager] giver udtryk for i sine udtalelser.

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget

Hanne Schmidt, Inger Bach, Lene Sarup og John Meinert Jacobsen.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information.

Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte.

Overskrifter og mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel, jf. punkt A.1 og A.6.

På baggrund af det for Pressenævnet oplyste lægger nævnet til grund, at det i forbindelse med det telefoniske interview blev aftalt, at [Klager] skulle have sine udtalelser til gennemsyn i det omfang, der skulle citeres fra samtalen.

Han blev på den baggrund i en mail forelagt de udtalelser, som eventuelt ville blive brugt som citat.

[Klager] vendte herefter tilbage med en række ønsker om rettelser til udtalelserne, og artiklen blev herefter forelagt [Klager] i sin helhed.

Pressenævnet finder, at de bragte citater ikke afviger afgørende fra de citater, som efter [Klager]s gennemsyn blev sendt tilbage til avisen med rettelser, og nævnet finder på den baggrund, at Ugeposten Gribskov med rette har kunnet anse formuleringen af citaterne for godkendt.

Det bemærkes i den forbindelse, at nævnet har lagt til grund, at Ugeposten Gribskov først modtog [Klager] mail om, at han ikke ville citeres i artiklen, efter at artiklen var sendt til trykning.

Det forhold, at valget mellem flere citater, herunder fravalget af visse citater, er udtryk for en vinkling af artiklen, kan ikke føre til kritik, da der med de journalistiske valg i artiklen ikke er sket en forvanskning af [Klager]s udtalelser.

Nævnet finder på den baggrund ikke anledning til at udtale kritik af, at [Klager] er blevet citeret i artiklen, eller af den måde, han er blevet citeret på.

Forelæggelsen af [Klager]s udtalelser for ham omfattede bl.a. citatet

”Jeg kunne godt tænke mig, at det primært var sådan, at det der foregik i Tisvildeleje, var for dem der boede i Tisvilde”.

Til dette citat oplyste han efterfølgende, at han ønskede ”Tisvilde” ændret til ”her”.

I artiklens tekst er citatet bragt med [Klager]s rettelse, men er i artiklens overskrift formuleret lidt anderledes

”Tisvildeleje skal primært være for dem, der bor her”.

I overensstemmelse med det ovenfor anførte finder nævnet ikke, at overskriften afviger afgørende fra det godkendte citat, og nævnet finder derfor ikke grundlag for at udtale kritik.

Da overskriften baserer sig på et citat, der fremgår af teksten, finder nævnet endvidere, at der er dækning for overskriften i artiklen.

Pressenævnet finder heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik i sagen.

Det følger af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning om genmæle i medierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er blevet bragt i et medie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Pressenævnet finder, at der i artiklen ikke er bragt faktisk forkerte oplysninger, hvorfor [Klager] allerede af denne grund ikke er berettiget til at få bragt et genmæle.

Afgjort den 16. december 2014