Legislator Case Law & Legislation
W20141031225 DK

Udlændingenævnets afgørelse af 14. november 2014

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

KEN#LOKDOK23 2014 10312 Valid

Udlændingenævnets afgørelse af 14. november 2014 – Studie – Ej offentligt anerkendt uddannelsesinstitution

KEN#LOKDOK23 2014 10312 Valid

Udlændingenævnet stadfæstede i november 2014 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om afslag på opholdstilladelse som studerende på uddannelsen 1-Year Pre-Education Programme ved Copenhagen Contemporary Dance School, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, til en statsborger fra Australien.

Ved Udlændingenævnets opslag på hjemmesiden for Copenhagen Contemporary Dance School og uddannelsen 1-Year Pre-Education Programme fremgik det, at skolen blev lanceret i 2005 og udbyder to professionelle uddannelser, herunder 1-Year Pre-Education Programme, som er en et-årig uddannelse, der henvender sig til en udvalgt gruppe af karriereorienterede contemporary dansere, der gennem et års fuldtidstræning udvikles markant og rustes til at blive optaget på Europas videregående professionelle danseuddannelser.

Det fremgik herudover, at skolen er en privat uddannelsesinstitution, og at uddannelsen 1-Year Pre-Education Programme ikke er en statsanerkendt uddannelse.

Udlændingenævnet fandt , at ansøgeren ikke kunne meddeles opholdstilladelse som studerende på uddannelsen, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1.

Udlændingenævnet lagde herved vægt på , at skolen er en privat uddannelsesinstitution, der ikke er offentligt anerkendt, samt at uddannelsen ikke er godkendt af en statslig myndighed.

Udlændingenævnet lagde endvidere vægt på , at uddannelsen ikke er omfattet af de fem specifikke uddannelser, som ikke opfylder betingelserne i studiebekendtgørelsen, men hvor der er særlige omstændigheder knyttet til uddannelsen, således at der efter praksis kan meddeles opholdstilladelse til udenlandske studerende.

Herudover lagde Udlændingenævnet vægt på , at uddannelsen er et adgangsgivende kursus, som imidlertid ikke er tilknyttet en godkendt videregående uddannelse i Danmark.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →